Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg (vedrørende forslag til

lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Sporing af skjult

udbytte og andre aktiver, forældelse af konfiskationskrav, hemmelig

beslaglæggelse m.v.) (L 54):

”Ministeren bedes oplyse, hvor ofte der foretages hemmeligransagning og gerne med et par eksempler, hvordan det erblevet anvendt eventuelt i fortrolig form.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraRigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Anklagemyndigheden er ikke i besiddelse af statistiske oplysnin-ger om anvendelsen af retsplejelovens § 799 om hemmelig ransag-ning.Til brug for mit bidrag til besvarelsen af spørgsmålet har jeg derforanmodet samtlige politikredse om at oplyse, i hvilket omfang rets-plejelovens § 799 har været anvendt i løbet af 2009 og 2010. Jeghar modtaget svar fra ti politikredse. Det har ikke i alle politikredseværet muligt at fremskaffe nøjagtige tal for bestemmelsens anven-delse.Det fremgår af de modtagne svar, at retsplejelovens § 799 omhemmelig ransagning i de seneste to år har været anvendt mellem 1og 12 gange pr. år i hver politikreds. I Københavns Politi, herunderi Task Force Karlslunde, har der dog inden for det seneste år væretforetaget ca. 85 hemmelige ransagninger. I en enkelt politikredshar hemmelig ransagning ikke været anvendt i 2009 og 2010.Det bemærkes, at størstedelen af de hemmelige ransagninger, derer foretaget i de enkelte politikredse, er gennemført som led i efter-forskningen af større sagskomplekser, der behandles i den pågæl-dende politikreds, således at der er gennemført flere hemmeligeransagninger i det samme sagskompleks.Det fremgår i øvrigt af de modtagne svar, at hemmelige ransagnin-ger i praksis bl.a. anvendes i sager om alvorlig narkotikakriminali-tet og drab, herunder i sager vedrørende organiseret kriminalitet irocker-/bandemiljøet.”I tilknytning hertil finder Justitsministeriet ikke, at der inden for ram-merne af en folketingsbesvarelse kan gives detaljerede oplysninger om, ihvilket omfang Politiets Efterretningstjeneste foretager hemmelig ran-sagning.2

Mere generelt om Politiets Efterretningstjenestes erfaringer med gentag-ne hemmelige ransagninger efter retsplejelovens § 799, stk. 3, kan derhenvises til Justitsministeriets redegørelse om erfaringerne med lovgiv-ning indført i forbindelse med anti-terrorpakke I fra 2002 og anti-terrorpakke II fra 2006, pkt. 3.2.7:”Gentagne hemmelige ransagninger er et særdeles relevant efter-forskningsmiddel for Politiets Efterretningstjeneste. Ved ransag-ning af hotmail-adresser eller lignende e-mail-adresser er det såle-des af afgørende betydning, at efterretningstjenesten løbende kanforetage ransagning af indholdet af den elektroniske post, der måtteblive afsendt eller modtaget. Det kan endvidere være nødvendigt atforetage gentagne ransagninger af målpersoners bopæle. Det gæl-der f.eks. i tilfælde, hvor politiet har fået kendskab til, at der hos enmistænkt befinder sig eller vil blive leveret genstande, som skalanvendes til at begå terrorhandlinger, og hvor disse genstande ikkefindes ved den første ransagning.Som et eksempel, hvor det var helt afgørende at kunne gennemføregentagne hemmelige ransagninger i løbet af en kort tidsperiode,kan nævnes efterforskningen i Glasvej-sagen. På et tidspunkt varPolitiets Efterretningstjeneste blevet bekendt med, at målpersoner-ne havde anskaffet kemikalier til brug for fremstillingen af spræng-stof. I den forbindelse var det af stor efterforskningsmæssig betyd-ning, at efterretningstjenesten havde mulighed for at foretage gen-tagne ransagninger af en af de mistænktes bopæl, med henblik påat konstatere, hvor store mængder kemikalier der var anskaffet, ogi hvilket omfang kemikalierne var anvendt.”