Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
L 210
Offentligt
1014203_0001.png
Folketinget, Udvalget for Udlændinge- og IntegrationspolitikChristiansborg
Dato:J.nr.:
23. juni 201111/51829

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 92

ad L 210. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).

Spørgsmål nr. 92:

”I forlængelse af svar på spørgsmål 75 bedes ministeren bekræfte, at det er korrekt, når det iKarnovs kommenterede lovsamling i forhold til den gældende § 22, nr. 8, i note 304 beskri-ves, at ændringen af § 22 i 2009 betyder, at ”Det er uden betydning for adgangen til udvis-ning, hvor lang frihedsstraf der er idømt, og hvor længe udlændingen har boet i Danmark,idet det afgørende for udvisningsadgangen efter bestemmelsen blot er, at der er idømt ube-tinget frihedsstraf, således at selv idømmelse af ubetinget straf på fængsel i 7 dage… forbesiddelse af en hobbykniv giver adgang til udvisning af en udlænding, der har boet her imere end 9 år eller har opholdstilladelse efter reglerne om flygtninge”.

Svar:

Ja, udlændinge, der er omfattet af § 22, nr. 8 – og § 22, nr. 4-7 – kan udvises uanset ophol-dets varighed og frihedsstraffens længde.Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 35.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Holbergsgade 6 ¶ 1057 København K ¶ T 3392 3380 ¶ F 3311 1239 ¶ E [email protected] ¶ www.nyidanmark.dk