Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 95:

Forslag til lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om børnefamilieydelse og lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. (Effektivisering af inddrivelsen af gæld til det offentlige).

Af skatteministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 08.12.2010).

Forhandlingen er åbnet, og hr. Mads Rørvig fra Venstre er første ordfører.

Tak for det. Det danske samfund er et velfærdssamfund. Bliver vi syge, kan vi komme på hospitalet, og vores børn kan komme i folkeskole. Fra vugge til grav står velfærdssamfundet klar med en hjælpende hånd til rig såvel som til fattig. Det giver tryghed at vide, at hvis vi med et slag mister alt, står samfundet parat. Og har vi brug for hjælp, behøver vi ikke at spekulere på prisen, for der er betalt – betalt af os alle sammen. Og dog, for desværre er det ikke alle, der betaler det, de skal. De lader som ingenting og nyder godt af de fælles goder, mens rykkerskrivelserne hober sig op og gælden til fællesskabet vokser sig større og større.

Desværre har de hidtidige tiltag ikke været nok til at bremse en negativ udvikling, der også skal ses i lyset af krisen – det skal selvfølgelig også nævnes – men det er en udvikling, hvor grupper skylder samfundet og dermed os alle sammen flere og flere penge. Det er penge, der skal til for at drive velfærdssamfundet til vores fælles bedste.

Konkret giver dette lovforslag bedre mulighed for at inddrive smårestancer såsom parkeringsafgifter og kontrolafgifter. De vil fremover kunne inddrives med et mindre månedligt beløb uafhængigt af inddrivelsen af andre restancer. Samtidig lægger lovforslaget op til at forbedre muligheden for at inddrive mindre restancer hos virksomheder, hvor lønindeholdelse jo ikke er en mulighed.

Desuden indeholder L 95 forslag om at udvide grænsen for modregning af restancer i børnefamilieydelsen. I dag kan restancer for betaling af dag- og klubtilbud kun modregnes i 50 pct. af ydelsen, så alt imens kommunerne modregner, vokser bunken af ubetalte regninger for børnehave og fritidshjem, og dermed vokser restancernes omfang. Med lovforslaget vil det blive muligt at modregne i 100 pct. af børnefamilieydelsen. Det lyder måske ikke rart, men alternativet er bestemt ikke at foretrække, for et velfærdssamfund, hvor færre og færre betaler til den fælles kasse, bliver ikke ved med at være et velfærdssamfund

Venstre kan støtte dette lovforslag, og jeg skal også oplyse, at Det Konservative Folkeparti ligeledes kan støtte dette lovforslag.

Tak til hr. Mads Rørvig. Og så er det hr. Nick Hækkerup som ordfører for Socialdemokratiet.

Den 1. november 2005 blev inddrivelsen af restancerne jo samlet under skatteministeren, og siden da er restancerne bare vokset og vokset, og ultimo 2009, som er året for vores sidste årsopgørelse af det, er restancebeløbet gjort op til svimlende 66,9 mia. kr. Til gengæld er der så et andet tal, der i den samme periode hele tiden er faldet, nemlig antallet af medarbejdere, som skal løse problemet. Fra 2005 til 2010 er der fjernet ikke færre end 654 årsværk fra området – og med den vedtagne finanslov er prognosen, at det tal vil stige yderligere de kommende år

En del af begrundelsen for at gøre det har været, at der ville komme et it-system, som skulle kunne facilitere processen og gøre det lettere, og derfor ville behovet ikke være lige så stort. Problemet er bare, at it-systemet gang på gang er blevet forsinket; først skulle det tages i brug første halvår 2007, nu er forventningen, at det bliver ultimo 2011, og de seneste oplysninger er, at vi oven i købet kan risikere, at det bliver yderligere forsinket. Hvis det ikke var, fordi det er så tragisk og har så tragiske konsekvenser, kunne man godt trække lidt på smilebåndet, når medarbejdere i SKAT på tomandshånd fortæller, at man kalder det syv-ni-tretten-systemet, for først skulle det være færdigt i 2007, så skulle det være færdigt i 2009, og nu bliver det sandsynligvis – måske – færdigt i 2013.

Man kan så selvfølgelig med rette spørge sig selv: Hvordan kan det være, at det hele sejler så meget? En forklaring kan være, som den tidligere direktør i SKAT, Ole Kjær, i efteråret 2008 sagde om regeringens måltal for bl.a. inddrivelsen, og jeg citerer: Vi har ikke nogen som helst chance for at nå dem.

Regeringens reaktion på den udtalelse var at sætte ham fra bestillingen. Det er indlysende, at når man på den måde slår budbringeren ihjel og nægter at se virkeligheden i øjnene, går det galt.

Rigsrevisionen har jo også været inde over det her emne og er i beretning nr. 13 fra 2009 kommet med en sønderlemmende kritik af håndteringen af området, og der tales bl.a. om, og jeg citerer igen: at SKATs arbejde med at inddrive restancerne ikke har haft den nødvendige kvalitet og det nødvendige omfang.

Der er altså både en kvalitativ kritik og en kritik af den der massive besparelse, som der er gennemført på området.

Det lovforslag, som vi står med i dag, og som så skal tage fat på problemet, er først og fremmest symptombehandling, fordi det ikke tager fat i ressourcesituationen og it-situationen, arbejdsværktøjerne, som kan bruges i situationen, men tager fat på reguleringssiden. Det er i høj grad et forslag, som handler om at se handlekraftigt ud, men det reelle problem er bl.a., som Ole Kjær gjorde opmærksom på i 2008, at der mangler hænder.

Man kan så spørge sig selv: Virker lovforslaget så, og vil det trække den rigtige vej? Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at når de her initiativer er gennemført, forventer man, at restancerne kan nedbringes med 660 mio. kr. Der er altså tale om 660 mio. kr. ud af 66,9 mia. kr. Det er langt under 1 pct. Og til sammenligning har Rigsrevisionen slået fast, at i forbindelse med skattecentrenes overførsel af restancerne til det landsdækkende center måtte man afskrive krav på ca. 800 mio. kr. alene på grund af forældelse.

Forslaget er bygget op af seks forskellige elementer, og langt de fleste af elementerne er fornuftige og giver god mening. Men der er nogle af elementerne, som vi skal have vurderet nærmere, for når vi står i den her slags situationer, har vi på den ene side det hensyn, som hr. Mads Rørvig så udmærket redegjorde for, nemlig hensynet til at få pengene hjem, og på den anden side har vi hensynet til retsgarantien, retssikkerheden samt skyldnernes økonomiske formåen. Og lige præcis når det kommer til det med skyldnernes økonomiske formåen, er der et forslag om at lave lønindeholdelse med et fast beløb, og man slår fast, at det skal kunne ske uden hensyn til indkomsttype og -størrelse. Og når man tager det skridt, bliver retssikkerheden selvfølgelig så meget desto mere vigtig. Her er der tale om en bemyndigelsesbestemmelse, og derfor vil vi selvfølgelig under udvalgsbehandlingen høre skatteministeren om, hvordan den bemyndigelse tænkes benyttet.

Hvis det slutter her, siger jeg tak til hr. Nick Hækkerup. ( Nick Hækkerup (S): Jeg kan godt fortsætte, hvis jeg får mere tid). Ja, men nu er det nok passende.

Hr. Mikkel Dencker som ordfører for Dansk Folkeparti.

Lovforslaget her udmønter bl.a. en del af Dansk Folkeparti og regeringens aftale om kommunernes økonomi fra 2011, hvor det blev aftalt, at der skal strammes op på inddrivelsen af offentlige restancer. Det er ikke nogen hemmelighed, at inddrivelsesopgaven, som har været placeret hos SKAT de sidste godt 5 år, ikke har fungeret godt nok i den periode, og det har været utilfredsstillende, at stat og kommuner på den baggrund har mistet likviditet og har måttet afskrive en del af deres tilgodehavender hos borgerne. Derfor er vi i Dansk Folkeparti glade for, at regeringen og skatteministeren tager problemet seriøst, at der er udarbejdet en handlingsplan for, hvordan man skal blive bedre til det her, og at der også kommer nogle lovgivningsinitiativer med lovforslaget her.

Helt konkret er det faldet mange for brystet, at mange skyldnere ved siden af deres almindelige skattegæld og øvrige gæld til det offentlige også oparbejder en pukkel af parkeringsbøder, togbøder, licensrestancer og den slags, selv om der måske måtte være en betalingsevne til stede. Derfor går man nu videre med lønindeholdelse, og man går ud over den her skematiske model, hvor det hidtil har været sådan, at man har taget udgangspunkt i, at en skyldner selvfølgelig skal kunne betale ud fra sin indkomst, men at man stadig væk efterlader skyldneren med en indkomst af en vis størrelse, så skyldneren kan holde en vis levestandard.

Det er selvfølgelig også sådan, det skal være, nemlig at man skal kunne have en vis levestandard. Men for nogle skyldnere har det altså også været sådan, at det rådighedsbeløb, der har været tilbage efter inddrivelsen, har været mere end rigeligt til, at skyldneren kunne leve en ordentlig tilværelse, og man må derfor sige, at vedkommende godt har haft mulighed for at betale mere. Derfor er det også kun rimeligt, at vi indfører den her nye, ekstra ordning, så man kan lønindeholdes mere end hidtil, for at man kan få afviklet nogle af sine togbøder, parkeringsbøder, licensrestancer og lignende ting.

Samtidig indføres der også adgang til, at der kan ske yderligere træk i børnefamilieydelsen, men det er så kun gæld, der vedrører børnene. Det vil sige, at hvis man har undladt at betale for dagpasningstilbud, klubtilbud eller skolefritidsordninger, vil den manglende betaling kunne indeholdes i børnefamilieydelsen. Det vil jeg sige at vi i Dansk Folkeparti også finder ganske rimeligt.

Så jeg skal sige, at lovforslaget her er meget tilfredsstillende for Dansk Folkeparti, så det er noget, vi støtter, og vi ser frem til, at inddrivelsesområdet kommer til at fungere tilfredsstillende igen.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Så er det fru Malene Søgaard-Andersen som ordfører, stadig for Socialistisk Folkeparti.

Det lovforslag, vi behandler i dag, skal gøre det lettere for SKAT at inddrive restancer bl.a. til det offentlige.

SF vil gerne igen, og det skulle nødig blive en vane, rose skatteministeren for at tage fat i det her problem, for som Socialdemokraternes ordfører, hr. Nick Hækkerup, fint redegjorde for, er der virkelig behov for at tage fat i problemet. Det er nemlig ikke nogen hemmelighed, at SKAT har haft svært ved at få bugt med de kommunale restancer; det fremgår af kvartalsrapporterne fra SKAT og af en rapport fra rigsrevisor fra juni 2010, og det fremgår faktisk også af bemærkningerne til lovforslaget. Det er naturligvis vigtigt for kommunerne, at restancerne bliver inddrevet, og som flere ordførere også har sagt, er det jo en del af betalingen af den fælles velfærd, vi har.

Lovforslaget består af flere enkeltdele, som jeg ikke vil gå i detaljer med her. I stedet vil jeg nævne et par elementer, som vi i SF har brug for at få belyst yderligere under udvalgsbehandlingen.

Det første element er blevet nævnt af flere ordførere her fra talerstolen, og det drejer sig om det regelsæt, der er for lønindeholdelsen. Man vil gøre det muligt at indeholde en større del af lønnen, sådan at der ikke længere er en grænse for, hvor meget skyldneren skal have tilbage til rådighedsbeløb. Det er blevet problematiseret i høringssvarene, bl.a. af Rådet for Socialt Udsatte, og SF vil gerne under udvalgsbehandlingen have belyst, hvordan ministeren har tænkt sig at den her del af lovforslaget konkret skal udformes.

For det andet gives der med lovforslaget mulighed for at tilbageholde 100 pct. af børnefamilieydelsen til dækning af restancer i forbindelse med klub- og børnepasningstilbud. SF vil gerne sikre sig, at det ikke kommer til at ramme socialt udsatte familier økonomisk hårdt, hvilket vi også gerne vil have belyst under udvalgsbehandlingen.

SF ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor de nævnte ting kan blive belyst, og vi er positivt indstillet over for lovforslaget.

Tak til fru Malene Søgaard-Andersen. Så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører.

Radikale Venstre ser positivt på dette lovforslag, som strammer nogle regler for inddrivelse. Det er nyttige forslag, som vi som sagt ser positivt på. Men jeg må også understrege, at problemerne med inddrivelse jo er langt større end dette lovforslag. Bl.a. er der, som det er nævnt af flere, behov for at tilføre SKAT flere ressourcer for at kunne komme til bunds i de inddrivelseproblemer, der faktisk er.

Rådet for Socialt Udsatte har fremført den indvending, at man kun skulle have symbolske inddrivelser over for familier. Jeg har forstået af bemærkningerne til lovforslaget, at der her er sat et arbejde i gang, hvor man diskuterer med KL, hvorledes man kan organisere inddrivelsen for socialt udsatte familier, og jeg håber da, at det udvalgsarbejde og arbejdet med den model kan føre til et ordentligt resultat.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

Det er klart, at man som udgangspunkt skal betale det, man skylder, hvis man overhovedet kan, og det er klart, at vi skal have penge ind til at finansiere velfærden. Men kernen i det her forslag går jo ud på at jage dem i samfundet, der har allermindst, og som i forvejen har meget svært ved at få økonomien til at løbe rundt og derfor er kommet i gældsproblemer, og gældsproblemer er for de folk noget, der holder dem fast i en dårlig social situation.

Så i stedet for i virkeligheden at gøre deres sociale situation værre med et forslag som det, der foreligger her, burde man i højere grad gå ud og give gældssanering og gældsrådgivning, så mennesker på den måde kan komme ud af deres gældsproblemer. Altså, gældssanering og gældsrådgivning er de instrumenter, man skal bruge over for dem, der har allermindst, men de her ting, hvor man vil gå ind og tage hele børnechecken, og hvor man vil forøge mængden af penge, man vil tage fra den enkelte familie, så de har mindre at leve for end det, de har i dag, kan vi under ingen omstændigheder være med til.

Jeg synes også, at det er rent ud usmageligt, at man går efter at kratte en lille pose penge hjem fra folk, der har mindst, samtidig med at den her regering har delt enorme skattelettelser ud til de allerrigeste her i samfundet. Det er simpelt hen himmelråbende, at man med den ene hånd lader pengene flyde ud til bankdirektørerne og andre, der har høje indkomster, og så for at finansiere det går ud til dem, der har allermindst og ikke har fået nogen skattelettelser, og tager lidt mere fra dem.

Jeg vil bare sige det på den måde: Enhedslisten kan ikke være med til det her forslag. Og jeg må desværre sige, at det er sædvanligt, at Dansk Folkeparti, der gerne vil være den lille mands parti, altid støtter den her slags. Det er der ikke noget overraskende i, men det er lidt overraskende, synes jeg, at det, vi kalder rød stue, på nær Enhedslisten – i det her tilfælde heldigvis – er lidt for positive over for det, der ligger her. På trods af at man har læst Rådet for Socialt Udsattes bemærkninger til lovforslaget, holder man alligevel, synes jeg, en dør åben for at stemme for forslaget. Det forstår jeg sådan set ikke.

Jeg håber, at vi i udvalgsarbejdet kan overbevise vores venner i S og SF og Det Radikale Venstre om, at det her er et rigtig skidt sted at tage pengene. Vi har rigeligt med andre steder, hvor der kan tages penge, og hvor der faktisk er penge nok at tage, i modsætning til at gå til familier her, som måske risikerer at skulle flytte fra hus og hjem, på grund af at man lige giver skruen en tand mere.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Malene Søgaard-Andersen.

Nu ville jeg bare gerne lige oplyse hr. Frank Aaen om, at det, jeg jo sagde i min ordførertale, var, at jeg gerne vil have skatteministeren til at belyse, hvordan han vil bruge den her lovhjemmel. Synes hr. Frank Aaen ikke, at det, inden man lægger sig fast på en negativ holdning til lovforslaget, kunne være smart lige at få belyst: Hvordan skal det her egentlig bruges? Og hvis der nu er noget fornuftigt at komme med, kunne det jo også være smart at stemme for det.

Ordføreren.

Skulle skatteministeren komme med nogle fornuftige ændringsforslag til det her lovforslag, vil vi stemme for de ændringsforslag. Jeg går ikke ud fra, at vi får så mange ændringsforslag, at lovforslagets karakter ændres fuldstændig, men skulle det ske, skal vi nok stemme for.

Tak til hr. Frank Aaen. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger, og så er det skatteministeren.

Tak for de bemærkninger, der er kommet til lovforslaget her. Jeg skal ikke lægge skjul på, at det her er en vigtig sag – den allervigtigste sag – for SKAT og Skatteministeriet i hele 2011. For det er helt rigtigt, som det er blevet påpeget af flere ordførere, at der er en udfordring, i forhold til at det pengebeløb, som samfundet har til gode hos virksomheder og borgere, er steget. Det er der flere forskellige årsager til. Bl.a. har vi jo været igennem en finansiel krise, som har påvirket hele verden, og som også har ramt Danmark, så der er ikke nogen tvivl om, at det også har haft en betydning for, at gælden er steget.

Men når det er sagt, vil jeg sige, at det selvfølgelig også er vigtigt at sørge for, at vi får fulgt op og får givet SKAT nogle bedre redskaber til at inddrive midlerne. Jeg mener – måske i modsætning til andre talere – at det er sådan, at alle skal betale det, de skal, i skatter og afgifter. Jeg mener ikke, at man kan argumentere for, at det, hvis man ikke har så mange penge, er helt o.k. at tage S-toget gratis eller lade være med at betale sine p-bøder. Hvis man har råd til at køre i bil, har man også råd til at betale sin p-bøder. Så enkelt synes jeg det skal være.

Jeg vil så også gerne kvittere for de bemærkninger, der er kommet til det arbejde, der nu skal finde sted for at få lovforslaget belyst under udvalgsbehandlingen. Der synes jeg sådan set det vigtigste og det mest centrale i dag er at sige, at fru Malene Søgaard-Andersen fra SF jo igen er helt på omdrejningshøjde med, hvordan tingene er. Først og fremmest noterer jeg mig jo med glæde, at der har været ros fra SF til to lovforslag ud af to; det er flot ramt på den her dag, at SF er glade. Derfor bliver man også en smule ked af, at SF's skatteordfører nu erstattes af den knap så venlige hr. Jesper Petersen, og derfor må jeg så sige tak til fru Malene Søgaard-Andersen for godt samarbejde gennem de seneste måneder. For jeg synes, fru Malene Søgaard-Andersen har lagt en noget mere fornuftig attitude til grund i forhold til udvalgsbehandlingerne her i Folketinget, end hr. Jesper Petersen har formået. Men man kan håbe, at det smitter af, og jeg håber, at fru Malene Søgaard-Andersen giver sine bemærkninger videre til hr. Jesper Petersen om, hvordan man søger indflydelse her i Folketinget.

Lad mig så også bare slutte af med at sige, at der så var den rituelle snak omkring SKAT og SKATs ressourcer. Der er vi jo i den situation, at finansloven har været med til at sikre, at der i både 2010 og 2011 bliver tilført flere ressourcer til SKAT, end der var lagt op til. Det er også sådan, at nogle af de midler vil gå til at nedbringe antallet af restancer, få beløbet til at falde og få kurven til at knække. Det er helt afgørende, at det sker, og det er også derfor, jeg gerne vil slå fast, at det vigtigste område i 2011 for mig som skatteminister er, at restancekurven skal knækkes.

Tak. Det afstedkom et ønske om en kort bemærkning fra fru Malene Søgaard-Andersen.

Tak. Jeg vil bare gerne kvittere for skatteministerens ord om et godt og konstruktivt samarbejde. Jeg synes også, det har været et rigtig spændende og lærerigt samarbejde, jeg har haft med skatteministeren og resten af Skatteudvalgets medlemmer. Jeg er helt sikker på, at hr. Jesper Petersen kan klare at løfte mine standpunkter med mange procenter. Så det skal skatteministeren ikke være bekymret for.

Tak. Der er ikke flere taksigelser.

Det må jeg sige at jeg ikke er helt tryg ved. Jeg vil være mere tryg ved fru Malene Søgaard-Andersen, men vi må prøve at se, om det alligevel kan gå med hr. Jesper Petersen.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Hermed er forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, og det bliver det, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.