Spørgsmål nr. 107 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om offentlighed i forvaltningen (L 90):

”Hvilke undtagelsesbestemmelser er der i den nuværende of-fentlighedslov i forhold til aktindsigt i dokumenter, der erudvekslet mellem en minister/et ministerium og folketings-medlemmer, f.eks. under forligsforhandlinger.”

Svar:

1.

Den gældende offentlighedslov bygger – ligesom lovforslaget – på denordning, at enhver som udgangspunkt har ret til aktindsigt i forvalt-ningsmyndighedernes dokumenter, men at der herfra gælder en rækkeundtagelser. Det er således fastsat, at loven ikke gælder for visse sagsty-per, visse dokumenttyper og visse oplysningstyper. Hertil kommer, atretten til aktindsigt er begrænset af særlige bestemmelser om tavsheds-pligt.Den gældende offentlighedslov anerkender bl.a., at der er et behov forfortrolighed omkring den politiske beslutningsproces, og loven anerken-der bl.a., at der er et rum, hvor ministre i fortrolighed skal kunne forbere-de og drøfte politiske beslutninger, f.eks. i forbindelse med det lovforbe-redende arbejde (offentlighedslovens § 2) og i forbindelse med mødermellem ministre (offentlighedslovens § 10, nr. 1).Den gældende offentlighedslov indeholder imidlertid ikke en bestemmel-se, som sigter til at beskytte det behov, en minister har for i fortrolighedat udveksle synspunkter med folketingsmedlemmer, herunder ordførernefor partierne, i forbindelse med f.eks. forberedelsen af et politisk initiativ.Offentlighedsloven indeholder dog en opsamlingsbestemmelse i lovens §13, stk. 1, nr. 6, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses af hensyn tiloffentlige eller private interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdetssærlige karakter er påkrævet.Som nævnt i lovforslagets beskrivelse af gældende ret, jf. pkt. 3.4.3.3 i dealmindelige bemærkninger, er det forudsat, at opsamlingsbestemmelsenkun kan anvendes i begrænset omfang, og kun hvor hemmeligholdelse afhensyn til det offentliges eller privates interesser er klart påkrævet. Be-stemmelsen kan i første række benyttes til at tilgodese beskyttelsesinte-resser, der er nært beslægtede med de interesser, som er anerkendt vedlovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor de udtrykkelige be-stemmelser har vist sig utilstrækkelige. Herudover kan bestemmelsen2

anvendes til at varetage beskyttelsesinteresser, der ikke har en snæversammenhæng med de interesser, som er kommet til udtryk i undtagelses-bestemmelserne.Bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6 (som foreslås videreført med lovforsla-gets § 33, nr. 5), kan – som det fremgår af det, der er anført på det nævn-te sted i bemærkningerne til lovforslaget – alene anvendes, hvis retten tilat blive gjort bekendt med oplysningerne i en sag eller et dokument efteret konkret skøn findes at burde vige for offentliges eller privates interes-ser. Aktindsigt efter bestemmelsen kan således kun afslås i det tilfælde,hvor der er en nærliggende fare for, at offentlige eller private interesservil lide skade af betydning.Det anførte indebærer, at bestemmelsen ikke kan anvendes alene medhenvisning til, at en myndighed vil beskytte det behov, en minister harfor i fortrolighed at udveksle synspunkter med folketingsmedlemmer iforbindelse med forberedelsen af et politisk initiativ. Der skal derimodforeligge en nærliggende fare for, at offentlige interesser vil lide skade afbetydning, hvis der meddeles aktindsigt i de pågældende udvekslede do-kumenter.

2.

Om den begrænsede adgang til efter den gældende offentlighedslovs §13, stk. 1, nr. 6, at undtage dokumenter, som en minister udveksler medfolketingsmedlemmer, herunder ordførerne for partierne, i forbindelsemed en politisk proces, kan der i øvrigt henvises til en sag, der er omtalt iFolketingets Ombudsmands beretning for 1992, side 52.I den nævnte sag havde Energiministeriet med henvisning til den dagæl-dende offentlighedslovs § 2, stk. 2 (lovgivningssager), meddelt afslag påaktindsigt i et ”Udkast til Biomassehandlingsplan”, der var sendt til samt-lige partiers gruppeformænd og energipolitiske ordførere som grundlagfor politiske drøftelser, og det var aftalt, at udkastet ikke skulle offentlig-gøres.Ombudsmanden fandt ikke den dagældende offentlighedslovs § 2, stk. 2,anvendelig, men overvejede på eget initiativ, om der var hjemmel i § 13,stk. 1, nr. 6, til at undtage handlingsplanudkastet fra aktindsigt. Om-budsmanden afviste også dette hjemmelsgrundlag, da ”der er tale om enpolitisk beslutningsproces, som igennem de senere år er blevet forholds-vis almindelig (udarbejdelse af handlingsplaner, forudgående inddragelseaf de politiske ordførere) […]”.3