KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (An-

vendelse af peberspray som magtmiddel, undersøgelse af den indsat-

tes person og opholdsrum og udvidelse af behandlingsgarantien for

indsatte i fængsler og arresthuse.)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Justitsministeriet har den 4. november 2010 sendt et udkast til forslag tillov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Anvendelse af pe-berspray som magtmiddel, undersøgelse af den indsattes person og op-holdsrum og udvidelse af behandlingsgarantien for indsatte i fængsler ogarresthuse.) i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Præsidenten for Østre Landsret, præsidenten for Vestre Landsret, præsi-denten for Sø- og Handelsretten, præsidenterne for byretterne, Domstols-styrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politi-forbundet i Danmark, Foreningen af Statsadvokater, Politidirektørfor-eningen, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører,Kriminalforsorgsforeningen, Fængselsforbundet i Danmark, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Landsklubben af socialrådgivereansat i Kriminalforsorgen, Dansk Socialrådgiverforening, Advokatrådet,Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut forMenneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk For-ening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Det Kriminalpræventive Rådog Amnesty International.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Foreningen af Fængselsinspektører, præsidenten for Sø- og Handelsret-ten, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, præsiden-ten for Østre Landsret, Foreningen af Statsadvokater, Domstolsstyrelsen,Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, præsidenten forVestre Landsret, præsidenterne for byretterne, Det KriminalpræventiveRåd, Fængselsforbundet i Danmark, Institut for Menneskerettigheder,Rigspolitiet og Gadejuristen.Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.Justitsministeriets bemærkninger hertil er anført medkursiv.

2. Høringssvarene

Foreningen af Fængselsinspektører, præsidenten for Sø- og Handels-

retten, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten,

præsidenten for Østre Landsret, Foreningen af Statsadvokater,

Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, præsidenten for Vestre Landsret,

præsidenterne for byretterne og Rigspolitiet

har ingen bemærkningertil udkastet til lovforslag.

2.1. Anvendelse af Peberspray som magtmiddel

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at foreningen i forbin-delse med forsøgsordningen med anvendelse af peberspray påpegede, atder er forskel på politiets og Kriminalforsorgens situation, idet politiet erudstyret med skydevåben, og politiets anvendelse af peberspray derfor eren form for nedrustning. Kriminalforsorgen er ikke udstyret med skyde-våben. Kriminalforsorgen har derimod mulighed for at anvende tåregas,hvilket i praksis ikke anvendes. Foreningen finder ikke, at der forud forforsøgsordningen var overbevisende argumenter for at eskalere trussels-niveauet over for de indsatte, og der ses ifølge foreningen heller ikke ef-ter forsøgsordningen at være fremkommet sådanne argumenter.Det forhold, at de ansatte gerne vil beholde peberspray som magtmiddelfor at skabe tryghed, og gerne i visse afdelinger vil kunne bruge peber-spray som personlig udrustning, ligesom de ansatte gerne vil slippe forobligatorisk lægetilsyn, taler efter foreningens opfattelse ikke for at gøreordningen permanent.Som det fremgår af pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger,konkluderes det i rapporten om evaluering af forsøgsordningen om an-2

vendelse af peberspray over for indsatte i visse fængsler og arresthuse,at peberspray har haft en præventiv effekt og i øvrigt har pacificeret ind-satte, således at yderligere magtanvendelse ikke har været nødvendig.Derudover har pebersprayen skabt tryghed for de ansatte i Kriminalfor-sorgens institutioner, og peberspray har vist sig at kunne være medvir-kende til at undgå, at tilspidsede situationer optrappes yderligere.Justitsministeriet finder således, at der – på baggrund af de gode erfa-ringer med forsøgsordningen – er vægtige grunde, som taler for at indfø-re peberspray som et permanent magtmiddel i Kriminalforsorgen.

Institut for Menneskerettigheder

henviser vedrørende forslaget om pe-berspray til en udtalelse om eventuelle medicinske skadevirkninger vedanvendelse af peberspray, som Justitsministeriet indhentede fra Sund-hedsstyrelsen i forbindelse med behandlingen af lovforslaget om indfø-relse af forsøgsordningen. Instituttet anfører i den forbindelse, at det fort-sat er instituttets opfattelse, at brugen af peberspray som magtmiddel børminimeres under hensyn til, at der er tale om et magtmiddel udviklet medhenblik på at påføre fysisk smerte i ikke ubetydelig grad, og under hen-syn til at dette magtmiddel kan medføre alvorlige personskader.Institut for Menneskerettigheder anfører endvidere, at der bør være særligfokus på, at peberspray forbeholdes situationer, hvor der reelt er tale omet alternativ til anden alvorlig magtanvendelse. Dette kan eksempelvisske ved en nærmere redegørelse for brugen af dette magtmiddel i forbin-delse med den årlige statistik fra Kriminalforsorgen, hvor brugen af dettemagtmiddel kan sammenholdes med en eventuel nedgang af brug af an-dre magtmidler eller ved en egentlig evaluering af brugen af peberspray iKriminalforsorgens institutioner. En indberetningsordning fra institutio-nerne til Kriminalforsorgen kunne ligeledes overvejes.Pebersprays anvendelse og virkninger er nærmere beskrevet i pkt. 2.1.2 ilovforslagets almindelige bemærkninger.Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vilpeberspray skulle anvendes i overensstemmelse med de almindelige reg-ler om magtanvendelse i straffuldbyrdelsesloven. Magtanvendelse vedbrug af peberspray må på den baggrund ikke gennemføres, hvis det efterindgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet måantages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. straffuld-byrdelseslovens § 62, stk. 3. Herudover følger det af straffuldbyrdelses-3

lovens § 62, stk. 4, at brug af peberspray vil skulle foretages så skån-somt, som omstændighederne tillader.I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 5, vil der endvidere blivefastsat nærmere regler om anvendelse af peberspray som magtmiddel.Disse regler vil i vidt omfang svare til de regler, som har været fastsatadministrativt i forbindelse med forsøgsordningen om anvendelse af pe-berspray, jf. bekendtgørelse nr. 939 af 30. september 2009 og bekendtgø-relse nr. 1133 af 29. september 2010. Bl.a. vil det – ligesom under for-søgsordningen – være et krav, at der foretages indberetning til Justitsmi-nisteriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, om anvendelse af peber-spray over for en indsat.

Fængselsforbundet i Danmark

anfører, at forbundet kan tilslutte sigDirektoratet for Kriminalforsorgens opfattelse af, at forsøgsperioden medpeberspray har opfyldt de på forhånd stillede forventninger til ordningen.Forbundet anfører endvidere, at det bør overvejes, om peberspray skalindgå som en del af den daglige uniformering på afdelinger med særligproblematiske indsatte, på nattjeneste, hvor bemandingen er væsentliglavere end i dagtimerne, og i små arresthuse, hvis bemanding ligger på etminimum. Dette ville bringe større tryghed ind i hverdagen for persona-let.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at såfremt man modforeningens anbefaling fastholder at indføre peberspray blandt magtmid-lerne i § 62, fraråder foreningen, at man imødekommer ønsket om at gørepeberspray til en del af personalets permanente udrustning. Det må såle-des være tilstrækkeligt, at fængselsbetjentene opbevarer peberspray ivagtstuer eller kontorer.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at der bør udvises forsigtig-hed ved en eventuel udvidelse af brugen af peberspray til at være en delaf personalets almindelige personlige udrustning på særlige afdelinger.Ved en sådan brug optrappes det generelle trusselsniveau over for indsat-te med risiko for en optrapning af konflikter mellem personale og indsat-te.Det fremgår af pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Ju-stitsministeriet vil fastsætte nærmere regler om anvendelse af peberspraysom magtmiddel, hvis lovforslaget vedtages.4

De nærmere regler vil i vidt omfang svare til de regler, som har væretfastsat i bekendtgørelse nr. 939 af 30. september 2009 og bekendtgørelsenr. 1133 af 29. september 2010 om en forsøgsordning om anvendelse afpeberspray over for indsatte i visse fængsler og arresthuse. Det fremgårbl.a. af disse bekendtgørelser, at peberspray kun må bæres, hvis der kon-kret foreligger en særlig risikosituation, hvor anvendelse af peberspraykan blive nødvendig. Peberspray har således ikke under forsøgsordnin-gen været en del af personalets almindelige personlige udrustning og vili overensstemmelse hermed heller ikke med lovforslaget blive en del afpersonalets almindelige personlige udrustning.Det bemærkes endvidere, at Direktoratet for Kriminalforsorgen i rappor-ten om evaluering af forsøgsordningen ikke har anbefalet, at peberspraygøres til en del af fængselsbetjentenes almindelige personlige udrustning.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

Fængselsforbundet i Danmark

tilkendegiver, at det er forbundets hold-ning, at de nuværende retningslinjer for lægetilsyn efter en magtanven-delse ikke kræver ændringer.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

foreslår, at fremgangsmådenmed obligatorisk lægetilsyn opretholdes. Det anføres i den forbindelse afforeningen, at anvendelsen af peberspray ikke er ufarlig. Stoffet fremkal-der irritation i øjne, næse og svælg, personer kan få svært ved at trækkevejret og miste orienteringen, ligesom der kan være en psykisk effekt afforskrækkelsen og den forhåbentlige midlertidige blindhed. Foreningenhenviser i den forbindelse til U 2010.2372 Ø, hvor en privatpersons an-vendelse af peberspray blev henført under straffelovens § 245.På baggrund af de erfaringer med anvendelse af peberspray, som er be-skrevet i evalueringsrapporten fra Direktoratet for Kriminalforsorgen,foreslås det med lovforslaget, at der ved anvendelsen af peberspray skalgennemføres lægetilsyn i overensstemmelse med de almindelige reglerom lægetilsyn ved magtanvendelse, efter straffuldbyrdelseslovens § 62,stk. 4. Det betyder, at lægetilsyn skal gennemføres, hvis der er mistankeom sygdom, herunder tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse medanvendelse af magt, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp.

Det vurderes således ikke at være nødvendigt, at der – som efter forsøgs-ordningen – i alle tilfælde skal gennemføres lægetilsyn af den indsatteefter anvendelse af peberspray. Det er ved vurderingen heraf navnlig til-lagt vægt, at det af evalueringsrapporten fremgår, at afhjælpningen afgener hos de indsatte under forsøgsordningen er forløbet meget tilfreds-stillende, at der ikke har været indsatte, som har lidt overlast eller harklaget over efterfølgende smerter eller ubehag, og at flere indsatte ikkehar ønsket at tale med en læge.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

2.2. Initiativer som følge af handlingsplanen mod narkotikamisbrug

2.2.1. Behandlingsgarantien for indsatte i fængsler og arresthuse

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at det er en kendt sag, at misbrugaf stoffer er en alvorlig risikofaktor i forhold til at udvikle eller fastholdeen person i kriminalitet, og at en af de vigtigste veje ud af kriminalitet isådanne tilfælde er behandling af stofmisbruget. Det anføres endvidere,at den bedste metode til at afholde folk fra fortsat kriminalitet er at givedem mulighed for at blive inkluderet i samfundet efter endt afsoning, ogat behandlingstilbud til stofmisbrugere her er en kendt virksom metode.Det Kriminalpræventive Råd støtter derfor forslaget om behandlingsga-ranti til alle indsatte stofmisbrugere.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at behandlingsga-rantien udvides.

Fængselsforbundet i Danmark

har ingen bemærkninger til, at behand-lingsgarantien udvides, dog finder forbundet ikke, at en sådan udvidelsemå medføre, at den uniformerede gruppe pålægges yderligere arbejdsop-gaver. Forbundet bemærker endvidere, at der bør satses på kvalitet fremfor kvantitet, og at betingelserne for, at et behandlingsforløb bliver ensucces, er, at det følges op af et seriøst udslusningsforløb.

Gadejuristen

oplyser, at Gadejuristen er positivt indstillet over for denforeslående udvidelse af behandlingsgarantien. Gadejuristen foreslårimidlertid, at kravene i straffuldbyrdelseslovens § 45 a om, at den indsat-te skal være egnet og motiveret til behandling ligeledes udgår af be-stemmelsen. Baggrunden for dette forslag er, at der ikke efter servicelo-6

ven er mulighed for at afskære borgere retten til behandling ud fra envurdering af borgerens egnethed og motivation. Fra et retssikkerheds-mæssigt synspunkt finder Gadejuristen det meget betænkeligt, at indsattevil kunne afskæres fra retten til at modtage behandling i Kriminalforsor-gens institutioner, hvis de ikke skønnes egnede eller motiverede til be-handling.Gadejuristen anfører endvidere, at det er uklart, hvem der skal skønne,om den indsatte er egnet til eller motiveret for behandlingen. I første in-stans vil det formentlig være institutionen, som skal træffe denne beslut-ning, men det er uklart på hvilken baggrund. Gadejuristen fremhæver iden forbindelse, at såfremt en indsat ikke kan ydes hjælp efter én behand-lingsmetode, må en anden prøves, og at man ikke herudfra kan udlede, atborgeren ikke er egnet eller motiveret for behandling.Det fremgår af pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at udvi-delsen af behandlingsgarantien vil indebære visse administrative konse-kvenser for Kriminalforsorgen. Udvidelsen af behandlingsgarantien vildog ikke indebære ekstra opgaver for det uniformerede personale.Det fremgår endvidere af pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger, at det fortsat er hensigten, at et behandlingsforløb, der påbegyndesunder indsættelse i en af Kriminalforsorgens institutioner, om nødvendigtskal kunne fortsættes efter løsladelse, jf. den almindelige behandlingsga-ranti for stofmisbrugere, som fremgår af § 101 i lov om social service.Med hensyn til Gadejuristens bemærkninger om behandlingsgarantienkan det oplyses, at Justitsministeriet ikke finder grundlag for at foreslå,at kravene i straffuldbyrdelseslovens § 45 a om, at den indsatte skal væreegnet og motiveret til behandling, udgår af bestemmelsen. Straffuldbyr-delseslovens § 45 a blev indført ved lov nr. 1558 af 20. december 2006om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Det fremgår af forarbej-derne til bestemmelsen, at en behandlingsgaranti for indsatte i Kriminal-forsorgens institutioner i sagens natur ikke vil kunne være udformet iden-tisk med den behandlingsgaranti, som gælder i det øvrige samfund.F.eks. vil en indsat ikke frit kunne vælge et andet behandlingstilbud enddet, Kriminalforsorgen kan anvise.Det fremgår endvidere af forarbejderne til bestemmelsen, at det normalter ansatte på den institution, hvor den indsatte er anbragt, eller hvor be-handlingstilbuddet udbydes, der i praksis skal vurdere, om den indsatte7

er egnet og motiveret til behandling af sit stofmisbrug. Herudover frem-går det af forarbejderne, at der til brug for vurderingen af en indsats eg-nethed og motivation vil kunne indhentes oplysninger om tidligere be-handlinger mv.

2.2.2 Undersøgelse af indsattes person og opholdsrum

Fængselsforbundet i Danmark

oplyser, at forbundet ikke har bemærk-ninger til, at Direktoratet for Kriminalforsorgen kan foretage undersøgel-ser af indsattes person og opholdsrum. Det bemærkes, at forbundet for-venter, at det er uddannet uniformeret personale, der leder disse aktioner.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at den foreslåede udvidelseaf bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, og § 62, stk. 1,ikke efter instituttets opfattelse rejser menneskeretlige spørgsmål.Undersøgelser, som foretages af Direktoratet for Kriminalforsorgen ihenhold til den foreslåede ændring af straffuldbyrdelseslovens § 60, stk.1, vil blive gennemført under ledelse af direktoratets sikkerhedsenhed.Der henvises nærmere til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

2.2.3. Undersøgelse af besøgende og indsatte ved anvendelse af nar-

kotikahunde

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at instituttet på baggrund afdet – forudsatte – forudgående samtykke fra de berørte personer ikke harbemærkninger af menneskeretlig karakter til en fremtidig brug af narko-tikahunde.

Fængselsforbundet i Danmark

anfører, at det vil være en oplagt mulig-hed at benytte Kriminalforsorgens narkotikahunde til at begrænse mulig-hederne for indsmugling af narkotika i fængslerne. Der er i forvejen tra-dition for at anvende narkotikahunde ved undersøgelser af de indsattesopholdsrum, hvilket ifølge forbundet foregår på en yderst professionelmåde og ikke giver anledning til problemer.

Gadejuristen

anfører, at en australsk undersøgelse har vist, at der kun i26 pct. af de tilfælde, hvor australske narkotikahunde markerede narkoti-kafært fra en person, blev fundet narkotika på personen. Gadejuristen an-8

fører på den baggrund, at det kan frygtes, at falske positive markeringervil kunne medføre flere legemsundersøgelser. Gadejuristen anfører end-videre, at det er uklart, hvad der vil ske i tilfælde, hvor en narkotikahundhar markeret narkotikafært fra en besøgende, men hvor der ikke ved enefterfølgende undersøgelse af den pågældende findes narkotika.Som et led i regeringens handlingsplan mod narkotikamisbrug vil derblive fastsat administrative regler om anvendelse af narkotikahunde til atundersøge indsatte og besøgende for ulovlige stoffer. Anvendelse af nar-kotikahunde til undersøgelse af indsatte og besøgende for ulovlige stoffervil ske inden for rammerne af de gældende regler for sådanne undersø-gelser i straffuldbyrdelseslovens § 52 og § 60, stk. 1.De nærmere regler for undersøgelse af besøgende og indsatte ved an-vendelse af narkotikahunde vil blive fastsat i medfør af straffuldbyrdel-seslovens § 53, stk. 1, og § 60, stk. 9. Der vil i forbindelse med fastsættel-sen af disse regler blive taget stilling til, hvilken betydning det vil have,at en narkotikahund markerer narkotikafært fra en besøgende eller ind-sat.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag svarer med enkelte lovtekniske og redaktionelleændringer til høringsudkastet.