L 91 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om ministerens kommentar til høringssvaret fra Danmarks Journalist og Mediehøjskole vedrørende borgernes ret til at få indsigt i interne faglige vurderinger, når de indgår i grundlaget for afgørelse i en sag, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag tillov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (L 91):”Hvad er ministerens kommentar til høringssvaret fra Dan-marks Journalist og Mediehøjskole vedrørende borgernes rettil at få indsigt i interne faglige vurderinger, når de indgår igrundlaget for afgørelse i en sag; og hvorfor fraviger manindstillingen fra Offentlighedskommissionen, der på side 885i sin rapport netop påpeger at partindsigt skal bevilges i sageri forhold til interne faglige vurderinger?”Svar:Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til forsla-get til forvaltningslovens § 14 b om meddelelse af interne faglige vurde-ringer.Med bestemmelsen i § 14 b forslås det, at i sager, hvor det er almindeligpraksis at indhente eksterne faglige vurderinger af spørgsmål til brug forafgørelsen af den pågældende type sager, omfatter retten til aktindsigtoplysninger om interne faglige vurderinger i endelig form, som måttevære foretaget af de pågældende spørgsmål.For så vidt angår høringssvaret fra Danmarks Medie- og Journalisthøj-skole vedrørende udtrykket interne faglige vurderinger henvises til pkt.9.1 i den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslaget.Med hensyn til det, der er anført i spørgsmålet vedrørende Offentlig-hedskommissionens betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven,bemærkes, at kommissionen på side 885 har anført, at det er kommissio-nens opfattelse, at der i forvaltningsloven bør indsættes en bestemmelseom, at oplysninger om interne faglige vurderinger i endelig form, der erindeholdt i bl.a. interne dokumenter, som udgangspunkt skal meddelesefter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, hvis de nævnte oplys-ninger indgår i en afgørelsessag, hvor den, som anmoder om aktindsigt,er part.Det er samtidig anført af kommissionen, at formålet med en bestemmelseaf den nævnte karakter vil være at sikre, at en part – ved at få adgang tilde interne faglige vurderinger, der indgår i en sag – på behørig vis kanvaretage sine interesser under sagen. Bestemmelsen vil således skulleindebære, at en part får samme adgang til faglige vurderinger – f.eks. læ-gefaglige vurderinger, der indgår i en forvaltningsmyndigheds sag – hvad2

enten sådanne vurderinger er udarbejdet af myndighedens egne fastansat-te medarbejdere eller af eksterne konsulenter m.v., der ikke er knyttet tilmyndigheden ved et egentligt ansættelsesforhold, jf. betænkningen side640 f.Om baggrunden for, at Justitsministeriet ikke har fundet anledning til atforeslå en bestemmelse, hvorefter der i samtlige sager, hvor en forvalt-ningsmyndighed træffer afgørelse, skal være pligt til at foretage ekstrahe-ring af interne faglige vurderinger i endelig form, henvises til pkt.4.3.7.4.1-4.3.7.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor der eranført følgende:”4.3.7.4.1. Desuden foreslås det med § 29, stk. 1, 1. pkt. i forslaget til of-fentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast), at der i do-kumenter undtaget fra retten til aktindsigt gælder en ret til aktindsigt i in-terne faglige vurderinger i endelig form, i det omfang oplysningerne indgåri en sag om et fremsat lovforslag eller en offentliggjort redegørelse, hand-lingsplan eller lignende. Baggrunden herfor er, at hensynet til den demo-kratiske proces – som er et af de overordnede hensyn, der ligger bag of-fentlighedsprincippet – med styrke taler for, at der er offentlighed omkringinterne faglige vurderinger, der indgår i de nævnte sager, idet befolknin-gen, medierne og politikerne derved kan tage stilling til og drøfte det of-fentliggjorte (fremsatte) lovforslag m.v. på de faglige præmisser, som for-valtningsmyndigheden baserer forslaget m.v. på, jf. betænkningens side567.I betænkningen på side 628 f. har Offentlighedskommissionen i forbindelsemed overvejelserne om indsigt i de nævnte interne faglige vurderinger an-ført, at der ved en faglig vurdering forstås en vurdering, der er foretaget afen person, institution eller myndighed, som på grund af sin faglige videnog indsigt har særlige forudsætninger for at udtale sig om et bestemtspørgsmål. Kommissionen anfører endvidere, at en faglig vurdering i be-stemmelsens forstand således også omfatter den kollektive, embedsmæssi-ge særlige indsigt, der oparbejdes (i myndigheden) som følge af en konti-nuerlig beskæftigelse med særlige områder. Det anføres, at det derfor ikkeer en betingelse for at betragte en vurdering – f.eks. en juridisk vurdering –som en faglig vurdering, at den er foretaget af en person, der har den på-gældende uddannelse, f.eks. en juridisk uddannelse. Det afgørende er der-imod, at den pågældende person på grund af sin eller forvaltningsmyndig-hedens indsigt i det omhandlede spørgsmål har særlige forudsætninger forat udtale sig. Derimod kan en vurdering, der bygger på den almindeligeadministrative indsigt, der er til stede i forvaltningsmyndighederne, ikkekarakteriseres som en faglig vurdering i bestemmelsens forstand. Detteskyldes, at der i sådanne tilfælde ikke vil være tale om, at vurderingenbygger på en sådan særlig indsigt, at den adskiller sig fra den indsigt, derogså vil være til stede hos andre forvaltningsmyndigheder. Som eksempelpå sådanne vurderinger nævnes embedsmændenes rådgivning om politiskeog strategiske overvejelser. En sådan rådgivning er en del af embedsmæn-denes almindelige kvalifikationer.På denne baggrund anfører Offentlighedskommissionen, at udtrykket (in-terne) »faglige vurderinger« omfatter de »rene« faglige vurderinger, f.eks.3

vurderinger af lægefaglig, økonomisk eller juridisk karakter. Det anføres,at de pågældende vurderinger vil vedrøre sagens umiddelbare indhold. Og-så metoder og forudsætninger, der er anvendt ved den faglige vurdering, vilvære omfattet af udtrykket (interne) »faglige vurderinger«.Det anføres samtidigt, at interne politiske og strategiske vurderinger samtvurderinger af, hvilken løsning der anbefales på grundlag af en faglig vur-dering, vil falde uden for det nævnte udtryk. Det samme gælder en indstil-ling om, hvilken løsning der i en konkret sammenhæng bør vælges.Herudover anføres det, at såfremt interne faglige vurderinger i f.eks. et in-ternt dokument er integreret med politisk præget rådgivning, vil der ikkeskulle fortages ekstrahering af de pågældende vurderinger efter lovudka-stets § 29, stk. 1, 1. pkt.. Det samme gælder interne faglige vurderinger, idet omfang disse vil afspejle de politisk-strategiske overvejelser, som denpågældende forvaltningsmyndighed har foretaget i løbet af sagens behand-ling.Som anført i pkt. 4.2 ovenfor har Offentlighedskommissionen som et sær-ligt spørgsmål nævnt, at det er kommissionens opfattelse, at der i forvalt-ningsloven bør indsættes en bestemmelse om, at oplysninger om internefaglige vurderinger i endelig form, der er indeholdt i bl.a. interne doku-menter, som udgangspunkt skal meddeles efter forvaltningslovens reglerom partsaktindsigt, hvis de nævnte oplysninger indgår i en afgørelsessag,hvor den, som anmoder om aktindsigt, er part. Formålet med en bestem-melse af den nævnte karakter vil efter kommissionens opfattelse være atsikre, at en part – ved at få adgang til de interne faglige vurderinger, derindgår i en sag – på behørig vis kan varetage sine interesser under sagen.Bestemmelsen vil således skulle indebære, at en part får samme adgang tilfaglige vurderinger – f.eks. lægefaglige vurderinger, der indgår i en for-valtningsmyndigheds sag – hvad enten sådanne vurderinger er udarbejdetaf myndighedens egne fastansatte medarbejdere eller af eksterne konsulen-ter m.v., der ikke er knyttet til myndigheden ved et egentligt ansættelses-forhold.4.3.7.4.2.Justitsministeriet kan tilslutte sig det synspunkt, som må antagesat ligge bag kommissionens opfattelse; nemlig at det kan forekomme uhen-sigtsmæssigt, at der f.eks. vil være adgang til aktindsigt i en faglig vurde-ring (f.eks. en lægelig vurdering eller ingeniørberegning), der indgår i enafgørelsessag, hvis vurderingen er foretaget af eksterne konsulenter m.v.,der ikke er knyttet til myndigheden ved et egentligt ansættelsesforhold,men derimod ikke, hvis den samme vurdering er foretaget af myndighe-dens egne fastansatte medarbejdere (f.eks. interne lægekonsulenter elleringeniører). Retten til aktindsigt vil således kunne bero på den tilfældigeomstændighed, om forvaltningsmyndigheden ved behandlingen af en sagf.eks. vælger at bruge en intern eller en ekstern lægekonsulent eller ingeni-ør.På denne baggrund er det ministeriets opfattelse, at såfremt det i en sagsty-pe er almindelig praksis at anvende eksterne konsulenter til at foretage fag-lige vurderinger, der også i den samme type sag foretages af myndighedensegne (interne) fastansatte medarbejdere, skal der meddeles parten aktind-sigt efter lovens almindelige regler i sådanne interne faglige vurderinger,når de foreligger i endelig form.

Justitsministeriet har derfor foreslået, at der i forvaltningsloven indsættesen bestemmelse, der indebærer en sådan ret til aktindsigt, jf. nærværendelovforslags § 1, nr. 4 (forslaget til forvaltningslovens § 14 b).Der kan om indholdet af udtrykket intern »faglig vurdering« henvises tilden afgrænsning, som Offentlighedskommissionen har foretaget i forholdtil § 29, stk. 1, i deres lovudkast, og som Justitsministeriet kan tiltræde, jf.pkt. 4.3.7.4.1 ovenfor og pkt. 4.16 i det samtidig fremsatte forslag til ny of-fentlighedslov. I denne afgrænsning ligger, at vurderingen af, hvilken løs-ning der anbefales på grundlag af en faglig vurdering falder uden for ud-trykket »faglig vurdering«. Det samme gælder (selve) indstillingen om,hvilken løsning der bør vælges. Endvidere anføres det, at interne fagligevurderinger i f.eks. et internt dokument, der er integreret med politisk præ-get rådgivning, eller i det omfang de vil afspejle de politisk-strategiskeovervejelser, som den pågældende forvaltningsmyndighed har foretaget iløbet af sagens behandling, heller ikke vil være omfattet af ekstraherings-pligten efter lovudkastets § 29, stk. 1, 1. pkt. Som det også fremgår, vil deinterne faglige vurderinger (herefter) være de »rene« faglige vurderinger –af f.eks. lægefaglig, økonomisk eller juridisk karakter – der vedrører sa-gens umiddelbare indhold.Den nævnte afgrænsning vil i forhold til de interne faglige vurderinger, dervil være omfattet af forslaget til forvaltningslovens § 14 b, indebære, at detalene er de »rene« faglige vurderinger af f.eks. lægefaglig, økonomisk ellerjuridisk karakter, der vil være ret til aktindsigt i (efter lovens almindeligeregler), og alene sådanne vurderinger, der vedrører »sagens umiddelbareindhold«. Derimod vil der ikke være adgang til aktindsigt i myndighedensovervejelser om, hvilken betydning den faglige vurdering skal tillægges iafgørelsessagen – dvs. overvejelser om den konkrete anvendelse af denfaglige vurdering i den pågældende sag. Det samme gælder myndighedensovervejelser om, hvad der – på grundlag af blandt andet den interne fagligevurdering – skal være udfaldet af sagen (hvilken afgørelse der konkret skaltræffes). De nævnte overvejelser er således ikke faglige vurderinger i § 14b’s forstand, men derimod led i den konkrete subsumption i sagen.Den omhandlede afgrænsning indebærer endvidere, at interne faglige vur-deringer, der er integreret med eller afspejler overvejelser om, hvilken be-tydning den faglige vurdering skal tillægges i afgørelsessagen, eller hvadder skal være udfaldet af sagen, ikke vil være omfattet af § 14 b.Sammenfattende kan det således siges, at bestemmelsen i forslaget til for-valtningslovens § 14 b vil omfatte de (rene) interne faglige vurderinger, derskaber klarhed vedrørende sagens indholdsmæssige (bevismæssige ellerfaktiske) grundlag.Til illustration af det anførte kan nævnes følgende eksempel: En personkommer i forbindelse med udførelsen af sit arbejde til skade, og anmelderskaden til den relevante forvaltningsmyndighed med henblik på at få aner-kendt skaden som en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven. Hvisden pågældende myndighed til brug for vurderingen af, om der er tale omen arbejdsskade, får en (intern) lægekonsulent til at foretage en (lægefag-lig) vurdering af sagens faktiske oplysninger, herunder indhentede lægeer-klæringer, vil den del af lægekonsulentens udtalelse, der indeholder en rentlægefaglig vurdering, have karakter af en faglig vurdering i § 14 b’s for-stand, som der – da den vedrører sagens indholdsmæssige grundlag – i gi-vet fald vil kunne være aktindsigt i efter § 14 b, hvis de øvrige betingelser i5

bestemmelsen er opfyldt. Myndighedens overvejelser om, hvorvidt sagenpå baggrund af lægekonsulentens udtalelse bør føre til, at den pågældendepersons (partens) skade anerkendes som en arbejdsskade, vil derimod ikkevære en faglig vurdering, men et led i subsumptionen af sagens faktiskeomstændigheder i forhold til det givne retsgrundlag, som der ikke vil væreadgang til aktindsigt i efter § 14 b (eller § 14 a).Det skal nævnes, at den foreslåede bestemmelse i forvaltningslovens § 14 bdog ikke vil omfatte interne faglige vurderinger i endelig form til brug iretssager eller ved overvejelser af, om en retssag bør føres, selvom de ind-går i sagstyper, hvor der er en almindelig praksis for at indhente eksternefaglige vurderinger af samme spørgsmål. Det skyldes, at der ikke er parts-aktindsigt i sådanne eksterne faglige vurderinger, jf. forvaltningslovens§ 14, stk. 1, nr. 3, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter myndighedersbrevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af,om retssag bør føres. Der kan endvidere henvises til, at ekstraheringsplig-ten efter den foreslåede § 14 a i forhold til eksterne faglige vurderinger ik-ke gælder for dokumenter, der er omfattet af bestemmelsen i § 14, stk. 1,nr. 3. Det følger af det anførte, at partens ret til aktindsigt ikke vil være for-skellig afhængig af, om en faglig vurdering til brug i retssager eller vedovervejelser af, om retssag bør føres, er foretaget af en ekstern sagkyndigeller af en intern sagkyndig. I begge tilfælde omfatter retten til partsaktind-sigt således ikke den faglige vurdering, og den uhensigtsmæssighed, dersøges taget høje for med bestemmelsen i § 14 b, gør sig dermed ikke gæl-dende i forhold til interne faglige vurderinger af den omhandlede karakter.Om den foreslåede bestemmelse i forvaltningslovens § 14 b henvises i øv-rigt til bestemmelsens bemærkninger.4.3.7.4.3.Justitsministeriet har i lyset af Offentlighedskommissionens op-fattelse, som er nævnt i pkt. 4.3.7.4.1 ovenfor, overvejet, om der i forvalt-ningsloven bør fastsættes en mere vidtgående ret for parten til indsigt i in-terne faglige vurderinger i endelig form end den, der vil følge af den fore-slåede bestemmelse § 14 b. En bestemmelse, der udmøntede en sådan vide-regående ret, kunne bygge på, at en part i samtlige sager, hvor en forvalt-ningsmyndighed træffer afgørelse, som udgangspunkt havde ret til aktind-sigt i interne faglige vurderinger i endelig form.Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at en række væsentlige for-hold taler imod at indføre en bestemmelse af den omhandlede karakter.For det første kan der peges på, at de hensyn, som ligger bag forslaget tiloffentlighedslovens § 29, stk. 1, og som begrunder, at denne bestemmelseindsættes i offentlighedsloven, ikke gør sig gældende for så vidt angår sa-ger, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndig-hed. Hensynet til den demokratiske proces – herunder muligheden for, atoffentligheden kan drøfte f.eks. et fremsat lovforslag på de faglige præmis-ser, som forvaltningsmyndigheden baserer forslaget på – gør sig såledesikke gældende i forhold til spørgsmålet om aktindsigt i interne faglige vur-deringer i endelig form i konkrete afgørelsessager. I tilknytning hertil kander peges på, at forslaget til § 29, stk. 1, i offentlighedsloven gælder for ennærmere afgrænset sagsgruppe (offentliggjorte politiske initiativer), mensen bestemmelse i forvaltningsloven af den omhandlede karakter i givet faldville have et meget bredt anvendelsesområde, da den ville omfatte alle af-gørelsessager.6

For det andet er det Justitsministeriets opfattelse, at forslaget til § 14 b iforvaltningsloven tager højde for det synspunkt, der som nævnt i pkt.4.3.7.4.2 må antages at ligge bag Offentlighedskommissionens opfattelse;nemlig at det kan forekomme uhensigtsmæssigt, at der f.eks. vil være ad-gang til aktindsigt i en faglig vurdering (f.eks. en lægelig vurdering elleringeniørberegning), der indgår i en afgørelsessag, hvis vurderingen er fore-taget af eksterne konsulenter m.v., der ikke er knyttet til myndigheden vedet egentligt ansættelsesforhold, men derimod ikke, hvis den samme vurde-ring er foretaget af myndighedens egne fastansatte medarbejdere (internelægekonsulenter eller ingeniører).Bestemmelsen i § 14 b vil således indebære, at der, når betingelserne i be-stemmelsen er opfyldt, ikke vil være forskel på partens ret til aktindsigt af-hængigt af, om der i forhold til f.eks. en lægefaglig vurdering er brugt enintern eller en ekstern lægekonsulent.Det er for det tredje Justitsministeriets vurdering, at det i forhold til detsærdeles store antal afgørelsessager af meget forskellig karakter, som be-handles af den offentlige forvaltning, er undtagelsen, at vedkommendemyndighed i den samme sagstype veksler mellem at lade et fagligt spørgs-mål vurdere af henholdsvis en ekstern fagkyndig og en af myndighedensegne ansatte.Det må derimod forventes, at det helt generelle billede for den offentligeforvaltning er, at det er myndighedens egne ansatte, der foretager de fagli-ge vurderinger, som er nødvendige for at træffe afgørelse i en sag, og at detsåledes generelt set ikke beror på en tilfældighed, om en faglig vurdering erforetaget af en ekstern konsulent eller af myndighedens ansatte.Hensynet til at undgå, at en tilfældighed afgør omfanget af partens ret tilindsigt i faglige vurderinger, kan således ikke antages at gøre sig gældendegenerelt og kan efter Justitsministeriets opfattelse derfor heller ikke be-grunde, at den omhandlede udvidelse af partsaktindsigten udstrækkes til atgælde generelt i afgørelsessager.For det fjerde er det Justitsministeriets opfattelse, at det helt almindeligehensyn til, at parten på behørig vis kan varetage sine interesser under (af-gørelses)sagen, som Offentlighedskommissionen peger på som formåletmed den omhandlede generelle adgang til interne faglige vurderinger i en-delig form, i tilstrækkelig omfang er varetaget med den gældende ordning iforvaltningsloven.Der kan herved bl.a. peges på partshøringsbestemmelsen i forvaltningslo-vens § 19, som fastsætter, at såfremt en part i en afgørelsessag ikke kan an-tages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte op-lysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder – der er til ugunstfor den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse– må der (som udgangspunkt) ikke træffes afgørelse i sagen, før myndig-heden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighedtil at fremkomme med en udtalelse. Det anførte gælder også, når de pågæl-dende oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder dannergrundlag for en faglig vurdering. Det bemærkes, at bestemmelsen i § 19med visse sproglige ændringer foreslås videreført med nærværende lov-forslag, jf, pkt. 4.3.10.

Endvidere kan der henvises til forvaltningslovens gældende ordning ompartsaktindsigt, hvoraf følger, at såfremt en part under sagens behandlingfremsætter en anmodning om aktindsigt, og denne begæring skal imøde-kommes, skal sagens afgørelse (som udgangspunkt) udsættes, indtil der ergivet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne, jf. forvalt-ningslovens § 11. Herved får parten mulighed for at tage stilling til, om deoplysninger, der indgår i sagen, bør suppleres eller korrigeres.For det femte er det Justitsministeriets opfattelse, at en mere generel ret tilindsigt i interne faglige vurderinger i endelig form i de typiske tilfælde re-elt ikke vil tilgodese hensynet til, at parten på behørig vis kan varetage sineinteresser under sagen.Dette skyldes, at en myndigheds interne faglige vurdering til brug for etab-leringen af afgørelsessagens indholdsmæssige grundlag formentlig ofte vilhave en så nær tidsmæssig sammenhæng med de overvejelser, som myn-digheden foretager som led i den konkrete subsumption, at den fagligevurdering ofte først vil foreligge i endelig form i forbindelse med, at myn-digheden træffer afgørelsen. Dette er for så vidt også afspejlet i de kriterier,som Offentlighedskommissionen i bemærkningerne til § 29, stk. 1, 1. pkt.,i kommissionens lovudkast har foreslået anvendt ved vurderingen af, omder efter denne bestemmelse foreligger en intern faglig vurdering i endeligform. Kommissionen anfører således følgende (betænkningen side 998 f.):»En intern faglig vurdering vil foreligge i endelig form, hvis myndighedenhar anvendt den i forbindelse med myndighedens beslutning i en sag, ellerhvis vurderingen har en sådan form, at den er klar til (en endelig) udsen-delse eller offentliggørelse. Det vil herudover i almindelighed kunne læg-ges til grund, at en intern faglig vurdering foreligger i endelig form, hvisden er blevet (endeligt) godkendt af den øverst fagligt ansvarlige person fordet pågældende område inden for vedkommende forvaltningsmyndighed,eller hvis det i øvrigt fremgår, at den faglige vurdering faktisk er tillagt be-tydning«.Parten vil derfor i de typiske tilfælde først og fremmest kunne anvende op-lysninger om myndighedens interne faglige vurderinger i endelig form tilat kende og forstå baggrunden for afgørelsen i den pågældende sag. Det ernaturligvis vigtigt, at parten – til brug for bl.a. overvejelser om klage –kender og forstår baggrunden for afgørelsen af vedkommendes sag, mendet er Justitsministeriets opfattelse, at den gældende ordning i forvaltnings-loven i tilstrækkeligt omfang varetager hensynet hertil.Der kan herved navnlig peges på forvaltningslovens regler om begrundel-se, hvoraf følger, at såfremt en afgørelse meddeles skriftligt, skal den væreledsaget af en begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22. Det bemærkes i denforbindelse, at den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan for-lange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsenfuldt ud giver den pågældende part medhold, jf. forvaltningslovens § 23.I begrundelsen for en afgørelse skal myndigheden ifølge forvaltningslo-vens § 24, stk. 1 – foruden en henvisning til de retsregler, i henhold tilhvilke afgørelsen er truffet – angive de hovedhensyn, der har været be-stemmende for skønsudøvelsen i det tilfælde, hvor afgørelsen beror på etadministrativt skøn. Efter forvaltningslovens § 24, stk. 2, skal begrundelsenendvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysningervedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig be-8

tydning for afgørelsen. Parten får således ved myndighedens begrundelseaf en afgørelse, hvor parten ikke er givet fuldt ud medhold, en redegørelsefor de hovedhensyn, der har været bestemmende for myndighedens vurde-ringer (skønsudøvelse). En begrundelse vil således have særlig betydningfor partens overvejelser om, hvorvidt afgørelsen skal påklages, jf. også be-tænkning nr. 657/1972 om begrundelse af forvaltningsafgørelser og admi-nistrativ rekurs m.v., side 31 ff. Reglerne om myndighedens pligt til at giveen fyldestgørende begrundelse, giver således efter Justitsministeriets opfat-telse parten den fornødne mulighed for at tage stilling til, om den pågæl-dende vil udnytte eventuelle klagemuligheder eller indbringe sagen fordomstolene.Der kan endvidere peges på, at en generel adgang til indsigt i interne fagli-ge vurderinger i endelig form i afgørelsessager vil kunne føre til en grund-læggende ændring af den måde, som behandlingen af afgørelsessager i denoffentlige forvaltning er tilrettelagt på.Det er således nærliggende at antage, at forvaltningsmyndighederne ogembedsværket vil lægge stor vægt på, at interne faglige vurderinger i ende-lig form, som eventuelt vil skulle udleveres som led i partsaktindsigt, erudformet på en måde, så de er egnet til at blive udleveret og efter omstæn-dighederne udbredt til en videre kreds. Med den nuværende beskyttelse ibåde forvaltningsloven og offentlighedsloven af interne faglige vurderingerer der imidlertid ikke grundlag for at antage, at de interne faglige vurderin-ger, som udarbejdes i dag, er udformet på en sådan måde, at de generelt seter egnede til udlevering. Dette gælder, selvom der måtte være tale om in-terne faglige vurderinger i endelig form.En konsekvens af at indføre en generel adgang til indsigt i interne fagligevurderinger i endelig form i afgørelsessager, vil derfor kunne være, at der iden offentlige forvaltning samlet set ville blive anvendt meget betydeligeressourcer på at udforme interne faglige vurderinger i endelig form, såledesat de ville være egnede til udlevering, f.eks. ved at vurderingen også varforståelige for personer uden den relevante faglige indsigt og således ikkegav anledning til tvivl hos bl.a. parten.En alternativ konsekvens kunne være, at der – for at undgå et sådant bety-deligt ressourceforbrug i den offentlige forvaltning – ville blive udarbejdetfærre eller mindre nuancerede, skriftlige interne faglige vurderinger.Det er Justitsministeriets opfattelse, at et sådant formindsket brug af skrift-lige interne faglige vurderinger ville være særdeles uhensigtsmæssigt. Det-te skyldes, at det i almindelighed styrker kvaliteten af de afgørelser, somforvaltningsmyndighederne træffer, at der udarbejdes skriftlige interne fag-lige vurderinger, og at disse er tilstrækkeligt nuancerede, herunder at der irelevant omfang redegøres for de usikkerheder og den tvivl, der kan væreforbundet med vurderingen.Justitsministeriet skal endelig også pege på, at en parts kendskab til internefaglige vurderinger i endelig form forud for, at der er truffet afgørelse i sa-gen, vil kunne give parten en forventning om, hvilken afgørelse myndighe-den agter at træffe. Indførelse af en mere generel adgang for parten til at fåaktindsigt i interne faglige vurderinger i endelig form ville derfor – lidtforenklet udtrykt – kunne indebære, at parten inden myndigheden har truf-fet og meddelt afgørelsen i sagen reelt får indsigt i afgørelsen. En sådan9

adgang ville efter ministeriets opfattelse være uhensigtsmæssig for den in-terne beslutningsproces i myndigheden.Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der ikke bør ind-sættes en bestemmelse i forvaltningsloven, som fastsætter en mere vidtgå-ende ret for parten til indsigt i interne faglige vurderinger i endelig formend den, der vil følge af den foreslåede bestemmelse § 14 b.Det bemærkes, at Justitsministeriet er opmærksom på, at enkelte af de om-talte forhold også taler imod den foreslåede § 14 b. Det er imidlertid efteren samlet vurdering ministeriets opfattelse, at med den foreslåede afgræns-ning af § 14 b vil de pågældende forhold formentlig gøre sig gældende medmindre styrke, og vil endvidere kunne siges at blive opvejet af de argumen-ter, som taler for den foreslåede ordning efter § 14 b.Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til, at en forvaltningsmyndighed vilvære forpligtet til i forbindelse med behandlingen af en anmodning ompartsaktindsigt at tage stilling til, om myndigheden efter meroffent-lighedsprincippet vil meddele indsigt i eventuelle interne faglige vurderin-ger, der måtte foreligge i endelig form, jf. nærværende forslag § 1, nr. 2(forslaget til forvaltningslovens § 10).”