Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af forældelsesloven (Forældelse af fordringer på er-

statning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom) (L 144):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. marts2011 fra Ole Dueholm, jf. L 144 - bilag 4.”

Svar:

1.

Advokat Ole Dueholm har i henvendelsen til Retsudvalget bl.a. anført,at kunstige ledproteser har en teknisk levetid på normalt 10-20 år, hvoref-ter sådanne proteser skal udskiftes. Det fremgår endvidere, at isætning afen protese kan medføre et mere eller mindre vellykket resultat, hvor risi-koen for et mindre vellykket resultat øges med antallet af operationer. Iforlængelse heraf er det anført, at en skadelidt, hvis tilstand mere end 30år efter ulykken væsentligt forværres i forbindelse med en påregnelig ud-skiftning af en protese, på grund af forældelseslovens absolutte forældel-sesfrist på 30 år vil være afskåret fra at få erstatning eller godtgørelse ianledning af den forværring heraf.

2.

Som det fremgår af Justitsministeriets brev af dags dato til Folketin-gets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, har Beskæftigelsesministerietundersøgt, om der er eksempler på, at en skade (i form af senfølger ellerforværring af en eksisterende skade) er opstået mere end 30 år efter enarbejdsulykkes indtræden med den konsekvens, at den pågældendes kravpå erstatning eller godtgørelse i anledning af ulykken vil være forældet.Beskæftigelsesministeriet har i den forbindelse oplyst, at Arbejdsskade-styrelsen ikke ved en søgning i styrelsens sags- og statistiksystem ellerved stikprøvemæssige udtræk i arbejdsskadesager fordelt over en årræk-ke har kunnet identificere sager, hvor der er rejst krav om erstatning ellergodtgørelse mere end 30 år efter en ulykke.Beskæftigelsesministeriet har imidlertid samtidig oplyst, at det efter Ar-bejdsskadestyrelsens opfattelse – på grundlag af en lægelig vurdering –ikke fuldstændig kan udelukkes, at der vil kunne opstå senfølger mereend 30 år efter en ulykke. Der er dog efter Arbejdsskadestyrelsens opfat-telse tale om et mere teoretisk end praktisk forekommende problemSom det endvidere fremgår af Justitsministeriets brev til udvalget, er mi-nisteriet af den opfattelse, at vægtige hensyn taler for, at der på person-2

skadeområdet generelt, herunder på arbejdsulykkeområdet, gælder enabsolut – men til gengæld meget lang – forældelsesfrist. Ud over hensy-net til potentielle skadevoldere og deres mulighed for at forsikre sig erder således et sagligt hensyn at tage til at undgå procesførelse om megetgamle fordringer, navnlig henset til de bevismæssige vanskeligheder, derkan opstå i sådanne sager.Hertil kommer, at det på baggrund af de oplysninger, som Beskæftigel-sesministeriet er fremkommet med, jf. ovenfor, endvidere ikke kan anta-ges, at der på personskadeområdet generelt, herunder på arbejdsulykke-området, gør sig samme helt særlige forhold gældende som på erhvervs-sygdomsområdet, hvor det har vist sig, at der i videre omfang end forud-sat ved vedtagelsen af forældelsesloven i 2007 kan være grundlag for atrejse erstatnings- eller godtgørelseskrav efter mere end 30 år.Justitsministeriet er på den anførte baggrund af den opfattelse, at der ikkeer tilstrækkeligt grundlag for at ophæve den gældende absolutte 30-årigeforældelsesfrist for krav på erstatning eller godtgørelse i anledning afpersonskaderud overdet område (det vil sige erhvervssygdomsområdet),som der med lovforslaget er lagt op til.