Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 28. marts 2011udbedt sig min besvarelse af spørgsmål 18 i forbindelse med forslag til lov omrandzoner, L158.

Spørgsmål 18:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25/3 2011 fra Landbrug & Fødevarer,jf. L 158 – bilag 4.”

Svar:

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at lovforslaget ændres på en række specifikkepunkter, som jeg i det efterfølgende skal kommentere punkt for punkt.Indledningsvis skal jeg dog generelt bemærke, at randzoneloven har til formål at sikreen forbedring af vandmiljøet i forhold til påvirkningen fra gødskning, sprøjtning ogdyrkning, og til skabelse af ny natur, ikke mindst af hensyn til biodiversiteten.Indgrebet er begrundet i, at det er nødvendigt for og i betydeligt omfang vil bidrage tilat realisere de målsætninger om at sikre et vandmiljø af god kvalitet og etablering afmere natur, som er blandt formålene med Grøn Vækst aftalen, og som samlet skal sikre,at Danmark lever op til sine forpligtelser i henhold til EU’s vandrammedirektiv ogNatura 2000 direktiverne.Heri ligger også, at i det omfang omfanget eller effekten af randzonerne svækkesgennem undtagelser eller dispensationer, vil dette alt andet lige resultere i et effekttab,som i stedet vil skulle kompenseres gennem andre tiltag. Hvis randzonerne ikkeimplementeres, skal der findes generelle virkemidler svarende til ca. 2.500 tons N. Detvil f.eks. svare til en sænkning af kvælstofnormen på 6 pct.Vedrørende de specifikke ændringsønsker skal jeg bemærke følgende:

For så vidt angår ønsket om en samlet generel undtagelse af grøfter, render, kanaler m.v.skal jeg bemærke, at der ikke er dokumentation for, at randzoners beskyttelse afvandmiljøet i forhold til gødskning og sprøjtning er mindre endsige mindre væsentligved gravede vandløb end ved naturlige vandløb. Tvært imod vil brinkerne ved et gravetvandløb oftest være stejlere, og dermed smallere end ved et naturligt vandløb.Undtages grøfter, render, kanaler m.v. vil dette desuden reducere den samledevandløbslængde, langs hvilken der udlægges randzoner til skønsmæssigt ca. en tredjedelaf den samlede vandløbslængde. Dette vil dermed tilsvarende reducere det samlederandzoneudlæg, hvorved loven ikke vil kunne nå målsætningen om i alt 50.000 harandzoneareal.Det må derfor antages, at dette vil indebære en tilsvarende forholdsmæssig reduktion afden tilstræbte udledningsreduktion, særligt i forhold til kvælstofudledningen. Denneudledningsmanko vil derfor, jf. mine generelle bemærkninger ovenfor, skulle dækkesgennem andre instrumenter.For at undgå de særlige problemer i områder med mange grøfter, er der indsat enundtagelsesbestemmelse i lovforslagets § 1, stk. 3, med følgende ordlyd:”Stk. 3. Forbuddene i stk. 1 gælder endvidere ikke for ikke-målsatte vandløb beliggendei marskområder m.v. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter nærmereregler om, hvilke områder, der er omfattet af 1. punktum.”I bemærkningerne til denne bestemmelse er det anført, at ”Ved marskområder m.v.forstås som udgangspunkt de områder i de syd - og sønderjyske marskområder, der erpålagt digebidragspligt i Darum-Tjæreborg marsken, Ribe marsken, Rejsby marsken,Ballum marsken og Tønder Marsken.”Det er endvidere i bemærkningerne til denne bestemmelse anført, at ”Bemyndigelsen i §1, stk. 3, forudsættes anvendt således, at undtagelsen ud over de nævnte områder ogsåudstrækkes til at omfatte andre områder af tilsvarende karakter, dvs. med en tilsvarendetæt struktur af åbne afvandingsgrøfter, etableret som led i et samlet afvandingssystem.”De konkrete udpegninger vil blive foretaget på grundlag af en model, der forventesetableret ultimo 2011, og udmøntet i en bekendtgørelse medio 2012.Der er i lovforslagets § 5 indsat en bestemmelse, som indebærer, at der kan ske enreduktion af bredden af randzonen, hvis det samlede areal af randzoner inden for enbedrift overstiger 5 pct. af bedriftens samlede areal.Grænsen på de 5 pct. giver efter regeringens vurdering en rimelig balance mellem denødvendige miljøhensyn, herunder ikke mindst behovet for at reducerekvælstofudvaskningen, og hensynet til den enkelte lodsejer.Vedrørende ønsket om en bredere dispensationsadgang mener jeg, at loven indeholderde nødvendige dispensationsmuligheder til at sikre, at den enkelte lodsejer ikke rammesurimeligt hårdt. Jeg vil gerne henvise til min besvarelse af spm. 19, hvordispensationsmuligheden i § 6 uddybes.Mht. udfordringen ved tab af harmoniareal er det korrekt, at etablering af randzonerindebærer, at der permanent fjernes 50.000 ha fra landets udbringningsareal, som

dermed ikke kan indgå i grundlaget for harmoniberegningerne. Dette forhold indgårogså som en væsentlig del af beregningsgrundlaget for kompensationen til randzoner.Miljøministeriet og Fødevareministeriet vil arbejde på en løsning således, at der ikkesom følge af randzoneloven opstår harmoniproblemer i en overgangsperiode omkringlovens ikrafttræden. Jordbrugeren har imidlertid også selv mulighed for at reducereharmoniproblemet. Jordbrugeren kan f. eks umiddelbart lægge overskydendehusdyrgødning på lager, hvis der ikke kan findes en aftager. Det kræver ingendispensation af nogen art.Det gælder endvidere for alle husdyrproducenter, at afbrænding af husdyrgødning kanreducere harmoniproblemet. Derudover kan separering og anvendelse af gødning tilbiogas lette afsætningsmulighederne for husdyrgødningen. Harmoniproblemet vurderesdog at være af begrænset omfang, idet randzonelovens § 5 medfører, at randzonearealetmaksimalt vil omfatte 5 pct. af bedriftens samlede areal.Vedrørende ønsket om en mere fleksibel randzonebredde skal jeg bemærke, at det er enforudsætning for at opnå den tilsigtede miljøeffekt, at randzonebredden fastsættessåledes, at der etableres 50.000 ha randzoner. En mere selektiv placering afbredstrækningerne vil, som det også fremgår af Landbrug og Fødevarers henvendelse,indebære, at randzonerne nogle steder bliver væsentligt smallere end forudset, hvilketalt andet lige vil reducere den tilstræbte effekt af randzonen. Det vil ikke være muligtefter ansøgers ønske at udlægge en bredere randzone med kompensation, idet derkompenseres for en pålagt forpligtelse med henblik på at implementerevandrammedirektivet.Fødevareministeriet er indstillet på, at forbedre de eksisterende muligheder for atkombinere randzoneudlægget med frivillige tilskudsordninger (Pleje af permanentegræsarealer under artikel 68 ordningen eller tilskud til pleje af græs og naturarealerunder landdistriktsprogrammet), så de arealer, der støder op til randzonearealer vil blivehøjt prioriteret. Det betyder, at landmanden kan søge disse frivillige tilskud på mindrearealer, der støder op til randzonen og på den måde sikre sammenhæng i driften.Vedrørende kompensationsordningen fremgår det af Grøn Vækst aftalen, at ”såfremtantagelsen om landdistriktsprogrammets omfang for 2014 og frem ikke kan holde, vilomfanget af igangsatte initiativer (herunder finansiering) blive drøftet på ny.”Endelig fremfører Landbrug og Fødevarer ønsket om, at randzonerne kan anvendes tilmiljøforbedrende tiltag, herunder til etablering af kunstige ådale. Vedrørende kunstigeådale, skal det bemærkes, at et vandløb altid skal måles fra kronekanten. Det følgerheraf, at eventuelle ændringer af vandløbsprofilet, der indebærer en flytning afkronekanten, også vil medføre en tilsvarende flytning af såvel 2 m bræmmerne eftervandløbsloven som af randzonerne, der begge beregnes fra kronekanten.Kronekanten er såvel i lov om randzoner som i vandløbsloven defineret som”vandløbets eller søens øverste kant. Ved den øverste kant forstås overgangen fra detskrånende terræn med vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kanjordbearbejdes.” Desuden gælder det, at der ikke vil kunne gives enkeltbetaling til de

arealer, der ligger i ”dobbeltprofilet”, og formentlig heller ikke ”randzonetilskud” pårandzonearealer, der omfatter en dobbeltprofil.Jeg vil gerne i denne sammenhæng præcisere en række forhold vedrørendedobbeltprofilerede vandløb:-Etablering af et dobbeltprofil i et vandløb er reguleret i vandløbslovens § 16, ogetablering af dobbeltprofiler kan kun ske efter tilladelse af de kommunalevandløbsmyndigheder.Formålet med dobbeltprofiler er sikring af bedre afvandingsforhold i periodermed voldsom nedbør.Udlæg af dobbeltprofilerede vandløb i selve randzonen vil have negativmiljøeffekt, idet effekten af randzonen bliver reduceret for såvel kvælstof, fosforog pesticider.

Randzoneloven er således ikke til hinder for etablering af kunstige ådale, blot kan detteikke ske inden for selve randzonen. Det skal i øvrigt bemærkes, at arealer, der anvendestil kunstige ådale eller dobbeltprofilerede vandløb heller ikke i dag vil kunne kvalificeretil enkeltbetaling, idet forudsætningen herfor er, at arealet er i dyrkningsklar stand,hvilket normalt ikke vil være opfyldt, hvor der er afgravet til et dobbeltprofileretvandløb.Randzoneloven vil ikke i sig selv være til hinder for, at der gennemføres miljøtiltag irandzonerne i det omfang disse ikke er i konflikt med lovens hovedforbud modgødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbehandling i randzonerne. I det omfangeventuelle specifikke miljøtiltag måtte ligge ud over disse rammer, vil sådanne tiltagenten kræve særskilt hjemmel eller en dispensation efter bestemmelsen i lovens § 6.Vandløb kan være beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Sø - og åbeskyttelseslinjengælder for en beskyttelseszone på 150 m på hver side af vandløbet for de vandløb, derefter tidligere lovgivning var registreret med en beskyttelseslinje og som har enbundbredde på over 2 m efter vandløbsloven, og indeholder et forbud mod at placerebebyggelse (bygninger, skure, master, campingvogne m.v.), anlæg, terrænændre,beplante og lignende. Samleloven (L 165) for Grøn Vækst aftalen er under behandling iFolketinget i øjeblikket, idet 1. behandlingen er gennemført. Der vil blive udarbejdet enbetænkning i løbet af kort tid. Heri indgår bl.a., at det bliver muligt at etablereenergiafgrøder indenfor sø - og åbeskyttelseslinjen.Kommunerne kan dispensere fra bestemmelsen, hvis det konkret vurderes, at detansøgte ikke er i konflikt med formålet med bestemmelsen. Den administrative praksisherom er restriktiv. Administrationen vil være lempeligere overfor miljø- ognaturforbedrende tiltag, men vil fortsat være udlagt til kommunerne.