Spørgsmål nr. 61 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om offentlighed i forvaltningen (L 90):

”Det angives som en del af formålet med indskrænkningernei adgangen til aktindsigt ved lovforslagets § 24, at ”sikre enbeskyttelse af de offentligt ansattes adgang til – inden for denpolitisk prægede ministerbetjening – på en fri og formløsmåde at foretage deres overvejelser og udføre det forbere-dende arbejde, uden det pres en eventuel senere offentliggø-relse af rent foreløbige overvejelser kan udgøre”. Hvad er denempiriske baggrund for at antage, at embedsmændene ople-ver en eventuel offentliggørelse som et pres, og kan man ikkelige så vel forestille sig, at embedsmændene ser en mulig of-fentliggørelse som en garanti for, at deres faglige rådgivningikke udsættes for uacceptabel politisk pression?”

Svar:

1.

Beskyttelsen af embedsværkets adgang til på en fri og formløs måde atforetage deres overvejelser og udføre det forberedende arbejde, uden detpres en eventuel senere offentliggørelse af rent foreløbige overvejelserkan udgøre, har ligget bag offentlighedslovens regler om interne arbejds-dokumenter, siden den første offentlighedslov blev gennemført i 1970.Den udvikling, der har fundet sted med hensyn til centraladministratio-nens samarbejdsstrukturer – jf. herved bl.a. besvarelsen af spørgsmål nr.60 vedrørende lovforslaget – fører imidlertid til, at det interne rum, hvorder er behov for, at embedsværket kan arbejde uden presset fra en even-tuel senere offentliggørelse, er blevet ændret, så det i meget videre om-fang involverer andre myndigheder.

2.

Der kan om de overvejelser, der løbende har været om behovet for atbeskytte embedsværkets adgang til på en fri og formløs måde at foretagederes overvejelser og udføre det forberedende arbejde, uden det pres eneventuel senere offentliggørelse af rent foreløbige overvejelser kan udgø-re, nærmere henvises til følgende:Offentlighedsloven fra 1970 byggede på lovudkastet i betænkning nr.325/1963 om offentlighed i forvaltningen, som blev afgivet af den i 1956nedsatte Offentlighedskommission.Det fulgte af lovudkastets § 4, stk. 2, at retten til aktindsigt ikke omfatte-de internt arbejdsmateriale. I bemærkningerne til den nævnte bestemmel-se anførte kommissionen følgende om begrundelsen for at undtage in-2

ternt arbejdsmateriale fra aktindsigt, jf. betænkning nr. 325/1963, side 66f.:”Udgangspunktet for udformningen af bestemmelsen i § 4, stk. 2, har væ-ret, at de offentlige myndigheders arbejdsdokumenter er af en sådan fore-løbig karakter, at de ikke bør være undergivet offentlighedsprincippet. For-valtningsmyndighederne må have mulighed for frit og uforstyrret at over-veje og drøfte de afgørelser, som skal træffes. Efter den svenske ordning erarbejdsdokumenter offentlige efter sagernes færdigbehandling, men kunfor så vidt de henlægges sammen med den pågældende sag. Det må anta-ges, at man under en sådan ordning vil være tilbøjelig til – som det efterdet for kommissionen oplyste også sker i Sverige – at udskille eller tilintet-gøre arbejdsdokumenter med deraf følgende ulemper for forvaltningen vedbehandlingen af senere lignende sager, og man har derfor ment det rigtigtat undtage disse dokumenter fra offentlighedsprincippet, også efter at sa-gen er afsluttet.”

I betænkningens kapitel VI ”Nogle hovedsynspunkter i en reform” frem-hævede Offentlighedskommissionen følgende generelle hovedsynspunkti relation til spørgsmålet om, hvorvidt en offentlighedsordning burde om-fatte myndighedernes interne arbejdsdokumenter, jf. a.st., side 51:”Det er kommissionens opfattelse, at afgørende administrative hensyn talerfor, at […] interne arbejdsdokumenter må undtages fra offentligheden. Detfindes nødvendigt, at tjenestemændene har adgang til på en fri og formløsmåde at foretage deres overvejelser over sagerne og udføre det forbereden-de arbejde, eventuelt under drøftelser med kollegaer, uden at arbejde underpresset af en offentliggørelse af de i referaterne nedfældede betragtninger,som måske vil skifte i værdi, efterhånden som sagen skrider frem.”

Der kan herudover henvises til overvejelserne i betænkning nr. 857/1978om offentlighedslovens revision, der blev afgivet af det i 1973 nedsatteOffentlighedslovsudvalg, og hvis lovudkast dannede grundlaget for dengældende offentlighedslov.I betænkningen anføres på side 219 følgende vedrørende spørgsmålet omat undtage interne arbejdsdokumenter fra retten til aktindsigt:”Undtagelsesadgangen til beskyttelse af myndighedernes interne beslut-ningsproces bør kun omfatte sådanne dokumenter, der udarbejdes af enmyndighed som led i en sagsbehandling, og som enten indeholder eller påanden måde afspejler myndighedens interne overvejelser om sagens afgø-relse eller fortsatte behandling, eller som det af administrative grunde vilvære betænkeligt at undergive offentlighedsprincippet, f.eks. fordi doku-menterne i så fald til skade for sagsbehandlingen må befrygtes ikke at bliveudarbejdet eller udarbejdet på en anden måde end hidtil.”

side 509 f. i betænkningen anføres mere sammenfattende bl.a. følgendeom baggrunden for at undtage interne arbejdsdokumenter fra retten tilaktindsigt:”[Det kan] mere sammenfattende konstateres, at undtagelsen af interne ar-bejdsdokumenter fra retten til aktindsigt tilgodeser såvel de offentligt an-sattes som forvaltningsmyndighedernes interesse. De offentligt ansattes in-teresse tilgodeses ved, at der med undtagelsen gives de ansatte adgang tilpå en fri og formløs måde at foretage deres overvejelser og udføre det for-beredende arbejde uden at arbejde under presset af en offentliggørelse afmere foreløbige overvejelser. Forvaltningsmyndighedernes interesse tilgo-deses ved, at den interne beslutningsproces – og de forskellige stadier afdenne – beskyttes mod offentliggørelse.”