Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 90
Offentligt
978745_0001.png
978745_0002.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
4. april 2011Statsretskontoret2010-7650-0007BBO41787
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 149 vedrørende forslag til lovom offentlighed i forvaltningen (L 90), som Folketingets Retsudvalg harstillet til justitsministeren den 24. marts 2011.Lars Barfoed/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 149 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om offentlighed i forvaltningen (L 90):

”Hvordan kunne de finske regler om aktindsigt i såkaldte internedokumenter (omfattet af forberedelsesfasen eller er betegnet somudkast) kunne bruges i en dansk kontekst i forhold til at begrænseanvendelsesområdet for lovforslagets § 24? Og hvordan vil dettilsvarende kunne gøre sig gældende i forhold til en udvidelse afadgang til de faglige vurderinger?”

Svar:

Forholdet mellem den danske og den finske offentlighedsordning er be-skrevet i Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009, side192, hvor der bl.a. er anført følgende:”Interne dokumenter er i den finske lov generelt undtaget fra aktindsigt.Det ser dog ud til, at selve begrebet interne dokumenter er snævrere i finskret end i dansk. Der er samtidig nogle modifikationer fra reglen om, at in-ternt materiale kan undtages fra aktindsigt, som gør det vanskeligt at vurde-re den reelle forskel på den danske og finske ordning.Begrænsninger i retten til aktindsigt er i Finland formuleret som bestem-melser om tavshedspligt. Bedømt efter ordlyden er der færre begrænsnin-ger i den finske lov end i den danske. Navnlig synes hensynet til offentligeinteresser at være nedtonet i finsk ret i forhold til dansk ret.”
Begrænsninger i retten aktindsigt i den danske offentlighedslov er ikkeformuleret som bestemmelser om tavshedspligt. Den danske ordningbygger derimod på, at der i loven er gjort undtagelse fra aktindsigt for såvidt angår nærmere angivne sager, dokumenter og oplysninger.De to ordninger synes således opbygget på en grundlæggende forskelligmåde, og Justitsministeriet finder det ikke muligt at vurdere, om den fin-ske ordning kan eller bør tjene som inspiration for den nærmere udform-ning af reglerne i den danske offentlighedslov.
2