Spørgsmål nr. 100 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om offentlighed i forvaltningen (L 90):

”Hvorledes definerer ministeren ”… et forholdsmæssigt ressource-forbrug …” i § 9, stk. 2, nr. 1.”

Svar:

Med lovforslagets § 9, stk. 2, nr. 1, foreslås det, at en myndighed kan af-slå at behandle en anmodning om aktindsigt, uanset at betingelserne i § 9,stk. 1 (identifikationskravet) er opfyldt, afslås, i det omfang behandlingenaf anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourcefor-brug.I bemærkningerne til lovforslagets § 9 er det anført, at det centrale forvurderingen af, om behandlingen af en anmodning om aktindsigt vil nød-vendiggøre et – i forhold til ansøgerens interesse i at få indsigt i det kon-krete tilfælde – uforholdsmæssigt ressourceforbrug, vil være det forven-tede tidsforbrug i forbindelse med den pågældende myndigheds behand-ling af aktindsigtsanmodningen. Det er i bemærkningerne anført, at der iden forbindelse må lægges vægt på, hvor mange sager eller dokumenteranmodningen om aktindsigt vedrører, ligesom der må lægges vægt på,om aktindsigten på grund af dokumenternes og sagernes indhold vil værekompliceret at behandle. Adgangen til at afslå at behandle en anmodningom aktindsigt vil forudsætte, at det vurderes, at det samlede tidsforbrugfor myndighederne i forbindelse med behandlingen af anmodningen – detvil sige såvel fremsøgningen af sagerne eller dokumenterne samt myn-dighedens vurdering af, om der kan meddeles aktindsigt heri – må for-ventes at overstige ca. 25 timer (svarende til mere end tre fulde arbejds-dage).Det er desuden i bemærkningerne til lovforslagets § 9 anført, at hvis detuforholdsmæssige ressourceforbrug skyldes, at forvaltningsmyndighedenhar undladt f.eks. at journalisere sagens (sagernes) akter behørigt, kanbestemmelsen dog ikke af den grund bringes i anvendelse.Kravet om, at det skal påvises, at behandlingen af anmodningen vil nød-vendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, indebærer desuden,som ligeledes anført i bemærkningerne til lovforslagets § 9, at såfremtden, der har søgt om aktindsigt, godtgør en særlig interesse i sagerne ellerdokumenterne, vil myndigheden m.v. være forpligtet til i almindelighed –og således uanset sagens eller dokumenternes omfang – at behandle an-2

modningen. En myndighed vil i den forbindelse kun sjældent kunne und-lade at behandle en anmodning om aktindsigt, der er fremsat af et mas-semedie eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut, da så-danne medier og forskere i almindelighed må antages at have en særliginteresse i aktindsigten.Hvor der er tale om en anmodning om aktindsigt, der vil være ressource-krævende at behandle, herunder uforholdsmæssig ressourcekrævende, vilen myndighed m.v. dog under alle omstændigheder og således også i for-hold til bl.a. journalister kunne anmode den aktindsigtssøgende om atkonkretisere, hvad det nærmere er, den pågældende interesserer sig for.Endvidere vil myndigheden efter omstændighederne kunne tilkendegive,at en manglende konkretisering – hvor der ikke er tale om afslag på an-modningen som følge af et uforholdsmæssigt ressourceforbrug – vil in-debære længere sagsbehandlingstid. Meddelelse af afslag på aktindsigtmed henvisning til ressourceforbruget bør således meget ofte ikke væreden første reaktion på en anmodning om aktindsigt, men myndighedenbør i første række indlede en dialog med den aktindsigtssøgende medhenblik på at få afgrænset og konkretiseret anmodningen, således at eteventuelt ressourceproblem ikke længere foreligger.