Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 17. november 2010stillet følgende spørgsmål nr. 35 til L 12, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 35 (L 12)

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. november 2010 fraLandbrug & Fødevarer, jf. L 12 - bilag 8.

Svar

Landbrug og Fødevarer har indsendt en række eksempler på landbrug, somhar investeret i nye produktionsanlæg tæt på ammoniakfølsom natur. Disselandmænd er nu bekymrede for, hvorvidt de snart bliver stillet overfor miljø-krav, som vil kunne true deres økonomi. Jeg vil derfor understrege, atlandmænd, som har fået en miljøgodkendelse, fuldt ud kan udnytte denne.Disse husdyrbrug skal efter 8 år revurderes efter hidtil gængs praksis, hvorkommunerne skal tage stilling til, hvilke krav der skal stilles, herunder underiagttagelse af proportionalitetsprincippet. Der henvises i den forbindelse tilbesvarelsen på spørgsmål 6 ad. 6.4.I de indsendte eksempler er der også argumenteret for, at erhvervet bliverpålagt store udgifter og værditab, fordi udvidelsesmulighederne nær ammo-niakfølsom natur er begrænsede, og i nogle tilfælde vil en sådan placeringstille krav om anvendelsen af moderne miljøteknologi som forsuring ellerluftrensning.Et husdyrbrug kan opnå en miljøgodkendelse, hvis det ikke vil medføre væ-sentlige miljøpåvirkninger. Husdyrbrug placeret tæt på ammoniakfølsommeNatura 2000-områder har i mange år vidst, at en sådan placering kan med-føre ekstra miljøkrav i forbindelse med udvidelser og i visse situationer be-grænse husdyrbrugets udvidelsesmuligheder.I tilknytning til husdyrgodkendelsesloven er der lagt stor vægt på udviklingog anvendelse af miljøteknologi, da dette kan bidrage til at sikre både land-brugserhvervets udviklingsmuligheder og de nødvendige miljøhensyn. Deter derfor naturligt, at husdyrbrug nær ammoniakfølsomme Natura 2000-områder i visse tilfælde skal anvende luftrensere eller gylleforsuring, hvis devil udvide produktionen.

Landbruget står i en situation, hvor strukturudviklingen betyder, at ca.30.000 husdyrbrug vil blive erstattet af langt færre og større husdyrbrug. Deter i den forbindelse vigtigt, at disse store husdyrbrug placeres hensigts-mæssigt også i forhold til natur- og miljøinteresser. Dette sker ikke ved atinvestere i nye store staldanlæg tæt på Natura 2000 områder med ammoni-akfølsom natur. De indsendte eksempler viser, at den nuværende regule-ring baseret på merdeposition desværre ikke har afholdt landmændene fraat foretage sådanne investeringer. Disse landbrug skal naturligvis kunneudnytte deres miljøgodkendelse, men ved at gennemføre et beskyttelsesni-veau som angivet i lovforslaget vil sådanne uhensigtsmæssige placeringerkunne undgås i fremtiden.Det vurderes, at lovforslaget samlet set giver bedre muligheder for etable-ringen af nye store husdyrbrug. Dette skyldes både præciseringerne af,hvilke naturområder, som kan reguleres i forhold til ammoniak, og det fast-lagte beskyttelsesniveau:

1. Naturområder

Det skal pointeres, at kommunen i dag skal forholde sig til alle de nævn-te områder f.eks. i forbindelse med den konkrete supplerende miljøvur-dering. Med lovforslaget begrænses de arealer med § 3 natur og skove,som kommunen må regulere i forhold til ammoniakpåvirkningen. For § 3natur skal ammoniakpåvirkningen ifølge lovforslaget kun vurderes forheder, overdrev og moser, hvilket skønnes at omfatte ca. halvdelen afde § 3 beskyttede naturtyper. Ca. halvdelen af disse vil allerede væreomfattet af totalbelastningskravet inde i Natura 2000 områderne. Vedrø-rende skovarealerne skønnes mere end 25 % af de danske skovområ-der ikke at ville være omfattet af de nye præciseringer, så de ikke skalvurderes i forhold til ammoniak. En vurdering er ikke det samme som, atder for alle vurderinger vil blive stillet særlige krav. Vedrørende af-grænsningen henvises til besvarelsen af spørgsmål 6 ad. 3.4, spørgs-mål 34 og spørgsmål 40.

2. Beskyttelsesniveauet

I forhold placeringsmulighederne ved etablering af nye store husdyrbruger disse samlet set blevet bedre for erhvervet. Ved etablering af et hus-dyrbrug er der jo ingen forskel på, om beskyttelsesniveauet er defineretsom merbelastning eller totalbelastning. Med de nuværende regler måder være en maksimal merpåvirkning på 0,3-0,7 kg N/ha i bufferzone 2.Med lovforslaget afløses dette af nye regler, hvor der i forhold til habitat-naturtyper i Natura 2000-områder må være en maksimal totalpåvirkningpå 0,2-0,7 kg N/ha (ca. samme beskyttelsesniveau ved nyetableringer).I forhold til natur udenfor Natura 2000 områder, som i dag er omfattet aflovens § 7 må der være en maksimal totalpåvirkning på 1kg N/ha. Defastsatte miljøkrav er i begge tilfælde obligatoriske, dvs. styrende forkommunernes vurdering af ammoniakbelastninger fra det nye brug.I forhold til øvrige naturområder (§ 3 områder og skove) kan der medden nuværende regulering fastsættes krav på linje med § 7 områdernedvs. en maksimal merpåvirkning på 0,3-0,7 kg N/ha. Dette ændres nu til,

at kravet ikke kan skærpes til en merbelastning på mere end 1kg N/ha,hvilket ensretter kommunernes sagsbehandling og dermed kan forbedreplaceringsmulighederne for nye store husdyrbrug. De fastsatte miljøkraver både i den eksisterende regulering og ifølge lovforslaget ikke obliga-toriske for disse øvrige naturområder. Således kan kommunen undladeat stille krav eller fastsætte en grænse på over 1 kg N/ha.Ændringen i beskyttelsesniveauet er kun en skærpelse i forhold til eksi-sterende husdyrproduktioner, som i dag er placeret meget tæt på de be-skyttede ammoniakfølsomme Natura 2000 naturområder eller naturom-råder omfattet af den nuværende § 7.