Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 138
Offentligt
Dok.:
KAB41039
UDKAST TIL TALE
til ministeren til brug ved åbent samråd om forslag til lov om
ændring af lov om dyreforsøg samt lov om kloning og gen-
modificering af dyr mv. (L 138) i Folketingets Retsudvalg
torsdag den 5. maj 2011 kl. 15.30
Spørgsmål A:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser det vil have at nedlæg-ge Rådet for Dyreforsøg og overlade rådets opgaver til Dyreforsøgstilsy-net?”Spørgsmål B:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke dele af lov om dyreforsøg og lov omkloning og genmodificering af dyr, som efter lovforslagets vedtagelse vilvære underlagt totalharmonisering, og hvilke dele i de to love som Danmarkstadig kan bestemme selvstændigt over efter lovforslagets vedtagelse?”1.
Retsudvalget har kaldt mig i samråd i dag for at drøfte forsla-get til lov om ændring af dyreforsøgsloven og kloningsloven,som blev fremsat den 9. februar i år.Udvalget har stillet to spørgsmål. Udvalget har for det første bedtmig om at redegøre for konsekvenserne ved at nedlægge Rådetfor Dyreforsøg og overlade rådets opgaver til Dyreforsøgstilsy-net. For det andet har udvalget bedt mig om at redegøre for, hvil-ke dele af dyreforsøgsloven og kloningsloven der er underlagttotalharmonisering.
Jeg tillader mig at starte med det sidste spørgsmål.
1
2.
Som bekendt gennemfører lovforslaget det nye direktiv ombeskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål, idansk ret. Det nye dyreforsøgsdirektiv, som erstatter et direktivom dyreforsøg fra 1986, indeholder harmoniserede og mere de-taljerede regler om dyreforsøg. Regler, der efter Justitsministeri-ets opfattelse er til gavn for både forsøgsdyr og forskning. Dan-mark støttede derfor også vedtagelsen af direktivet.Direktivet trådte i kraft den 9. november 2010, og gennemførel-sen af direktivet i dansk ret nødvendiggør både en ændring af dy-reforsøgsloven og ændringer af bekendtgørelser udstedt medhjemmel i loven.
3.
Dyreforsøgsdirektivet er et såkaldt totalharmoniseringsdirek-tiv. Det indebærer, at de enkelte medlemslande ikke fremover vilkunne fastsætte særlige nationale regler på områder, som er regu-leret af direktivet.Efter direktivets artikel 2 kan medlemslandene dog opretholdenationale bestemmelser, som var gældende på det tidspunkt, hvordirektivet trådte i kraft – dvs. den 9. november 2010 – hvis reg-lerne har til formål at sikre en mere omfattende beskyttelse afforsøgsdyrene.
Dyreforsøgsdirektivet indeholder bl.a. detaljerede regler om deformål, hvortil der kan gives tilladelse til dyreforsøg, og detalje-rede regler om godkendelse af og krav til opdrættere, leverandø-rer og brugere af forsøgsdyr.
2
Herudover fastsætter direktivet krav til medlemslandenes inspek-tioner og behandling af ansøgninger om tilladelse til dyreforsøg,og desuden indeholder det bestemmelser om fremme af alternati-ver til dyreforsøg
4.
Det fremsatte lovforslag indeholder – udover et forslag til æn-dring af dyreforsøgsloven – også et forslag om ændring af klo-ningsloven. Det skyldes, at der i kloningsloven henvises til enrække bestemmelser i dyreforsøgsloven, som finder anvendelse,når hvirveldyr klones eller genmodificeres, eller når der avles påklonede og genmodificerede dyr.De foreslåede ændringer af kloningsloven er således blot rettelsersom følge af ændringerne af dyreforsøgsloven.
Dyreforsøgsdirektivet finder anvendelse, når dyr anvendes ellerpåtænkes anvendt til forsøg eller opdrættes specielt med henblikpå at anvende deres organer eller væv til videnskabelige formål.Kloning og genmodificering af dyr er således ikke i sig selv om-fattet af direktivets anvendelsesområde. Danmark kan derfor fort-sat selvstændigt regulere dette spørgsmål, i det omfang kloningeneller genmodificeringen ikke har en sådan karakter, at den udgøret dyreforsøg, som falder inden for dyreforsøgsdirektivets anven-delsesområde.
Jeg kan i øvrigt til udvalgets orientering oplyse, at Kommissio-nen for nyligt – i forbindelse med forhandlingerne om den så-kaldte ”novel food”-forordning – har tilkendegivet, at den arbej-der på et generelt forslag om kloning af dyr.3
5.
En del af bestemmelserne i dyreforsøgsdirektivet efterladermulighed for, at medlemslandene kan træffe deres egne valg vedgennemførelsen af direktivet. F.eks. forpligter dyreforsøgsdirek-tivet medlemslandene til at udpege en kompetent myndighed el-ler et kompetent organ til at opfylde de forpligtelser, der følger afdirektivet, men det overlades til medlemslandene at træffe be-slutning om karakteren af denne myndighed eller dette organ.Det bringer mig videre til det næste spørgsmål.
6.
Dyreforsøgslovgivningen i Danmark administreres af Dyrefor-søgstilsynet, som består dels af Rådet for Dyreforsøg, dels af etsekretariat. Rådet for Dyreforsøg leder tilsynet, mens sekretaria-tet varetager tilsynets daglige opgaver. Dyreforsøgstilsynet træf-fer bl.a. afgørelse i sager om tilladelse til dyreforsøg og fører til-syn med udøvelsen af dyreforsøg og med opstaldning af forsøgs-dyr.Rådet for Dyreforsøg er et uafhængigt råd, og Dyreforsøgstilsy-nets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myn-dighed, herunder justitsministeren.
Rådet for Dyreforsøg består af en formand og 10 andre medlem-mer. To af medlemmerne udpeges efter udtalelse fra Det FrieForskningsråd, fire medlemmer efter udtalelse fra henholdsvisSundhedsstyrelsen, Dansk Industri, de store sygdomsbekæmpen-de foreninger samt Det Dyreetiske Råd, og fire medlemmer ud-peges efter udtalelse fra dyrebeskyttelsesforeningerne.
4
Rådet er altså bredt sammensat. Justitsministeren skal ifølge dy-reforsøgsloven ved sammensætningen af rådet så vidt muligt sik-re, at der blandt rådets medlemmer er personer med indsigt i defaglige discipliner, der har særlig betydning for de opgaver, derer tillagt dyreforsøgstilsynet. Medlemmerne udpeges for 4 år adgangen, og deres beskikkelsesperiode udløber ikke samtidig,hvilket sikrer kontinuitet i rådets arbejde.
7.
Jeg er af den opfattelse, at rådets uafhængighed af såvel detpolitiske system som de interesseorganisationer, der agerer ogsøger indflydelse på området, er med til at sikre en saglig og ens-artet praksis på området.Det er blevet anført som et argument for nedlæggelse af Rådet forDyreforsøg, at der er tale om en dyr og administrativ tung ord-ning.
Rådet er med sine 11 medlemmer et relativt stort råd, navnlig nårder henses til, at det udfører konkret sagsbehandling.
Rådet har imidlertid på trods af en stigende sagsmængde opret-holdt en kort sagsbehandlingstid, hvilket ikke mindst skyldesmedlemmernes betydelige og engagerede indsats.
Endvidere er det værd at bemærke, at der i 2010 alene blev an-vendt 620.000 kr. til vederlæggelse af rådets medlemmer. Detskal ses i lyset af, at rådet i 2010 behandlede 331 sager.
5
8.
Dyrenes Beskyttelse argumenterer i foreningens høringssvar tillovforslaget for, at Rådet for Dyreforsøg bør nedlægges.Dyrenes Beskyttelse anfører, at rådet træffer afgørelser om dyre-forsøg inden for rammerne af de gældende regler. Foreningenkritiserer, at rådet derimod ikke arbejder aktivt for at fremmebrugen af alternativer til dyreforsøg eller for at reducere antalletaf dyr, der bruges til forsøg.
Som bekendt trak Dyrenes Beskyttelse sig i oktober 2008 ud afRådet for Dyreforsøg, og dyrebeskyttelsesorganisationernes firemedlemmer i rådet er nu udpeget efter udtalelser fra øvrige dyre-beskyttelsesorganisationer.
Dyrenes Beskyttelse vælger naturligvis selv, hvilke opgaver for-eningen ønsker at påtage sig. Det er fair nok, at Dyrenes Beskyt-telse ikke ønsker være med til at træffe afgørelser om tilladelse tildyreforsøg, men hellere vil bruge kræfter på aktivt at arbejde forfremme af brugen af alternativer til dyreforsøg eller for at få re-duceret antallet af dyr. Men det er ikke i sig selv noget godt ar-gument for at nedlægge Rådet for Dyreforsøg.
9.
Alt i alt finder jeg derfor ikke grundlag for at ændre princippetom, at et uafhængigt råd skal lede arbejdet med at give tilladelsertil dyreforsøg og føre tilsyn med dyreforsøgsudøverne. Jeg finderdet i den forbindelse af afgørende betydning:- at Rådet for Dyreforsøgs uafhængighed er med til at sikreen saglig og ensartet praksis på området,6
- at Rådet for Dyreforsøg på trods af en stigendesagsmængde har opretholdt en kort sagsbehandlingstid, og- at de udgifter, der er forbundet med Rådet for Dyreforsøg,er beskedne.
10.
Som oplyst ved besvarelsen af spørgsmål nr. 29 vedrørendelovforslaget vil Justitsministeriet i forlængelse af vedtagelsen aflovforslaget iværksætte en kortlægning af de nuværende aktivite-ter på området for alternativer til dyreforsøg og på den baggrundudarbejde en national strategi for fremme af forskning, udviklingog validering af alternative metoder og formidling af oplysningerherom. Justitsministeriet vil inddrage bl.a. Dyrenes Beskyttelseved udarbejdelsen af strategien.Jeg er således enig med Dyrenes Beskyttelse i, at vi skal arbejdemere med området for alternativer til dyreforsøg. Vi skal dogsamtidig bevare Rådet for Dyreforsøg til at forvalte området forgodkendelse af og tilsyn med konkrete dyreforsøg. Det uafhæng-ige råd har som nævnt i praksis vist sig i stand til at varetagedenne opgave på meget kompetent vis.
11.
Jeg håber, at jeg med min redegørelse i dag har kastet lysover de rejste problemstillinger.7
