Spørgsmål nr. 121 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om offentlighed i forvaltningen (L 90):

”Hvad er forskellen mellem ”ministerbetjening” (jf. § 24) og”ministerrådgivning” (jf. § 29).”

Svar:

1.

Efter lovforslagets § 24, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke inter-ne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem 1) et ministeriumsdepartement og dets underordnede myndigheder eller 2) mellem ministe-rier i forbindelse med ministerbetjening. Dette gælder dog ikke 1) i sager,hvori der er eller vil blive truffet en konkret afgørelse af en forvaltnings-myndighed, 2) i sager om indgåelse af kontraktsforhold og 3) i forbindel-se med et ministeriums udførelse af kontrol- eller tilsynsopgaver.Efter lovforslagets § 29, stk. 1, 1. pkt., omfatter retten til aktindsigt i do-kumenter omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-3 (om vissedokumenter undtaget fra aktindsigt), uanset disse bestemmelser oplys-ninger om interne faglige vurderinger i endelig form, i det omfang oplys-ningerne indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller en offentliggjortredegørelse, handlingsplan eller lignende. Det gælder dog i medfør aflovforslagets § 29, stk. 1, 2. pkt., ikke oplysninger om interne fagligevurderinger, som findes i dokumenter, der er udarbejdet til brug for bl.a.ministerrådgivning.

2.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 24 er det afgørendefor, om udvekslingen af et dokument sker som led i ministerbetjening ibestemmelsens forstand, om udvekslingen sker i en sammenhæng og pået tidspunkt, hvor ministeren har eller må forventes at få behov for em-bedsværkets rådgivning og bistand. Dette svarer til det kriterium, som enenig Offentlighedskommission har anbefalet, jf. betænkning nr.1510/2009, side 600 og side 978. Såfremt den pågældende sag er omfat-tet af anvendelsesområdet for § 24, er det er uden betydning, om doku-mentet skal tjene som grundlag for den direkte ministerrådgivning, jf.betænkningens side 637. Det afgørende er ministerens behov eller for-ventede behov for rådgivning og bistand på det tidspunkt, hvor dokumen-tet udveksles.Det er i bemærkningerne anført, at det dog uden videre vil kunne læggestil grund, at ministeren har brug for rådgivning og bistand, såfremt ud-vekslingen af dokumenter mellem to forskellige forvaltningsmyndighe-2

der sker i et tilfælde, hvor ministeren selv eller ministersekretariatet påministerens vegne har bedt embedsværket f.eks. undersøge eller overvejeet spørgsmål. I mange tilfælde vil der imidlertid ikke foreligge en konkret”bestilling” fra ministeren, og ved vurderingen af, om det må forventes,at der vil opstå et behov for at yde ministeren bistand m.v., må der i ste-det for lægges vægt på, om ministeren i den konkrete sammenhæng erfa-ringsmæssigt får brug for embedsværkets bistand, eller om det i øvrigt udfra sagens mere eller mindre politisk karakter må forventes, at ministerenfår brug herfor. Det er anført, at bestemmelsen om ministerbetjening skalfortolkes og anvendes restriktivt, og at i tilfælde, hvor der foreligger tvivlom, hvorvidt bestemmelsen finder anvendelse, skal der lægges vægt på,om hensynet til den interne og politiske beslutningsproces taler for, at depågældende dokumenter eller oplysninger kan undtages fra retten til akt-indsigt. Bestemmelsen finder således anvendelse, hvor udvekslingen skeri forbindelse med det, der kan betegnes ”den politiske” ministerbetjening.Som eksempler på opgaver, der vil være omfattet af bestemmelsen, kanbl.a. nævnes embedsværkets rådgivning af ministeren om mulige politi-ske problemer i en sag samt løsningen heraf, embedsværkets bistand iforbindelse med forberedelse af forhandlinger med f.eks. andre ministeri-er eller oppositionen, embedsværkets bistand i forbindelse med ministe-rens deltagelse i en forespørgselsdebat eller et samråd i Folketinget, em-bedsværkets bistand i forbindelse med ministerens deltagelse i et telefo-nisk eller ”fysisk” møde med andre ministre, embedsværkets udarbejdel-se af lovforslag og besvarelse af folketingsspørgsmål samt embedsvær-kets bistand i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af politiskeinitiativer som politikoplæg, reformprogrammer, handlingsplaner og idé-kataloger. Yderligere eksempler på bestemmelsens anvendelsesområdefindes i pkt. 4.14.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor deti øvrigt bemærkes, at det forhold, at pressen udviser en interesse for enbestemt sag, ikke indebærer, at det uden videre kan lægges til grund, atde (interne) dokumenter og oplysninger, der i den forbindelse udvekslesmellem forskellige myndigheder, vil være omfattet af § 24, stk. 1, idetdet også i sådanne tilfælde vil være afgørende, om ministeren i forhold tildet foreliggende spørgsmål (som pressen viser interesse for) i øvrigt hareller må forventes at få brug for embedsværkets rådgivning og bistand.

3.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 29 er det afgørendefor, om et dokument er udarbejdet til brug for ministerrådgivning i be-stemmelsens forstand, om dokumentet er udarbejdet med henblik på atskulle tjene som grundlag for den direkte ministerrådgivning.3

I modsætning til ”ministerbetjeningsdokumenter” omfattet af lovforsla-gets § 24, stk. 1, skal et ”ministerrådgivningsdokument” for at være om-fattet af lovforslagets § 29, stk. 1, 2. pkt., være udarbejdet med henblikpå at blive forelagt for en eller flere ministre. Det vil sige, at dokumenter,der på den ene side tjener som grundlag for den direkte ministerrådgiv-ning, men som på den anden side ikke er udarbejdet med dette formål forøje, ikke vil være omfattet af bestemmelsen i lovudkastets § 29, stk. 1, 2.pkt., jf. betænkningens side 637.Bestemmelsen i § 29, stk. 1, 2. pkt., vil bl.a. omfatte dokumenter, der ud-arbejdes til Regeringens Koordinationsudvalg eller Regeringens Økono-miudvalg.I tilfælde, hvor der foreligger tvivl om, hvorvidt bestemmelsen i § 29,stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse, skal der lægges vægt på, om hensynet tilden inderste politiske beslutningsproces eller den inderste regeringspro-ces taler for, at der i forhold til dokumentet opretholdes den fulde fortro-lighed.