Det næste punkt på dagsordenen er:

34) 1. behandling af lovforslag nr. L 89:

Forslag til lov om ændring af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., lov om omsætning af fast ejendom og lov om autorisation af elinstallatører m.v. (Revision af huseftersynsordningen m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 02.12.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Peter Madsen som ordfører for Venstre.

I 2006 nedsatte Justitsministeriet et udvalg, der fik til opgave at foretage et servicetjek af den nuværende huseftersynsordning, som har eksisteret i ca. 15 år. I udvalget har alle interessenter på området deltaget og haft mulighed for at bidrage til den nye betænkning, der danner grundlag for det lovforslag, som vi skal behandle i dag.

Selv om den gældende huseftersynsordning overordnet har været en succes, er der områder, der trænger til en ajourføring, ligesom der i tidens løb er dukket nye behov op, som bør medtages under ordningen. Helt generelt kan man sige, at den nye ordning giver køberne et meget bedre beslutningsgrundlag, da langt flere oplysninger om ejendommen og dens mulige skavanker gøres tilgængelige for køber, inden huset købes.

Lovforslaget indebærer for det første en væsentlig udbygning af tilstandsrapporten. Fremover skal den nemlig også indeholde oplysninger om f.eks. husets fugtniveau og den forventede restlevetid for bygningens tag, ligesom en særskilt elinstallationsrapport skal sikre, at køber får kendskab til elinstallationernes funktion og lovlighed. Samtidig foreslås det, at tilstandsrapportens karaktersystem ændres, så det giver et overblik over, hvor dyr en eventuel skade vil være at udbedre, og at køber ud over selve rapporten får en hustypebeskrivelse, der oplyser, hvad man skal være særlig opmærksom på i relation til et hus af den type.

Ejerskifteforsikringen undergår også en række ændringer, der først og fremmest sikrer køber en bedre forsikringsdækning og samtidig gør det mere tydeligt, hvilke forhold der er dækket. Bl.a. kommer forsikringen til at omfatte en el- og vvs-dækning, en fugtskadedækning, dækning af forøgede byggeudgifter og udgifter til teknisk bistand og til genhusning. Samtidig vil ejerskifteforsikringen med den nye ordning dække allerede fra tilstandsrapportens udarbejdelse i stedet for som nu, hvor forsikringen først løber fra købers overtagelse af ejendommen. Derudover forlænges forsikringens løbetid fra 5 til 10 år.

I forslaget har regeringen valgt at bevare de nugældende regler om beskikkede byggesagkyndige. Dermed fastholdes reglerne om, at ejendomsmæglere ikke må anvise en byggesagkyndig til sælger, men det kan derimod forsikringsselskaberne. Disse har en naturlig interesse i, at rapporterne er dækkende og korrekte, da tilstandsrapporten danner grundlag for ejerskifteforsikringen.

Det har hele tiden været et afgørende hensyn i udarbejdelsen af den nye huseftersynsordning, at den ikke blev så omkostningsfuld, at køber og sælger fremover eventuelt ville fravælge den, og det er vores opfattelse, at selv om de nye tiltag vil fordyre ordningen, er der stadig en rimelig balance mellem de udvidede fordele, parterne opnår, og den lidt højere pris.

Jeg mener, at vi med denne nye huseftersynslov får indført en bedre ordning til gavn for både køber og sælger. Med udvidelsen af tilstandsrapporten vil køber fremover stå med et klarere billede af ejendommen, og samtidig vil ejerskifteforsikringen dække bredere og allerede fra det tidspunkt, hvor tilstandsrapporten udarbejdes. Det giver samlet set en langt bedre beskyttelse af forbrugeren, og Venstre kan derfor i det hele støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Socialdemokraterne indførte huseftersynsordningen med tilstandsrapporter og ejerskifteforsikringer tilbage i 1996. Ordningen er en stor succes. Ca. 95 af ejendomshandler til beboelse dækkes ind ved den her frivillige ordning. Sådan skal det blive ved med at være: frivilligt og alligevel med en stor tilslutning og gerne større tilslutning, så alle huskøbere og hussælgere kan få glæde af ordningen.

Det er en vigtig ordning, som skal sikre, at huskøbere, når de foretager den vel nok største privatøkonomiske investering i tilværelsen, nemlig køb af fast ejendom, kan vide sig på sikker grund. Derfor er det vigtigt, at Folketinget løbende sikrer, at huseftersynsordningen lever op til det, huskøbere og hussælgere har behov for. Det er det, vi gør med nærværende lovforslag.

Processen frem til det her lovforslag har bestået i 4 års udvalgsarbejde, og i sommer kom der så en betænkning. Vi har været til teknisk gennemgang hos ministeren, og jeg vil sige, at det er et godt og flot arbejde, der ligger forud for loven, og det er godt, at vi er kommet i gang med den konstruktive proces med teknisk gennemgang forud for det her lovforslag.

Jeg kan med det samme sige, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget og vil gå aktivt ind i udvalgsarbejdet. Der er nemlig nogle enkelte elementer, som er udeladt, desværre, og der er nogle enkelte elementer, som måske går lidt for vidt. Derfor er det mit håb, at alle partier i udvalgsarbejdet vil være aktive medspillere i de snusfornuftige forslag, der vil blive lagt frem.

Når vi lovgiver om huseftersynsordningen, er der flere aspekter, vi skal huske på. Vi skal huske, at det er en god ordning, og vi skal indrette den, så den oplyser om det væsentligste, nemlig hvilken stand huset er i, hvilke udgifter der forventeligt vil komme med årene, og hvordan huset vil påvirke beboernes sundhedstilstand.

Vi bør sikre, at ordningen har et indhold, som ikke fordyrer selve ordningen, for hvis den bliver for dyr, er der færre, der vil tegne en forsikring og få lavet en tilstandsrapport. Og det duer jo ikke.

Vi bør også sikre, at der er langt, langt færre fejl i tilstandsrapporterne. Det tror jeg vi bl.a. kan sikre ved bedre uddannelse og oplæring af dem, der udarbejder rapporterne, men også ved, at vi sikrer en større uvildighed, når rapporterne bliver udarbejdet.

Endelig skal vi sikre, at køberne har mulighed for at forstå, hvad der står i rapporterne, der jo somme tider godt kan være fagsprog, for de skal også have mulighed for at forstå, hvad ejerskifteforsikringen dækker.

Hvordan lever det her lovforslag så op til de ting, jeg har nævnt her? Jo, det er rigtig flot, at ordningen udvides til at omfatte elinstallationer, vvs-installationer og oplysning om fugtniveau samt særskilt oplysning om de skader i ejendommen, som det vil være dyrt at udbedre. Det er alt sammen godt, for så får man som huskøber en bedre indsigt i, hvad det er for et hus, man køber.

Med hensyn til skimmelsvamp, som vi jo har diskuteret meget her i Folketinget, er der da nogle skridt i den rigtige retning. Men jeg vil sige, at man desværre ikke går skridtet fuldt ud, for skimmelsvamp bliver kun dækket som en følgeskade og ikke som en primær skade, og det er kun i beboelsesrum, skimmelsvamp bliver dækket. Vi ved jo, at skimmelsvamp er et stigende problem, fordi vi i den gode energisags tjeneste isolerer og tætter vores huse mere og mere. På den måde opstår der mere fugt i husene, og det giver gode vækstvilkår for skimmelsvamp.

Socialdemokraterne støtter det fugtforslag, der ligger, men vi så gerne, at skimmelsvamp også blev dækket som en primær skade.

For at få tjekket, om skimmelsvamp er et alvorligt problem, synes vi også, at man skal have mulighed for at gennemføre det, der hedder destruktive indgreb for at finde kilden til skimmelsvamp. Vi vil også gerne have, at skimmelsvamp bliver dækket i rum, der ikke kun er beboelsesrum, for skimmelsvampen kan jo vandre.

Der er noget, der umiddelbart lyder positivt, nemlig at forsikringen udvides fra at gælde i 5 år til at gælde i 10 år. Jeg tror desværre, at det er lige lovlig svært for de folk, der opdager en skade efter 5 år, at bevise, at det var en skade, der var der, da de købte huset. Så jeg tror ikke, at det nødvendigvis er en fornuftig vej at gå.

Genhusningen udvides fra 6 til 12 måneder. Det er positivt, men i nogle tilfælde er der faktisk behov for mere end 12 måneder. Det bør vi også se på.

Det er positivt, at ejerskifteforsikringen kommer til at gælde fra det tidspunkt, hvor tilstandsrapporten bliver udfærdiget, det er ganske godt, og det er godt, at tilstandsrapporten suppleres med hustypebeskrivelse, afskrivningstabeller og et anslag over tagets restlevetid.

Hvor længe skal en tilstandsrapport være gyldig? Der lægges op til, at den skal være gyldig i 6 måneder, men jeg synes, vi skal se på, hvordan liggetiderne er på boligmarkedet. De er langt længere, det ved alle, og derfor synes jeg også, at vi skal imødekomme hussælgere, sådan at de ikke skal have lavet en ny tilstandsrapport hele tiden. Så lidt længere end 6 måneder kunne den godt gælde.

Jeg synes desværre ikke, at der lægges nok op til at styrke uvildigheden i ordningen. Det må vi se på i udvalgsarbejdet, for vi skal sørge for, at vi får nogle mere retvisende rapporter. I dag er det sådan, at kun 27 pct. af rapporterne er retvisende, og det tal er alt, alt for lavt.

Jeg har nævnt skimmelsvamp, men der er også noget, der er udeladt omkring radon. Jeg vil lægge op til, at vi i udvalgsarbejdet afholder en minihøring, hvor vi får sagkundskaben til at opdatere os på radon og på, hvordan vi kan afhjælpe radon – også i forbindelse med hussalg.

Det er min indstilling, at Socialdemokraterne støtter forslaget, men lægger op til, at vi går sagligt til værks i forhold til de ting, som er udeladt i forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Anita Knakkergaard som ordfører for Dansk Folkeparti.

Lovforslaget er en revision af hus- og eftersynsordningen, der trådte i kraft den 1. januar 1996. Formålet var at begrænse problemerne med mangler ved fast ejendom til gavn for både købere og sælgere.

Sælger kan som udgangspunkt undgå at hæfte for fysiske mangler ved bygningen ved at fremlægge en tilstandsrapport og et ejerskifteforsikringstilbud samt tilbyde at betale halvdelen af præmien på den tilbudte forsikring.

Køber får en viden om bygningens fysiske tilstand samt oplysning om, hvilken pris det er muligt at forsikre sig for mod den tilbageværende risiko for skjulte mangler.

Alt i alt mener vi i Dansk Folkeparti, at der har været tale om en god og frivillig forbrugerbeskyttelsesordning.

Med den nye revision foreslås med lovforslaget, at købere ud over tilstandsrapporten nu også modtager en elinstallationsrapport, der omhandler funktionsdygtigheden og lovligheden af elinstallationerne i bygningerne. Elinstallationsrapporten skal være udarbejdet af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, og det fremgår, at prisen for denne forventes at være omkring 1.500 kr.

Der foreslås endvidere en vvs-dækning, der omfatter varme-, ventilations- og sanitetsinstallationer i og under bygningen samt til ydersiden af bygningens fundament – den omfatter derfor ikke kloakker uden for det tidligere omtalte. Den nye foreslåede vvs-dækning skal i modsætning til eldækningen ikke kombineres med nye undersøgelser foretaget af den bygningssagkyndige eller en autoriseret vvs-installatør. Sælger kan nøjes med i sælgeroplysningsskemaet at besvare et nyt spørgsmål om varme- og ventilations og sanitetsinstallationerne.

Desuden drejer det sig om en særlig fugtskadedækning, hvorefter fugt i godkendte beboelsesrum dækkes som primærskade, mens skimmelsvamp dækkes som en følgeskade af en dækningsberettiget fugtskade. Det vil være den bygningssagkyndige, som står for tilstandsrapporten, der også skal stå for fugtmålingen. Fugtniveau skal angives og karaktergives i tilstandsrapporten. I Dansk Folkeparti mener vi, at fugtskadedækning bør træde i kraft den 1. januar 2012 ligesom den anden del af forsikringen.

Der foreslås også en dækning af rimelige og nødvendige udgifter til teknisk bistand i forbindelse med en dækningsberettiget skade samt udgifter til genhusning i op til 12 måneder, hvor udbedringer af en skade gør huset ubeboeligt. Der skal indføres anvendelse af bindende afskrivningstabeller, for så vidt angår udvalgte bygningsdele.

Angivelse af restlevetid for bygningens tag skal også med. Og karaktersystemet forbliver, som det er i dag, men foreslås udbygget med angivelse af dyre skader, som det vil koste mere end 50.000 kr. at udbedre.

Dansk Folkeparti mener ikke umiddelbart, at det vil være en god idé med angivelse af dyre skader over 50.000 kr. Mange håndværkere er uenige om priserne på et arbejde, når der indhentes tilbud, og tit kan arbejdet udføres på en anden måde end den måde, det oprindelig var udført på. Det kan en bygningssagkyndig jo ikke afgøre. Har man f.eks. et kobbertag eller et skiffertag, er det jo altså ikke sjovt, at den bygningssagkyndige vurderer det til at koste 300.000-400.000 kr., hvor man kan nøjes med måske et paptag, der vil være lige så pænt at lægge på bygningen, og som kommer til at koste under 50.000 kr.

Der skal sammen med tilstandsrapporten udleveres en hustypebeskrivelse, som indeholder en generel beskrivelse af den pågældende hustype. Der foreslås endvidere, at forsikringstiden forlænges til 10 år. I Dansk Folkeparti mener vi, at det fortsat skal være muligt at tegne forsikringer for minimum 5 år og med en forlængelse til 10 år. Vi er bange for, at mange købere ikke ønsker at tegne forsikringen, da forsikringen bliver alt for dyr. Det kan jo ikke være hensigten med den revision, vi foretager nu.

Desuden er der nye regler for selvrisiko, hvilket vi også ønsker at få uddybet under udvalgsbehandlingen. Efter de gældende regler må den samlede selvrisiko, uanset en eventuel selvrisiko for skade, ikke overstige 47.000 kr. i forsikringstiden. Men med det nye forslag indføres en såkaldt bagatelgrænse, hvorefter skader under 5.000 kr. ikke registreres af selskaberne. Der indføres en selvrisiko for skade på 5.000 kr., dog således, at den samlede selvrisiko ikke må overstige 50.000 kr. i forsikringstiden. I Dansk Folkeparti mener vi, at bagatelgrænsen er sat for højt, og at skader bør registreres. Af det nye tiltag fremgår, at ejerskifteforsikringen vil stige op til 50 pct.

Vi er som sagt positive, og samtidig vil jeg også sige, at vi egentlig har det, som Socialdemokraterne har det med hensyn til tilstandsrapportens løbetid. Der mener jeg, at vi skal gå ind og lave noget nyt, sådan at den kommer til at gælde, men at man eventuelt skal have en tilstandsrapport – hvis man vil købe, skal der være en ny tilstandsrapport.

Så vi er positive over for nogle af tiltagene i forslaget, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen, hvor vi vil stille yderligere spørgsmål. Vi skal også passe på, at den ikke bliver for dyr.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er SF's ordfører, hr. Peter Westermann.

Der laves hvert år over 60.000 tilstandsrapporter, og 95 pct. af alle hushandler sker med en tilstandsrapport. Det er altså mange mennesker, der årligt er i berøring med huseftersynsordningen.

Det lovforslag, vi behandler i dag, gennemfører en længe ventet revision af huseftersynsordningen. Som der står i bemærkningerne til lovforslaget, tyder erfaringer med ordningen på, at den ikke fuldt ud imødekommer de forventninger, forbrugerne har til ordningen i dag. Det er jo en væsentlig erkendelse at gøre sig forud for et grundigt eftersyn af ordningen.

Til grund for dette eftersyn ligger en tyk betænkning, der har været flere år undervejs. Betænkningen giver mange gode forslag, der er blevet fulgt op i lovforslaget. Det gælder udvidelsen af huseftersynet til nu også eksempelvis at rumme eftersyn for fugtskader, elinstallationer og vvs-forhold. Det giver køber et bedre indblik i sin investering; den største investering, de fleste husejere nogen sinde foretager sig. Derfor er denne udvidelse god.

Man kunne også have inddraget flere elementer i huseftersynsordningen, f.eks. et gennemsyn af grundens kloakforhold, men dette ville gøre ordningen omtrent dobbelt så dyr og dermed stride imod hensynet til, at huseftersynsordningen også i fremtiden gerne skal benyttes i videst muligt omfang.

Yderligere positive ændringer, jeg vil nævne, er, at tilstandsrapporten suppleres med en hustypebeskrivelse, afskrivningstabeller for udvalgte bygningsdele samt oplysning om tagets forventede levetid.

Der lægges også op til udvidelser af ejerskifteforsikringen som eksempelvis, at dækningen af genhusning udvides fra 6 til 12 måneder, og at ejerskifteforsikringen skal gælde, fra tilstandsrapporten er lavet, og ikke først fra at huset overtages. Det sidste lukker på fin vis det hul, der hidtil har været her.

Samlet set tager SF positivt imod de foreslåede ændringer i forhold til selve ejerskifteforsikringen, idet vi noterer os, at det ikke vil medføre præmieforhøjelser, der overstiger 50 pct. af det nuværende niveau.

Men desværre er der også væsentlige skader, der ikke er noteret ved eftersynet af huseftersynsordningen, og jeg vil kalde den første for en K3-skade, idet den kan medføre alvorlige konsekvenser for andre elementer i ordningen. Denne væsentlige mangel ved forslaget er, at der ikke lægges op til at styrke uvildigheden i ordningen. Jeg og SF har tidligere foreslået at styrke uvildigheden og dermed troværdigheden af tilstandsrapporterne. Det kunne gøres ved at sikre, at mæglerbranchen ikke kan udvælge eller lægge pres på den bygningssagkyndige, der skal lave tilstandsrapporten. Sådan hører vi, at forholdene er udeomkring. Skandaler har fundet vej til pressen, hvor det er påvist, at en mæglerkæde har indgået aftale med sit tilknyttede forsikringsselskab om at pålægge et gebyr på 20 pct. af ejerskifteforsikringen, hvis en hussælger benytter andre bygningssagkyndige end dem, mæglerkæden har indgået aftale med. Hos en anden mæglerkæde har vi set, at en mægler har truet en bygningssagkyndig med at ville fortælle hussælgere, at hvis de bruger vedkommende bygningssagkyndige, vil det være umuligt at sælge huset. Det er en direkte trussel på den bygningssagkyndiges levebrød, fordi han har været for grundig.

Sager som disse rejser tvivl om den bygningssagkyndiges uvildighed. Er man uvildig, hvis man har indgået en samarbejdsaftale med et mæglerfirma, der har en klar interesse i, at tilstandsrapporten fremstiller huset så skånsomt som muligt? Denne tvivl er stik imod det ønske, Bendt Bendtsen, den tidligere konservative økonomi- og erhvervsminister – hvis nogen skulle have glemt ham – udtrykte om at kappe navlestrengen mellem mæglerne og de bygningssagkyndige. Det førte til en nyordning i 2006, hvorigennem mæglerne nu skal gå igennem forsikringsselskabet for at bestille en bygningssagkyndig. Men dermed slog man blot en knude på navlestrengen, man fik ikke klippet den, hvad senere erfaringer også har dokumenteret. Nu må arbejdet gøres færdigt. Vi må sikre, at mellemmændene i mæglerbranchen skæres ud af systemet, og det kan kun gøres gennem en ordning som den, som f.eks. Danske BOLIGadvokater har foreslået, og som SF støtter. I en sådan ordning kunne man forestille sig, at sælgeren, der skal bruge en tilstandsrapport, skal kontakte Erhvervs- og Byggestyrelsen, som så kan udvælge den bygningssagkyndige efter en geografisk fordeling eller et rotationsprincip.

Over for en sådan ordning er der nogle, der anfører, at den er uønsket, fordi den tilsidesætter konkurrencen på pris og kvalitet blandt de bygningssagkyndige. Men hertil vil jeg svare med spørgsmålet: hvilken priskonkurrence? Der er fastsat et prisloft på tilstandsrapporter, og desuden vil lavere priser kun være i sælgers interesse, da det er sælger, der betaler.

Og hvilken kvalitet? Kvaliteten af rapporterne er bekymrende lav. Kun 26 pct. af tilstandsrapporterne er retvisende, mens 23 pct. er groft fejlagtige. Det viser en troværdig stikprøve.

Og hvilken konkurrence? Det nuværende system er kvælende for de mindre virksomheder med bygningssagkyndige, der gerne vil lave huseftersyn, men ikke får nogen opgaver på grund af konkurrenceforvridende aftaler som den, jeg lige har nævnt.

Den nyeste statistik fra Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne viser, at der er 100 beskikkede bygningssagkyndige, der ikke har haft en eneste opgave i 2010, mens der er 12, der har haft over 400.

Det nuværende system betyder, at køberne risikerer at ende med en tilstandsrapport, de ikke kan stole på. De kan derfor risikere at skulle betale mange hundrede tusind kroner tilbage, hvis taget skal skiftes eller soklen skal repareres.

Samtidig stiller SF sig kritisk over for, at den bygningssagkyndige skal angive, om en skade er dyr eller ej, altså om den koster over 50.000 kr. at udbedre. Det risikerer at blive misvisende og risikerer at stille køberen dårligere over for forsikringsselskabet og risikerer at fordyre tilstandsrapporten. Af de samme årsager er Forbrugerrådet imod forslaget.

Endelig skal SF bemærke, at skimmelsvamp og radon ikke bliver direkte inkluderet i tilstandsrapporten og skadesbegrebet. Der ligger ikke nogen løsninger lige for, så derfor forestiller vi os, at disse drøftelser efter 5 år kan tages i forbindelse med den evaluering af ordningen, vi lægger op til.

Men endnu et forhold, der fortjener at blive fulgt op på ved den her evaluering, er energimærkningsordningen, som jo er en søsterordning til tilstandsrapporterne og huseftersynsordningen. Der bliver muligvis lavet dobbeltarbejde i forbindelse med disse to ordninger. Samtidig lider energimærkerne af betydelige skavanker, betydelig større end i tilstandsrapporterne, og derfor er det vigtigt at følge op og se, om vi kan gøre det klogere.

Opsummerende vil jeg oplyse, at SF støtter det samlede lovforslag, der som nævnt indeholder en række forbedringer i forhold til tilstandsrapportens og ejerskifteforsikringens dækningsområder, men der er stadig skader, der skal udbedres, for at huseftersynsordningen kan blive lige så stor en kvalitativ succes for forbrugerne, som den er blevet det kvantitativt.

SF finder det godt, at mange bruger ordningen, men ville finde det bedre, om de mange brugte en god ordning.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den konservative ordfører, hr. Daniel Rugholm.

Huseftersynsordningen er en succes, men efter 15 år trænger den til en revision, og det er det, vi tager fat på i dag. Der er ingen tvivl om, at huseftersynsordningen er en vigtig ordning og er til stor hjælp for mange borgere i forbindelse med huskøb. Men den kan blive endnu bedre, og derfor dette lovforslag.

Vi har gjort os nogle erfaringer, som ligger til grund for en revidering af ordningen. Først og fremmest indeholder denne revidering, at personer, der ønsker at købe en bolig, nu får langt flere oplysninger om den bolig, de påtænker at købe. Et nyt tiltag er elinstallationsrapporten – en rapport, der skal beskrive elinstallationernes tilstand, altså om de er installeret korrekt og lovligt. Der er også lagt op til en særlig fugtskadedækning, som betyder, at der skal foretages målinger af niveauet af fugt, hvorefter dette anføres og gives en karakter i tilstandsrapporten.

Ligeledes foretages der ændringer af ejerskifteforsikringen i forhold til vilkår og dækningsomfang. I bund og grund kan borgerne også her se frem til en forbedring: en endnu bedre forsikringsdækning og mere klarhed om, hvad der dækkes, og hvad der ikke dækkes af forsikringen. Endvidere ændres der på forsikringens dækningsperiode, så den nu dækker i minimum 10 år fra overtagelsen af huset, hvor det op til nu har været i minimum 5 år. Forsikringen vil også med den nye ordning dække allerede fra den dag, tilstandsrapporten er blevet udarbejdet.

Hos De Konservative finder vi det tilfredsstillende, at borgere, der ønsker at købe et hus, nu får endnu flere og endnu mere konkrete informationer om huset, inden de indgår en handel, ligesom de også får en bedre forsikringsdækning og større klarhed om dækningen i ejerskifteforsikringen. Jeg ser frem til et grundigt og konstruktivt udvalgsarbejde og ser frem til at kigge nærmere på nogle af de ting, som også er blevet fremført på talerstolen i dag.

Det Konservative Folkeparti støtter derfor dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, og det er hr. Jørgen Poulsen.

Det så jeg ikke. Jeg tror, vi laver en hurtig rokade som i et skakspil. Peter Westermann har et kort spørgsmål til hr. Daniel Rugholm. Værsgo.

Er der trykket nede i hjørnet? Så kommer den om et øjeblik.

Jeg beklager ulejligheden, jeg fik måske trykket lidt for sent eller lidt forkert.

Jeg kunne godt tænke mig ganske kort at høre den konservative ordfører, om den konservative ordfører deler sin tidligere partiformands opfattelse af, at der er behov for, at vi får kappet navlestrengen mellem mæglerne og de bygningssagkyndige, som han formulerede det, og om man finder, at den nuværende ordning i tilstrækkelig grad sikrer, at de bygningssagkyndige ikke bliver pålagt pres fra ejendomsmæglere.

Så er det ordføreren.

Jeg er også bekendt med de tilfælde, som hr. Peter Westermann fremfører i sin tale, og det er selvfølgelig uheldigt, når det forekommer. Derfor skal vi også, som vi har gjort indtil nu, fortsætte med at retsforfølge der, hvor det er nødvendigt at foretage de indgreb, som skal foretages. Men at gå ind at ændre en hel masse på det tror jeg ikke der er nogen grund til på nuværende tidspunkt.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Peter Westermann.

Vi er selvfølgelig enige i, at det er nødvendigt at gå ind at retsforfølge der, hvor loven er blevet brudt, som det er sket i det ene tilfælde. Men problemet ligger jo i det strukturelle i den her ordning, nemlig at den desværre ikke har imødegået de forkerte strukturer, der ligger i, at en ejendomsmægler har en interesse i en meget skånsom tilstandsrapport og altså stadig væk har en mulighed for at påvirke den bygningssagkyndige, enten ved at gå igennem et forsikringsselskab, som vi så det i den første sag, jeg refererede, hvor man lavede aftale med forsikringsselskabet om, hvilken bygningssagkyndig man skal bruge, eller ved at rådgive hussælgeren om, hvem man skal vælge.

Så kunne vi ikke i udvalgsbehandlingen videre hen se nærmere på at lave en eller anden form for nyordning – en hjemmeside måske bare, hvor man oplister de bygningssagkyndige, så sælgeren selv kan vælge uden om ejendomsmægleren?

Så er det ordføreren.

Vi kan se nærmere på hvad som helst. Det er vi altid positive over for i Det Konservative Folkeparti. Vi er ikke konservative på den negative måde, men vil altid gerne kigge på gode argumenter. Så det vil jeg gerne love ordføreren vi vil kigge på i udvalgsarbejdet.

Så var der ikke flere korte bemærkninger. Så laver vi rokaden igen, og det er hr. Jørgen Poulsen som ordfører for De Radikale.

Tak. Hele tanken bag det her lovforslag er jo at øge sikkerheden for både køber og sælger i forbindelse med salg af fast ejendom, og der ligger helt givet en række forbedringer i det her forslag, som vi er meget, meget positive over for i Det Radikale Venstre. Så hører jeg, at der er ideer til at gøre forslaget endnu bedre under udvalgsarbejdet, og det vil vi også gerne medvirke til. Det kan være meget fornuftigt at se på også de forslag, der er kommet fra Forbrugerrådet. Specielt synes jeg, det er en god idé, om vi kan få evalueret den her ordning efter 5 år.

Jeg kunne også godt tænke mig, at man så lidt nærmere på de muligheder – det her med stikledninger og kloakker – som jeg forstår udvalget, som har siddet og arbejdet med det her, har valgt fra. Jeg kan godt forstå argumentet om, at det vil gøre tilstandsrapporten uforholdsmæssig dyr, men jeg synes alligevel, det fortjener en ekstra gennemgang, for det kunne jo være, at man kunne sætte det i et system, hvor det ikke behøvede at blive så dyrt, som det er i dag.

Så hedder det, at ordningen med de nuværende huseftersyn overordnet set har været meget succesfuld. Det har den da sikkert, men det er også en sandhed, at den jo ikke er oplevet sådan af alle. Det er jo sådan, at mange mennesker har meget stor mistillid til kvaliteten af rapporten og til, at rapporten viser de faktiske forhold. Nogle har så peget på, at årsagen til den mistillid er, at der er alt for mange interesser i spil her: Det er mæglere, det er forsikringsselskaber, det er mellemhandlere, og det er sælgere.

For Det Radikale Venstre er det helt afgørende, at vi får denne tillid repareret, at vi får den tilbage, således at staten garanterer kvaliteten af de her rapporter, som udføres, og således at vi sikrer, at arbejdet bliver udført af sagkyndige, hvis faglige ekspertise og uafhængighed ikke kan drages i tvivl. Kan vi opnå det, er vi meget positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Så går vi til den sidste ordfører, og det er hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Vi er som de øvrige partier positive over for de ændringer, der er fremlagt i lovforslaget, som vi i udgangspunktet støtter.

Der er fremlagt forskellige forbedringsforslag, bl.a. fra Forbrugerrådet, om større sikkerhed for, at skimmelsvamp altid dækkes, også uden for beboelsesområdet.

Der er spørgsmålet om, hvordan skadesbetegnelserne skal indrettes. Jeg indrømmer, at da jeg selv fik sådan en rapport, gik der nogen tid, inden jeg helt fangede, hvad det var, der lå bag K0, K1 og K2. Det kunne et mindre studiearbejde så hjælpe på, men jeg synes godt, man kunne lette forståeligheden i rapporterne ved at overveje, om man kunne beskrive skaderne mere enkelt og klart.

Så er der foreslået, at genhusning skal vare i 2 år, hvis der er brug for det, og ikke indskrænkes til 1 år, og det lyder også fornuftigt.

Så er der den problemstilling, som vi jo også kender fra medierne, og som andre har været inde på: Hvordan sikrer vi, at sælger, forsikringsselskab og mægler ikke kan påvirke de byggesagkyndige til at lave for pæn en rapport? Jeg synes, det er en helt grundlæggende problemstilling, så kan vi gøre noget for at forbedre det forhold i udvalgsarbejdet, er vi bestemt også med på det.

Altså, kort sagt: Vi synes, det er et udmærket forslag, men det kan forbedres.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.

Så vil jeg gerne sige tak til ordførerne for en, synes jeg, meget positiv modtagelse af lovforslaget, for det var det jo sådan set hele vejen igennem. Der var selvfølgelig bemærkninger og spørgsmål, og jeg tror, vi får behov for et grundigt udvalgsarbejde, hvor vi kan få afklaret og behandlet nogle af de mange forskellige spørgsmål, der er kommet op her.

Men grundlæggende altså en god modtagelse af forslaget, som jo har til formål, at vi gennemfører en revision af huseftersynsordningen, med henblik på at den også i fremtiden vil komme til at give husejere og lejlighedsejere og alle andre, som ejer ejendomme til bolig, en høj og tidssvarende beskyttelse, i forbindelse med at de handler bolig.

Som flere har været inde på, bygger det her lovforslag jo på nogle anbefalinger fra det udvalg om huseftersynsordningen, der har været nedsat af Justitsministeriet, og som afgav betænkning her i sommer. Der er en lang række forslag i betænkningen, som er meget grundig, bl.a. et forslag om, at en potentiel køber ved en udbygning af den nuværende ordning skal have flere oplysninger om den konkrete ejendom, som den pågældende overvejer at erhverve, herunder f.eks. oplysninger om elinstallationernes funktion og lovlighed i en helt særskilt elinstallationsrapport og oplysninger om ejendommens fugtniveau og den forventede restlevetid for bygningens tag, altså ganske væsentlige tilføjelser til den information, som man får allerede i dag.

Så foreslås det også, at tilstandsrapportens karaktersystem bliver udbygget med en angivelse af, om en skade vil være for dyr at udbedre, og at der ved siden af tilstandsrapporten skal udleveres en generel hustypebeskrivelse, der er relevant for den bygning, som tilstandsrapporten vedrører.

Derudover er der tale om en lang række ændringer i ejerskifteforsikringens vilkår og dækningsomfang, der, ud over at man skaber større klarhed med hensyn til, hvilke forhold forsikringen dækker, samlet set vil medføre en bedre forsikringsdækning for køberne. Det drejer sig bl.a. om en ny el- og vvs-dækning, en særlig fugtskadedækning samt en dækning af forøgede byggeudgifter og udgifter til teknisk bistand og genhusning.

Samlet set er det min opfattelse, at de ændringer, som der med lovforslaget er lagt op til, vil medvirke til at løse de problemer, som kan opstå i forbindelse med en bolighandel, og dermed sikre forbrugerne en bedre beskyttelse.

Som sagt var der en lang række betragtninger fra ordførerne, overvejelser, som jeg langt hen ad vejen deler, og som udvalget jo også har været inde på. Jeg tror, vi får lejlighed til at gennemgå dem sådan mere konkret under udvalgsarbejdet. Det er selvfølgelig altid godt, at man gerne vil have forbedringer, og det kan vi da bestemt diskutere.

Men andre har så været inde i den overvejelse: Nu bliver det vel ikke for dyr en ordning; altså, nu bliver selve tilstandsrapporten vel ikke for dyr, nu bliver forsikringen vel ikke for dyr. Og det er jo også den afvejning, der ligger i det her med forbedringer, for vi kan godt gennemføre forbedringer, men de vil meget let føre til, at tilstandsrapporten og/eller selve forsikringen bliver så meget dyrere, at den ikke vil blive anvendt. Og så opnår vi jo ikke det, vi gerne vil, nemlig at så mange som muligt føler sig tiltrukket at det her og benytter sig af det. Så det er jo en balance, man skal finde i det.

For så vidt angår dem, som har talt om uvildighed i forbindelse med ordningen, altså om vi kan være sikre på, at de her tilstandsrapporter bliver udformet af uvildige byggesagkyndige, har udvalget også været inde på det, og der er jo ingen tvivl om, at der har været eksempler på brodne kar i branchen. Der er også nogle, der er blevet politianmeldt. Det skal der selvfølgelig skrides ind over for, og jeg er heller ikke afvisende over for at diskutere det, men må bare pege på, at det også er vigtigt, at vi fastholder en ordning, der er markedsbestemt, altså at der er konkurrence mellem de pågældende, i stedet for at de bliver valgt tilfældigt, som jeg ved at nogle har været inde på at man kunne forestille sig, men hvor der så ikke er mulighed for at lade markedsvilkårene fungere. Men det kan vi også komme nærmere ind på under udvalgsarbejdet.

Så endnu en gang tak til ordførerne for en god modtagelse af lovforslaget. Jeg ser frem til, at vi nu får en – og det er jeg sikker på at vi gør – både grundig og saglig tilgang til det i udvalget, for alle er jo egentlig positivt indstillet over for det, men har også vist åbenhed over for diskutere de problemstillinger, der måtte være tilbage.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Westermann.

Jeg vil gerne kvittere for ministerens fremlæggelse. Jeg noterer mig, at ministeren er imødekommende over for at se på de ændringer af ordningen, som jeg og andre ordførere er kommet ind på – i hvert fald nogle af dem.

Når nu ministeren holder fast i, at vi skal sikre konkurrencehensynet i forbindelse med uvildighed, må ministeren meget gerne forholde sig til, at det her jo faktisk er en unik ordning, hvor det så at sige er forbruger mod forbruger, vi forsøger at skærme, og at konkurrencen jo dermed er markant anderledes, end den vil være på det normale forbrugerfelt. Altså, her er priskonkurrencen til gavn for sælgeren, mens kvalitetselementet er til gavn for køberen. Og der ligger altså nogle overvejelser, vi skal kigge på.

Vil ministeren være enig med mig i, at den her ordning er noget helt specielt, der kræver, at vi måske tænker helt ud af boksen?

Så er det ministeren.

Jeg synes altid, det er befriende at tænke ud af boksen, og hvis nogen vil det, er jeg med på det. Især er det jo godt, hvis det, at man tænker ud af boksen, også kan føre til, at man rent faktisk får nogle gode ideer, der kan bruges. Det er jo ikke altid, nogle gange bliver det for vildt, når man tænker ud af boksen. Men det er jeg sådan set med på at vi gør.

Altså, man skal jo være opmærksom på, at der allerede i 2006, tror jeg, det var, skete det, at man indførte nogle nye regler for at sikre de bygningssagkyndiges uvildighed og uafhængighed, for så vidt angår ejendomsmæglere og deres interesser i den her sammenhæng, således altså at en ejendomsformidler ikke på sælgers vegne må indgå aftale om at rekvirere en byggeteknisk gennemgang og heller ikke må bringe nogle helt konkrete bygningssagkyndige på banen i den forbindelse over for sælger. Så der er jo i hvert fald sket noget med de regler, der skal sikre uvildighed.

Men jeg er bestemt parat til at tænke ud af boksen, som hr. Peter Westermann siger. Hvis vi yderligere kan sikre uvildigheden for de pågældende, er jeg da enig i, at konkurrencesituationen har nogle lidt andre aspekter, end konkurrencesituationer tit har i den her forbindelse. Men ikke desto mindre mener jeg, det er rigtigt, at der er en konkurrence også på det her område; det plejer nu engang at være sundt.

Må jeg bede om, at man, når man tænker ud af boksen, holder sig inden for de 60 sekunder.

Så er det hr. Peter Westermann for yderligere en kort bemærkning.

Det skal jeg forsøge.

Igen vil jeg kvittere for imødekommelsen. Jeg synes, det er en meget positiv tone, og jeg er sikker på, at vi får et godt udvalgsarbejde.

Men når det gælder konkurrencen og man ser på tingenes tilstand, synes jeg dog, at der er grund til at overveje, om det ligger, som det bør, nu, altså når man kan se, at meget få bygningssagkyndige laver en meget stor del af tilstandsrapporterne, mens en rigtig stor del ikke laver nogen. Det kunne tyde på, at der er nogle uheldige tendenser i markedet, om man vil kalde det sådan.

Samtidig har vi talt med en uvildig ekspert – der til daglig er teknisk revisor for ordningen, og som har haft foretræde for udvalget – der netop via sine erfaringer fra branchen hører om mæglere, der omgår reglerne. Det er jo ganske rigtigt, at der bliver ændret, således at mæglere ikke må formidle kontakt til bygningssagkyndige, men i praksis er det altså realiteten, at det ofte forekommer. Det vil jeg bare sparke ind og så tage med videre til udvalgsbehandlingen.

Så er det ministeren.

Det er her som i så mange andre sammenhænge sådan, at hvis der er nogen, der bryder reglerne, er det jo ikke nødvendigvis reglerne, der er noget galt med; de kan være gode nok. Så er det mulighederne for at opdage og retsforfølge dem, der bryder reglerne, som man måske skal interessere sig mere for. Men det kan vi jo så få en dialog om under udvalgsarbejdet.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Tak. Jeg vil også gerne kvittere for ministerens positive tilgang til at se på uvildigheden. Det er jo vigtigt, at forbrugerne sikres, at de oplysninger, der bliver lagt frem i tilstandsrapporten, er dækkende for det hus, de overvejer at købe. På den måde kan man også tage alle forhold i betragtning, når man sætter prisen. Så det ser jeg frem til at diskutere i udvalgsarbejdet.

Jeg er også helt enig med ministeren i, at prisen på tilstandsrapporten er afgørende for, hvor mange der vil tilslutte sig ordningen og få lavet sådan en rapport. Vi har i de forskellige ordførertaler hørt mange forskellige bud. Jeg har selv fremført radon, og jeg har fremført, at der skal sættes noget mere fokus på skimmelsvamp, og SF har trukket energimærkningsordningen ind. Vi skal jo få det til at balancere, så vi holder os på et ordentligt prisniveau.

Men jeg vil lige prøve at knytte er par ord til radonproblematikken, for det er jo sådan, at der med bygningsreglementet i 1991, tror jeg det var, blev indført krav om, at der i nybyggeri skulle være en radonmembran. Erfaringerne viser desværre, at der er mange huse, hvor radonmembranen ikke er lavet korrekt eller er gået i stykker med tiden, og det må siges at komme ind under skader på huset eller en mangel ved huset.

Så jeg vil spørge ministeren, om ministeren ikke er enig med mig i, at hvis der er en mangel eller skade i forbindelse med en radonmembran, så er det også noget, der bør komme med i en tilstandsrapport?

Så er det ministeren.

Altså, nu er jeg ikke ekspert i radonmembraner, og jeg kan høre på det hele, at hr. Thomas Jensen ved mere om radonmembraner, end jeg gør, så jeg vover slet ikke at gå ind i en diskussion med hr. Thomas Jensen om det og om, hvor tit der sker brud på sådan en. Men det kan vi jo i fællesskab sætte os ind i. Det kan være, at jeg kan få en lektion i det efter vores drøftelser her.

Jeg mener at erindre, at det er noget, som har været overvejet i udvalget, og at man er gået fra den tanke. Det er jo noget, vi også kan drøfte under udvalgsarbejdet, og der kan jo stilles spørgsmål om det i den forbindelse, men jeg tror nok, det er sådan, at det har været grundig overvejet, og at man har forkastet det, fordi det ikke kunne bære i det samlede omfang af omkostninger osv. at tage det med. Det er vel også i lyset af, at det trods alt ikke så tit giver problemer.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Tak. Det er helt korrekt, at der i denne tykke rapport også er bemærkninger om radon, men jeg synes, at de argumenter, der er for ikke at tage det med, er blevet indhentet lidt af udviklingen inden for området. Det er også derfor, jeg lægger op til, at vi eventuelt kunne holde en minihøring i udvalget for netop at få belyst, om der er nogle gode måder at undersøge det her på. For det er jo netop en mangel eller en skade ved et hus, hvis det er opført efter 1991 og radonmembranen ikke fungerer.

Det er egentlig ikke noget spørgsmål, jeg lægger op til, jeg vil bare konstatere, at der i Danmark i dag faktisk er 755.000 danskere, som bor i en bolig, hvor der er for høj radonforekomst, og det er altså noget, der er meget, meget kræftfremkaldende. Det er sådan, at der hvert år dør 350 danskere, som følge af at de bor i boliger med for meget radon, og det er 350 dødsfald, vi helst skulle få forebygget. Derfor er huseftersynsordningen et rigtig godt sted at starte, sådan at de 2 pct. af boligmassen, der hvert år bliver handlet, også bliver kontrolleret for det her, sådan at man, når man køber et nyt hus, ved, om man har højere risiko for at få kræft eller ej.

Så er det ministeren.

Hvis det er således, at udvalget holder sådan en minihøring om radonproblematikken, som det blev nævnt, så lyder det jo næsten, som om hr. Thomas Jensen skal indkaldes som ekspert i brud på radonmembraner. Det er da kun interessant, hvis den problemstilling kan afdækkes yderligere under udvalgsarbejdet, eventuelt med sådan en høring. Men det skal jeg jo endelig ikke blande mig i, det er udvalget selv, der må afgøre, om man vil holde sådanne høringer.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Anita Knakkergaard.

Vi går i Dansk Folkeparti selvfølgelig også ind for god konkurrence, og at vi kan få forsikringen så billigt som muligt, fordi vi tror, at mange simpelt hen, da det er en frivillig ordning, ikke vil tegne den, fordi de ikke har råd. Og der vil jeg spørge ministeren, om han ikke er enig i, at med den beskrivelse af hustyper, der kommer, vil man gøre det sådan, at køberne bliver gjort opmærksomme på, at det ikke er et nyt hus, de køber, og det, hvis de f.eks. køber et hus fra 1930'erne, beskrives, hvad det hus egentlig indeholder, selv om det måske så kun har en K1, eller hvad det nu har. Ligesådan vil jeg spørge, om ministeren ikke er helt tryg ved, at det er forsikringsselskaber, for forsikringsselskaber kan jo kun været interesseret i en ting, og det er jo at finde fejlen og gøre det så grundigt som muligt og komme i dybden med det, så fejlene er fremlagt, og sådan at de ikke skal dække dem.

Så er det ministeren.

For så vidt angår hustypeforklaringen, som der er lagt op til, er det jo noget, der vil være medvirkende til, at folk får en overordnet fornemmelse, og jeg havde nær sagt, får afstemt forventningerne om, hvad de kan forvente sig af det hus, som de er ved at købe, og det kan være med til at styrke beslutningsgrundlaget for den pågældende og altså også afstemme forventningerne med hensyn til, hvad der er i vente af omkostninger til udbedring af mangler og slitage osv.

Med hensyn til forsikringsselskabernes rolle er der er ingen tvivl om, at forsikringsselskaber vil være interesserede i – de skal jo tjene penge ligesom alle andre virksomheder – at deres omkostninger til erstatninger er så lave som muligt, og derfor vil de jo selvfølgelig også have den interesse, at der bliver afdækket de fejl, som skal afdækkes, så der ikke er utilsigtede tab, eller at det i hvert fald sker i så lille udstrækning som muligt.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.