Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling) L 107 Offentligt
Folketinget, Udvalget for Udlændinge- og IntegrationspolitikChristiansborg
Dato:J.nr.:
14. februar 201111/08691
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 3
ad L 107. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen Jespersen (V).
Spørgsmål nr. 3:
”Hvad betyder det konkret, og hvad er rækkevidden, når der i lovforslagets bemærkninger,side 5 står: ”Medlemsstaterne kan når som helst af humanitære eller andre grunde, herunderaf hensyn til familiens enhed, undlade at træffe afgørelse om tilbagesendelse og i stedet til-dele tredjelandsstatsborgere, som opholder sig ulovligt på deres område, en selvstændigopholdstilladelse.”?”
Svar:
Følgende fremgår af udsendelsesdirektivets artikel 6, stk. 4, 1. afsnit: "Medlemsstaterne kannår som helst af menneskelige, humanitære eller andre grunde beslutte at tildele en tredje-landsstatsborger, som opholder sig ulovligt på deres område, en selvstændig opholdstilla-delse eller en anden tilladelse, som giver ret til ophold."Bestemmelsens ordlyd er, som spørgeren påpeger, gengivet i afsnit 2.1. i lovforslagets al-mindelige bemærkninger, som omhandler direktivets indhold.Med direktivbestemmelsen er der givet de enkelte medlemsstater adgang til i henhold tilmedlemsstatens nationale lovgivning at tildele opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger,der opholder sig ulovligt på pågældende medlemsstats område af de nævnte grunde. Be-stemmelsen pålægger derimod ikke medlemsstaterne en forpligtelse til at tildele for eksem-pel en humanitær opholdstilladelse i en given situation.
Med venlig hilsen
Birthe Rønn Hornbech
Holbergsgade 6 ¶ 1057 København K ¶ T 3392 3380 ¶ F 3311 1239 ¶ E [email protected] ¶ www.nyidanmark.dk