S 1405 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på S 1405: Hvad agter ministeren at gøre for omgående at stoppe den krænkelse, der finder sted af borgere, hvor kommunerne kræver, at borgere indtager antidepressiv medicin for at bevare sygedagpenge?

Jeg vil gerne starte med at slå to principper fast, som jeg mener, er helt afgørendefor sammenhængen mellem sygedagpenge og spørgsmålet om behandling.For det første synes jeg, at det er helt rimeligt, at vi som samfund stiller krav om, aten person skal medvirke i relevant behandling, når personen modtager ydelser fradet offentlige.For det andet, så er der tale om en lægefaglig vurdering af, om behandlingen ernødvendig og helbredende. Det er således lægerne, og ikke kommunerne eller poli-tikerne, som skal vurdere, hvornår en behandling er relevant.Efter sygedagpengelovens § 21, stk. 1, nr. 2, bortfalder retten til sygedagpenge, sålænge den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på syge-hus, modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens op-fordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsev-nen.Baggrunden for bestemmelsen er, at der med retten til sygedagpengene følger enpligt for den sygemeldte til også selv at gøre en indsats og tage et ansvar for så hur-tigt som muligt at blive arbejdsdygtig.Jeg vil gerne understrege, at kravet om at modtage nødvendig lægebehandling ude-lukkende er knyttet til behandlinger, der klart har betydning for arbejdsdygtighe-den, og som forudsættes ikke at være forbundet med en risiko for liv eller førlig-hed. Det fremgår således af sygedagpengevejledningen, at nødvendig behandling er”behandling, der klart har betydning for arbejdsevnen og som ikke er forbundetmed en risiko for liv eller førlighed".

Det er kommunerne, som skal træffe afgørelse om, hvorvidt den sygemeldtes af-visning af at modtage nødvendig lægebehandling skal have betydning for retten tilsygedagpenge. Kommunerne beder om frie rammer på andre områder. Og her harde netop rammer til selv at træffe en afgørelse. Men kommunernes afgørelser i dis-se sager skal selvsagt ske på baggrund af den behandlende lægens vurdering af, omder er tale om en behandling, der er nødvendig for at fremme den sygemeldtes hel-bredelse, og dermed mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet, samtikke mindst af om behandlingen er forbundet med risiko for liv eller førlighed. Jegskal her præcisere, at kommunens lægekonsulent ikke på egen hånd kan fastslå, aten borger bør have antidepressiv medicin for fortsat at kunne være berettiget til sy-gedagpenge.I de tilfælde, hvor den sygemeldte ikke er enig i kommunens afgørelse, kan den sy-gemeldte anke kommunens afgørelse. En klage over kommunens afgørelse indebæ-rer, at kommunens meget konkrete vurdering afprøves af ankemyndighederne. Ogdet er det, der er formålet med ankesystemet. At kommunernes afgørelser kan af-prøves, og at der gennem ankemyndighedernes praksis, praksisundersøgelser ogvirksomhed i øvrigt, sker en praksiskoordinering.Ankestyrelsen har i en konkret afgørelse fra den 3. november 2009 slået fast, at denlægebehandling i form af indtagelse af antidepressiva, som kommunen stillede kravom den 4. maj 2008, ikke var nødvendig lægebehandling i sygedagpengelovensforstand. Ankestyrelsen har således ikke generelt fastslået, at en kommune ikke kankræve, at sygemeldte skal modtage behandling med antidepressiva som betingelsefor at modtage sygedagpenge. For at se Ankestyrelsens kommentar til afgørelsenhenvises til S 1404.Det er min opfattelse, bl.a. ud fra de henvendelser jeg generelt får fra borgere, atkommunerne er særdeles varsomme med at anvende denne bestemmelse om bort-fald af sygedagpenge i forbindelse med medicin og operationer.

Spørgsmål nr. S 1405:

Endeligt svar: