Spm. nr. S 1255

8) Til klima- og energiministeren af:

Per Husted (S):

Hvorledes vil ministeren sikre, at førerpositionen bibeholdes, når udspillet i Jyllands-Posten den 25. februar 2011 kaldes »skuffende uambitiøst« af Danisco, Novozymes og DONG, da strategien ikke udnytter den førerposition, som Danmark har på andengenerationsbiobrændstoffer?

Hr. Per Husted for oplæsning af spørgsmålet.

Hvorledes vil ministeren sikre, at førerpositionen bibeholdes, når udspillet i Jyllands-Posten den 25. februar 2011 kaldes »skuffende og uambitiøst« af Danisco, Novozymes og DONG, da strategien ikke udnytter den førerposition, som Danmark har på andengenerationsbrændstoffer?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet og naturligvis også for interessen for regeringens energiudspil.

Regeringen støtter, at der arbejdes med forskellige muligheder for at udnytte potentialet, når vi ser på biomasse i energiproduktionen. Derfor hilser vi jo også velkommen, at der er projekter, der kan bidrage til at udvikle, teste og markedsmodne danske cleantechløsninger. Det gælder bioætanol, som der specifikt spørges om her, og det er jo som bekendt baseret på halm, og der er andre teknologier, der kan omdanne affald og restprodukter til biobrændstoffer. Det er bl.a. også noget, som regeringen har støttet via EUDP, altså Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, hvor DONG har modtaget 89,2 mio. kr. til etablering af forsøgsanlægget Inbicon ved Kalundborg, som netop producerer bioætanol baseret på halm.

Men selv om de ambitioner, som DONG og Novozymes har på bioætanolområdet, er spændende, så kommer vi jo altså ikke uden om, at de her og nu er temmelig dyre – for nu at sige det på den måde. Så det bliver altså vanskeligt her og nu at finde finansiering til det.

Et tilskud til produktion af andengenerationsbioætanol skal både ses i sammenhæng med den generelle økonomiske prioritering og vejes op mod andre tiltag, der kan fremme Danmarks klima- og energimål og erhvervspolitiske mål. For regeringen er det nemlig afgørende, at målene nås på en omkostningseffektiv måde.

Det er klart, at konkurrenceforholdet mellem teknologierne forskydes over tid, i takt med at nye teknologier modnes, og derfor gør vi det med Energistrategi 2050, at vi lægger op til, at der gennemføres en teknologivurdering i år og herefter hvert 3. år for at sikre de rette rammevilkår, for at nye teknologier kan understøtte målsætningerne om en reduktion af transportsektorens drivhusgasudledning, både på kortere sigt mod 2020 og på længere sigt frem mod 2050.

Herudover er der jo så også i strategien nævnt initiativer, som vi foretager i EU, og det er for mig at se kongevejen til at få yderligere gang i den her sektor.

Hr. Per Husted.

Jeg er helt med på ministerens redegørelse. Jeg kan så opfatte den lidt, som om de her virksomheder er lidt utaknemmelige, mens jeg jo ser det som nogle gode råd, de kommer med, til, hvad vej vi skal gå.

Jeg vil egentlig gerne rose energistrategien fra regeringens side. Altså, det er utrolig interessant læsning, og jeg ser rigtig mange lighedspunkter i forhold til det udspil, vi er kommet med – »Klima Danmark 2050« – og det er meget tilfredsstillende at se, at der i regeringen er sket den her væsentlige holdningsændring til grøn energi i forhold til tidligere. Jeg kan også se, at der i de borgerlige partier er en god diskussion, hvor der også er en vis uenighed om, hvor vi skal hen. Men det er jo altid godt at udveksle holdninger.

Vores største udfordring i det her er jo transport. Vi kan sige, at vi med hensyn til varme- og elproduktionen er godt på vej; der er mange gode tiltag, og vi skal nok nå målet sammen for det. Men transport er akilleshælen i forhold til ambitionen.

I samme artikel, som jeg henviste til, siger direktøren for Landbrug & Fødevarer, Claus Søgaard-Richter, at han ikke er imponeret af ambitionsniveauet. Og direktøren for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver, siger også:

»I udspillet fremgår det, at man ikke ved nok om udviklingen af transportområdet endnu, men det ændrer ikke ved, at der er brug for visioner og styring af sektoren i den ønskede retning.«

Det, jeg tolker ud af de her udmeldinger fra erhvervslivet, er, at man savner større ambitioner og konkrete udmeldinger om, hvad retning vi skal i. Jeg synes, at de historiske spor skræmmer lidt på det her område, hvor vi har kunnet se, at udviklingen inden for biogas er blevet stoppet på et tidspunkt, hvor man ikke prioriterede det så højt.

Jeg kan se, at min tid er ved at udløbe. Mit uddybende spørgsmål er: Hvordan ser ministeren konkret på erhvervslivets og landbrugets opråb? Hvordan kan det indarbejdes i energiudspillet?

Ministeren.

Ja, der er jo mange ting, jeg kunne fristes til at kommentere. Jeg kunne f.eks. kaste mig ud i en citatkrig og citere alle mulige andre, der har ytret sig om energistrategien, f.eks. den britiske klima- og energiminister, den tyske miljøminister og Klimakommissionens formand, Katherine Richardson. Men lad det nu alt sammen ligge.

For der er jo ingen tvivl om – det sagde undertegnede, men i høj grad også økonomi- og erhvervsministeren, da vi lancerede strategien – at vi ikke er i mål, hvad angår transport; det vedkender vi os fuldt ud. Men det hænger jo bl.a. sammen med, at vi her og nu ikke har nogen teknologier, som vil gå ind og erstatte diesel- og benzinbilen; tag bare elbilen som værende et eksempel. Og så må vi jo bare erkende, at på biobrændstoffer er det jo altså meget dyrt at køre på nuværende tidspunkt.

Nu nævner hr. Per Husted, at der sådan er overlap mellem regeringens udspil og oppositionens udspil. Det synes jeg sådan set er meget fint, for så kan vi jo komme i gang med forhandlingerne. Men en af de helt, helt store forskelle er nok, at vi jo har påpeget krone for krone, hvad finansieringen er. Og der vil jeg da sige, at jeg meget gerne – når vi nu går i gang med forhandlingerne – lytter til hr. Per Husted og til, hvor han vil finde det milliardbeløb, som det så vil kræve her og nu at lave et stort testcenter, hvad angår bioætanol. Det vil være dejligt at se, hvor han har finansieringen.

Hr. Per Husted.

Det kan vi komme konkret ind på senere. Det handler nok om den skelnen, vi gør, mellem investeringer og omkostninger, men det er en helt anden diskussion, som vi kan tage på et andet tidspunkt. Jeg vil gerne holde mig til det lidt jordnære og sige, at det gør meget stort indtryk på mig, når aktørerne inden for branchen og de folk, der har rigtig meget forstand på det, laver det her opråb i medierne. Derfor vil jeg egentlig gerne uden at komme med den lange forklaring gentage det spørgsmål, jeg stillede, om, hvordan ministeren konkret ser erhvervslivet og landbrugets opråb indarbejdet i det energiudspil, der ligger.

Ministeren.

Altså, der er da ingen tvivl om, og det er da heller ikke underligt, at når man kommer med et udspil, vil der selvfølgelig altid være noget, som nogle er ekstremt glade for, og så vil der være nogle, som måske er lidt skuffede, og som gerne ville have set, at deres sektor spillede en større rolle. Jeg mener ikke, at det er korrekt at sige, at landbruget generelt kommer med et opråb, når vi ser på den her energistrategi. Ikke mindst hele udbygningen af biogas er jo ret centralt.

Når det så er sagt, hvad har vi så helt konkret tænkt os at gøre, når vi ser på biobrændstoffer? Jeg nævnte jo en ting i mit indlæg, og det var det med, at vi ser på teknologien som sådan. Det gør vi allerede i år, og det kommer vi så også til at gøre hvert tredje år i form af en teknologivurdering.

Så foreslår vi to konkrete ting i udspillet. Det første er jo, at vi i EU skal arbejde for, at vi får prioriteret muligheden for at bruge andengenerationsbiobrændstoffer, altså at vi på EU-plan på den måde får skabt et marked for det her, og at vi selvfølgelig også på EU-plan vil gå ind og arbejde for, at vi får strammet og præciseret bæredygtighedskriterierne for førstegenerationsbiobrændstoffer. Så hvad det angår, er EU altså kongevejen. Der får vi løbet et marked i gang. Det andet, vi foreslår i udspillet, er, at vi laver et partnerskab med erhvervslivet, industrien og staten på det her felt, altså inden for biobaserede produkter og altså også biobrændstoffer.

Hr. Per Husted.

Det er meget betryggende at høre ministeren i dag. Det er jo et meget vigtigt område, vi har at gøre med her, og hvor vi simpelt hen har en pligt til at finde nogle løsninger så hurtigt, som vi overhovedet kan. Men jeg er stadig væk ikke helt tryg, for sporene skræmmer lidt. Nu nævner ministeren selv biogas, og man kan sige, at vi der jo egentlig har sat et forspring, vi havde, over styr, og man kan sige, at andre lande, som bevidst har satset på biogas, har markeret sig positivt – især Tyskland – ved at de har turdet satse, og så er de blevet førende.

Det, jeg egentlig også hører fra erhvervslivet, er, at de savner, at vi tør satse, og at vi tør være med til at skabe de nye teknologier, som kommer til at løse det her problem især med hensyn til transport. Det, jeg egentlig gerne ser at ministeren forholder sig til, er, at vi fra erhvervslivets side hører, at vi skal være ambitiøse, at vi skal turde noget nyt og så satse. Det er det, jeg lidt efterlyser.

Ministeren.

Ja, hvo intet vover, kunne man så sige. Det er jo fuldstændig rigtigt, og jeg mener i høj grad også, at vi satser med den her strategi. Vi er indtil videre det eneste land, der har været i stand til at fremlægge en strategi for, hvordan man kan blive uafhængig af fossile brændsler. Naturligvis lytter vi da til branchen. Det har vi jo også gjort før, og derfor er der så også det tilbud om at lave det her partnerskab med erhvervslivet og universitetsverdenen inden for biobaserede produkter og også et klart tilsagn om, at vi får løbet markedet i gang via EU.

Men jeg bliver bare nødt til at sige, at pengene jo ikke hænger på træerne, og det gør de altså desværre heller ikke inden for energipolitikken. Og ja, der er da dele af erhvervslivet, der ønsker, at man havde været mere ambitiøs på nogle punkter. Så er der måske andre dele af erhvervslivet, der synes, at det har været lige lovlig ambitiøst, for tingene skal jo nu engang finansieres. Vi er kommet med en finansiering krone til krone, men jeg gentager, at hvis det er muligt for Socialdemokraterne at foreslå ting og så have pengene med, når vi går i gang med forhandlingerne, så ser vi naturligvis på det.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Den næste spørgsmål er også stillet af hr. Per Husted til klima- og energiministeren.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)