L 137 Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler.

(Knallertkørekort og sanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 09-02-2011
1. behandlet / henvist til udvalg 01-03-2011
Betænkning afgivet 05-05-2011
2. behandlet/henvist til udvalg 10-05-2011
Betænkning afgivet 12-05-2011
Tillægsbetænkning afgivet 12-05-2011
3. behandlet, vedtaget 17-05-2011
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Loven nedsætter aldersgrænsen for førere af lille knallert fra 16 til 15 år og indfører krav om kørekort for førere af lille knallert. Kørekort til stor knallert vil kunne tages af personer over 18 år. Loven indfører også skærpelse af en række sanktioner og nye sanktioner for at køre ulovligt på knallert. Desuden tilpasses loven til reglerne i tredje kørekortdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF). Hovedparten af ændringerne træder i kraft den 19. januar 2013.
Afstemning:
Vedtaget 63 stemmer for forslaget (V, DF, KF, RV, LA, SP) 47 stemmer imod forslaget (S, SF, EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget