Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 124
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
1. marts 2011Strafferetskontoret2010-730-1206LBI40924
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lovom ændring af retsplejeloven (Udvidet adgang til at anvende anonymevidner) (L 124), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe-ren den 3. februar 2011.
Lars Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af retsplejeloven (Udvidet adgang til at anvende
anonyme vidner) (L 124):
”Ministeren bedes kommentere høringssvaret fra AmnestyInternational.”Svar:
Amnesty International anfører i sit høringssvar, at den foreslåede udvi-delse af adgangen til at anvende anonyme vidner, herunder særligt mu-ligheden for, at ikke-tilfældige vidner kan vidne anonymt, risikerer at un-dergrave retten til at forsvare sig ved en åben og retfærdig rettergang istrid med intentionerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-ons artikel 6, idet den tiltaltes mulighed for at forsvare sig risikerer atblive svækket. Amnesty International peger i den forbindelse særligt på,at rettens indledende vurdering af, om et vidne kan være anonymt, inde-bærer en vurdering af vidnets troværdighed og dermed i en vis grad vid-nets forklarings bevisværdi, samt at tiltalte ikke får anledning til at pegepå konkrete uoverensstemmelser i vidnets forklaring vedrørende tid, stedosv.Amnesty anfører videre, at særligt i forhold til sager, der vedrører organi-seret kriminalitet, bandestridigheder og lignende, vil det være risikabeltat forlade sig på en antagelse om, hvorvidt vidnet kan have en usagliginteresse i at afgive en belastende forklaring.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at reglerne om anonyme vidner,herunder den foreslåede udvidelse, er udtryk for en afvejning af på denene side hensynet til vidners sikkerhed og til retshåndhævelsen og på denanden side hensynet til den tiltalte, herunder den tiltaltes mulighed for attilrettelægge sit forsvar.Disse forskellige hensyn varetages i dag ved, at fuldstændig anonym vid-neførsel alene kan tillades, hvis anonymiseringen må antages at væreuden betydning for den tiltaltes forsvar, og hvis afgørende hensyn til vid-nets sikkerhed gør anonymitet påkrævet. Lovforslaget ændrer ikke herpå,men slår derimod fast, at retterne ved afgørelsen af, om et vidne kan væreanonymt, skal foretage en samlet vurdering af alle sagens omstændighe-der, herunder eventuelle oplysninger om vidnets forudgående tilknytningtil tiltalte og oplysninger om sagens karakter. I modsætning til, hvad der2
fremgår af den gældende lovs forarbejder, forudsættes det således bl.a.med lovforslaget, at der ikke nødvendigvis skal være tale om såkaldtetilfældighedsvidner (vidner uden nogen tilknytning til tiltalte) for, at ano-nym vidneførsel kan anvendes, såfremt det i øvrigt må antages at væreuden betydning for den tiltaltes forsvar, og såfremt afgørende hensyn tilvidnets sikkerhed gør det påkrævet.Retten kan til brug for sin afgørelse – ligesom i dag – udspørge vidnetunder vidneansvar om bl.a. eventuelle relationer mellem vidnet og dentiltalte, jf. pkt. 2.2.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 og 4.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Justitsministeriet skal endvidere bemærke, at artikel 6 i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention om retten til en retfærdig og offentlig ret-tergang ikke generelt er til hinder for brug af anonyme vidner. Menne-skerettighedsdomstolen har således i sin praksis anerkendt, at hensynet tilvidners liv, frihed og sikkerhed efter omstændighederne kan føre til enfravigelse af udgangspunktet for vidneførsel i straffesager, hvorefter vid-ner afgiver forklaring direkte for den dømmende myndighed i et offent-ligt retsmøde, hvor også den tiltalte og forsvareren er til stede.Med lovforslaget forudsættes det naturligvis, at anvendelsen af retspleje-lovens regler om anonyme vidner, herunder den foreslåede udvidelse,sker inden for de rammer, som følger af konventionen og den retspraksis,der er knyttet til konventionen. Det betyder bl.a., at en vidneforklaring,der er afgivet af et anonymt vidne, ikke kan udgøre det eneste eller detafgørende bevis ved domfældelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og 4.7i lovforslagets almindelige bemærkninger.Justitsministeriet skal endvidere understrege, at det med lovforslaget erforudsat, at der – selv om der med lovforslaget sker en vis begrænset ud-videlse af mulighederne for at anvende anonyme vidner – fortsat vil væretale om en regulering, der medfører, at betingelserne for at anvende ano-nyme vidner kun undtagelsesvist vil være opfyldt, jf. pkt. 3 i lovforsla-gets almindelige bemærkninger.
3