S 292 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på S 292: Vil ministeren redegøre for sit syn på de dilemmaer angående socialt udsattes og hjemløses cpr.- og folkeregistrering, som der redegøres for i Gadejuristens høringssvar til L169, 30. november 2009, under afsnittet »Socialt udsatte og hjemløses problemer under de nuværende regler«, herunder hvilke initiativer ministeren vil tage for at løse de problemer, der rejses i det nævnte afsnit i høringssvaret?

Spørgsmål nr. S 292:”Vil ministeren redegøre for sit syn på de dilemmaer angående socialt udsat-tes og hjemløses cpr.- og folkeregistrering, som der redegøres for i Gadeju-ristens høringssvar til L169, 30. november 2009, under afsnittet »Socialtudsatte og hjemløses problemer under de nuværende regler«, herunderhvilke initiativer ministeren vil tage for at løse de problemer, der rejses i detnævnte afsnit i høringssvaret?”

Svar:I høringssvaret anføres, at CPR-lovgivningen ikke tager hensyn til retsvirk-ningerne, som anden lovgivning tillægger registreringen i CPR. Gadejuristenpeger i den forbindelse på reglerne om opholds- og handlekommune i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område og anvendelsenheraf i relation til udbetaling af kontanthjælp.Indledningsvis bemærkes, at CPR-lovgivningen hører under indenrigs- ogsundhedsministerens område og reglerne om kontanthjælp under beskæfti-gelsesministerens område. For så vidt angår lov om retssikkerhed og admi-nistration på det sociale område, kan jeg henvise til kommentaren til Gadeju-ristens høringssvar i punkt 10 i høringsnotat af 11. marts 2010 vedrørendedet nævnte lovforslag, L 169, bilag 1. Notatet er oversendt til FolketingetsSocialudvalg den 17. marts 2010. Som det fremgår heraf, er folkeregistertil-melding ikke afgørende for retten til hjælp.For så vidt angår hjælp efter lov om social service, gælder efter vedtagelsenaf lovforslaget, at hvis en person får ophold på et botilbud efter servicelo-

vens § 110, forbliver den oprindelige opholdskommune handlekommune.Hermed forbedres kontinuiteten i indsatsen med henblik på resocialisering.Det skal tilføjes, at det - netop for at undgå, at en borger kommer i den situa-tion, at ingen kommune anser sig som forpligtet til at yde hjælp - ved lov nr.1418 af 21. december 2005 blev fastsat i retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, at:”Opstår der uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommuneder er en persons opholdskommune, må den af de uenige kommuner, sompersonen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere som op-holdskommune, indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholds-kommune. Når rette opholdskommune er blevet bestemt, og den fungerendeopholdskommune ikke er personens opholdskommune, yder opholdskom-munen refusion for den fungerende opholdskommunes udgifter i den perio-de, hvor uenigheden har bestået.”I tilfælde af uenighed mellem to eller flere kommuner om, hvilken kommune,der er rette opholdskommune, vil borgeren således have krav på, at denkommune, hvor den pågældende senest har haft folkeregisteradresse, fore-løbigt yder den hjælp, den pågældende har ret til. Formålet hermed er atsikre, at der altid er en kommune, der har pligt til at yde hjælp.På den baggrund har jeg ikke planer om initiativer i relation til høringssvaret.