Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (L 91):

”Er det korrekt, at forslaget afviger fra hovedprincippet ompartsaktindsigt i forvaltningsloven, når private selskaber skaltræffe afgørelser på vegne af kommuner, regioner eller stat? Ibekræftende fald, hvorfor?”

Svar:

Forvaltningsloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning, jf.lovens § 1, stk. 1. Organer, der er organiseret i selskabsform, henregnessom udgangspunkt ikke til den offentlige forvaltning, uanset om de træf-fer afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne. Forvalt-ningslovens anvendelsesområde kan imidlertid udvides til at omfatte vis-se selskaber m.v., jf. lovens § 1, stk. 2. Efter bestemmelsen kan ved-kommende minister efter forhandling med justitsministeren fastsætte reg-ler om, at loven helt eller delvis skal gælde for nærmere angivne selska-ber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den offent-lige forvaltning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virksom-hed overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler,eller i det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse tilat træffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne.Vedkommende minister kan herunder fastsætte nærmere regler om opbe-varing af dokumenter m.v. og om tavshedspligt.Lovforslaget viderefører den gældende ordning, hvorefter selskaber, in-stitutioner, foreninger m.v., der har fået tillagt beføjelse til at træffe afgø-relser på statens, en regions eller en kommunes vegne, ikke umiddelbarter omfattet af forvaltningsloven. Med forslaget til forvaltningslovens § 1,stk. 3, videreføres samtidig muligheden for, at vedkommende ministerefter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at for-valtningsloven helt eller delvis skal gælde for nærmere angivne selska-ber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den offent-lige forvaltning, og som ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjel-se til at træffe afgørelser på det offentliges vegne. Endvidere videreføresmuligheden for at udvide forvaltningslovens område til selskaber, institu-tioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den offentlige forvalt-ning, hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af stats-lige, regionale eller kommunale midler.

Om baggrunden for, at forvaltningsloven ikke – i lighed med forslaget tilen ny offentlighedslov (L 90) – er foreslået udvidet til umiddelbart at om-fatte selskaber, institutioner, foreninger m.v., der har fået tillagt beføjelsetil at træffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne,henvises til pkt. 3.3 i den kommenterede høringsoversigt vedrørende lov-forslaget. Endvidere henvises til pkt. 4.3.2.3 i lovforslagets almindeligebemærkninger, hvor der bl.a. er anført følgende:”Anvendelsesområdet for offentlighedslovens aktindsigtsregler foreslåsmed § 5, stk.1, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommis-sionens lovudkast) udvidet til også at gælde for selskaber, institutioner,personligt ejede virksomheder, foreninger m.v., i det omfang de ved eller ihenhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, enregions eller en kommunes vegne. Dette svarer til det område, som ved-kommende minister efter den gældende offentlighedslovs § 1, stk. 3, ellerforvaltningslovens § 1, stk. 2, ved bekendtgørelse kan udvide lovens an-vendelsesområde til, jf. pkt. 4.3.2.1 ovenfor.Baggrunden for denne bestemmelse i forslaget til offentlighedsloven (ogOffentlighedskommissions lovudkast) er, at offentlighedens interesse i at fåindsigt er forholdsvis stærk, når der er tale om selvejende institutioner m.v.oprettet på privatretligt grundlag, der er tillagt kompetence til at træffe af-gørelser, idet institutionen udøver virksomhed af en klar offentligretlig ka-rakter. I kraft af, at institutionen er tillagt afgørelseskompetence, kan dersiges at være etableret en stærk funktionel tilknytning til det offentlige, ogdet forekommer utilfredsstillende, hvis det – som efter den gældende ord-ning – skal bero på vedkommende ministers bestemmelse fra område tilområde, om en (privat) institution m.v., der er tillagt afgørelseskompeten-ce, skal være omfattet af offentlighedsloven. Der henvises herom til pkt.4.3.1.3 og pkt. 4.3.2 i bemærkningerne til forslaget til offentlighedsloven.Ved vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt en tilsvarende bestemmelsebør indføres i forvaltningsloven, kan der på den ene side peges på, at kom-petencen til med bindende virkning i forhold til den enkelte borger at træf-fe afgørelser om, hvad der konkret er eller skal være gældende ret (udstedeforvaltningsakter), udgør et af kerneområderne i den virksomhed, der i al-mindelighed udøves af den offentlige forvaltning. Der er således tale om envirksomhed, som forvaltningsloven som nævnt i pkt. 4.1.2 netop sigter påat regulere, jf. lovens § 2, stk. 1. Det kan anføres, at en parts behov for derettigheder og beføjelser, som gælder efter forvaltningsloven, i sager, hvorien forvaltningsmyndighed vil eller har truffet afgørelse, i samme omfanggør sig gældende, når en privat med bindende virkning vil eller har truffeten sådan afgørelse i forhold til den pågældende.Herudover kan der peges på hensynet til at bevare paralleliteten mellem of-fentlighedslovens og forvaltningslovens anvendelsesområde.Heroverfor står, at når afgørelsesvirksomhed er overdraget til private, mådet antages at hvile på en opfattelse af, at der er særlige fordele ved, atdenne virksomhed udøves af private. Der kan imidlertid opstå en risiko for,at en bestemmelse om, at forvaltningsloven finder anvendelse på den priva-te afgørelsesvirksomhed, vil kunne virke så byrdefuld for den private aktør,at det kan vise sig vanskeligt for forvaltningsmyndighederne at finde priva-3

te aktører, der vil påtage sig den pågældende opgave. Dette skyldes, at denprivate som noget nyt i forbindelse med udøvelsen af afgørelsesvirksom-heden i givet fald ville være forpligtet til at iagttage forvaltningslovens reg-ler om bl.a. vejledning, repræsentation, partshøring og begrundelse. Det måantages, at det – navnlig for mindre virksomheder – kan vise sig vanskeligtat tilrettelægge administrationen af opgaven, således at disse regler iagtta-ges.Herudover kan der peges på, at fordelen ved at lade private udføre opgaverfor det offentlige – herunder opgaver, der har karakter af afgørelsesvirk-somhed – vil kunne ligge i, at opgaverne udføres som et integreret led ivirksomhedens øvrige drift, og krav om, at virksomheden for så vidt angårafgørelsesvirksomheden skal være underlagt nye, særlige (offentligretlige)regler vil kunne udhule denne fordel. Hertil kommer, at de private, der vedeller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på detoffentliges vegne, må antages at have påtaget sig opgaven under en for-ventning om, at forvaltningsloven ikke gælder for den overtagne virksom-hed.Endvidere kan det anføres, at spørgsmålet om, hvorvidt den private underudøvelsen af afgørelsesvirksomheden skal iagttage forvaltningslovens reg-ler, bør bero på en konkret vurdering af bl.a. den afgørelsesvirksomhed,som den private udøver. Der kan således peges på, at der allerede i dag isærlovgivningen er fastsat regler om, at forvaltningsloven på enkelte (sær-lige) områder helt eller delvist skal finde anvendelse i forhold til privateaktørers afgørelsesvirksomhed. Der kan således bl.a. henvises til den socia-le retssikkerhedslovs § 43, stk. 2, der har udstrakt forvaltningsloven (og of-fentlighedsloven) til at gælde, når en myndighed overlader opgaver efterden sociale lovgivning til »andre end offentlige myndigheder«. For andreeksempler på særlige tilfælde, hvor forvaltningsloven er udstrukket til atgælde for private henvises til betænkningens side 259 f.På den anførte baggrund finder Justitsministeriet ikke, at forvaltningslovenbør udtrækkes til at gælde for selskaber, institutioner, personligt ejede virk-somheder, foreninger m.v., i det omfang de ved eller i henhold til lov harfået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions eller enkommunes vegne. Justitsministeriet foreslår dog den hidtidige bestemmel-se i forvaltningslovens § 1, stk. 2, videreført, således at vedkommende mi-nister – efter forhandling med justitsministeren – kan fastsætte regler om,at forvaltningsloven helt eller delvis skal gælde for nærmere angivne sel-skaber, institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnes til den of-fentlige forvaltning, i det omfang institutionen m.v. ved eller i henhold tillov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens, en regions el-ler en kommunes vegne.Der kan desuden henvises til, at de pågældende selskaber, institutionerm.v. vil være omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt efter § 5,stk. 1, i forslaget til offentlighedsloven (og § 5 i Offentlighedskommissio-nens lovudkast). Efter denne bestemmelse gælder offentlighedslovens reg-ler om aktindsigt for selskaber, institutioner m.v., i det omfang de ved elleri henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens,en regions eller en kommunes vegne. Det anførte indebærer, at vedkom-mende part vil kunne søge om aktindsigt i sin afgørelsessag efter reglerneom egenacces i offentlighedsloven, jf. § 8 i forslaget til offentlighedsloven(og Offentlighedskommissionens lovudkast). Denne bestemmelse har tilformål at sikre, at en person kan få indsigt i oplysninger vedrørende den4