L 169 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/5-11 fra Birthe Kjærgaard, til indenrigs- og sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 18. maj 2011 stillet følgende spørgsmålnr. 16 vedr. L 169 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 16 vedr. L 169:’’Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. maj 2011 fra Birthe Kjær-gaard, jf. L 169 – bilag 15.”Svar:Indledningsvis vil jeg henvise til mit svar af 13. maj 2011 på Sundhedsudval-gets spørgsmål 5, hvor jeg kommenterer en lignende henvendelse fra sammeborger. Endvidere henviser jeg til mit svar på SUU spm. 7, 9 og 17 vedr. L169.Ligesom bioetikkonventionens artikel 2 fremhæver menneskets fortrinsret, såfastlægger lovforslagets § 1, stk. 1, at hensynet til forsøgspersonerne i relationtil komitésystemet altid går forud for videnskabelige og samfundsmæssige in-teresser. Jeg har ved flere lejligheder fremhævet, at den gældende komitélovog lovforslaget L 169 bygger på det klare udgangspunkt, at deltagelse i sund-hedsvidenskabelige forskningsprojekter forudsætter et forudgående samtykke.Det er det samme princip, som omtales i de indledende bemærkninger (præ-amblen) til tillægsprotokollen til Europarådets Bioetikkonvention.Hvis der skal kunne gennemføres forskning på bevidstløse, må dette udgangs-punkt imidlertid modificeres i situationer, der ikke levner tid til at indhente etforudgående samtykke. Uden mulighed for forskning i akutte situationer risike-rer vi, at nogle patientgrupper, f.eks. hjertepatienter, druknede m.fl. ikke fårgavn af nye behandlinger eller i stedet om fornødent behandles ud fra resulta-ter opnået fra en anden patientpopulation. Også selvom effekter og bivirknin-ger kan være forskellige i forskellige patientgrupper.Denne problematik tager den gældende komitélov i et vist omfang højde for.Komitésystemet kan i dag efter en konkret vurdering af de nærmere omstæn-digheder tillade, at forsøgspersoner inkluderes i akutforskningsprojekter påbaggrund af et efterfølgende samtykke. Det konkrete forskningsprojekt skalvære velbegrundet videnskabeligt set. Man kan ikke få komitésystemets tilla-delse til forskning på bevidstløse uden tungtvejende grunde – og slet ikke tilforskning, der kunne udføres på ikke-bevidstløse.Lovforslaget er i overensstemmelse med artikel 19 i tillægsprotokollen til Euro-parådets Bioetikkonvention. Artiklen giver udtrykkeligt mulighed for forskning iakutte situationer på baggrund af et efterfølgende samtykke. Også i konventi-onen anerkendes det således, at de særlige forhold omkring akutte situationer

nødvendiggør særlige regler. Ellers er det ikke muligt at tilvejebringe ny videnog nye behandlingsmetoder til gavn for fremtidige akutte patienter.Princippet om samtykke videreføres i den udstrækning, at der i forbindelsemed godkendte akutforskningsprojekter stilles krav om, at der hurtigst muligtskal indhentes efterfølgende samtykke fra patienten selv eller pårørende m.v.Hvis samtykket afslås, udgår patienten af forsøget.For så vidt angår borgerens forespørgsel om mulighed for evaluering af for-søgsværgeordningen forud for det videre arbejde med lovforslaget, gør jegopmærksom på, at udvalget bag Betænkning 1515 netop har haft til opgave atanalysere det eksisterende komitésystem og på den baggrund foreslå forbed-ringer. Lovforslagets bestemmelser om akutforskning er i overensstemmelsemed udvalgets anbefalinger.Borgeren stiller spørgsmålstegn ved sandhedsværdien af, om patienter vil lideskade af, at der stilles krav om forudgående samtykke også i akutte situatio-ner. Det er fortsat min klare overbevisning, at det vil være den helt konkretekonsekvens for patienterne, hvis den foreslåede lempelse ikke gennemføreseller - endnu værre - at der stilles nye barrierer for akutforskningen i forhold tilde muligheder, der findes i dag. Som det tidligere er fremhævet, kan forskerneikke få komitésystemets tilladelse til forskning på bevidstløse uden tungtvejen-de grunde, herunder at projektet er videnskabeligt velbegrundet.Jeg mener, at patienterne har fortjent bedre end at blive afskåret fra behand-ling, der potentielt kan hjælpe patienten eller fremtidige patienter eksempelvis iakutte situationer, hvor der ikke er andre behandlingsmuligheder. Derfor læg-ger jeg op til at benytte de muligheder, som tillægsprotokollen til EuroparådetsBioetikkonvention giver for forskning i akutte situationer.