Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling)
S 1136
Offentligt
959501_0001.png
959501_0002.png
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wwww.im.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 22. februar 2011Enhed: SygehuspolitikSagsbeh.: SUMJVBSags nr.: 1101942Dok nr.: 444223
Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 10. februar 2011 stillet følgendespørgsmål nr. S 1136 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besva-res.Spørgsmål S 1136:”Agter ministeren at informere det danske sundhedssystem om, at det naturligvisskal være muligt for en patient at fravælge sundhedspersonale, der bærer synligereligiøse såvel som politiske symboler?”
Svar:Af begrundelsen for spørgsmålet fremgår, at en borger i forbindelse med en dia-log med Odense Universitetshospital har fået besked om, at hvis vedkommendesom patient på Odense Universitetshospital ikke samtykker til behandling af is-lamtørklædebærende personale, vil behandling ikke blive foretaget.Jeg kan henvise til min besvarelse S 261. Som det bl.a. fremgår heraf, indeholdersundhedslovens § 3 og autorisationslovens § 17 generelle regler om henholdsvissundhedsvæsenets og autoriserede sundhedspersoners pligter i forbindelse medbehandling af patienter.Efter sundhedslovens § 3 er regionerne og kommunerne ansvarlige for sund-hedsvæsenet. Dette ansvar omfatter bl.a. tilrettelæggelsen af opgaverne på denenkelte sygehusafdeling, herunder ansættelse af personale, der er kvalificeret tilat løse de pågældende opgaver.Patienterne har en modsvarende ret til at modtage sygehusbehandling ved dettepersonale. Der kan ikke heraf udledes nogen ret for patienterne til selv at vælgelæge eller andre sundhedspersoner blandt afdelingens personale.Efter autorisationslovens § 17 er en autoriseret sundhedspersonen under udøvel-sen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.Hverken sundhedsloven eller autorisationsloven tager konkret stilling til sygehu-sets eller sundhedspersonens pligter i de tilfælde, hvor en patient under behand-ling på et sygehus fremsætter ønske om ikke at blive behandlet af en nærmerebestemt sundhedsperson blandt afdelingens personale, f.eks. fordi vedkommen-de bærer et symbol el. lign., som har baggrund i vedkommendes religiøse ellerpolitiske overbevisning, eller hvor en kvinde ikke vil undersøges af en mandliglæge. Det er således først og fremmest en ledelsesmæssig opgave at løse denslags konflikter.
Side 2
Efter sundhedsloven eller autorisationsloven er det henholdsvis sygehusets ogsundhedspersonens ansvar at sikre patienterne en kvalificeret behandling, hvilketf.eks. også omhandler god kommunikation med patienten.Sygehuset må ved arbejdstilrettelæggelsen tage behørigt hensyn til rimeligt be-grundede ønsker hos enkelte patienter om ikke at blive behandlet af en nærmerebestemt sundhedsperson, f.eks. en tidligere ægtefælle.Kan der imidlertid ikke umiddelbart tilbydes behandling ved en anden sundheds-person, må patienten orienteres om sine muligheder for at benytte det frie syge-husvalg og i givet fald tilbydes viderevisitering til et andet sygehus efter patien-tens ønske. Patienten må i denne situation selv sørge for transport og afholdeudgifterne hertil. Denne foregår således for egen regning.I tilfælde, hvor afvisning af at blive behandlet af en bestemt sundhedsperson ikkeer rimeligt begrundet, kan sygehuset afvise at ændre i arbejdstilrettelæggelsenfor at tilbyde patienten behandling ved anden sundhedsperson. Sygehuset må dai stedet tilbyde patienten viderevisitering til et andet sygehus for egen regningefter reglerne om frit sygehusvalg, hvilket ikke kræver nogen begrundelse frapatientens side.Er patienten akut syg, og kræves der øjeblikkelig indsats, er sygehuset forpligtettil om muligt at tilbyde behandling ved en anden sundhedsperson, også i det til-fælde hvor patientens afvisning ikke er rimeligt begrundet. Er det ikke muligt attilbyde behandling ved en anden sundhedsperson, og fastholder patienten sinafvisning, må patienten tilbydes akut viderevisitering til et andet sygehus efterreglerne om frit sygehusvalg og orienteres om de eventuelle risici dette kan inde-bære.Der skal ikke herske nogen tvivl om, at den omstændighed, at en sundhedsper-son bærer religiøse eller politiske symboler efter min opfattelse ikke en rimeligbegrundelse for at afvise behandling. Sygehuset er derfor ikke forpligtet til at æn-dre sin arbejdstilrettelæggelse i et sådant tilfælde, medmindre det er tale om akutsygdom, der kræver øjeblikkelig indsats. Derimod har patienten - lige som alleandre patienter - ret til at få tilbudt viderehenvisning til et andet sygehus efterreglerne om frit sygehusvalg for egen regning.Det fremgår ikke, i hvilken konkret sammenhæng Odense Universitetshospitalhar oplyst en patient om, at hvis vedkommende ikke samtykker til behandling afislamtørklædebærende personale, vil behandling ikke blive foretaget, som nævnti spørgsmålets begrundelse. Hvis formuleringen er korrekt citeret, må jeg i hvertfald antage, at der ikke er tale om en akut situation, og at patienten er informeretom adgangen til at benytte sit frie sygehusvalg.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder / Jette Vind Blichfeldt