Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6, som Folketingets Retsud-valg har stillet til justitsministeren den 4. marts 2011 vedrørende forslagtil lov om ændring af retsplejeloven (Forenkling af bødesagsprocessen)(L 133).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfoed (EL).

Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af retsplejeloven (Forenkling af bødesagsprocessen)

(L 133):

”Hvordan vil ministeren sikre, at overvejelserne om, hvorvidtder også er behov for en erstatningssag, indgår i overvejel-serne om, hvorvidt der skal afholdes retsmøde med bevisfø-relse, så en borger der måtte have et erstatningskrav ikke selvskal føre en sag og bevise virksomhedens/borgerens skyld”.

Svar:

Som det fremgår af punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,har Rigsadvokaten oplyst, at anklagemyndigheden som udgangspunktikke anvender bødeforelæg i sager, hvor den forurettede har udtrykt øn-ske om erstatning, medmindre erstatningen er blevet betalt, eller forligom erstatning er indgået.Som anført i punkt 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger forudsæt-tes det med lovforslaget, at der i sager, hvor der er udstedt et bødefore-læg, men hvor anklageskriftet indeholder påstande, der går ud over bøde-forelægget, vil blive indkaldt til hovedforhandling, som det sker i dag.Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en forurettet efter udstedelsen af bø-deforelægget har fremsat et krav om erstatning, som ønskes behandletunder straffesagen.Det er med andre ord forudsat, at retten skal indkalde til hovedforhand-ling i en straffesag, hvor den forurettede har fremsat et krav om erstat-ning, som ønskes behandlet under straffesagen, selv om der i sagen erudstedt et bødeforelæg, og den tiltalte ikke har anmodet om et retsmøde.