S 1450 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på S 1450: Hvad er ministerens holdning til, at Næstved Kommune, som det fremgår af artiklen »handicappede betaler dobbelt pris for mindre måltider«, i Ekstra Bladet den 28 marts 2011, har måttet nedlægge køkkener og købe mad udefra på bosteder for handicappede for at spare penge, hvilket har betydet, at prisen på mad er steget væsentligt, og at kvaliteten af maden er forringet?

Spørgsmål nr. S 1450:”Hvad er ministerens holdning til, at Næstved Kommune, som det fremgår afartiklen »handicappede betaler dobbelt pris for mindre måltider«, i EkstraBladet den 28. marts 2011, har måttet nedlægge køkkener og købe madudefra på bosteder for handicappede for at spare penge, hvilket har betydet,at prisen på mad er steget væsentligt, og at kvaliteten af maden er forrin-get?”

Svar:Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, pligt til atsikre, at personer, der midlertidigt eller varigt har behov for madservice, fårtilbudt denne hjælp. Kommunalbestyrelsens tilbud om madservice skal væretilpasset den enkeltes behov, og dermed være fuldt tilstrækkeligt og haveden rette næringsværdi.Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen afdenne hjælp. Det er min forventning, at de kommunale madordninger orga-niseres så omkostningseffektivt som muligt, således at madservice til allemodtagere er præget af god kvalitet til en rimelig pris.Regeringen har indført et loft over, hvor meget modtagerne kan komme til atbetale for deres madserviceordninger, uanset modtagernes indkomst- ogformueforhold. Som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2009 indførteregeringen pr. 1. juli 2009 et loft over egenbetalingen for fuld forplejning forbeboere i plejebolig og botilbud mv. på 3.170 kr. (i 2011-niveau) pr. måned,og som en del af finanslovsaftalen for 2010 gennemførte vi, at modtagerne

omfattet af frit valg af leverandør skal tilbydes mindst ét dagligt måltid i formaf en hovedret til maksimalt 46 kr. (i 2011-niveau) udbragt til modtagerenseget hjem.Jeg vil opfordre til, at man som beboer henvender sig til sin kommune, hvisman har andre ønsker til tilbuddets indhold – eller hvis man mener, at ma-dens kvalitet ikke er i orden. Det er med til at sikre, at kommunen får foreta-get den nødvendige opfølgning, også hvis leverandøren ikke lever op til detaftalte. Beboerne kan også kontakte deres lokale handicapråd. Handicaprå-det har mulighed for at drøfte og følge indholdet og udformningen af kom-munens handicappolitik. Endelig kan man naturligvis rette henvendelse tilsin kommunalbestyrelse, der har det politiske ansvar for serviceniveauet ogkvaliteten i tilbuddenes indhold.Ud over at give beboerne den nødvendige hjælp, forventer jeg også, atkommunalbestyrelserne i tilrettelæggelsen af disse tilbud samtidig bestræbersig på, at der tages hensyn til beboernes trivsel, og til at de kan få en godhverdag.Det er som led i det kommunale selvstyre op til hver enkelt kommunalbesty-relse at prioritere ressourcerne og fastlægge serviceniveauet for de forskelli-ge velfærdsydelser. Heri ligger også, at den enkelte kommune må tilpassekapaciteten på de forskellige områder til de aktuelle politiske, demografiskeog økonomiske vilkår.Det afgørende for mig er, at kommunerne overholder loven og giver borger-ne den hjælp, de har behov for.Kommunalbestyrelsen har efter loven desuden en pligt til at føre tilsyn med,at den hjælp, borgeren modtager efter § 83, løses i overensstemmelse medde afgørelser, kommunen har truffet og i henhold til kvalitetsstandarderne.Kommunalbestyrelsen skal aktivt, opsøgende og systematisk påse, at allefår den hjælp, som de har krav på, og at hjælpen har den kvalitet, somkommunalbestyrelsen har besluttet, der skal være i kommunen. Kommunal-bestyrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre, at hjælpen fort-sat opfylder sit formål.