L 187 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådetn den 17. maj 2011 om samrådsspm. A, til beskæftigelsesministeren

Stillet efter ønske Line Barfod (EL) og Özlem Sara Ce-kic (SF)”Ministeren bedes redegøre for sine bemærkninger tilhøringssvarene fra henholdsvis Institut forMenneskerettigheder af 18. april 2011 og fra Datatilsynet af28. april 2011 og de problemer de peger på i relation tillovforslaget.”Svar:I efteråret 2010 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Kri-stendemokraterne en aftale om en styrket indsats mod socialtbedrageri.Det er min klare overbevisning, at sociale ydelser skal udbe-tales til de borgere, der har behov for og ret til ydelserne –ikke til de borgere, der misbruger systemet. Misbrug og snydskal bekæmpes, fordi det ødelægger sammenhængskraften ivores velfærdssamfund.På den baggrund har regeringen fremsat L187 om skærpetkontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser,sanktioner mod uberettiget modtagelse af ydelser under op-holdet i udlandet m.v.

Tre af forslagene i lovforslaget har under lovgivningsproces-sen været kommenteret og drøftet særligt indgående.Det drejer sig omintensiveringen af lufthavnstilsynetPensionsstyrelsens ret til at få nødvendige oplysningerfra pengeinstitutter om indsættelser og hævninger fore-taget i udlandet uden borgerens samtykkekommunernes ret til at indhente oplysninger om sank-tioner givet af en tidligere kommune.Det er også de tre problemstillinger, som Institut for Menne-skerettigheder og Datatilsynet rejser i de omtalte henvendel-ser.I går havde Arbejdsmarkedsudvalget indkaldt til en minihø-ring om de problemstillinger, der er rejst i høringssvarene fraInstitut for Menneskerettigheder og fra Datatilsynet.Jeg har hørt, at der kom nogle synspunkter frem på høringen,som ikke tidligere har været fremme. Dem vil jeg kommen-tere til slut.Men indledningsvis vil jeg lige komme med et par bemærk-ninger til S og SF’s 2020 plan.Under første behandlingen af dette lovforslag fornemmedejeg tydeligt, at S var positive over for lovforslaget. Helt detsamme var ikke tilfældet med SF.Derfor bliver jeg på den ene side noget overrasket, men ogsåglad, når jeg i S og SF’s 2020 udspil kan forstå, at lufthavns-tilsynet skal skærpes, og at det virker til, at man genereltstøtter op om regeringens aftale fra efteråret 2010.

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget har Arbejds-markedsudvalget stillet 25 spørgsmål, som er besvaret. Defleste af disse spørgsmål omhandler de samme emner, sombehandles i henvendelserne fra Institut for Menneskerettig-heder og Datatilsynet. Og jeg kan derfor generelt henvise tilsvarene på de 25 spørgsmål.Jeg må desuden starte med at slå fast, at der i Institut forMenneskerettigheders besvarelse er en række præmisser,som jeg ikke er enig i.Hjemmel til kontrolInstitut for Menneskerettigheder problematiserer Pensions-styrelsens hjemmel til det hidtidige samarbejde med SKATog politiet i lufthavnene - det såkaldt fremrykkede tilsyn.Pensionsstyrelsen har en bred hjemmel til at føre kontrolmed a-kasser og a-kassernes medlemmer i arbejdsløsheds-forsikringslovens § 88 og i flere følgende paragraffer.Samarbejdet har – indtil det fremrykkede tilsyn blev sat iværk – fungeret ved, at SKAT og politiet i lufthavnene giverbesked til Pensionsstyrelsen, når de i forbindelse med deresarbejde får en formodning om, at en person har fået arbejds-løshedsdagpenge under opholdet i udlandet. Pensionsstyrel-sen sender sagen videre til undersøgelse og eventuel afgørel-se i a-kassen. Det samme er sket i det fremrykkede tilsyn,når Pensionsstyrelsen har været til stede i lufthavnen i stedetfor at modtage det med post i styrelsen.

Tvangsindgreb og retssikkerhedsgarantierInstitut for Menneskerettigheder gør sig desuden overvejel-ser om borgerens retssikkerhed i forhold til den foreslåede §91b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om lufthavnstil-syn. Instituttet mener, at der foregår tvangsindgreb uden omde strafferetlige retssikkerhedsgarantier.Borgernes retssikkerhed ligger mig meget på sinde, og det ermin klare overbevisning, at den enkelte borgers retssikker-hed er sikret med lovforslaget.Lufthavnstilsynet gennemføres for at få oplysninger i enkelt-sager til brug for behandling af ikke-strafferetlige spørgsmål.Pensionsstyrelsen skal ved kontrollerne naturligvis følge reg-lerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelseaf tvangsindgreb og oplysningspligter.Der er to sagsskridt i kontrollen.Det første skridt er, når en person i forbindelse med indrej-sen tilfældigt udvælges til kontrol af forsørgelsesgrundlag iindkomstregisteret.Denne kontrol er så begrænset et indgreb, at den ikke betrag-tes som et tvangsindgreb efter lov om retssikkerhed ved for-valtningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningsplig-ter.Det andet skridt tages, hvis Pensionsstyrelsen på grund afoplysningerne i indkomstregisteret får en formodning om, aten person kan have fået ydelser med urette under opholdet iudlandet.Når der efter kontrollen tages kopi af passet til brug for denvidere sagsbehandling, er der tale om et tvangsindgreb. Pen-sionsstyrelsen skal her følge reglerne i lov om retssikkerhed4

ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys-ningspligter. Det gælder kravene til gennemførelsen af kon-trollen, informationen til borgeren om kontrollen osv.OplysningspligtInstitut for Menneskerettigheder peger på, at borgeren skaloplyse sit CPR-nummer.Hvis Pensionsstyrelsen ikke får CPR-nummeret, vil manskulle starte med et opslag i CPR-registret for at få de sidste4 cifre på en person. I CPR-registret vil Pensionsstyrelsenkunne se oplysninger om de pågældende personer, som deslet ikke har brug for – fx om ægtefælle, børn og forældre.Først efter opslaget i CPR-registret kan Pensionsstyrelsen la-ve den egentlige kontrol i indkomstregistret.Når borgeren oplyser CPR-nummeret direkte til Pensionssty-relsens medarbejder, kan Pensionsstyrelsen i stedet nøjesmed at slå borgeren op i indkomstregisteret, hvilket alene gi-ver adgang til de oplysninger, som Pensionsstyrelsen har be-hov for. Det synes jeg er en vigtig afvejning.Pensionsstyrelsen har i den forbindelse alene adgang til deoplysninger i indkomstsregistret, som er nødvendige for atPensionsstyrelsen kan varetage sine opgaver.Jeg mener derudover, at det er et vigtigt hensyn, at Pensions-styrelsens kontrol kan ske hurtigt og effektivt. Med CPR-nummeret kan opslaget i indkomstregisteret ske direkte oghurtigt.Opslag i indkomstregisteretInstitut for Menneskerettigheder omtaler Pensionsstyrelsensopslag i indkomstregisteret som en videregivelse af oplys-ninger fra én myndighed til en anden.Det er der ikke tale om her.5

Pensionsstyrelsen har allerede efter § 90 b, stk. 2, i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v. adgang til indkomstregisterettil brug for administrationen af forsikringssystemet. Opslagtil brug for lufthavnstilsyn - både nu og med den udvidedehjemmel i lovforslaget - er omfattet af denne paragraf.Tvangsindgreb i dokumenterJeg er enig i Institut for Menneskerettigheders vurdering –der er juridisk set tale om et tvangsindgreb, når Pensionssty-relsen tager kopi af pas og rejsedokumenter.Og sådan behandles indgrebet også i lovforslaget. Det vil si-ge Pensionsstyrelsen skal følge reglerne i lov om retssikker-hed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-lysningspligter.Proportionalitet i forhold til udgifterne til tilsynInstitut for Menneskerettigheder hæfter sig ved, at omkost-ningerne til kontrolaktioner i lufthavne er skønnet til 2 mio.kr., mens andre virkninger ikke ses anslået.Der vil være både direkte og præventive effekter af lovfors-laget, særligt i forhold til lufthavnstilsynet. Det er dog megetvanskeligt at sætte tal på de direkte effekter og ikke mindstde præventive effekter.Men jeg kan forstå, at der er interesse for, at jeg foretager etskøn over den økonomiske gevinst ved særligt kontrollen ilufthavnen.På baggrund af erfaringerne fra de afsluttede sager fra 2010,kan det forsigtigt skønnes, at der årligt alene i Køben-havns Lufthavn finder socialt bedrageri sted for 55 mio. kr.Hvis man så antager, at blot 10 procent af disse personer æn-drer adfærd som følge af den øgede kontrol, vil det betyde enstatslig mindreudgift på 5,5 mio. kr.6

Hvor vil Pensionsstyrelsens kontrol foregå?Institut for Menneskerettigheder mener, at det geografiskeområde for kontroller skal afgrænses, og at der bør være envis minimal regulering af kontrolbeføjelserne.Bestemmelsen i lovforslaget siger, at Pensionsstyrelsen kangennemføre kontrollerne på offentlige steder, hvor der er enformodning om at træffe personer, der har været udrejst afDanmark.Derfor vil kontrollerne typisk blive gennemført i relation tilen grænsepassage – det vil sig i internationale lufthavne,færgehavne med international trafik mv.Men jeg vil gerne være sikker på, at hvis de personer, dermisbruger offentlige ydelser, ændrer adfærd og i stedet for atlande i Danmark, lander i Nordtyskland eller Sydsverige ogderefter tager toget til Danmark, så kan Pensionsstyrelsengennemføre en aktion.Indgreb i personoplysningerInstitut for Menneskerettigheder påpeger, at den kontrol,som Pensionsstyrelsen gennemfører, er et indgreb i de kon-trollerede personers privatliv, og at sådanne indgreb er be-skyttet blandet andet i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention og EU´s databeskyttelsesdirektiv.Lad mig endnu engang sige, at jeg er meget optaget af bådeden enkeltes borgers retssikkerhed og af, at privatlivets fredikke krænkes.Derfor har det også været vigtigt for mig, at den lovtekniskegennemgang i Justitsministeriet har vist, at lovforslaget re-7

spekterer beskyttelsen i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention, i EU´s konvention om elektronisk databe-handling, i EU´s databeskyttelsesdirektiv og i de nationaleregler om borgerens beskyttelse ved administrative indgrebog reglerne om håndtering af persondata.Herefter er jeg meget tilfreds med, at Institut for Menneske-rettigheder skriver, at formålet, dvs. forebyggelse og be-kæmpelse af misbrug af sociale ydelser, må anses for et sag-ligt og legitimt formål, der er i overensstemmelse med DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention.Instituttet rejser spørgsmålet, om kontrolordningen er nød-vendig, herunder proportional, i forhold til formålet med lov-forslaget. Jeg mener klart, at kontrollen er nødvendig for atopfylde formålet om at forebygge og bekæmpe misbrug afsociale ydelser. Pensionsstyrelsen har ikke mulighed for atindsamle de nødvendige oplysninger på anden måde – hver-ken ved henvendelse til borgeren eller ved henvendelse tilandre myndigheder.Personfølsomme – ikke personfølsomme oplysnin-ger/proportionalitetInstitut for Menneskerettigheder er betænkelig ved, om Pen-sionsstyrelsen ved tilsynet kan aflæse den enkeltes liv ogfærden på skærmen i forbindelse med kontrollen.Lovforslaget giver ikke hjemmel til, at Pensionsstyrelsen kanrekonstruere økonomiske, sociale og personlige forhold hosde personer, der bliver kontrolleret. Det fremgår tydeligt aflovforslaget, og af bemærkningerne, at formålet med kon-trollen er at konstatere, om en modtager af forsørgelsesydel-ser står til rådighed for arbejdsmarkedet, som vedkommendeskal. Og Pensionsstyrelsen skal selvfølgelig behandle bådefølsomme og ikke-følsomme personoplysninger efter de reg-ler, der er gældende på området.

Datatilsynet vurderer, at oplysningen om, at en person mod-tager kontanthjælp er en personfølsom oplysning, fordi detsiger noget om personens sociale forhold. Derfor skal Pensi-onsstyrelsen også behandle sådanne oplysninger efter regler-ne om behandling af personfølsomme oplysninger. Det skalder ikke være tvivl om.Erfaringen fra Pensionsstyrelsens fremrykkede indsats viser,at på udvalgte fly havde mellem 5 pct. og 10 pct. af de un-dersøgte passagerer med bopæl i Danmark uretmæssigt mod-taget offentlige ydelser under ophold i udlandet. Når man sålægger den præventive effekt til, så synes jeg faktisk - mod-sat Institut for Menneskerettigheder - at det er overraskendemange, der forsøger at omgå reglerne. Det skal vi have sat enstopper for, og det gøres efter min mening bedst ved at styr-ke lufthavnstilsynet og med de øvrige tiltag i lovforslaget.TilbageholdelseInstituttet spørger herefter, hvad der sker, hvis en person ik-ke vil oplyse, hvem han/hun er.Jeg kan berolige spørgeren og Institut for Menneskerettighe-der med, at det er politiet, der har myndighedsbeføjelserne tilat tilbageholde en person, og sådan skal det blive ved med atvære, fordi Danmark er en retsstat.Pensionsstyrelsen har ikke - og får ikke med den nye hjem-mel - mulighed for at tvinge en person til at oplyse navn,adresse og CPR-nummer. Pensionsstyrelsen får heller ikkemulighed for at tilbageholde personer, som ikke vil oplysenavn, adresse og CPR-nummer.Klageadgang for den kontrolleredeDet næste spørgsmål, Institut for Menneskerettigheder harstillet er, om ikke de kontrollerede personer har en klagead-gang.

Der er i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelseaf tvangsindgreb og oplysningspligter ikke fastsat en admini-strativ klageadgang. Men der kan klages over udvælgelsen tilkontrol samt over Pensionsstyrelsens sagsbehandling og op-træden til Folketingets Ombudsmand efter de almindeligeforvaltningsretlige principper.Derudover vil de borgere, som har modtaget en afgørelse omtilbagebetaling, ligesom efter det allerede gældende regelsæt,få mulighed for at klage over afgørelsen til en klageinstans.For dagpengemodtagere er der tale om 2 administrative kla-geinstanser. Hvis de administrative klageinstanser går borge-ren imod, kan borgeren vælge at prøve sin sag ved de civiledomstole.Kontrol med PensionsstyrelsenInstitut for Menneskerettigheder anbefaler også, at der fore-tages kontrol med lufthavnstilsynet i form af registrering afantal besøg, resultaterne heraf mv.Jeg kan oplyse, at Pensionsstyrelsen løbende vil se på resul-taterne af kontrollerne og afrapportere erfaringer og resulta-ter til både det permanente udvalg om bedre kontrol og tilforligspartierne bag aftalen.Indhentelse af bankoplysningerDer fremgår også af lovforslaget, at Pensionsstyrelsen udensamtykke kan få nødvendige oplysninger fra pengeinstitutterom indsættelser og hævninger foretaget i udlandet, når der eren begrundet formodning for, at et medlem af en a-kasse iforbindelse med et udlandsophold med urette har modtagetarbejdsløshedsdagpenge eller efterløn.Der skal ikke herske tvivl om, at hensynet til fortrolighed omborgernes bankoplysninger prioriteres højt, og der skal me-get vægtige grunde til, at myndighederne kan få adgang tildisse.10

Myndighederne har med den nuværende lovgivning vanske-ligt ved at kontrollere, om en borger misbruger dagpengesy-stemet i forbindelse med ophold i udlandet. Der er desværresager, som i dag bliver lagt til side i a-kasserne og Pensions-styrelsen på grund af manglende beviser, uanset at der er enstærk formodning for misbrug i forbindelse med udlandsop-hold.Derfor foreslår regeringen, at Pensionsstyrelsen i særlige til-fælde får adgang til oplysninger fra pengeinstitutter, så derskabes et bedre grundlag for at bevise misbrug af dagpenge-systemet i forbindelse med udlandsophold.Lovforslaget er alene rettet mod den meget begrænsede delaf a-kassemedlemmerne, som misbruger dagpengesystemetunder ophold i udlandet.Vi kan selvfølgelig ikke undgå at nogle vil misbruge syste-met, men vi kan sikre, at myndighederne har redskaber, såmisbruget kan bevises, og så det har konsekvenser.Og igen må jeg understrege, at Pensionsstyrelsen alene fårhjemmel til at indhente nødvendige oplysninger, og at detikke bliver muligt generelt at indhente kontoudskrifter ellerpå anden måde at overvåge a-kassemedlemmers bankkonti.Indhentelse af oplysninger fra en tidligere opholdskommuneLovforslaget indeholder også forslag om at give kommuner-ne ret til at indhente oplysninger om sanktioner givet af entidligere kommune.Som reglerne er udformet i dag, kan en ny bopælskommune,kun få oplysninger om, at en tidligere bopælskommune hargivet sanktioner, hvis borgeren giver samtykke til, at oplys-ningerne kan indhentes hos den tidligere kommune.

Og det er en oplysning, der har stor betydning for udfaldet afkommunens sagsbehandling.For hvis en ny kommune fx ikke får oplysningen om, at enborger tidligere har fået en sanktion for ikke at have oplystom arbejde samtidig med uberettiget at have modtaget kon-tanthjælp i en anden kommune, vil borgeren kun få en før-stegangssanktion.Det vil sige, at denne borger får nedsat hjælpen med 1/3 i 3uger i stedet for, at få nedsat hjælpen med 1/3 i 20 uger,hvilket ville have været konsekvensen, hvis borgeren ikkevar flyttet.Det er ikke rimeligt, at borgere, der ikke er flyttet eller bor-gere, der har givet samtykke til, at oplysningen kan indhen-tes, bliver stillet ringere end de borgere, som ikke har givetsamtykke til, at oplysningen kan indhentes. Derfor menerjeg, at der er behov for, at kommunerne uden samtykke kanindhente oplysninger fra en tidligere kommune om sanktio-ner.Det er også Institut for Menneskerettigheders opfattelse, aten kommune bør forsøge at indhente samtykke hos borgeren,ligesom der bør fortages en konkret vurdering af nødvendig-heden af at indhente oplysningerne, fordi det er et indgreb iprivatlivet.Jeg vil gerne slå fast, at kommunerne ikke uden videre barekan indhente disse oplysninger. Kommunen skal konkretvurdere, om oplysningerne om sanktion fra en tidligerekommune er nødvendige og relevante for den sag, som dennye kommune skal træffe afgørelse i.Uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden sam-tykke – skal kommunen desuden forsøge at få en borgerssamtykke til at indhente oplysningerne.12

Og som det fremgår af lovforslaget, er der alene tale om, atder kan indhentes oplysninger om sanktioner og ikke andreoplysninger.Datatilsynets høringssvar af 28. april 2011Jeg er også blevet bedt om at kommentere Datatilsynets hø-ringssvar af 28. april 2011.Til det vil jeg gerne understrege, at borgernes retssikkerhednaturligvis ligger mig meget på sinde, men jeg mener, at so-cialt bedrageri skal bekæmpes, hvor det er muligt.Høringssvaret fra Datatilsynet fra den 28. april 2011 er ble-vet behandlet i mit svar på spørgsmål nr. 1 til udvalget.Datatilsynet har indgået i et konstruktivt samarbejde i for-bindelse med udarbejdelsen af lovforslaget. Der har været enfor-høring, en almindelig høring, en drøftelse og et nyt hø-ringssvar fra Datatilsynet. Det seneste svar var foranledigetaf udvalgets spørgsmål nr. 1 til lovforslaget.Jeg har noteret mig, at Datatilsynet i svaret af 28. april 2011skriver, at det er en politisk vurdering, om man bør fravigepersondatalovens § 8, stk. 3, når det gælder videregivelse afomlysninger om sanktioner mellem kommuner.Datatilsynet nævner videre, at tilsynet forsat ikke kan se,hvilke kriterier opslag i indkomstregisteret skal kunne ske ef-ter. Men, som det også fremgår af mit svar på spørgsmål 1,er det blevet udtrykkeligt hjemlet i forslaget til § 91 b, stk. 2,i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at opslag skal ske iindkomstregisteret.Vedrørende kriterier for opslag må jeg i øvrigt henvise til, atder alene kan blive tale om stikprøver på tilfældige tidspunk-ter og i forhold til tilfældige rejsende.13

Lovforslaget er udarbejdet i meget tæt samarbejde med Ju-stitsministeriet, og jeg mener derfor også, at det tager håndom de problemstillinger, der er rejst af Datatilsynet og Insti-tut for Menneskerettigheder.På minihøringen om lovforslaget i Arbejdsmarkedsudvalget igår behandlede man en række af de punkter, jeg netop harværet igennem.Men der kom også nogle synspunkter frem, som ikke harværet fremme tidligere.Direktøren for Folketingets Ombudsmand nævnte, at der varbehov for et ændringsforslag, så det kommer til at fremgå aflovforslaget, at Pensionsstyrelsens tilsyn i lufthavnen kangennemføres ”uden retskendelse”. Sådan en bestemmelse eralmindelig i en række særlovgivninger. Der vil derfor blivelavet et ændringsforslag i overensstemmelse med forslaget.Videre pegede Datatilsynet på, at Pensionsstyrelsens brug afoplysningerne fra indkomstregisteret til lufthavnstilsynetburde gå gennem et filter, så styrelsen kun får de oplysningerfra registeret, der er nødvendige for at gennemføre tilsynet.Hertil kan jeg bemærke, at Pensionsstyrelsen kun har adgangtil den del af indkomstregisteret, der indeholder oplysninger,som skal bruges til administrationen af arbejdsløshedsforsik-ringen. Der er altså et filter på allerede.Samtidig er oplysningerne i indkomstregisteret indrettet så-dan, at ved første opslag på grund af CPR-nummeret fårPensionsstyrelsen alene adgang til at se oplysninger om nav-net på personens arbejdsgiver. Herudover vil navnet på en a-kasse og en kommune også optræde, når personen modtagerydelser.

Først ved næste klik kan Pensionsstyrelsen se den pågælden-des indtægt mv. Men hertil når Pensionsstyrelsen kun, så-fremt der er tale om, at personen modtager udbetalinger fraen a-kasse eller fra en kommune.Til slut, lad mig kort samle op:Lovforslaget vil skærpe kontrollen med udbetaling af of-fentlige forsørgelsesydelser.Pensionsstyrelsens lufthavnstilsyn viser, at der er noget atkomme efter.Borgernes retssikkerhed skal være i orden.