Spørgsmål nr. 16 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet for

ophør af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m.v.) (L 136):

”Ministeren bedes kommentere det af Elmer og Partnere under pkt.6 anførte eksempel og særligt udtale sig om følgende:a. Om lovforslaget muliggør, at Arbejdsskadestyrelsen først udtalersig retrospektivt 3-4 år efter skaden?b. Om lovforslaget muliggør, at Arbejdsskadestyrelsen ved sin re-trospektive vurdering kan nå frem til at skadelidte allerede efter ½år – f.eks. fordi skaden er meget alvorlig – ikke har ret til erstatningfor tabt arbejdsfortjeneste?c. Om dette gælder uanset, at skadelidte i lang tid efter dette halveår overhovedet ikke var i stand til at arbejde, og derfor ikke kunneoppebære nogen lønindtægt overhovedet?d. Om de (f.eks. månedlige) udbetalinger, forsikringsselskabet iden mellemliggende periode har sendt til skadelidte svarende tildennes aktuelle løntab; efterfølgende kan modregnes i den varigeerhvervsevnetabserstatning den skadelidte ved afslutningen af sa-gen vil få?”

Svar:

Som det fremgår af pkt. 3 i Justitsministeriets besvarelse af 7. april 2011af spørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslaget, vil lovforslaget ikke medføre,at skadevolder eller dennes forsikringsselskab vil kunne stoppe udbeta-ling af tabt arbejdsfortjeneste tidligere, end tilfældet er i dag, sådan at derdermed – til skade for den skadelidte – ville ske en generel forrykkelse afskæringstidspunktet mellem skadelidtes krav på erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste og skadelidtes krav på erstatning for varigt erhvervsev-netab.Som det ligeledes fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 2, har jeg i ly-set af den tvivl, der er opstået, om forståelsen af erstatningsansvarslovens§ 2, stk. 1, som affattet i lovforslagets § 1, nr. 1, besluttet at fremsætte etændringsforslag til lovforslaget, hvorefter det i selve ordlyden af be-stemmelsen tydeliggøres, at derikkeer tilsigtet nogen ændring af detomhandlede skæringstidspunkt, jf. ovenfor.Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålets pkt. a-cindhentet følgende bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsskade-styrelsen:

” Lovforslag L 136 muliggør, at Arbejdsskadestyrelsen somhidtil kan udtale sig”retrospektivt”i de situationer, somanført i underspørgsmål a.Med hensyn til underspørgsmål b bemærker Arbejdsskade-styrelsen, at styrelsen ligeledes som hidtil kan afgive udta-lelse om, at skadelidte ikke har et tab af erhvervsevne.Spørgsmålet om ret til erstatning for tabt arbejdsfortjenesteudtaler Arbejdsskadestyrelsen sig ikke om. Dette beror påen forhandling mellem skadevolder (eventuelt forsikrings-selskabet) og skadelidte, og den endelige afgørelse afspørgsmålet hører under domstolene.Det er også muligt i den situation, der er omfattet af under-spørgsmål c, idet Arbejdsskadestyrelsen gør opmærksompå, at udtalelserne er meget konkrete. Alle udtalelser er be-grundede, således at det tydeligt fremgår, hvilke omstæn-digheder, der er lagt vægt på ved de enkelte udtalelser. Detvil i høj grad afhænge af oplysningsgrundlaget.”Om spørgsmålets pkt. d kan Justitsministeriet henvise til pkt. 4 i ministe-riets besvarelse af 7. april 2011 af spørgsmål nr. 2. Som det fremgår her-af, har jeg besluttet at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget, somvil betyde, at reglerne om adgang til modregning og tilbagebetaling ud-går af lovforslaget.