Spørgsmål nr. 39 fra Folketingets Boligudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af

fast ejendom m.v., lov om omsætning af fast ejendom og lov om au-

torisation af elinstallatører m.v. (Revision af huseftersynsordningen

m.v.)(L 89):

”Hvordan vurderer ministeren en sag i henhold til gældendedansk lov, som den i Norge, hvor der den 20. oktober 2008blev afsagt dom vedrørende salg af en bolig med forhøjet ra-donindhold, hvor køber efter købet blev klar over, at sælgerikke havde informeret om, at der år forinden var blevet fore-taget radonmåling, der viste forhøjet radonkoncentration på491 Bq/m3, det vil sige næsten fem gange så meget, som derer tilladt i Danmark, og Lagmannsretten konkluderede, atdenne manglende information udgjorde et så væsentligt afta-lebrud, at sælgeren havde misligholdt sin oplysningspligt, ogat køberen havde grundlag for at hæve købsaftalen?”

Svar:

Det er ikke lovreguleret, hvornår der foreligger en mangel ved en fastejendom. Købeloven gælder således ikke for køb af fast ejendom, jf. kø-belovens § 1 a, stk. 1. En række af købelovens regler må imidlertid anta-ges at være udtryk for almindelige køberetlige grundsætninger, og købe-lovens principper anvendes i vidt omfang ved køb og salg af fast ejen-dom.Købelovens §§ 75 a-76 indeholder en mangelsdefinition. Bestemmelser-ne gælder kun i forbrugerkøb, jf. købelovens § 1 a, stk. 1, men kan somudtryk for almindelige køberetlige grundsætninger yde en vis vejledningmed hensyn til, hvornår der foreligger en mangel ved en fast ejendom.Der har i den juridiske litteratur været megen diskussion om den præcisedefinition af mangelsbegrebet i relation til fast ejendom. Der må i almin-delighed siges at foreligge en mangel, hvis en garanti svigter, eller hvisejendommen ikke svarer til køberens relevante individuelle eller generel-le forudsætninger.Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger en mangel. Ved af-gørelsen af, om der foreligger en mangel ved en fast ejendom, lægges derefter retspraksis vægt på forhold som ejendommens alder, beliggenhedog bygningsmåde samt købsaftalens konkrete indhold, herunder prisenog omstændighederne ved aftalens indgåelse.2

Der ikke ses ikke at foreligge trykt retspraksis, hvorved domstolene hartaget stilling til, om en sælgers undladelse af at oplyse køber om, at sæl-ger har fået foretaget en radonmåling i boligen, og at den omhandledemåling har vist en høj radonkoncentration, udgør en retlig relevant man-gel.Om manglende radonværn udgør en retlig relevant mangel, fremgår føl-gende af betænkning nr. 1520/2010 om huseftersynsordningen, jf. be-tænkningens side 230:”Der blev for første gang i 1998 introduceret et krav i byg-ningsreglementet om radonsikring af nybyggeri. Det må påden baggrund antages, at manglende radonsikring af bygnin-ger opført før 1998 ikke vil udgøre en retlig relevant mangel,medmindre der i købsaftalen er konkrete holdepunkter for detmodsatte, hvorimod manglende radonsikring af bygningeropført efter 1998 efter omstændighederne vil kunne udgøreen retlig relevant mangel. Med den af Erhvervs- og Bygge-styrelsen annoncerede introduktion i 2010 af et (yderligere)krav om, at radonindholdet i nybyggeri ikke må overstige 100Bq/m3, må det endvidere antages, at en konstatering af, atdenne grænse er overskredet, efter omstændighederne ogsåvil kunne udgøre en retlig relevant mangel ved ejendommeopført efter kravets indførelse, idet en eventuel foretaget ra-donsikring har været utilstrækkelig.”