Kommunaludvalget 2010-11 (1. samling)
S 1414
Offentligt
986963_0001.png
986963_0002.png
Folketingets LovsekretariatChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
26. april 2011
Folketingsmedlem Line Barfod (EL) har den 21. marts 2011 stillet følgendespørgsmål nr. S 1414, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 1414:

J.nr. 2011-0005181
”Mener ministeren, at der er tale om lovlige kommunale observationer, når enkommunes kontrolgruppe hele ni gange har noteret en enlig mor på parkerings-pladsen foran hendes bopæl, jf. artiklen ”Kommuners kontrolgrupper overvågerborgere ulovligt” i Information den 20. marts 2011?”

Endeligt svar:

Indledningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke kan gå ind i kommunerneskonkrete sager om sociale ydelser, hvor kommunerne har gjort brug af observatio-ner.Jeg forventer naturligvis generelt, at kommunerne ikke går ud over deres beføjel-ser, når de skal undersøge, om en borger modtager en social ydelse med urette og iond tro.Spørgsmålet om kommunale myndigheders adgang til at overvåge en borger er ty-pisk aktuelt i sager efter den sociale lovgivning, hvor det skal vurderes, om en bor-ger, der modtager en social ydelse som enlig, reelt har et ægteskabslignende for-hold med en anden, og derfor enten slet ikke har ret til ydelsen, eller skal modtageydelsen efter reglerne for samlevende.Til brug for vurderingen af om en borger er ”reelt enlig”, skal kommunen undersø-ge sagen efter reglerne for kontrol på det sociale område.I almindelighed må overvågning betragtes som en politimæssig opgave. Er der be-grundet mistanke om, at der er tale om socialt bedrageri, bør kommunen derformelde borgeren til politiet, som derefter foretager den videre efterforskning i over-ensstemmelse med retsplejelovens regler.En kommune er imidlertid ikke helt udelukket fra at kunne observere en borger, dermodtager sociale ydelser. Kommunen skal i den forbindelse bl.a. iagttage den for-valtningsretlige grundsætning om proportionalitet. Proportionalitetsprincippet be-tyder, at myndigheden - ved vurderingen af på hvilken måde en sag skal oplyses -skal vælge det mindst indgribende middel. Vurderingen af om observationer er enuproportional fremgangsmåde, afhænger derfor bl.a. af hvilken type sag, kommu-nen er ved at undersøge.
Jeg kan i den forbindelse henvise til, at det fremgår af Beskæftigelsesministerietsvejledning til lov om børnetilskud, at overvågning af borgere, der modtager børne-tilskud, ofte vil være en uproportional fremgangsmåde. Det skyldes, at overvågninger en meget vidtgående måde at skaffe sig oplysninger om borgere på.Herudover vil kommunen skulle iagttage straffelovens regler om bl.a. forbud modkrænkelse af privatlivets fred.Observationer af en borgers (”samlevers”) færden vil ofte være en uproportionalreaktion i sager, hvor en borger formodes at leve i et ægteskabslignende forhold ogsamtidig modtager fx ordinært og ekstra børnetilskud.Dertil kommer, at oplysninger som fremskaffes via observationer, ofte vil have enubetydelig bevisværdi, fordi kommunen altid skal fremskaffe en lang række andreoplysninger til brug for den konkrete og individuelle vurdering af, om en borgerskal betragtes som reelt enlig.Tilsvarende vurderes det i vejledningen til Socialministeriets lov om retssikkerhedog administration på det sociale område, at det som udgangspunkt vil være upro-portionalt, at kommunen anvender observationer i forhold til borgere, der modtagerydelser efter den sociale lovgivning.Hvis en borger mener, at kommunen i en sag efter den sociale lovgivning har fore-taget observationer i strid med proportionalitetsprincippet, kan borgeren klage overkommunens afgørelse om tilbagebetaling til Det Sociale Nævn.I artiklen henvises til brugen af observationer efter CPR-loven, selv om der efterdet oplyste i artiklen ikke er truffet afgørelse efter CPR-loven i den nævnte sag.Jeg kan derfor tilføje, at en kommune efter CPR-loven kan rejse en adressesag ved-rørende en persons registrering af bopæl i CPR. Såfremt kommunen har behandleten sag om den formodede ”samlevers” bopæl efter CPR-loven, kan kommunen ef-ter de almindelige forvaltningsretlige regler inddrage oplysningerne fra adressesa-gen i den samlede vurdering af, om en anden person på samme adresse er enlig ef-ter den sociale lovgivning.Afslutningsvis kan jeg oplyse, at det fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministerietsvejledning om folkeregistrering, at der ikke kan gøres brug af systematiske obser-vationer i en sag efter CPR-loven om en persons registrering af bopæl i CPR. Derkan således alene gøres brug af enkeltstående observationer i forbindelse med veri-fikation af faktiske oplysninger eller helt tilfældige observationer. Klage over enkommunes afgørelse i adressesager efter CPR-loven kan påklages til Indenrigs- ogSundhedsministeriet.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2