Spm. nr. US 107

Tak for det.

Ethvert moderne samfund har brug for energi hele tiden og helst den billigst mulige energi, og i forbindelse med 2050-planen og planen om, at op til 50 pct. af elproduktionen skal komme fra vindmøller, vil vi, som jeg ser det, være pisket til at have et backupsystem kørende hele tiden, så jeg vil spørge ministeren, om hun så ikke er bekymret for, at elprisen egentlig ikke vil falde, hvilket den tidligere spørger også var inde på, men tværtimod vil blive endnu højere for den almindelige borger og for virksomhederne.

Ministeren.

Altså helt overordnet, og det er jo lidt en udløber af det forrige spørgsmål, skal man som energiminister passe på med at love, at tingene bliver meget billigere, og det hænger selvfølgelig også sammen med, at vi jo er gået ind i den nye energipolitiske tidsalder og vi ved, at priserne på de fossile brændsler kommer til at stige, fordi der kommer flere mennesker på jorden. Så energi som sådan tror jeg desværre vi skal vænne os til går hen og bliver dyrere.

Det, der så bare er det helt centrale med den energistrategi, som regeringen har fremlagt, og som i øvrigt er eksakt samme analyse, som Europa-Kommissionen nu også har lavet, er jo, at der ikke kommer nogen ekstraregning ved at vælge den kurs, som vi har fremlagt, i forhold til hvad det ville koste at køre videre ad den slagne vej, hvor vi altså stadig væk er afhængige af kul, olie og gas.

Hr. Per Dalgaard.

Det er netop det, der er det store spørgsmål: om ikke den slagne vej i forbindelse med det, vi har i forvejen – olie, gas og det betydelig billigere kul, vi kan købe fra stabile regimer – vil være en måde at sikre på, at vi i hvert fald i en lang periode fremover ikke vil få stigende energipriser. Stigende energipriser medfører selvfølgelig, at husholdningerne kommer til at betale noget mere, men hvad værre er, medfører det også, at regningen lander hos erhvervslivet, som dermed får øgede omkostninger og derefter vurderer, om det nu ikke kan betale sig for de pågældende virksomheder at flytte til udlandet. Altså: Vi oplever at tabe tusindvis af arbejdspladser, hvis vi fører en linje, som medfører stigende energipriser, baseret på, at vi f.eks. ikke vil køre med det, der fungerer effektivt i dag, nemlig de eksisterende kraftværker.

Ministeren.

Nu kunne man jo så håbe, at det måske ville gøre en anelse indtryk, hvad udlandet har sagt om regeringens energistrategi. Jeg nævner i flæng den tyske energiminister, den britiske energiminister og nu også sågar præsident Obama, der siger, at den her ambition, som vi har fra dansk side om at blive uafhængige af fossile brændsler, deler man. Man siger, at det er det rigtige skridt at tage. Hvorfor? Jo, fordi vi jo som samfund har brug for et værn mod de stigende priser og især et værn mod de stærkt fluktuerende priser. Jeg kan jo bare minde hr. Per Dalgaard om, at den prisstigning på olie, vi har oplevet, fra de 90 dollar til de 110 dollar de senere uger, bl.a. på grund af udviklingen i Libyen og Mellemøsten, alene smækker en ekstra regning på dansk erhvervslivs bord på 2 mia. kr. Gør det ikke indtryk? Der må man bare sige, at der er hele pointen, at status quo altså er en illusion.

Hr. Per Dalgaard.

Jamen det er jeg sådan set enig med ministeren i, men jeg er sådan set lidt uenig i, at vi så partout skal kaste os ud i at bruge nogle nye energiforsyningselementer, som vi ved vil blive meget dyrere. Selv Energistyrelsen ved jo og skriver, at vedvarende energi er rasende dyr, hvorimod den eksisterende energiforsyning, vi har, f.eks. fra vores effektive, verdens mest effektive, kulfyrede kraft-varme-værker, kan levere en energi til en betydelig lavere pris. Men fordi vi skal være rigtig grønne hele tiden og endnu mere grønne end de grønneste, skal vi importere træpiller fra Canada og Rusland og Baltikum og smide ind i vores kraftværker. For det første synes jeg ikke, det er særlig grønt, og for det andet bliver det jo altså endnu dyrere, for i overmorgen bliver biomasse en mangelvare, lige så vel som olie bliver det. Og jeg taler om kul, som ikke er en mangelvare, som er effektiv og en god forsyningskilde.

Ministeren.

Jo, men hvis det var sådan, at vi nu valgte en bestemt teknologi såsom biomasse, kunne der jo være et vist ræsonnement i at sige, at så kunne vi godt bringe os selv i en situation, hvor det blev dyrt, for så blev vi jo afhængige, fordi vi så bare udskiftede en afhængighed med en anden afhængighed. Men det, vi gør i energistrategien, er jo præcis, at vi laver et herresving – jeg ved ikke, om der findes et bedre udtryk for en ligestillingsminister, jeg prøver på at lede efter det – uden om en bestemt teknologi.

Så det er ikke kun biomasse, vi satser jo bredt, også på vind, vi satser på sol og også på geotermi, og på den måde får vi bredt os ud og bringer os ikke i en situation, hvor vi kommer til at blive meget afhængige af en bestemt energikilde. Lad mig minde om en ting, apropos det første, som hr. Per Dalgaard siger: Det gælder jo netop om, at vi i langt højere grad får koblet os på et europæisk marked, og derfor indgår det også i energistrategien, at vi skal have væsentlig flere forbindelser, end vi har i dag, bl.a. via den nye havvindmøllepark, Kriegers Flak, der kommer til at forbinde Danmark og Tyskland med en ny transmissionsledning.

Tak til hr. Per Dalgaard, og tak til ministeren.

Hermed sluttede spørgsmålene til klima- og energiministeren.

Så kan jeg oplyse, at jeg har fået en lille note, hvor der står om afbrydelsen af ministerens mikrofon, at den skyldtes, at ministeren har papirer liggende, der kommer til at trykke på touchskærmen. Så har man en forklaring på det. Hvis det skal oversættes fra engelsk efterfølgende, gør vi det uden for spørgetiden.

Så er der spørgsmål til ministeren for ligestilling. Og det er fru Yildiz Akdogan med spørgsmålet, værsgo.