Kommunaludvalget 2010-11 (1. samling)
S 336
Offentligt

16-11-2010Undervisningsminister Tina Nedergaards skriftlige svar til medlem af Folketinget Julie Skovsby (S) påspørgsmål af 5. november 2010 (nr. S 336)”Erkender ministeren, at det er umuligt at opnå regeringens målsætning om, at danske skoleelever skalvære i verdensklasse, når regeringens egen plan om nulvækst ifølge en undersøgelse fra Danmarks Læ-rerforening fører til, at 74 kommuner skærer ned på folkeskolen for i alt 615 mio. kr.?”Svar:Nej, jeg erkender bestemt ikke, at det er umuligt at opnå regeringens målsætning. Vi har en af verdensdyreste folkeskoler, så den skal også være blandt de bedste.Med Genopretningsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti fra maj 2010 blev det sikret, atkommunernes høje budgetniveau i 2010 kan fastholdes i 2011 og frem. Aftalen friholder således kom-munerne for at gennemføre nedskæringer.Kommunernes regnskaber for 2009 viste imidlertid en samlet budgetoverskridelse i størrelsesordenen 5mia. kr. og indebar dermed også en væsentlig overskridelse af de aftalte rammer for kommunernesøkonomi. Det er altså en følge af kommunernes egne økonomiske dispositioner og utilstrækkelige øko-nomistyring, at kommunerne nu står over for en stor og udfordrende opgave med at tilpasse økonomi-en.De foreløbige budgettal for 2011, der er indrapporteret til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, viser, atdet samlede budget for folkeskoler, specialskoler og specialundervisning i regionale tilbud vil udgøre37,95 mia. kr. I 2010 var det tilsvarende budgettal opregnet til 2011 pris- og lønniveau 38,50 mia. kr.Kommunernes budgetlægning på folkeskoleområdet skal ses på baggrund af de seneste års fald i elev-tallet. Et fald der forventes at fortsætte i de kommende år som følge af den demografiske udvikling.Da færre elever alt andet lige bør medføre et reduceret ressourcebehov, er det forventeligt og ønskeligt,at kommunerne tilpasser udgifterne på folkeskoleområdet til denne udvikling.Jeg vil samtidig gerne understrege, at jeg ikke betragter udgiftsniveauet som synonymt med serviceni-veauet eller med kvaliteten af den undervisning, der tilbydes. En realisering af regeringens målsætningpå folkeskoleområdet handler derfor ikke bare om at øge udgifterne, men om at gribe opgaven an på enanden måde. Regeringen har derfor gennemført et 360-graders eftersyn, der er mundet ud i ti konkreteanbefalinger, som indgår i regeringens videre arbejde med at skabe de bedste rammer for folkeskolen.Det overordnede sigte på folkeskoleområdet er at opnå større faglighed, så alle elever bliver i stand til atgennemføre en ungdomsuddannelse. Efter regeringens opfattelse kan dette bl.a. realiseres ved at styrkeindsatsen i indskolingen, så alle kan læse ved udgangen af 2. klasse, ved at præcisere målene for under-visningen og ved at styrke lærernes forudsætninger for at gennemføre en mere målrettet og en mere in-kluderende undervisning for alle elever. Derfor er disse ambitioner en del af de syv mål for en bedrefolkeskole, som statsministeren præsenterede ved folketingets åbning i oktober 2010.
Tina Nedergaard