S 1711 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på S 1711: Hvilken forståelse af begrebet »folkemord« anvender udenrigsministeren, når udenrigsministeren om indgrebet i Libyen udtaler, at det skal »beskytte den libyske befolkning mod folkedrab. Vi kan ikke som verdenssamfund se passivt til en gentagelse af det, vi så i Kosovo og Rwanda« (Berlingske Tidende 16. marts 2011)?

Spørgsmål nr. S 1711 fra Niels Helveg Petersen (RV) til udenrigsministeren:”Hvilken forståelse af begrebet »folkemord« anvender udenrigsministeren, nårudenrigsministeren om indgrebet i Libyen udtaler, at det skal »beskytte den libyske befolkningmod folkedrab. Vi kan ikke som verdenssamfund se passivt til en gentagelse af det, vi så iKosovo og Rwanda« (Berlingske Tidende 16. marts 2011)”?Svar:Princippet om Responsibility to Protect (R2P) indebærer, at hvis staten begår overgreb på sinbefolkning, så har det internationale samfund et ansvar for at forhindre folkedrab, forbrydelsermod menneskeheden, krigsforbrydelser og etnisk udrensning. Der kan ikke gives et klart svarpå, præcis hvilke faktorer, der skal være til stede for, at en situation senere udvikler sig til etfolkedrab. FNs Generalsekretærs Særlige Rådgiver om Forebyggelse af Folkedrab, FrancisDeng, har dog peget på en række advarselstegn, herunder at der er tale om en væbnet konflikt,hvor der bliver begået forbrydelser mod civile. Dette var som bekendt situationen i Libyen. Etvæsentligt element, der også fremhæves af Deng, er den retorik som et regime anvender. Irelation til Libyen var det i den forbindelse værd at bemærke, at Gaddafi og hans søn ioffentlige taler opfordrede folk til at have deres våben klar for at komme ud på gaden ogforsvare Gaddafi og hans styre. Om Benghazi udtalte Gaddafi, at man ville gå fra dør til døruden at vise nåde, ligesom han brugte terminologien ”kakkerlakker” om oprørerne.Hvorvidt situationen i Libyen ville have udviklet sig til et folkedrab uden koalitionens militæreindgriben, herunder om der kunne identificeres et forsæt hos gerningsmænd til at udslettebestemte grupper, snarere end den civile opstand generelt, er vanskeligt at afgøre.Mine politiske udtalelser om behovet for at forhindre folkedrab i Libyen var således udtryk foren bekymring for risikoen for, at et stort antal menneskeliv skulle gå tabt i forbindelse medGadaffi-regimets overgreb på civilbefolkningen i Libyen, særligt i Benghazi, og skal ikke sessom en retlig karakteristik af de overgreb, som havde fundet sted. Erfaringerne fra Rwanda ogSrebrenica understreger således netop behovet for, at verdenssamfundet tidligt bliver