Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 136
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
20. april 2011Formueretskontoret2010-702-0142LWM40095
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lovom ændring af lov om erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring(Tidspunktet for ophør af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjenestem.v.) (L 136), som Folketingets Retsudvalg har stillet justitsministerenden 29. marts 2011.
Lars Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
erstatningsansvar og lov om arbejdsskadesikring (Tidspunktet for
ophør af krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste m.v.) (L 136):
”Ministeren bedes kommentere de af Elmer og Partnere sombilag 4 vedlagte beregningseksempler, hvor lovforslagets reg-ler er anvendt på de 5 domme, som Justitsministeriet omtaleri bemærkningerne til lovforslaget, og herunder oplyse og be-grunde, hvad der skulle kunne forhindre, at Arbejdsskadesty-relsen ved den foreslåede ”retrospektive vurdering” skullekunne vurdere at skæringstidspunktet i- sagen U 2008 1386 H (som udtalt af retschefen i Ar-bejdsskadestyrelsen) kunne have været i maj eller juni2004 og dermed mere end 1½ år før ved dommen be-stemt?- sagen U 2008 2601 H kunne have været ved indstillingentil fleksjob og dermed mere end ½ år før ved dommenbestemt?- sagen U 2009 138 H kunne have været i marts eller for-sommeren 2004 og dermed omkring ½ år før ved dom-men bestemt?- sagen U 2010 1797 Ø kunne have været i december 2004som påstået af forsikringsselskabet og dermed 4 år førved dommen bestemt?- sagen U 2010 2771 kunne have været tidspunktet hvorskadelidte blev indstillet til fleksjob og dermed endnutidligere end forsikringsselskabet havde anerkendt?”Svar:
Der henvises til pkt. 3 og 4 i Justitsministeriets besvarelse af 7. april2011 af spørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslaget.Som det fremgår heraf, er forudsætningen, som ligger til grund for ”vær-ste fald”-beregningerne i de omtalte sager – om, at det fremover for atbringe en udbetaling af en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ophørvil være tilstrækkeligt, at skadevolder eller dennes forsikringsselskabskønner, at skadelidtes erhvervsevnetab bliver påmindst15 pct. – ikkekorrekt.Som det endvidere fremgår, har jeg besluttet at fremsætte et ændringsfor-slag til lovforslaget, som vil betyde, at reglerne om adgang til modreg-ning og tilbagebetaling udgår af lovforslaget. Grundlaget for de såkaldte”bedste fald”-beregninger er derfor ikke længere til stede.
2