Notat om indkomne høringssvar vedrørende udkast til lov omændring af lov om kommunal ejendomsskat (Ændring afbestemmelserne om loft over grundlaget for beregning af kommunalgrundskyld for så vidt angår fradrag for forbedringer)Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat blevsendt i høring hos KL, Landbrug og Fødevarer, Dansk Skovforening, DI,Skatteborgerforeningen og Parcelhusejernes Landsforening den 5. november2010.Herudover har berørte ministerier afgivet enkelte tekniske bemærkninger, der erindarbejdet i lovforslaget.Der er modtaget høringssvar fra DI og KL samt fra Rafn & Søn

KL

KL har ingen kommentarer til det fremsendte lovforslags § 1, stk. 5.KL påpeger, at det utilsigtede skattehul, som loven har skabt i perioden 2007 til2010, vil afstedkomme betydelige tilbagebetalinger af for meget betaltgrundskyld, som vil få betydelige økonomiske og administrative konsekvenserfor kommunerne. KL gør på den baggrund opmærksom på, at kommunerne børkompenseres for de økonomiske og administrative konsekvenser vedtilbagebetalingerne af grundskyld.Det kan oplyses, at der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af KL,Skatteministeriet, Finansministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet derdrøfter forslag til håndteringen af tilbagebetalingssagerne og de økonomiskekonsekvenser for kommunernes økonomi. Arbejdsgruppens arbejde er ikkeafsluttet, hvorfor det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at oplyse nærmereherom. Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at forslagetsøkonomiske konsekvenser for kommunerne forhandles med KL.KL bemærker med henvisning til SKAT's hjemmeside om renten ved for senindbetaling af indeholdt A-skat i 2010, at det fremsendte lovforslag ikke bringerforrentningen på niveau med de rentebestemmelser, der gælder for staten.Regeringen finder som anført i lovbemærkningerne, at forrentningen påejendomsskatteområdet bringes på niveau med de rentebestemmelser, der ergældende på indkomstskatteområdet. Renteniveauet i lovforslaget er fastlagt ioverensstemmelse med morarenten i kildeskattelovens § 63 om opkrævning afindkomstskatter. Renten beregnes pr. påbegyndt måned og udgør basisrenten iopkrævningslovens § 7 med tillæg af 0,4 procentenheder. For indkomståret 2010udgjorde renten 0,5 procent pr. påbegyndt måned.

Den rente, som KL henviser til i høringssvaret, er morarenten iopkrævningsloven. Denne rente betales af virksomheder ved for sen betaling afeksempelvis indeholdt A-skat, moms og afgifter – altså skatter og afgifter, sombetales af virksomhedens kunder, ansatte etc., men hvor virksomhederne står foropkrævningen og afregningen til staten.KL mener på baggrund af oplysninger fra et par kommuner, og omregnet tillandsplan, at rentenedsættelsen vil medføre et rentetab i størrelsesordenen 60mio. kr. i 2011. Kommunerne har den 15. oktober 2010 vedtaget deres budgetfor 2011, og har på den baggrund ikke mulighed for at tilpasse budgetterne tilden nye lovgivning fra 1. januar 2011. Kommunerne bør derfor kompensereskrone for krone for det umiddelbare provenutab ved rentenedsættelsen i 2011.Det skal her understreges, at de provenumæssige konsekvenser afrenteændringen vil indgå i drøftelsen med KL om de økonomiske konsekvenser,men det skal dog bemærkes, at der i KLs vurdering ikke synes at være tagethøjde for, at der også skal ske en forrentning af de beløb, der skal tilbagebetales,indtil tilbagebetalingen kan finde sted.

Rafn og søn

Rafn & søn anfører bl.a., at lovforslaget åbner op for, at grundskatteloftetmedfører en uantagelig retsstilling, hvor grundejere med sammeejendomsvurdering kommer til at betale forskellig ejendomsskat, afhængig afhvornår et fradrag for forbedringer er fastsat/korrigeret.Regeringen er ikke enig i dette synspunkt. Formålet med grundskatteloftet er atsikre, at grundejerne ikke oplever store skattestigninger fra år til år på grund afstigende ejendomsvurderinger. Grundskatteloftet er typisk fastlagt medudgangspunkt i ejendomsvurderingen for 2001, dvs. vurderingen i det år hvorregeringen tiltrådte. Denne ejendomsvurdering har den enkelte grundejer haftmulighed for at klage over i 2002, hvis man ikke var enig i vurderingen.Det er ikke hensigten med grundskatteloftet, at grundejerne efterfølgende skalkunne anmode om at blive stillet på præcis samme måde, som hvis de allerede i2002 havde klaget over vurderingen og fået ret. Reglerne om grundskatteloftetændrer således ikke ved de regler om frister for klage over og genoptagelse af enejendomsvurdering, som fremgår af skatteforvaltningsloven.Rafn og søn anfører endvidere, at det i de senere år har vist sig, at mange fradragfor forbedringer var ansat for lavt i 2001. Det har firmaet ret i, men disse forlave fradragsansættelser skal ofte ses i sammenhæng med, at de tilhørendegrundværdier også var ansat lavt i 2001. Rafn og søn anfører, at denbyggemodning, der har udløst fradraget for forbedringer, allerede er indregnet iden grundværdi, der danner grundlag for grundskatteloftet.

Dette er i princippet korrekt, men i praksis var værdiforøgelsen i mange tilfældeikke indregnet fuldt ud i grundværdien. Ofte var der tværtimod tale om, at bådefradraget og den tilførende grundværdi var ansat lavt i 2001.Det er således ikke i overensstemmelse med formålet med grundskatteloftet,hvis man efterfølgende ved en forhøjelse af fradraget skal kunne fratrække detforhøjede fradrag i den lave grundværdi fra 2001. Det er denne uheldigevirkning, som utilsigtet følger af den nugældende § 1, stk. 5 i lov omkommunale ejendomsskatter, og som lovforslaget sigter mod at undgå medfremadrettet virkning.Rafn & søn foreslår en ændring af lovforslaget, som indebærer, atvurderingsmyndigheden ved en efterfølgende genoptagelse og forhøjelse af enfradragsansættelse også skal ansætte den værdistigning i grundværdien, somvurderingsmyndigheden ville have ansat i det såkaldte basisår (typisk 2001),hvis vurderingen dengang havde været ansat korrekt.Dette ændringsforslag sigter med andre ord mod at stille grundejerne på sammemåde, som hvis de allerede i 2002 havde klaget over vurderingen. Dette er somnævnt ikke hensigten med grundskatteloftet.Regeringen må derfor afvise ændringsforslaget fra Rafn & søn.Ændringsforslaget vil også medføre et betydeligt provenutab for kommunerne i2011 og de følgende år, som der ikke er taget højde for i kommunernesnuværende budgetter for 2011. Endelig vil ændringsforslaget pålæggevurderingsmyndighederne og kommunerne en administrativ belastning.

Dansk Industri - DI

DI finder det betænkeligt, at man med lovforslaget fjerner den parallelitet der eri den nuværende lovgivning, hvor både forhøjelser af eksisterende fradrag ogbortfald af fradrag samt indførelse af nye fradrag udløser en omberegning afloftet over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld.DI anfører, at lovforslaget vil kunne indebære, at personer eller virksomhederder får ændret på den skønsmæssige fradragsværdi, i forbindelse med enklagesag ikke længere vil kunne få nedsat den afgiftspligtige grundskyldsværdived en omberegning – til trods for, at de har fået medhold afvurderingsmyndighederne i, at værdiansættelsen af fradragene var forkert ogderved at beskatningsgrundlaget har været forkert. Endvidere vil konsekvensenaf ændringen være, at der kan opstå situationer hvor to grunde med præcistsamme grundværdi og fradrag, kan få et forskelligt beskatningsgrundlag heltafhængigt af timingen i korrektionen af de eksisterende fradrag. Herved bryderman med et centralt princip i skattelovgivningen om, at ens sager også skalbehandles skattemæssigt ens.