L 176 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om kommentar til henvendelse af 4/5-11 fra Vestegnssamarbejdet, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Kommunaludvalg har den 5. maj 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 18 vedr. L 176 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 18:’’Ministeren bedes kommentere henvendelse af 4/5-11 fra Vestegnssamarbej-det, jf. L 176 - bilag 8.”Svar:Kommunerne i Vestegnssamarbejdet bemærker, at med den sundhedsprofil,der er på Vestegnen med mange kronikere o.l., vil den kommunale medfinan-siering på sigt blive ekstra dyr for vestegnskommunerne og anfører endvidere,at kommunerne i praksis ingen indflydelse har på de beslutninger, som træffesi det regionale sundhedsvæsen, da det er lægerne, der beslutter, hvilke borge-re der skal behandles.Det kan hertil bemærkes, at udgifterne til kommunal medfinansiering er kom-penseret for kommunerne under ét via det kommunale bloktilskud og indgårsåledes også i udligningen mellem kommunerne, hvor der netop tages højdefor kommunale forskelle i den aldersmæssige og socioøkonomiske sammen-sætning af befolkningen. Ved omlægningen fra grundbidrag til aktivitetsaf-hængigt bidrag sker der en påvirkning af kommunernes opgjorte udgiftsbehov itilknytning til udligningen. Det indebærer, at der ved den samlede omlægninger tale om relativt begrænsede byrdefordelingsmæssige virkninger, jf. ogsåbesvarelsen af spørgsmål nr. 13.Det kan herudover bemærkes, at det indgår i kommissoriet for Indenrigs- ogSundhedsministeriets Finansieringsudvalg for det igangværende arbejde medudligningssystemet for kommunerne, at evt. væsentlige byrdefordelingsmæs-sige virkninger for kommunerne ved omlægningen af den kommunale aktivi-tetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet skal indgå i udvalgets ar-bejde.Det er korrekt, at det i den konkrete situation altid er en lægefaglig vurdering,om en patient skal indlægges eller ej. Men det ændrer ikke på, at alle kommu-ner skal have fokus på at reducere antallet af unødvendige indlæggelser oggenindlæggelser. Kommunerne kan gøre en betydelig forskel på, om en bor-ger i det hele taget bliver bragt i en situation, hvor en læge skal afgøre, om derer behov for indlæggelse eller ej, herunder er der et betydeligt potentiale for, atkommunerne via en effektiv pleje- og forebyggelsesindsats kan reducere an-tallet af unødvendige genindlæggelser.

Sigtet med en omlægning af grundbidraget til en forøget aktivitetsafhængig be-taling er at styrke det kommunale incitament til en effektiv pleje- og forebyg-gelsesindsats. Grundbidraget er passivt i den forstand, at det betales som etfast beløb pr. indbygger og dermed ikke påvirkes af sundhedstilstanden hosden enkelte kommunes borgere.Vestegnens kommuner bemærker endvidere, at det har vist sig yderst vanske-ligt at påvirke sundhedsudgifterne gennem forebyggelsesindsatsen, samt at desidste mange års erfaringer på hospitalsområdet viser, at hospitalsudgifternekun stiger. Kommunerne anfører på den baggrund, at en kommunal investe-ring i et forebyggelsestilbud næppe på kort sigt vil føre til lavere hospitalsudgif-ter.Kommunerne anfører endvidere i henvendelsen, at der bør skabes enighedom, hvordan og på hvilke områder, kommunerne skal forebygge for at væresikre på at reducere kommunernes udgifter ved indlæggelser, således at derkan foretages en opgørelse af, i hvilket omfang en indsats vil reducere kom-munernes udgifter.Hertil kan det bemærkes, at det fremgår af aftalen med KL om et styrket inci-tament til en forebyggende indsats (jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 2), at KLønsker, at der snarest igangsættes analyser af, hvordan differentierede ele-menter kan understøtte en hurtigere udbygning af den forebyggende indsats.Regeringen og KL er enige om, at potentialet for bedst muligt at høste gevin-sterne ved den kommunale medfinansiering er et vigtigt tema, som der skalarbejdes målrettet videre med, herunder styrke grundlaget for at dokumentere,sammenligne og analysere kommunernes indsats med henblik på at udbredede gode eksempler mere systematisk.Vestegnens kommuner anfører endeligt, at modellen ikke understøtter fore-byggelse på lang sigt.Hertil skal det bemærkes, at for den enkelte kommune giver medfinansierin-gen et økonomisk incitament til at udvikle pleje- og forebyggelsesindsatsen.Ordningen sikrer således mulighed for at opnå fremtidige gevinster ved denindsats, der gennemføres i dag.