Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
S 264
Offentligt
911064_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
København, den 5. november 2010
Sagsnr.: 7660
Dok.nr.: 156302
Folketinget har i skrivelse af 28. oktober 2010 (spørgsmål S 264) anmodet om min be-
svarelse af følgende af Bente Dahl (RV) stillede spørgsmål:
Spørgsmål nr. S 264:
”Hvilke tiltag har ministeren iværksat for at sikre et langsigtet og bæredygtig fiskeri?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at det relaterer sig til torskefiskeriet i Østersøen, hvorfor
min besvarelse udelukkende vil fokusere på dette fiskeri.
Den flerårige plan for torskebestandene i Østersøen (Rådets forordning (EF) nr.
1098/2007 af 18. september 2007) trådte i kraft den 1. januar 2008 og udgør grundlaget
for EU’s forvaltning af fiskeriet efter torsk i Østersøen. Planen sætter rammen for den
årlige fastsættelse af fiskekvoterne efter torsk samt tilladt fiskeriindsats. Det overordne-
de mål med planen er, at torskebestandene i Østersøen udnyttes på en økonomisk, mil-
jømæssigt og socialt bæredygtig måde. Begge bestande skal op på et sådant niveau, at
deres fulde reproduktionsevne bevares, og der kan opnås de størst mulige udbytter på
lang sigt. Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har i 2009 godkendt den fler-
årige plan som bæredygtig og rådgiver i henhold til planen.
I Østersøen har planen medvirket til at bestandene genoprettes, og udgør dermed et
værdifuldt instrument i forvaltningen af torskefiskeriet i Østersøen med et langsigtet
perspektiv. Efter flere års tilbagegang i torskebestandene, er der således tegn på genop-
retning af begge bestande. For den største bestand øst for Bornholm er der klar frem-
gang at spore, og bestanden befinder sig på et bæredygtigt niveau. Selvom der også er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tegn på bedring for bestanden i den vestlige Østersø (Sundet og Bælterne), har denne
været mindre markant (der henvises til svar på S 262).
Vores bestræbelser på, at sikre et bæredygtigt fiskeri inkluderer også udryddelsen af
discard og i sidste ende et totalt forbud mod discard. Jeg kan blandt andet pege på, at
Danmark har været foregangsland for indførelsen af fangstkvotemodellen (der henvises
til svar på S 265).
Endvidere har netop torskefiskeriet i Østersøen har været omdrejningspunkt for et større
projekt om eliminering af discard, som Fødevareministeriet er tovholder for i regi af
EU’s strategi for Østersøregionen. I forbindelse hermed imødeser jeg inden udgangen af
2010 en egentlig køreplan for, hvordan vi fremadrettet bedst muligt kommer discard til
livs i Østersøen.
Henrik Høegh
/Stina Østergaard Gmür
2