L 175 Forslag til lov om ændring af lov om social service.

(Konsekvensændringer på det sociale område som følge af Barnets Reform m.v.).

Af: Socialminister Benedikte Kiær
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 30-03-2011
1. behandlet / henvist til udvalg 12-04-2011
Betænkning afgivet 12-05-2011
2. behandlet/direkte til 3. behandling 24-05-2011
3. behandlet, vedtaget 26-05-2011
Ministerområde:
Socialministeriet
Resumé:
Loven indeholder dels en række rent redaktionelle konsekvensændringer, dels ændringer, der skal sikre, at lovgivningen er i overensstemmelse med aftalen og intentionerne bag Barnets Reform fra 2010.

Hovedelementerne er for det første tydeliggørelse af, at kommunernes mulighed for at yde økonomisk støtte til forældrene til iværksættelse af foranstaltninger over for udsatte børn og unge ikke skulle indskrænkes med Barnets Reform.

For det andet sikres kommunernes adgang til at afbryde samvær og undlade at oplyse barnets/den unges anbringelsessted specifikt over for netværket, så forældre og netværk sidestilles på dette område.

Endelig sikres kommunernes mulighed for mere lempelig regulering af barnets samvær med forældre og netværk, hvis en børnefaglig undersøgelse gennemføres uden for hjemmet, således at samværsreglerne under en undersøgelse vil svare til samværsreglerne under en anbringelse.

Loven trådte i kraft den 15. juni 2011, dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Afstemning:
Vedtaget 108 stemmer for forslaget (V, S, DF, SF, KF, RV, LA, UFG) 2 stemmer imod forslaget (EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget