Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 (1. samling)
L 158
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København, den 18. april 2011Sagsnr.: 9594Dok.nr.: 227396
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 28. marts 2011udbedt sig min besvarelse af spørgsmål 19 i forbindelse med forslag til lov om randzo-ner, L158.
Spørgsmål 19:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. marts 2011 fra Danske Plantesko-ler/Dansk Gartneri, jf. L 158 – bilag 5.”
Svar:
Danske Planteskoler/Dansk Gartneri henviser til henvendelsen af samme dato fra Land-brug & Fødevarer, som man erklærer sig enig i. For så vidt angår denne henvendelseskal jeg henvise til min besvarelse af udvalgets spørgsmål 18.Danske Planteskoler/Dansk Gartneri udtrykker herudover ønske om, at dyrkningen afalle højværdiafgrøder som for eksempel blomster, planteskoleplanter, grøntsager, frugtog bær mv. kan gives tidsubegrænset dispensation fra forbuddene i lovens § 1, stk. 1.Jeg skal her henvise til, at det i bemærkningerne til dispensationsbestemmelsen i lov-forslagets § 6 netop er anført, at dispesantionsadgangen ”vil kunne anvendes i situatio-ner, hvor et udlæg af randzonerarealer vil ramme den enkelte landbruger uforholdsmæs-sigt hårdt, f.eks. på arealer med særlige højværdiafgrøder, juletræer, væksthuse, for-søgsanlæg ell. lign….”
Jeg mener derfor, at lovforslaget allerede tager højde for de bekymringer, der ligger tilgrund for Danske Planteskoler/Dansk Gartneris ønske, idet formuleringen af disse be-mærkninger netop tager sigte på situationer, som beskrevet af Danske Plantesko-ler/Dansk Gartneri.Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt en sådan undtagelse skal ske ved en dispensa-tionsbestemmelse, som det er tilfældet i det fremsatte lovforslag, eller i form af en per-manent undtagelse i lovens § 1, stk. 2, skal jeg bemærke, at hensigten med undtagelsenalene er at beskytte allerede foretagne investeringer i sådanne kulturer eller bygninger,ikke permanent at muliggøre også fremtidige placeringer af intensivt dyrkede højvær-diafgrøder eller væksthuse umiddelbart op til vandløb el. lign.En generel undtagelse vil derfor på sigt indebære en ringere beskyttelse af vandmiljøet,ikke mindst i relation til beskyttelsen af vandmiljøet med afdrift af sprøjtemidler mv.end en tidsbegrænset dispensation for de eksisterende plantningers eller bygningers va-righed.Endelig rejser Danske Planteskoler/Dansk Gartneri et ønske om, at dyrkning af skovundtages fra dyrkningsforbuddet i lovforslagets § 1, stk. 1, således at der kan dyrkesskov i randzonearealerne. Det begrundes med, at skovrejsning anses som et godt alter-nativ til at plante flerårige energiafgrøder, da skovdyrkning i modsætning til f.eks. ener-gipil ikke forudsætter brug af store maskiner til høst, ligesom de mindre arealer langssøer og vandløb i mange tilfælde er bedre egnet til dyrkning af skov end til dyrkning afenergipil, uanset om hensynet er landskab, miljø, klima eller økonomi.Jeg skal her henvise til, at skovområder allerede i lovforslaget, jf. § 1, stk. 2, er undtagetfra randzonepåbuddet, hvorfor det allerede følger, at i det omfang, en randzonestræk-ning udlægges til skovområde, f.eks. i forbindelse med et skovrejsningsprojekt, vil denpågældende randzonestrækning ikke længere være omfattet af randzonelovens bestem-melser.For så vidt angår specifikke skovplantninger alene i randzonen, skal jeg bemærke, atlovforslaget har til formål at skabe bedre rammer for dyrkning af energiafgrøder i over-ensstemmelse med aftalen om Grøn Vækst med henblik på at styrke landbrugets rollesom leverandør af grøn energi.
Henrik Høegh/ Ulla Heiden
2