Kommunaludvalget 2010-11 (1. samling)
L 105
Offentligt
952676_0001.png
952676_0002.png
952676_0003.png
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wwww.im.dk
Folketingets Kommunaludvalg
Dato: 4. februar 2011Enhed: KommunaløkonomiSagsbeh.: DEPHENSags nr.: 1004910Dok nr.: 428387
Folketingets Kommunaludvalg har den 26. januar 2011 stillet følgendespørgsmål nr. 1 vedr. L 105 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermedbesvares.Spørgsmål nr. 1:’’ Ministeren bedes kommentere henvendelse af 25/1-11 fra KL, jf. L 105 - bi-lag 4”Svar:Regeringen og KL indgik i juni 2010 aftale om kommunernes økonomi for2011. Et element i aftalen var, at den lokale økonomiopfølgning i kommunerneskulle styrkes, og det blev aftalt, at kommunerne fra 2011 skal udarbejdehalvårsregnskaber.Jeg finder det positivt, at KL støtter fuldt op om formålet med lovforslaget, ognoterer sig halvårsregnskabet som et nyt styringsværktøj for kommunerne, oget nyt redskab i den løbende dialog mellem regeringen og KL om kommuner-nes økonomi.Det er således afgørende, at kommunerne overholder aftalerne om den kom-munale økonomi, som indgås mellem regeringen og KL, så kommunerne bi-drager til genopretningen af den offentlige økonomi. Der er et klart behov for,at kommunerne udarbejder halvårsregnskaber, da kommunerne under ét i enårrække har overskredet de aftalte rammer. Det gælder senest i 2009, hvorder var en væsentlig overskridelse af de aftalte rammer, ligesom der for 2010tegner sig et billede af, at der vil være en betydelig overskridelse. Halvårs-regnskabet kan her medvirke til, at der generelt sker et løft i kvaliteten af bud-getlægningen og en bedre opfølgning af budgettet, hvilket i sidste ende vil væ-re til gavn for kommunalbestyrelsernes reelle indflydelse på udviklingen i dereskommuner.KL anfører endvidere, at de administrative konsekvenser af lovforslaget er for-bundet med en betydelig usikkerhed, og KL foreslår, at udformningen og ind-holdet af halvårsregnskaberne tages op til evaluering efter et år, når forholdetmellem ressourceforbrug og styringsmæssig værdi kan vurderes.Jeg har ikke tidligere kommenteret herpå, da det er naturligt, at der foretagesen evaluering af om de foreslåede form- og procedurekrav til halvårsregnska-bet sikrer, at der på en hensigtsmæssig måde opnås en mere sikker informati-on om de forventede regnskaber i løbet af regnskabsåret. Jeg er således ind-forstået med, at der efter aflæggelsen af halvårsregnskabet for 2011 og i sam-
Side 2
arbejde med KL foretages en evaluering af form- og procedurekravene tilhalvårsregnskabet.Herudover peger KL på, at tidsplanen for halvårsregnskabet, der er skitseret ibemærkningerne til lovforslaget, er urealistisk. Tidsplanen indebærer, at derskal udarbejdes et halvårsregnskab pr. 30. juni samt et forventet årsregnskab,som økonomiudvalget skal aflægge til kommunalbestyrelsen, der skal god-kende halvårsregnskabet og det forventede årsregnskab senest den 1. sep-tember, hvor det skal indberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.Det er KL's vurdering, at det blandt andet på grund af den tidsmæssige place-ring i såvel skolernes sommerferie som industriferien vil være vanskeligt forkommunerne at nå at udarbejde og politisk godkende et forventet årsregnskabbaseret på konsoliderede data og indenfor den foreslåede frist. Ifølge KL erder derfor stor risiko for, at halvårsregnskabet ikke bliver retvisende.For at give mere tid til udarbejdelsen af halvårsregnskaberne og dermed højnekvaliteten og styrke styringsværdien af disse, foreslår KL, at kommunalbesty-relsens behandling af halvårsregnskabet i stedet senest skal ske på kommu-nalbestyrelsens første møde i september og inden 1. behandlingen af budget-tet for det kommende år, der skal finde sted senest 3 uger før den 15. oktober,dvs. den 24. september.Det er et væsentligt hensyn ved fastlæggelsen af tidsplanen for udarbejdelsenog godkendelsen af halvårsregnskabet, at dette sker på et tidspunkt, der bådeindebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse kan udarbejde en relativ sikkerprognose for det forventede årsregnskab, men at der samtidig er den fornødnetid efter godkendelsen af halvårsregnskabet til, at kommunens evt. initiativer,der skal sikre, at budgettet overholdes, kan nå at blive iværksat og få virkningfor indeværende års budget.Ligeledes er det vigtigt, at tidsplanen sikrer, at der er den fornødne tid til drøf-telser mellem regeringen og KL om halvårsregnskaberne, og at evt. aftalte ini-tiativer i den forbindelse kan få virkning for indeværende års budget.Jeg har en forståelse for, at KL finder, at tidsplanen er stram som følge af sko-lernes sommerferie og industriferien. Jeg er derfor indstillet på at imødekom-me KL, således at fristen for kommunalbestyrelsens godkendelse af halvårs-regnskabet fastsættes som foreslået af KL. Dette vil sikre, at kommunerne vilopleve, at der er den fornødne tid til at udarbejde halvårsregnskabet og, athalvårsregnskabet dermed vil kunne få betydelig styringsmæssig værdi forkommunerne.Men for at undgå at dialogen mellem regeringen og KL udskydes, vil jeg fast-holde, at kommunerne skal indberette halvårsregnskabet til Indenrigs- ogSundhedsministeriet senest den 1. september, som det fremgår af bemærk-ningerne til lovforslaget. De indberettede halvårsregnskaber vil derfor alenekunne være administrativt udarbejdede halvårsregnskaber. Men dette vurde-res at være tilstrækkeligt til dialogen mellem regeringen og KL, da det i praksisalene vil være det forventede årsregnskab, der senere kan ændres ved denpolitiske godkendelse, mens halvårsregnskabet opgjort pr. 30. juni, der er afadministrativ karakter, ikke kan ændres.
Side 3
Med den foreslåede ændring vil kommunerne få godt 3 uger mere til admini-strativt at udarbejde halvårsregnskabet og politisk godkende dette. Jeg vil dogsamtidig kraftigt opfordre kommunerne til, med sigte på kommunernes egennytte af budgetopfølgningen, at foretage den politiske behandling af budget-terne så tæt på den 1. september, som det er muligt.KL peger på andre problemstillinger, herunder udfordringer i forhold til praksisfor regnskabsmæssig håndtering af de selvejende institutioner samt udfordrin-ger i tilfælde af, at anlægsudgifter skal være omfattet af kravet om halvårs-regnskab.For så vidt angår håndteringen af selvejende institutioner henvises til besva-relsens af spørgsmål 2, idet Økonomidirektørforeningen også har rejst denneproblemstilling. Grundlæggende er det nødvendigt, at kommunerne uanset fo-rekomsten af selvejende institutioner har et godt og løbende kendskab til ud-giftsudviklingen også i denne del af det kommunale udgiftsområde.Vedrørende anlægsudgifterne har KL tidligere i sit høringssvar til lovforslagetbemærket, at et krav om aflæggelse af et halvårsregnskab for anlægsudgifter-ne ikke vil tilføje yderligere værdi til halvårsregnskaberne. Anlægsprojekter er imange tilfælde flerårige, og er i forvejen omfattet af særlige regler for regn-skabsaflæggelse på grund af udgifternes særlige karakter.Jeg er enig i, at anlægsudgifterne har en særlig karakter, men jeg mener ikke,at det kan begrunde, at de ikke skal være omfattet af halvårsregnskabet. For-målet med halvårsregnskabet er bl.a. at sikre, at aftalerne om kommunernesøkonomi overholdes, og da disse aftaler også omfatter rammer for bruttoan-lægsudgifterne, er det nødvendigt, at anlægsudgifterne omfattes af halvårs-regnskabet. I modsat fald vil der ikke være et grundlag for den forudsatte dia-log mellem regeringen og KL om økonomiaftalens overholdelse, herunderrammen for anlægsudgifterne.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder / Henning Elkjær Nielsen