L 88 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Forslag til om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, fra ligestillingsministeren

Baggrund for lovenLigestillingsloven har til formål at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd,herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundetsfunktioner, med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd.Lovforslagets formålKønssammensætning i statslige udvalg m.v.Lovforslaget ophæver revisionsbestemmelsen i § 2, stk. 2. Ligestillingslovensregler i kapitel 4 om kønssammensætningen i offentlige udvalg m.v. bevaresdermed uændret.Dermed skabes en mere effektiv regulering af kønssammensætningen af udvalgog bestyrelser mv. i stat, regioner og kommuner.Myndigheder og organisationer skal herefter fortsat indstille både kvinder ogmænd til poster i ministernedsatte råd, nævn og udvalg.Der kan dog dispenseres fra kravet, hvis der er særlige grunde som f.eks.manglende kvalifikationer.De enkelte ressortministreskallade et udvalg m.v. fungere uden det pågælden-de medlem, hvis organisationerne ikke opfylder forpligtelserne.Det er efter ligestillingsloven ministrene, der er ansvarlige for at sikre en ligeligkønssammensætning i offentlige udvalg m.v., og for at begrundelserne for atfravige indberetningsreglerne er saglige.Reglerne var en videreførsel og delvis udvidelse af reglerne i udvalgsloven. Li-gestillingsloven skærper kravet til kønssammensætningen af udvalg m.v., idetkravet efter udvalgslovens § 1 er, at udvalg så vidt muligt bør have en afbalan-ceret kønssammensætning, mens ligestillingsloven kræver en ligelig kønssam-mensætning. Proceduren omkring indstillingerne er en videreførsel af udvalgs-lovens § 2.

Kønssammensætningen i de statslige udvalg m.v. har i perioden 2000-2007 væ-ret på mellem 35 pct. og 42 pct. kvinder og 65 pct. og 58 pct. mænd. Siden Lovnr. 484 af 12. juni 2009 trådte i kraft 1. september 2009, har der været indberet-tet 63 råd, nævn og udvalg. Kønssammensætningen var her knap 40 pct. kvin-der og 60 pct. mænd.Tallene dækker over sammensætningen i nynedsatte statslige udvalg m.v.,hvor der er sket væsentlige ændringer i medlemssammensætningen, som bliverindberettet til minister for ligestilling.Kønssammensætningen i de kommunale udvalg m.v. har i perioden 1. juli 2006– 1. juli 2007 været på 34 pct. kvinder og 66 pct. mænd. Kommunernes sene-ste indberetning via ligestillingsredegørelserne 2009 viser, at der i perioden2007-2009 er nedsat 1.150 råd, nævn og udvalg i kommunerne, hvor køns-sammensætningen var 30 pct. kvinder og 70 pct. mænd.I perioden 1. juli 2006 – 1. juli 2007 var kønssammensætningen i regionernesudvalg m.v. på 28 pct. kvinder og 72 pct. mænd. I perioden 2007-2009 er derindberettet 52 råd, nævn og udvalg, og kønssammensætningen var 44 pct.kvinder og 56 pct. mænd.LigestillingsredegørelserDet er Ligestillingsafdelingens indtryk, at ligestillingsredegørelserne har en po-sitiv ligestillingsmæssig effekt, fordi redegørelserne er det redskab, ministerenfor ligestilling, Folketinget og borgerne har til rådighed for at opnå overblik ogindsigt i arbejdet med ligestilling i stat, kommuner og regioner.Samtidig fungerer redegørelserne som et redskab til at udveksle gode erfaringerog viden om ligestilling imellem myndighederne.Den seneste ligestillingsredegørelse i 2009 viser samlet set, at udviklingen går iden rigtige retning, samtidig med at kommuner, regioner og stat stadig har enudfordring med at tage højde for og inddrage såvel kvinders og mænds som pi-gers og drenges perspektiver og behov, sådan at kommuner, regioner og stateffektivt og målrettet kan løse velfærdssamfundets opgaver.Ved at bevare reglerne om indberetning hvert andet år ved ligestillingsredegø-relserne, bibeholdes fokus på ligestillingsarbejdet, og medvirker til at det synlig-gøres, hvor man evt. bør fokusere indsatsen. Og det fastholder stat, kommunerog regioner i arbejdet med at tage højde for og inddrage såvel kvinders sommænds og pigers som drenges perspektiver og behov, sådan at kommuner, re-gioner og stat mere effektivt og målrettet kan løse velfærdssamfundets opgaver.

være ligeligt repræsenteret i statslige bestyrelser og udvalg nedsat af ministre,regioner og kommuner.Da kvinder generelt er underrepræsenteret i ledelseslag, kan lovforslaget for-ventes at komme til at få betydning for flere kvinder end mænd, idet lovforslagetindskærper, at de indstillende organisationer har pligt til at indstille både enkvinde og en mand til bestyrelses- eller udvalgsposten. Der er imidlertid ogsåbrancher, hvor mænd er underrepræsenteret, hvorfor reglerne i disse branchervil få større virkning for mænd.Reglerne tvinger de indstillende parter til at undersøge grundigt, hvor de reellekompetencer findes frem for udelukkende at indstille, ”som man plejer”. Det for-ventes, at såfremt denne hjemmel ikke eksisterede, ville kønssammensætnin-gen i udvalg m.v. være mere skæv en på nuværende tidspunkt.Af de sager, der er indberettet til minister for Ligestilling, ses det, at dispensati-onsreglen om ikke at indstille en af hvert køn forholdsvis ofte bringes i anven-delse.Forskelligheder og ressourcerDet er en forudsætning for en effektiv ressourceudnyttelse i samfundet, at alle talen-ter kommer i spil. Det er ikke alene et spørgsmål om, at alle skal have lige mulighe-der, og alle har ret til at være fri for diskrimination, men også et spørgsmål om ny-tænkning og innovation.Lovforslagets bibeholdelse af reglerne om de statslige bestyrelser og minister-nedsatte udvalg m.v. forventes at føre til en mere ligelig kønssammensætning iudvalg m.v. Hvis der rekrutteres mere lige blandt begge køn, vil det føre til enbedre ressourceudnyttelse.RettighederLovforslaget påvirker ikke individuelle rettigheder eller pligter. Pligtsubjekter ef-ter loven er offentlige myndigheder og private virksomheder.LigestillingsmålLovforslaget indebærer ændringer i lov om ligestilling af kvinder og mænd.Lovens overordnede formål udtrykkes i lovens § 1, hvorefter lovens formål er atfremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige ind-flydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt ikvinders og mænds lige værd.De foreslåede lovændringer skal fastholde den skærpelse som blev indført vedseneste lovændring og effektivisere reglerne om 1) ligelig kønssammensætningi visse statslige bestyrelser og offentlige udvalg m.v., 2) skærpe indstillingspro-cedurerne ved ulige antal indstillinger til udvalg m.v., så der bliver bedre mulig-hed for i praksis at få sammensat udvalg m.v. ligeligt.Samlet vurderingLovforslaget er blevet ligestillingsvurderet.3

Det samlede lovforslag forventes at fremme ligestilling mellem kvinder ogmænd. Lovforslaget har til formål at opretholde de gældende regler, der går udpå at fremme ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til at deltage i beslut-ningsprocesserne i samfundet.Lovforslaget vurderes derfor at have positive ligestillingsmæssige konsekven-ser, i og med at de gældende regler fastholdes.Reglerne om kønssammensætningen af offentlige udvalg m.v., som er nedsat afen minister, har været gældende siden 1985 og har medført, at kvindeandelen iudvalg m.v. er steget gennem årene fra 12 til ca. 40 pct. igennem de senesteår. Ved den foreslåede bevarelse af reglerne gives både kvinder og mænd bed-re mulighed for at kunne deltage i udvalgsarbejde.At en plads skal stå tom i et udvalg mv., hvis der ikke indstilles både en mandog en kvinde eller gives en saglig begrundelse, sætter et skærpet fokus på, atde indstillende organisationer har et klart ansvar for at indstille både en kvindeog en mand til udvalgsposter m.v.Da kvinder generelt er underrepræsenteret i ledelsen i de indstillende myndig-heder og organisationer, kan lovforslaget forventes at komme til at få betydningfor flere kvinder end mænd, idet lovforslaget indskærper, at de indstillende or-ganisationer har pligt til at indstille både en kvinde og en mand til bestyrelses-eller udvalgsposten. Der er imidlertid også brancher, hvor mænd er underre-præsenteret, hvorfor reglerne i disse brancher vil få større virkning for mænd.Kønsfordelingen i ministernedsatte, kommunale og regionale udvalg er i dagskæv: Kønsfordelingen var ved seneste opgørelse i 2010 40 pct. kvinder og 60pct. mænd i staten. I kommunerne var kønssammensætningen 30 pct. kvinderog 70 pct. mænd, og i regionerne var kønssammensætningen 44 pct. kvinder og66 pct. mænd i 2009.Ved at bibeholde reglerne får både kvinder og mænd styrket muligheden for atkunne deltage i udvalgsarbejde på lige fod.Ved at bevare reglerne om indberetning hvert andet år ved ligestillingsredegø-relserne, bibeholdes fokus på ligestillingsarbejdet, og medvirker til at det synlig-gøres, hvor man evt. bør fokusere indsatsen. Og det fastholder stat, kommunerog regioner i arbejdet med at tage højde for og inddrage såvel kvinders sommænds og pigers som drenges perspektiver og behov, sådan at kommuner, re-gioner og stat mere effektivt og målrettet kan løse sine opgaver.