Spm. nr. S 326

1) Til finansministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Vil ministeren erkende, at kommunerne skal skære ned på folkeskolen på grund af regeringens plan om nulvækst, når det nu fremgår af en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, at 74 kommuner til næste år skærer ned på folkeskolen for i alt 615 mio. kr. på grund af regeringens plan om nulvækst?

Værsgo med spørgsmålet.

Tak. Jeg skal læse op:

Vil ministeren erkende, at kommunerne skal skære ned på folkeskolen på grund af regeringens plan om nulvækst, når det nu fremgår af en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, at 74 kommuner til næste år skærer ned på folkeskolen for i alt 615 mio. kr. på grund af regeringens plan om nulvækst?

Finansministeren.

Når 2011 er gået, forventer vi en stigning i det samlede offentlige forbrug på knap 74.000 mio. kr. mere end i 2001 og vel at mærke efter korrektion for den almindelige pris- og lønudvikling. Det samlede offentlige forbrug har dermed aldrig udgjort en større andel af vores samlede produktion i Danmark end netop nu. Langt den største del af den stigning i forbruget er prioriteret til den borgernære service i kommuner og regioner.

Som det er hr. Rasmus Prehn bekendt, viste kommunernes regnskaber i 2009 som bekendt, at man havde overskredet budgetterne med 5 mia. kr. og dermed også en massiv overskridelse af de rammer, der er for kommunernes økonomi. Hvis vi tager et eksempel, f.eks. Aalborg Kommune, så er det sådan, at Aalborg Kommune overskred budgetterne i 2009 med godt 90 mio. kr. I det lys er det selvfølgelig klart, at f.eks. en kommune som Aalborg jo står over for at skulle genoprette sin økonomi. Men de tilpasninger, som f.eks. Aalborg Kommune nu er ude for, er jo ikke et resultat af regeringens prioriteringer, men skyldes derimod Aalborg Kommunes manglende økonomistyring og massive overforbrug i 2009.

Hr. Rasmus Prehn.

Det er jo efterhånden sådan et tilbagevendende fænomen, at når man spørger ind til, hvordan virkeligheden ser ud derude, så får man svar på noget helt andet. Man får et svar, som er udenomssnak, som handler om, at det er kommunernes skyld osv. Sagen er jo bare den, at kommunerne også i årene før har været presset på økonomien og haft utrolig svært ved at få enderne til at nå sammen.

Det er jo faktisk sådan, at hvis vi kigger på kommunernes egen revision af normalundervisningen i folkeskolen, kan vi se, at det er sådan, at fra regeringen kom til i 2001 og frem til 2009, har man faktisk fået 3.301 kr. mindre pr. elev om året. 3.301 kr. mindre pr. elev om året, det er bare frem til 2009. Det er jo altså der ministeren siger, at man har brugt for meget. Der har man ødslet med pengene. Det skal kommunerne så bøde for nu. Nu skal man så spare yderligere. Der er det så, at vi står i en situation, hvor Danmarks Lærerforening kan ridse op, at det er 614 mio. kr. i 2010. Hvis vi tager hele næste skoleår, er det over en milliard kroner, der skal spares på folkeskolen, så oven i at man allerede har sparet, skal man spare endnu mere. Det, man skal spare ekstra ud over de lidt over 3.000 kr., man havde sparet pr. elev, er jo altså så svarende til, at man skal spare 1.500 kr. pr. elev, hvis vi tager udgangspunkt i, at der er 700.000 elever i folkeskolen.

Så det er altså først en spareøvelse, så siger man, at det er kommunernes skyld, og nu skal der spares endnu mere, og så kommer der en spareøvelse oveni. Hvordan kan det hænge sammen med, at landets statsminister brugte nytårstalen til at love danskerne en folkeskole i verdensklasse?

Finansministeren.

Hr. Rasmus Prehn demonstrerer onsdag efter onsdag, at han ikke er klar over, at der er en økonomisk krise, der har ramt hele verden, og som også har ramt Danmark. Den gør, at vi ikke bare kan blive ved med at hælde penge ud, men hvis vi hælder flere penge ud, skal vi ud at låne pengene.

Hovedproblemet i det, kommunerne er ude for i øjeblikket, er jo, at de havde et massivt overforbrug. Nu nævner jeg så en kommune, som jeg ved at hr. Rasmus Prehn har et indgående kendskab til, nemlig Aalborg Kommune. Aalborg Kommune overskred altså væsentligt deres budgetter i 2009, og når vi nu har indgået en aftale for 2011, er det selvfølgelig klart, at kommunerne under et og Aalborg Kommune med det her beløb skal sikre, at man kommer ned, så man kan overholde sine budgetter. Jeg vil sige til hr. Rasmus Prehn, at alle borgere, også i Aalborg, ved jo, at hvis man lægger et budget baseret på de indkomster, man har, kan man jo ikke bare slippe løs og sige, at det ikke får nogen konsekvenser. Jeg ved godt, at hr. Rasmus Prehn mener, at vi skal blive ved med at låne milliardbeløb i udlandet, men sådan er det altså ikke mere, vil jeg sige til hr. Rasmus Prehn. De glade tider, hvor man bare kunne blive ved med at hente penge, er forbi. Vi skal finde pengene, og man skal overholde sine budgetter.

Og taletid. Hr. Rasmus Prehn.

Jamen nu må finansministeren prøve at høre efter. Alle er jo fuldstændig enige om, at vi skal udvise rettidig omhu, at vi skal passe på vores penge, og at vi selvfølgelig ikke skal hælde pengene ud, og jeg kunne godt tænke mig at vide: Er det regeringens politik? Er det finansministerens oplevelse, at investering i uddannelse, investering i fremtiden og det, at vores børn bliver klogere, er at hælde pengene ud?

Finansministeren.

År for år bruger vi flere penge, er jeg nødt til at sige til hr. Rasmus Prehn. Vi har siden 2001 brugt 74.000 mio. kr. mere på kerneområderne, end man brugte i 2001. Den økonomiske krise, vi er i, siger, at nu må vi holde os fra yderligere forbrug i de næste år, men kommunerne får dog flere penge, idet vi fremskriver beløbene med prisudviklingen og lønudviklingen, sådan at det personale, man har i år, kan man også have til næste år, fordi beløbene fremskrives. De varer og tjenesteydelser, man køber i år, kan man også købe til næste år, fordi beløbene fremskrives.

Men det er jo klart, at hvis man i et år har haft et massivt overforbrug, kan man jo ikke bare fortsætte med det overforbrug. Det kan kommunerne under et ikke, og det kan f.eks. Aalborg Kommune heller ikke. I Aalborg Kommune har man jo så lavet nogle prioriteringer. Man har ikke overholdt sine budgetter, og jeg siger bare, at fremover er man altså nødt til, når man lægger nogle budgetter, at overholde dem. Jeg er ret sikker på, at det vil kommunerne også i fremtiden, fordi vi har gennemført nogle ret skrappe sanktioner over for kommunerne.

Hr. Rasmus Prehn.

Ministeren bliver ved med at gentage det her med, at budgetter skal overholdes, og også det er vi jo fuldstændig enige i. Det, der bare er problemet her, er, at kommunerne har været presset af regeringen – ikke bare i år, men igennem efterhånden mange år – og at det er svært at få enderne til at nå sammen.

Som jeg lige refererede her, har kommunernes eget revisionsinstitut konstateret, at man faktisk brugte mere end 3.000 kr. mindre pr. elev i 2009, end man gjorde i 2001, så det går ned ad bakke med investeringer i folkeskolen. Kigger vi så på den seneste udvikling med de nuværende besparelser, skal man til at spare 1.500 kr. pr. elev oven i det, så det, ministeren står og siger om, at nu skal man overholde budgetterne, og nu skal man også udvise rettidig omhu osv., handler altså om, at man kommer til at spare på folkeskolen, og derfor skal jeg spørge en gang til: Er det virkelig sådan, at regeringen mener, at folkeskolen ikke er en investering i fremtiden, men at det bare er at hælde pengene ud? Viser undersøgelser ikke, at man får pengene mange gange igen? Når man bruger en krone på uddannelse, får man den mange gange igen, så er det særlig klogt at presse kommunerne til at spare på fremtiden ved at spare på uddannelse?

Finansministeren.

Jamen i enhver husholdning har man nogle indkomster, og så lægger man nogle budgetter. Det gjorde kommunerne ikke i 2009, da lod de bare rullen køre, og derfor er det, vi beder om nu, at man holder udgifterne i ro. Kommunerne får – nu skal jeg nok lade være med at tage hele rækken, men i 2002 havde de flere penge end i 2001, og for at springe frem kan jeg sige, at i 2009 havde de flere penge end i 2008, og i 2010 har de flere penge, end de havde i 2009 osv., så det er et spørgsmål om husholdning.

Hvis vi så ser på det potentiale der er, kan vi jo også se, at i de dyreste kommuner koster en folkeskoleelev 90.000 kr., og i den billige ende koster en elev 50.000 kr., så også her kan kommunerne lade sig inspirere af hinanden. Det, hr. Rasmus Prehn onsdag efter onsdag efter onsdag står og prædiker her, er, at det er ligegyldigt, om man lægger nogle budgetter, vi skal bare bruge alle de penge. Men livet er altså en prioritering, det politiske liv er en prioritering, og det, hr. Rasmus Prehn står og siger, er, at nu åbner vi bare alle sluser for udgifter, men det er der ingen borgere i det her land, der er tjent med.

Hermed sluttede spørgsmål 1.

Spørgsmål 2 er også til finansministeren og stillet af hr. Rasmus Prehn.