Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskade-

sikring (Tidspunktet for ophør af krav på erstatning for tabt ar-

bejdsfortjeneste) (L 136):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. marts2011, jf. L 136 – bilag 2.”

Svar:

1.

FTF har i henvendelsen af 3. marts 2011 til Folketingets Retsudvalgbl.a. anført, at lovforslaget efter organisationens opfattelse på udmærketmåde vil rette op på den ulighed, der i dag er mellem erstatningsudbeta-linger for arbejdsskader og fritidsskader.FTF har dog samtidig rejst kritik af andre af lovforslagets elementer, derefter organisationens opfattelse vil stille skadelidte væsentligt ringere ge-nerelt, uanset om skaden er sket på arbejdet eller i fritiden. Der henvisesherom til pkt. 3 og 4 nedenfor.

2.

Som det fremgår af afsnit 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,har lovforslaget til hovedformål at sikre, at der ikke fremover kan opståsager, hvor en person, der er kommet til skade på sit arbejde, er afskåretfra at kræve et lige så stort erstatningsbeløb fra den ansvarlige skadevol-der, som hvis den samme skade var blevet påført den pågældende i friti-den.Baggrunden for forslaget er, at Højesteret i to domme af 18. november2009 (Ugeskrift for Retsvæsen 2010, side 436 og 451) ud fra en fortolk-ning af erstatningsansvarslovens § 2 har fastslået, at retten til erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste i arbejdsskadesager, der er omfattet af bådearbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven, ophører fra dettidspunkt, hvor skadelidte efter arbejdsskadesikringsloven har krav påerstatning for tab af erhvervsevne i henhold til denne lovs regler ommid-lertidigfastsættelse af erhvervsevnetab. Denne retstilstand kan i nogletilfælde medføre, at en person, der kommer ud for en arbejdsskade, ikkekan kræve et lige så stort erstatningsbeløb fra den ansvarlige skadevol-der, som hvis den samme skade var blevet påført den pågældende i friti-den, og erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevnederfor skulle udmåles alene efter reglerne i erstatningsansvarsloven.

Samtidig foreslås visse øvrige ændringer af erstatningsansvarsloven samtvisse ændringer af arbejdsskadesikringsloven, der har til formål at sikre,at skadelidte kompenseres fuldt ud for sin tabte arbejdsfortjeneste, mensamtidig ikke overkompenseres.

3.

FTF’s kritik af lovforslaget tager udgangspunkt i en opfattelse af, atlovforslaget generelt vil indebære en afkortning af den periode, hvor ska-delidte har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.Den rejste kritik ses efter Justitsministeriets opfattelse at bygge på enforudsætning om, at lovforslaget ændrer den retstilstand, der er fastslået ibl.a. Højesterets domme af 11. marts og 27. august 2008 (Ugeskrift forRetsvæsen 2008, side 1386 og 2601), og hvorefter en skadevolder ellerdennes forsikringsselskab ikke kan stoppe udbetaling af tabt arbejdsfor-tjeneste, før der på forsvarligt grundlag foretages et rimeligt skøn overerhvervsevnetabet og udbetales erstatning i forhold hertil. Således sesFTF at lægge til grund, at lovforslaget indebærer, at det fremover – for atbringe en udbetaling af en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ophør– vil være tilstrækkeligt, at skadevolder eller dennes forsikringsselskabskønner, at skadelidtes erhvervsevnetab bliver påmindst15 pct.Denne forståelse af lovforslaget er ikke korrekt. Som det fremgår af be-mærkningerne til erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1, som affattet vedlovforslagets § 1, nr. 1, har lovforslaget netop til hensigt atopretholdeden retstilstand, som er fastslået ved de nævnte højesteretsdomme. Afbemærkningerne til den foreslåede § 2, stk. 1, i erstatningsansvarsloven,som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, fremgår således bl.a. følgende:”Det er som hidtil formålet med bestemmelsen, at der ved er-statningsdækningen ikke opstår ”huller” mellem erstatnings-posterne tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne. F.eks.kan skadevolder eller dennes forsikringsselskab – på sammemåde som efter gældende ret – ikke stoppe en udbetaling aferstatning for tabt arbejdsfortjeneste under henvisning til, atArbejdsskadestyrelsens vurdering af skadelidtes erhvervsev-netab i form af en udtalelse efter erstatningsansvarslovens§ 10 eller en afgørelse i henhold til arbejdsskadesikringslo-vens §§ 17 og 17 a afventes. Skadevolder eller dennes forsik-ringsselskab kan derimod alene stoppe udbetalingen af erstat-ning for tabt arbejdsfortjeneste,hvisognårder foreligger detfornødne grundlag for at fastslå, at skæringstidspunktet efter§ 2, stk. 1, er indtrådt, jf. nærmere herom straks nedenfor.

Fastsættelsen af det tidspunkt, hvor skadelidte har lidt et va-rigt erhvervsevnetab på mindst 15 pct., og hvor det såledesstår klart, at skadelidte ikke kommer til at arbejde igen i væ-sentligt samme omfang som tidligere, afhænger som hidtil afen konkret vurdering af sagens omstændigheder. Denne vur-dering, der endeligt henhører under domstolene, kan foreta-ges af Arbejdsskadestyrelsen i form af en (midlertidig ellerendelig) udtalelse efter lovens § 10, jf. herved den foreslåedeændring af denne bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3, ogbemærkningerne hertil, eller i form af en afgørelse efter ar-bejdsskadesikringsloven om skadelidtes endelige erhvervsev-netab. Vurderingen kan herudover også foretages af skade-volder eller dennes forsikringsselskab under forudsætning af,at der udøves et rimeligt skøn på forsvarligt grundlag overerhvervsevnetabet, og at der udbetales erstatning for erhverv-sevnetabet i forhold hertil, jf. herved afsnit 2.4.1 og 2.4.2 ilovforslagets almindelige bemærkninger.”Om det omhandlede spørgsmål kan der udover afsnit 2.4.1. og 2.4.2. ilovforslagets almindelige bemærkninger også henvises til bemærknin-gerne til erstatningsansvarslovens § 10, stk. 1, som affattet ved lovforsla-gets § 1, nr. 3, hvor der bl.a. er anført følgende:”Hvis skadevolder eller dennes forsikringsselskab ikke selvforetager et rimeligt skøn på forsvarligt grundlag over er-hvervsevnetabet og udbetaler erstatning for erhvervsevnetabeti forhold hertil, vedvarer forpligtelsen til at udbetale erstat-ning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil Arbejdsskadestyrelsensudtalelse foreligger, idet udtalelsen så i stedet udgør det for-nødne grundlag for en fastsættelse af skæringstidspunktetmellem de to erstatningsposter.”Det vil således – på samme måde som efter gældende ret – ikke være til-strækkeligt for at bringe forpligtelsen til at betale erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste til ophør, at skadevolder eller dennes forsikringsselskabfinder forsvarligt grundlag for at fastslå, at skadelidtes erhvervsevnetabihver faldbliver på 15 pct. og herefter udbetaler erstatning i forhold til eterhvervsevnetab på 15 pct. Der skal derimod foreligge et forsvarligtgrundlag for midlertidigt eller endeligt at fastslå den faktiske størrelse afskadelidtes fremtidige erhvervsevne, og der skal udbetales erstatning iforhold hertil.På den anførte baggrund er det efter Justitsministeriets opfattelse ikkekorrekt, at lovforslaget – som anført af FTF – vil medføre, at skadevoldereller dennes forsikringsselskab vil kunne stoppe udbetaling af tabt ar-bejdsfortjeneste tidligere, end tilfældet er i dag, således at der – til skade4

for den skadelidte – vil ske en generel forrykkelse af skæringstidspunktetmellem skadelidtes krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og ska-delidtes krav på erstatning for varigt erhvervsevnetab. Der vil endvidereikke – som omtalt i FTF’s henvendelse – kunne opstå ”likviditetshuller”,idet det fortsat vil være en betingelse for, at skadevolder eller dennes for-sikringsselskab kan bringe forpligtelsen til at betale erstatning for tabtarbejdsfortjeneste til ophør, at der udbetales erstatning i forhold til er-hvervsevnetabet.I lyset af den tvivl om forståelsen af den foreslåede § 2, stk. 1, i erstat-ningsansvarsloven, som FTF og en række andre parter i deres henvendel-ser til Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget har rejst, har jegimidlertid besluttet at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget. Medændringsforslaget vil det i selve ordlyden af bestemmelsen blive tydelig-gjort, at derikkeer tilsigtet nogen ændring af det omhandlede skærings-tidspunkt, jf. ovenfor. Den foreslåede ændring har således – i samspilmed den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, i erstatningsansvarsloven –alene til formål at sikre, at midlertidige afgørelser efter arbejdsskadesik-ringslovens § 17, stk. 3, ikke kan afskære retten til fortsat tabt arbejdsfor-tjeneste.

4.

FTF har endvidere rejst kritik af den mulighed for modregning og til-bagebetaling, som skadevolder eller dennes forsikringsselskab efter for-slaget får adgang til, samt Arbejdsskadestyrelsens mulighed for i en udta-lelse, der indhentes i medfør af erstatningsansvarslovens § 10, at udtalesig om, på hvilket tidspunkt skadelidtes varige erhvervsevnetab må ansesfor indtrådt.Efter FTF’s opfattelse vil disse regler samlet set medføre, at risikoen for,at der udbetales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i for lang en perio-de, overflyttes fra skadevolder eller dennes forsikringsselskab til skade-lidte. Det finder FTF kritisabelt, da skadevolder eller dennes forsikrings-selskab selv har mulighed for på forsvarligt grundlag at skønne over stør-relsen af skadelidtes erhvervsevnetab og udbetale erstatning for erhverv-sevnetab til skadelidte med den konsekvens, at vedkommende ikke læn-gere har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.Som anført ovenfor har hovedformålet med lovforslaget været at sikre, atskadelidte – uanset om vedkommendes erstatning for tabt arbejdsfortje-neste og erhvervsevnetab skal udmåles alene efter reglerne i erstatnings-ansvarsloven eller efter reglerne i både erstatningsansvarsloven og ar-5

bejdsskadesikringsloven – fuldt ud kompenseres for det indtægtstab, somvedkommende lider i perioden frem til, at den pågældende enten kan be-gynde at arbejde igen (i væsentligt samme omfang som tidligere) eller – ide tilfælde, hvor skaden medfører et varigt erhvervsevnetab – frem til dettidspunkt, hvor der foreligger et forsvarligt grundlag for at skønne overskadelidtes varige erhvervsevnetab, jf. herved nærmere pkt. 3 ovenfor.De foreslåede regler i lovforslaget om adgang til modregning og tilbage-betaling vedrører en række tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, atskadelidte har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i en periode udover det(retrospektivt) fastsatte skæringstidspunkt (i dag er der efter erstatnings-ansvarsloven ikke mulighed for f.eks. at kræve sådanne beløb tilbagebe-talt).I lyset af den kritik af reglerne om modregning og tilbagebetaling, somFTF og en række andre parter i deres henvendelser til Folketingets Rets-udvalg vedrørende lovforslaget har rejst, er der efter min opfattelse be-hov for, at disse spørgsmål overvejes yderligere, inden der eventuelt ind-føres nye regler på dette område.Jeg har på den baggrund besluttet at fremsætte et ændringsforslag til lov-forslaget, som vil betyde, at reglerne om adgang til modregning og tilba-gebetaling udgår af lovforslaget.Sammenfattende vil lovforslaget med de nævnte ændringsforslag betyde,at de skadelidte fremover i visse tilfælde vil være berettigede til mere ierstatning end i dag – bl.a. fordi en midlertidig afgørelse om erhvervsev-netab som nævnt fremover ikke i sig selv vil afskære retten til fortsat tabtarbejdsfortjeneste – og at de skadelidte i øvrige tilfælde vil være beretti-gede til det samme i erstatning som i dag.