Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 12
Offentligt
ErhvervJ.nr. MST-1240-00160Ref. andpeDen 8. marts 2010
I dette notat gøres der rede for, hvorfor overholdelse af husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauernormalt betyder, at projektets påvirkning ligger under habitatdirektivets væsentlighedskriterium. Der gøresdesuden rede for, at en forøgelse af næringsstoftabet fra det enkelte husdyrbrug (det enkelte projekt) ikkenødvendigvis betyder en forringelse for miljøet.Notatet består af en gennemgang af den generelle baggrund for fastsættelsen af beskyttelsesniveauerne.Dernæst gennemgås de enkelte beskyttelsesniveauer, der kan have betydning for Natura 2000-områder,nemlig nitratudvaskning til overfladevand, ammoniak og fosfor.Væsentligheds- og kumulationskriterierneDet følger af habitatdirektivet, jf. vadehavsdommen, at der skal gennemføres en konsekvensvurdering, hvisdet ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at et projekt i sig selv eller i sammenhæng medandre planer eller projekter kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Første skridt i en vurdering af etgodkendelsespligtigt projekts betydning for Natura 2000-områder er derfor vurderingen af, om der vil skeen væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne. Kun hvis påvirkningen vil være væsentlig, skal der såle-des foretages en nærmere vurdering af konsekvenserne for Natura 2000-områderne.Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen samt vejledning til loven, herunder den supplerende vejledning, be-skriver ikke objektive væsentlighedskriterier eller kumulationskriterier for den konkrete vurdering, somkommunen skal foretage af de enkelte ansøgninger. Væsentligheds- og kumulationskriterier er imidlertidindarbejdet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens fastlagte beskyttelsesniveauer, så det sikres, at det kunundtagelsesvist er nødvendigt at skærpe kravene ud over de fastlagte beskyttelsesniveuaer.Beskyttelsesniveauerne fastsætter således en grænse for, hvornår der som udgangspunkt vil ske en væsent-lig virkning på miljøet, både fra projektet i sig selv og fra projektet i sammenhæng med andre planer og pro-jekter.Baggrund for fastsættelse af beskyttelsesniveauerneAmternes praksis samt en ensartet reguleringDa husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer for nitrat, fosfor og ammoniak blev fastsat, var det mål-sætningen, at beskyttelsen skulle være på niveau med den tidligere praksis i amterne ved behandlingen afhusdyrbrugssager efter VVM-reglerne.Beskyttelsesniveauerne skulle desuden fastsættes og gennemføres på en ensartet og gennemskuelig mådepå tværs af kommunerne, og de blev derfor fastsat i en bekendtgørelse (husdyrgodkendelsesbekendtgørel-sen).
Da den tidligere praksis i amterne hvilede på forskellige forudsætninger og i øvrigt ikke havde ensartedeafskæringskriterier på tværs af amterne, blev de fastlagte beskyttelsesniveauer udformet, så de fastlagde etgennemsnit af amternes beskyttelsesniveauer vedr. næringsstofbelastningen. Endvidere blev der udvalgtberegningsmodeller, som det er obligatorisk at anvende ved ansøgning om godkendelse efter husdyrgod-kendelsesloven. Herved er det sikret, at der ikke kan herske tvivl om det beregningsmæssige, faglige grund-lag for de vilkår, der stilles i en afgørelse, og at de enkelte vilkår efterfølgende reelt kan kontrolleres.Baggrunden for fastlæggelse af beskyttelsesniveauerne er således, at undgå etablering, udvidelse eller æn-dring af husdyrbrug, der vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Væsentlighedskriteriet efter VVM-direktivet adskiller sig ikke fra habitatdirektivets væsentlighedskriterium.Fagligt grundlag for beskyttelsesniveauerneBeskyttelsesniveauerne er fastlagt på et niveau, så en overholdelse af dem betyder, at der kun undtagelses-vist vil kunne blive tale om en utilstrækkelig beskyttelse af naturområder og vandmiljø mod næringsstoffor-urening fra husdyrproduktion. Herunder også i forhold til Natura 2000 områder.Beskyttelsesniveauerne er fastlagt ud fra en række faglige udredninger af den miljømæssige sårbarhed afnatur og vand, disse områders relative rigdom samt ikke mindst udredning af, hvor risikoen for en påvirk-ning geografisk set er størst. I den sammenhæng er også den kumulative effekt i forhold til andre husdyrpro-jekter og -produktioner set såvel på landsplan som i forhold til de enkelte vand- og naturområder inddraget.Det vil sige, at beskyttelsesniveauerne er målrettet en varetagelse af de enkelte natur- og vandområder setud fra deres beskaffenhed og ud fra, hvor risikoen for at påvirke dem er størst.Beskyttelsesniveauerne skal desuden ses på baggrund af strukturudviklingen i husdyrproduktionen. Detforventes, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke vil stige, men at produktionen samles på færrehusdyrbrug. Det vil sige, at der bliver færre husdyrbrug, men de tilbageværende bliver større. Da beskyttel-sesniveauerne er geografisk målrettet betyder det, at der vil kunne foretages selv betydelige enkeltetable-ringer og enkeltudvidelser i et givet opland, uden at det samlet set vil medføre en øget næringsstofudvask-ning til recipienten.I princippet vil godkendelser af husdyrbrug i et opland, herunder også godkendelser af betydelige udvidelsermed en forholdsvis stor merudledning fra det enkelte brug, kunne resultere en mindre samlet udvaskning.Dels fordi merudledningen som nævnt modsvares af nedlæggelser af andre husdyrbrug og dermed ophør afudledning herfra, og dels fordi der i en godkendelse kan stilles vilkår for merudledningen efter recipientenssårbarhed og risikoen for udledningen. De eksisterende husdyrbrug vil derimod ofte være reguleret alenegennem de generelle regler, herunder harmonireglerne, hvor der er det samme loft over gødningstilførslenpå alle udbringningarealer, uanset om de ligger i oplandet til en sårbar recipient, eller om der er tale omarealer, hvor risikoen for udvaskning af næringsstoffer er høj.Det forudses i øvrigt, at strukturudviklingen i husdyrproduktionen vil foregå forholdsvis hurtigt, og hoved-parten af den danske husdyrproduktion i løbet af en kortere årrække vil have været underkastet en afgørel-se efter husdyrgodkendelsesloven. Dermed omfattes de af kravet om revurdering af godkendelser. Miljøsty-relsen har ved hjælp af IT-ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk opgjort, at der siden husdyrgod-kendelsesloven trådte i kraft, er indsendt ansøgninger, der til sammen omfatter 72 % af det samlede antalDE i Danmark. Ansøgningerne omfatter i alt 36 % af landets samlede landbrugsareal.Det er oftest en rimelig antagelse, at det samlede husdyrhold i oplandet til et vandområde forbliver omtrentuændret. Antallet af husdyr målt i antal dyreenheder har på landsplan været forholdsvist konstant igennem
2
i lang årrække. Det skyldes bl.a. at harmonireglerne sætter en grænse for, hvor mange dyr, der er plads til iet område, idet der skal anvendes et givet udbringningsareal til en given husdyrproduktion.Principperne i det fastlagte beskyttelsesniveau, og hvordan der skal stilles eventuelle yderligere skærpedevilkår, åbner således for det miljømæssigt set mest hensigtsmæssige, nemlig at samle husdyrproduktionenpå færre og bedre placerede husdyrbrug. Ser man derfor alene isoleret på en stor udvidelse af en husdyr-produktion, vil der kunne konstateres en forholdsvis stor merbelastning, eventuelt også selv om der stillesyderligere skærpede vilkår ud over det generelle beskyttelsesniveau. Men samlet set kan udvidelser af storehusdyrbrug, og dermed nedlæggelser af de mindre husdyrbrug, betyde mindre påvirkning af miljøet.Beskyttelsesniveauerne tager således på en og samme tid udgangspunkt i en høj beskyttelse af natur ogmiljø samtidig med, at de giver mulighed for en hensigtsmæssig strukturudvikling, hvor brugenes placeringoptimeres. Det er også forudsætningen for, at dårligt placerede husdyrbrug bliver udfaset, da de i modsatfald vil fortsætte produktionen på det pågældende sted, i stedet for at de flyttes til mere robuste områder.En sådan strukturudvikling fremmes ved at stille krav til miljøbelastningen per hektar ved ansøgt drift, fremfor alene at vurdere den fremtidige miljøpåvirkning ud fra projektets merbelastning.Beskyttelsesniveauerne for nitrat til overfladevand, fosfor og ammoniakNitrat til overfladevandSom tidligere nævnt er beskyttelsesniveauerne bl.a. fastsat ud fra en målsætning om, at de skulle være påniveau med den tidligere praksis i amterne for VVM-sagerne.Beskyttelsesniveauet for nitrat blev dog også fastsat ud fra andre principper. Hvor den tidligere praksis iamterne ofte var baseret på en vurdering af merbelastningen af Natura 2000-områderne, er husdyrgodken-delseslovens beskyttelsesniveau derimod baseret på faste krav, som er uafhængige af den tidligere belast-ning. Beskyttelsesniveauet er målrettet med henblik på at modvirke næringsstofbelastning på oplandsni-veau.Det skal ses på baggrund af, at det er den samlede nitratudvaskning og vandområdets sårbarhed, der ermedbestemmende for vandets miljøtilstand. Det er ikke afgørende hvilken kilde, der er årsag til nitratud-vaskningen.Den generelle regulering (harmonikravene) omfatter en regulering af, hvor stort areal, der skal være til rå-dighed, i forhold til antal dyr. Det er således sikret, at dyretrykket ikke kan overstige en bestemt grænse,uanset om der er mange eller få brug, og uanset om der er små eller store brug i et givet område. Detgrundlæggende princip i beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevande er målrettet skærpel-se af disse harmonikrav på arealniveau i det enkelte opland, afhængig af kvælstofreduktionspotentialet iområdet og det pågældende overfladevands sårbarhed. Des ringere reduktionspotentiale og større sårbar-hed, des mere skærpede krav i forhold til det generelle harmonikrav stilles der.Beskyttelsesniveauet for nitratudvaskningen til overfladevande har således fokus på, at der sker en beskyt-telse af overfladevandet i forhold til de arealer, der afvander dertil, så det sikres, at der uanset projektetsstørrelse vil ske en regulering af nitratudvaskningen opgjort pr. arealenhed. Der er således i reguleringen pålængere sigt taget højde for forurening fra alle projekter og brug i det pågældende opland uanset dissesstørrelse, da de alle er reguleret med et maksimalt dyretryk pr. arealenhed.
3
Den tidligere praksis gav mulighed for små trinvise udvidelser uanset den samlede miljøbelastning, menshusdyrgodkendelsesloven giver mulighed for større udvidelser, når miljøbelastningen fra de anvendte ud-bringningsarealer overholder de fastsatte miljøkravDet skønnes, at den samlede effekt af det nuværende beskyttelsesniveau for nitrat med de nuværende ni-tratklasser vil blive en reduktion af udvaskningen på ca. 2.000-3.000 tons fra rodzonen (svarende til ca. 1000tons i vandmiljøet, idet der sker en vis reduktion af vandets kvælstofindhold, inden det når recipienten) om10-15 år, når hovedparten af de danske dyrkningsarealer vil være blevet omfattet af en miljøgodkendelse.Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis beskyttelsesniveauerne for nitrat ved behandlingen af ansøgninger ommiljøgodkendelse bliver supplereret med krav for merbelastningen til vandområderne. Når en vurderingbaseres på merbelastning, vil den nuværende miljøbelastning i praksis komme til at fungere som en ”foru-reningsret”, som der bliver incitament for at fastholde. Samtidig giver merbelastningen fra det enkelte pro-jekt ikke i sig selv et retvisende billede af, hvordan miljøet vil påvirkes som følge af projektets gennemførel-se, idet nedlæggelsen af andre husdyrbrug ikke tages med i betragtning.Hvis vurderingen foretages på basis af merbelastning, kan det betyde så skrappe krav til de store husdyr-brug, at projekterne opgives, hvorved den fortsatte husdyrproduktion stadig vil foregå på de mindre og dår-ligere lokaliserede husdyrbrug. Gennem husdyrgodkendelsesloven kan placeringen af husdyrbrugene efter-hånden reguleres, da dårligt beliggende husdyrbrugs muligheder for at udvide begrænses, uden at der sam-tidig sættes for skrappe begrænsninger for udvidelse eller etablering af større husdyrbrug.Gennem beskyttelsesniveauet opnås det, at vurderingen af det enkelte projekt også sker i forhold til andreprojekter og eksisterende produktioner. Dermed inddrager det fastlagte beskyttelsesniveau for nitrat tiloverfladevand både væsentligheds- og kumulationskriteriet.Ca. 85 pct. af det danske landareal afvander til Natura 2000-områder. Samtlige Natura 2000-områder samteksempelvis norer og lukkede fjorde henregnes som sårbare eller meget sårbare overfladevande. Arealer,som ligger i oplandet til Natura 2000-områder, og som ikke har et højt reduktionspotentiale, er omfattet afnitratklasse 1, 2 eller 3, hvilket i alle tilfælde er en skærpelse i forhold til de generelle harmoniregler. Vedhøjt reduktionspotentiale forstås at mindst 75 % af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, ikke når til re-cipienten.Beskyttelsesniveauet for nitratudvaskning til overfladevand er fastsat ud fra vandområdernes sårbarhedsamt ud fra risikoen for udvaskning af nitrat fra rodzonen til vandområdet (reduktionspotentialet). DMU ogGEUS har foretaget kortlægningen af reduktionspotentialet for oplandene til de forskellige vandområder.Reduktionspotentialet er et udtryk for forskellen mellem den mængde nitrat, der udvaskes fra markernesrodzone og den mængde nitrat, der ender i vandområdet (recipienten). Hvis reduktionspotentialet f.eks. er75 pct. betyder det, at en udvaskning af 60 kg kvælstof fra rodzonen resulterer i en tilførsel af 15 kg kvælstoftil vandområdet.Områder med nitratklasse 2 og 3 er oplande til flodmundinger, kystlaguner, strandsøer, større lavvandedebugter og vige i Natura 2000-områderne samt udsatte fjorde og andre kystvande samt lobeliesøer. Områdermed nitratklasse 1 er alle øvrige oplande til Natura 2000-områder der ikke er omfattet af nitratklasse 2 og 3,og hvor kvælstofreduktionspotentialet er maksimalt 50 %.
4
AmmoniakDet fastlagte beskyttelsesniveau for ammoniak omfatter 1) et krav om begrænsning af ammoniakfordamp-ningen, som gælder for alle husdyrbrug, der skal godkendes, uanset deres lokalisering (ammoniakredukti-onskravet), og 2) et krav om maksimal merbelastning i forhold til de beskyttede naturområder, der fremgåraf husdyrgodkendelseslovens § 7 (bufferzonereglerne).Samtidig med husdyrgodkendelsesloven blev der desuden indført generelle regler i husdyrgødningsbe-kendtgørelsen om krav om nedfældning af flydende husdyrgødning og overdækning af gødningsopbeva-ringsanlæg. Disse generelle regler samt husdyrgodkendelseslovens krav om BAT vil bidrage til yderligerebegrænsning af baggrundsbelastningen. Kravet om BAT vil især have en effekt på de store husdyrbrug.Ammoniakreduktionskravet fungerer på den måde, at ammoniakfordampningen fra det ansøgte projektsættes i relation til, hvad ammoniakfordampningen vil være ved brug af såkaldte ”bedste staldsystem mht.ammoniakfordampning” i det pågældende projekt. Ammoniakfordampningen fra det ansøgte projekt skalvære 25 % mindre, end hvis der blev brugt ”bedste staldsystem”.Kravet om ammoniakreduktion i forhold til ”Bedste staldsystem” adskiller sig fra kravet om brug af BAT, idetdet er et helt fast krav, som gælder for alle typer godkendelsespligtige husdyrbrug (med få specifikke undta-gelser, hvor kravet ville blive særdeles svært at overholde). Kravet indeholder således ikke en proportionali-tetsbetragtning som BAT-kravet.Ammoniakreduktionskravet betyder således ikke, at et husdyrbrugs ammoniakfordampning reduceres tilmindre end nudriften – der vil normalt ske en stigning i fordampningen fra et husdyrbrug, der skal udvide.Men strukturudviklingen i husdyrproduktionen (som beskrevet før i dette notat) betyder, at samling af dy-rene på færre husdyrbrug medfører, at når staldanlæg med større potentiale for stor ammoniakfordamp-ning nedlægges, så vil der ikke en tilsvarende stigning i fordampningen fra de nye staldanlæg. Den samledeammoniakfordampning fra husdyrbrug, og dermed baggrundsbelastningen med luftbåren kvælstof, vil såle-des falde under forudsætning af, at der udstedes miljøgodkendelser. Det kan af udtræk fra IT-ansøgnings-systemet ses, at ammoniakemissionen per DE i ansøgningerne gennemsnitligt er faldet fra 12,9 kg N/DE inudrift til 10,6 kg N/DE i ansøgt drift svarende til et gennemsnit fald på ca. 18 % fra både nye og eksisteren-de stalde.De betydelige lokale effekter på naturområder, som ammoniakfordampningen kan medføre, reguleres gen-nem bufferzonereglerne. Herved har husdyrbrug, der ikke er placeret i nærheden af sårbar natur, bedremulighed for at udvide produktionen, og på længere sigt, vil de dårligt placerede husdyrbrug udfases pga.de manglende udviklingsmuligheder. Bufferzonereglerne tager også højde for kumulation på det lokale plan,idet grænserne for hvor meget ammoniakfordampningen må stige skærpes, når der ligger andre husdyrbrugi nærheden.Særligt kvælstoffølsomme naturtyper (højmoser og lobeliesøer) er omfattet af bufferzonereglerne, nogleuanset om de ligger i et Natura 2000-område eller ej. Alle heder, overdrev og ammoniakfølsomme søer,som ligger i Natura 2000-områder er omfattet af bufferzonereglerne. Dvs. at som udgangspunkt er største-delen af de særlig kvælstoffølsomme naturtyper i Natura 2000 omfattet af bufferzonereglerne. Kommunenhar mulighed for at lade andre kvælstoffølsomme naturtyper, som f.eks. kilder og væld, hængesæk og andrekærsamfund, inden for Natura 2000-områder få samme beskyttelse som efter bufferzonereglerne, jf. hus-dyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4.
5
DMU vurderede i 2005 (beskrevet i DMU’s notat af 25. juni 2005), at det i praksis umiddelbart vil være van-skeligt at måle mulige effekter som følge af et ekstra bidrag til kvælstofafsætningen ved en påvirkning af etnaturområde ved en afsætning af kvælstof på mindre end ca. 1 kg N/ha/år med det nuværende belast-ningsniveau. DMU kunne dog ikke dermed afvise, at der kan være en påvirkning i særligt følsomme områ-der, eksempelvis i Natura 2000-områder, og at man vil kunne finde parametre, som kan påvise ændringer iøkosystemet over en længere årrække. Ved fastsættelsen af grænserne for en væsentlig påvirkning af kvæl-stoffølsomme naturtyper er der derfor valgt en lavere værdi, nemlig en øget afsætning på 0,7 kg N/ha/år,der som nævnt skærpes yderligere, hvis der er andre husdyrbrug i nærheden.Afstandsgrænsen på 1000 m for bufferzone II er fastsat til 1000 m ud fra den betragtning, at det er afstan-den, hvor ammoniakfordampningen fra et dyrehold på 500 DE medfører en kvælstofafsætning på 1 kgN/ha/år.FosforoverskudFosfortilførsel til vandmiljøet er en betydende faktor for vandkvaliteten. Det gælder først og fremmest imarine områder og søer (fosfortilførsel til vandløb og til grundvandet er generelt ikke et problem).Landbrugsdrift betyder et fosfortab til vandmiljøet, men der findes på nuværende tidspunkt ikke bereg-ningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor tilvandmiljøet. Det er derfor nødvendigt at basere vurderingen af fosfortab fra projekter ud fra en generelrisikovurdering. Det er derfor valgt at fastsætte beskyttelsesniveauet for fosfor i oplande, der afvander tilNatura 2000 vandområder, som er overbelastet med fosfor, ud fra faktorer, som giver risiko for udvaskningaf fosfor på længere sigt.Som udgangspunkt ophobes tilført fosfor til landbrugsjorden. Men en fortsat nettotilførsel øger imidlertidrisikoen for, at fosfor tilføres vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder som følge af ak-kumuleringen med fosfor. Risikoen for tilførsel af fosfor til vandmiljøet er således bestemt af fosforpuljen ijorden. Også jordtype og dræningsforhold har betydning for, om fosfor tilføres vandmiljøet. Det fastlagtebeskyttelsesniveau for fosforoverskud er derfor fastlagt ud fra fosfortal (der er en indikator for fosforpuljensstørrelse), jordtype og dræningsforhold.Det generelle harmonikrav sætter et loft for, hvor stort dyretrykket må være, og dermed til en vis grad forhvor meget fosfor, der tilføres pr. arealenhed. Beskyttelsesniveauet for fosfor skærper harmonikravet i om-råder, hvor der er større risiko for at fosfor tilføres vandmiljøet. Det fastlagte beskyttelsesniveau for fosforfastlægger ikke rammer for eksempelvis overfladeafstrømning af fosfor. Kommunen må derfor på baggrundaf en konkret vurdering af den enkelte ansøgning afgøre, om der er faktorer, der medfører risiko for en væ-sentlig påvirkning af vandområder gennem fosfortilførsel.Som før nævnt afvander ca. 85 pct. af det danske landareal til Natura 2000-områder. Heraf er de mest sår-bare identificeret som ”Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor.”, og som dermed er omfattetaf beskyttelsesniveauet for fosfor.Hvordan kan kommunen bruge ovenstående ved sin miljøvurdering?Overholdelse af beskyttelsesniveauet betyder normalt, at projektets påvirkning ligger under habitatdirekti-vets væsentlighedskriterium.
6
Under forudsætning af, at det samlede dyrehold i et område ikke stiger, vil der gennem godkendelser efterhusdyrgodkendelsesloven ske en gradvis reduktion af det samlede tab af kvælstof og fosfor. Selv om dersker en forøgelse af næringsstoftabet fra det enkelte husdyrbrug (det enkelte projekt), så vil der alligevel skeen forbedring for natur og miljø.Beskyttelsesniveauerne fastsætter væsentlighedskriterier for det enkelte projekt men også for kumulationmed andre projekter, hvorved overholdelse af beskyttelsesniveauerne som udgangspunkt betyder, at på-virkningen af Natura 2000-områder ligger under væsentlighedskriteriet i habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1.Når kommunen skal foretage sin vurdering i den konkrete sag mener Miljøstyrelsen, at det ikke er hen-sigtsmæssigt, at kommunen vurderer påvirkningen af Natura 2000-områder alene ud fra merbelastningenfra det enkelte projekt. Miljøstyrelsen anbefaler, at kommunen også tager strukturudviklingen med som enfaktor i vurderingen, idet strukturudviklingen har betydning for, om det pågældende projekt reelt vil betydeen forværring eller en forbedring for miljøet. Kommunen kan desuden vurdere påvirkningens væsentlighedud fra hvor stor næringsstoftilførslen fra projektet vil blive i forhold til den samlede næringsstoftilførsel tilrecipienten.Fremskrivningerne af husdyrproduktionen og de antagelser, der herved er gjort, betyder naturligvis ikke, atdet vil være udviklingen i alle områder af landet. Der kan være situationer, hvor etableringer og udvidelseroverstiger udfasning af øvrige produktioner. Kommunerne må derfor inddrage strukturudviklingen i de giv-ne områder ved behandlingen af de enkelte sager.Niveau for vilkårsstillelseVilkår i en miljøgodkendelse skal udformes i overensstemmelse med det forvaltningsretlige princip om klar-hed og bestemthed. Det bør derfor tilstræbes at fastsætte vilkår, der er så præcise, entydige og robuste sommuligt, således at den forventede miljøeffekt bliver opnået i praksis, og at en manglende efterlevelse afvilkårene forholdsvis let kan påvises ved kommunens tilsyn.Ved fastsættelse af vilkår med henblik på overholdelse af beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevandog fosforoverskud skal vilkårene fastsættes samlet for hele bedriften, fordi de ellers ville være for vanskeligeat kontrollere. Kontrollen af vilkårene kan ske ved hjælp af de gødningsregnskaber, som landmændene ind-leverer til Plantedirektoratet en gang om året. Gødningsregnskaberne opgøres på bedriftsniveau.Fastsættelsen af vilkår med henblik på overholdelse af beskyttelsesniveauerne for nitrat og fosfor foretagesi praksis ved at beregne et vægtet gennemsnit af beskyttelsesniveauerne på bedriftens forskellige delområ-der. Hvis f.eks. en ansøger har et udbringningsareal på 100 ha og et generelt harmonikrav efter husdyrgød-ningsbekendtgørelsens regler på 1,4 DE/ha, vil der være skærpet harmonikrav på 1,05 DE/ha, hvis de 50 haligger i nitratklasse 3. Der vil således skulle stilles krav om, at der højst må udbringes husdyrgødning fra 1,05DE/ha/år på bedriftens harmoniarealer. Ansøger kan dog vælge mellem tre forskellige virkemidler, der be-grænser kvælstofudvaskningen (efterafgrøder, ændret standardsædskifte og reduceret kvælstofnorm) ogderved få mulighed for alligevel at udbringe husdyrgødning til den generelle harmonigrænse. Hvis ansøgerbruger virkemidlerne, skal der fastsættes vilkår herfor. Disse vilkår stilles også på bedriftsniveau, idet kon-trollen sker ved hjælp af gødningsregnskabet. For fastsættelsen af vilkår for fosforoverskud gælder tilsva-rende, at der beregnes et vægtet gennemsnit af beskyttelsesniveauerne på bedriftens forskellige delområ-der, og at vilkår stilles på bedriftsniveau, fordi de ellers ville være for vanskelige at kontrollere.
7
