L 158 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvilken dokumentation der foreligger for, at dyrkning af flerårige energiafgrøder i de dyrkningsfrie randzoner vil føre til mere biodiversitet, til fødevareministeren

I forbindelse med behandlingen af L 158 – Forslag til lov om randzoner i Ud-valg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF) har udvalget bl.a. anmodet omsvar på spørgsmål 5:”Ministeren bedes redegøre for, hvilken dokumentationder foreligger for, at dyrkning af flerårige energiafgrøder i de dyrkningsfrierandzoner vil føre til mere biodiversitet”.Fødevareministeriets departement har anmodet DJF om at udarbejde et notatog oplyst, at notatet vil blive brugt som grundlag for besvarelse af spørgsmål 5til L-158.Nedenstående besvarelse er forestået af seniorforsker Uffe Jørgensen, Institutfor Jordbrugsproduktion og Miljø.Med venlig hilsenSusanne ElmholtSeniorforsker, koordinator for DJF’s myndighedsrådgivning

DJF svar:I bestillingen bedes DJF redegøre for, hvilken dokumentation der foreliggerfor, at dyrkning af flerårige energiafgrøder i de dyrkningsfrie randzoner vil fø-re til mere biodiversitet.Vedrørende flerårige energiafgrøder har vi ved DJF forskningsprojekter om-kring dyrkning og miljøforhold, men ikke omkring biodiversitet i afgrøderne.Vores viden på dette område er derfor af generel karakter, og det er traditio-nelt et forskningsfelt, hvor DMU har været vores samarbejdspartner qua de-res mangeårige forskning i biodiversitet.Nedenstående korte redegørelse er derfor baseret på litteraturstudier. Dauberet al. (2010) giver et omfattende review af kendt viden om effekten af dyrk-ning af flerårige energiafgrøder på biodiversitet. Artiklen skitserer desuden,hvor der mangler viden og hvor der er behov for yderligere undersøgelser, derkan bidrage til, at den opskalering af energiafgrødeproduktion, der er igangmange steder i verden, i så høj grad som muligt fremmer biodiversitet fremfor at reducere den. Nedenstående citater fra reviewet sammenfatter denkendte viden om effekter af at omlægge omdriftjord, brak og flerårige græs-arealer til energiafgrøder:“Flerårige biomasseafgrøder opfattes generelt som mere gunstige for biodi-versitet sammenlignet med dyrkede arealer med landbrugsafgrøder til fø-devarer, fordi biomasseafgrøder har længere omdriftsperioder, lavt gød-nings- og pesticidbehov, yder bedre jordbeskyttelse, giver landskabet størrerumlig rigdom, og er udsat for færre forstyrrelser i vækstperioden. Høstenforegår om vinteren eller kan foregå efter fuglenes yngleperiode, hvilketigen betyder færre forstyrrelser (EEA, 2007; Haughton et al., 2009; Roweet al., 2009). Sammenlignet med dyrkede arealer viste alle typer af biomas-sebeplantninger en positiv effekt på artsrigdom for næsten alle de undersøg-te taksonomiske enheder. Kun løbebiller (Coleoptera: Carabidae) og, i noglestudier, rovbiller (Coleoptera: Staphylinidae) havde større artsrigdom pådyrkede arealer end i arealer med træagtige energiafgrøder (Liesebach &Mecke 2003; Ulrich et al., 2004; Britt et al., 2007). Weih et al. (2003) fandtet lignende antal af plantearter på tværs af lokaliteter med popler og dyrke-de marker, men kun et lille antal af arter forekom i begge typer af arealan-vendelse.Sammenlignet med udyrkede arealer, viste de få undersøgelser, som inklu-derede brakmarker, en højere artsrigdom af fugle i beplantninger medenergipil, men der var ingen forskel i artsrigdom for små pattedyr (Redder-sen et al., 2001; Reddersen & Petersen, 2004; Reddersen et al., 2005). Til-svarende blev der fundet en højere artsrigdom for fugle, edderkopper ogjordlevende hvirvelløse dyr i Miscanthus giganteus, sammenlignet medudyrkede lokaliteter med tagrør (Phragmites australis) (Jodl et al. 1998,2004), men mellem energipil og udyrkede moser var der ingen forskel iartsrigdom for fugle (Reddersen & Petersen, 2004). Der var lavere artsrig-dom af pattedyr i energipil end i små biotoper, såsom læhegn, græsbevokse-de grøfter og å-bredder (Reddersen et al., 2005).

Resultater fra de få undersøgelser, som sammenlignede artsrigdom i bio-masseafgrøder med græsmarker, var uklare. Hvad angår træagtige afgrø-der, blev der ikke fundet nogen forskel i antal af regnorme i SRC pil sam-menlignet med græsmarker (Tischer et al., 2006); pil og popler havde entenpositiv eller ingen effekt på bestanden af fugle (Christian et al., 1997; Red-dersen & Petersen, 2004); og der blev fundet færre edderkoppe-familier ipoppelbeplantninger end i en græseng (Britt et al., 2007). Artsrigdom ogomfang af et- og toårige flerårige planter var højere i nyligt plantede pile-marker sammenlignet med græsmarker, men faldt igen med stigende alderaf beplantningerne (Fry & Slater, 2008). For flerårige græsafgrøder var an-tallet af fugle højere i Miscanthus giganteus end i vedvarende græsmarker,men der var ingen forskel i antal af fuglearter (Clapham & Slater, 2008); ogder blev fundet flere løbebiller i Miscanthus sinensis end i dyrkede græsmar-ker (Loeffel & Nentwig, 1997).Størrelse af beplantning og randeffekterStørrelsen af beplantningen kan påvirke antallet af arter i marker medenergiafgrøder. Artsrigdommen af planter stiger ved et forøget areal af enenergiafgrødebeplantning, men kun indtil beplantningen har nået en stør-relse på 0,1 – 0,3 ha (Kroiher et al., 2008). Derudover kan beplantningensform og forholdet mellem markens randareal og totalareal påvirke biodi-versiteten. I poppelbeplantninger falder artsrigdommen fra kanten af be-plantningen og ind mod midten (Weih et al., 2003) og muligheden for andreplanters udbredelse i en energiafgrødebeplantning hænger til en vis gradsammen med formen af beplantningen. Lange smalle beplantninger harlængere omkreds, og frø, spredt med vinden eller med dyr, kan lettere kom-me ind (Gustafsson, 1987). Også artsdiversiteten af små pattedyr og fuglevar højere i kanten af Miscanthus marker i forhold til i midten af beplant-ningen (Semere & Slater, 2007a). I store poppelbeplantninger, var den sam-lede fugletæthed lavere i beplantningens indre end i kanterne (Christian etal., 1998). I træagtige beplantninger var der sammenhæng mellem antalletaf fugle i kanten af beplantningen og tiden siden sidste høst (Cunningham etal., 2004). Kanterne af træagtige energiafgrøder havde en højere bestand affugle, og de levende hegn omkring markerne havde både højere fuglebe-stand og højere biodiversitet end levende hegn rundt om marker med almin-delige landbrugsafgrøder.”Effekter på biodiversitet afhænger meget af energiafgrødernes management,alder, størrelse og heterogenitet (Dauber et al., 2010). Fravær af pesticid- oggødningsanvendelse i tilplantede bræmmer må således antages at øge biodi-versiteten i forhold til intensivt drevne energiafgrødearealer, idet afgrødernevil bliver mere lysåbne, og mindre konkurrencestærke.Nye afgrøder og biodiversitet indeholder mange komplekse problemstillinger.For eksempel er der en risiko for genspredning fra forædlede energipileklonertil pil, der gror vildt i den danske natur. Det kan modvirkes ved alene at plan-te hunkloner af den tvebo pil. Modsat kan argumenteres for, at plantning af

KilderBritt CP, Fowbert J, McMillan SD (2007) The ground flora and invertebratefauna of hybrid poplar plantations: results of ecological monitoring in the PA-MUCEAF project. Aspects of Applied Biology, 82, 83–90.Clapham SJ, Slater FM (2008) The biodiversity of established biomass grasscrops. Aspects of Applied Biology, 90, 325–329.Christian DP, Collins PT, Hanowski JM et al. (1997) Bird and small mammaluse of short-rotation hybrid poplar plantations. The Journal of Wildlife Manage-ment, 61, 171–182.Christian DP, Hoffman W, Hanowski JM et al. (1998) Bird and mammal di-versity on woody biomass plantations in North America. Biomass and Bioenergy,14, 395–402.Cunningham M, Bishop JD, McKay HVet al. (2004) The Ecology of Short Ro-tation Coppice Crops – ARBRE Monitoring. B/U1/00727/00/REPORT. ETSU,Oxford.Dauber J, Jones MB & Stout JC (2010) The impact of biomass crop cultivationon temperate biodiversity. Global Change Biology – Bioenergy, 2, 289-309.EEA (2007) Estimating the Environmentally Compatible Bioenergy Potentialfrom Agriculture. Technical Report. European Environment Agency, Copenha-gen.Fry DA, Slater FM (2008) The effect on plant communities and associated taxaof planting short rotation willow coppice inWales. Aspects of Applied Biology, 90,287–293.Gustafsson L (1987) Plant conservation aspects of energy forestry – a new typeof land use in Sweden. Forest Ecology and Management, 21, 141–161.Haughton AJ, Bond AJ, Lovett AA et al. (2009) A novel, integrated approachto assessing social, economic and environmental implications of changing ruralland-use: a case study of perennial biomass crops. Journal of Applied Ecology, 46,315–322.Jodl S, Eppel-Hotz A, Kuhn W (2004) Miscanthus als nachwachsender Rohs-toff. Veitshochheimer Berichte, 77, 1–34.Jodl S, Eppel-Hotz A, Marzini K (1998) Examination of the ecological value ofmiscanthus expanses – faunistic studies. In: Biomass for Energy and the Envi-ronment: Proceedings of the 10th European Bioenergy Conference, Wurzburg,Germany (eds Kopetz H, Weber T, Palz W, Chartier P, Ferrero GL), pp. 778–779.C.A.R.M.E.N., Wuerzburg.

Kroiher F, Bielefeldt J, Bolte A et al. (2008) Die Phytodiversitat inEnergie-holzbestanden – erste Ergebnisse im Rahmen desProjekts NOVALIS. Archiv furForstwesen und Landschaftsokologie, 42, 158–165.Liesebach M, Mecke R (2003) Die Laufkaferfauna einer Kurzumtriebsplan-tage, eines Gerstenackers und eines Fichtenwaldes im Vergleich. Die Holzzucht,54, 11–15.Loeffel K, Nentwig W (1997) Okologische Beurteilung des Anbaus von China-schilf (Miscanthus sinensis) anhand faunistischer Untersuchungen. Agrarokolo-gie, 26, 133 pp.Reddersen J (2001) SRC-willow (Salix viminalis) as a resource for flower-visiting insects. Biomass and Bioenergy, 20, 171–179.Reddersen J, Jensen B, Petersen IK (2001) Energipilbevoksninger som habitatfor fugle i vinterperioden. Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift, 95, 75–83.Reddersen J, Nordvig K, Jensen TS (2005) Energipil som habitat for små pat-tedyr (Mammalia: Rodentia, Insectivora) I et blandet dansk landbrugslandskab.Flora Og Fauna, 111, 81–89.Reddersen J, Petersen IK (2004) Energipil som ynglehabitat for fugle I etdansk landbrugslandskab. Dansk Ornithologisk Forenings Tidsskrift, 98, 21–32.Rowe RL, Street NR, Taylor G (2009) Identifying potential environmental im-pacts of large-scale deployment of dedicated bioenergy crops in the UK. Renewa-ble and Sustainable Energy Reviews, 13, 271–290.Semere, T. & Slater, F.M., 2007. Ground flora, small mammal and bird speciesdiversity in miscanthus (Miscanthus x giganteus) and reed canary-grass (Phalarisarundinacea) fields. Biomass and Bioenergy 31, 20-29.Tischer S, Schmitt A-K, Hofmann B et al. (2006) Auswirkungen des Anbausvon nachwachsenden Rohstoffen auf bodenbiologische Aktivitaten auf einer Löss-Schwarzerde im MitteldeutschenTrockengebiet. VDLUFA-Schriftenreihe, 61,481–489.Ulrich W, Buszko J, Czarnecki A (2004) The contribution of poplar planta-tions to regional diversity of ground beetles (Coleoptera: Carabidae) in agricul-tural landscapes. Annales Zoologici Fennici, 41, 501–512.Weih M, Karacic A, Munkert H et al. (2003) Influence of young poplar standson floristic diversity in agricultural landscapes (Sweden). Basic and Applied Ecol-ogy, 4, 149–156.