Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 22. marts 2011 (L159 spørgsmål 12) anmodet om min besvarelse af følgende af Ole Vagn Christensen (S)stillede spørgsmål:

Spørgsmål 12:

”Hvis ministerens holdning til en jordbrugerfond er negativ, hvad er så begrundelsen?”

Svar:

En jordbrugerfond, hvor landbruget selv løser opgaven herunder står for finansieringenheraf, kan være en relevant mulighed for landbruget.En jordbrugerfond med statslig indblanding vil derimod ikke være hensigtsmæssig.Yngre jordbruger-ordningen, der har eksisteret siden 1967, har de seneste år fået færreog færre ansøgninger. Antallet af ansøgninger er således faldet fra ca. 800 årligt i be-gyndelsen af 1980´erne til ca. 350 ved årtusindeskiftet, hvor præmiesystemet blev ind-ført, og til nu under 100. I 2010 kom der 44 ansøgninger.I den forbindelse vurderes det imidlertid ikke rimeligt eller hensigtsmæssigt at opretteen jordbrugerfond med statslig indblanding, når det er så relativt få ansøgere, der er taleom. Hertil kommer Økonomistyrelsens oplysning om, at mere end halvdelen af ansøg-ningerne vedrører familiehandler, der i forvejen har fleksible overdragelsesmuligheder.Derudover bør det nævnes, at den udvidede adgang til selskabserhvervelser, der blevvedtaget med landbrugslovens ændring i april 2010 allerede bidrager til en mere fleksi-bel finansiering. Hertil kommer, at bankerne også fremadrettet forventes at spille en rol-le og at ville medvirke til at støtte op om de mest egnede yngre jordbrugere. Herudovervil øget samarbejde mellem landmænd i form af maskinfællesskaber eller driftsfælles-skaber være en oplagt mulighed, så stordriftsfordele opnås, og finansieringen gøres me-re fleksibel.