L 88 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Forslag til om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, fra ligestillingsministeren

Forslaget til lov om ændring af lov om ændring af lov om ligestilling af kvinderog mænd, blev sendt i høring den 27. august 2010 med svarfrist den 24. sep-tember 2010.Ligestillingsafdelingen har modtaget 15 skriftlige høringssvar fra eksterne orga-nisationer m.v.Følgende høringsparter havde ingen bemærkninger til lovforslaget: Ligebehand-lingsnævnet, Danske Regioner, Lederne, Kristelig Fagbevægelse, DA, Finans-sektorens arbejdsgiverforening og Advokatrådet.Generelt er høringsparterne tilfredse med lovforslaget, og der gives udtryk fortilfredshed med, at reglerne om at revisionsbestemmelsen hæves, således at li-gestillingslovens regler vedrørende indstillinger af begge køn til råd, nævn ogudvalg bevares.Følgende havde bemærkninger til lovforslaget: FTF, KL, LO, Institut for menne-skerettigheder, Kvinderådet, AC, KTO og Kvinfo.Bemærkninger til lovforslagetI det følgende gennemgås høringssvarene og kommentarer hertil er anført efterhver kommentar i kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold,henvises der til de fremsendte høringssvar.Kvinderådet har oplyst, at det kan tilslutte sig den foreslåede ændring af loven,og at det er Kvinderådets opfattelse, at skærpelsen ved seneste lovændring i2009 er et af de rigtige skridt på vejen til øget ligestilling af mænd og kvinder.Det vil fortsat være vigtigt at overvåge, om loven overholdes, ligesom den sam-lede overvågning af mainstreamingsforpligtelsen og implementeringen skalfastholdes og effektiviseres.AC hilser den foreslåede ophævelse af revisionsbestemmelsen velkommen, ogoplyser, at det er opfattelsen, at den skærpelse, der blev indføjet i reglerne i2009, var nødvendig og aktivt bidrager til at fremme en øget ligestilling i offent-ligt nedsatte råd, nævn og udvalg.

KTO har ingen bemærkninger til lovforslaget, da det vurderes, at lovændringenikke har ansættelsesretlige konsekvenser for ansatte i kommuner og regioner.Der henvises dog til høringssvar fra LO, FTF og AC samt KTO’s egne med-lemsorganisationer.FTF oplyser, at de til fulde kan støtte baggrunden for indførelsen af revisions-bestemmelsen. Det er nødvendigt, at evaluere virkningerne af loven, og detfremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvilke årsagssammenhængeder ligger bag den beskrevne udvikling. Det er uklart, om det f.eks. er størrekendskab til mainstreaming eller er en anden form for oplysningsarbejde, derhar været årsag til den ændrede kønssammensætning i bestyrelser mm. Detkan f.eks. undre, at der ikke er blevet indberettet udvalg, hvor en udvalgspladshar stået tom, også selvom der i flere tilfælde har været afvigelser fra kravet omindstilling af en person af hvert køn.FTF mener, at Ligestillingsafdelingen bør præcisere, hvilke virkemidler der erårsag til den beskrevne udvikling, da der er behov for mere viden om de tiltag,der styrker ligestillingen mellem mænd og kvinder. Forbundet opfordrer desu-den til, at der gennemføres en tilbundsgående evaluering af de tiltag i ligestil-lingslovens kapitel 4, der styrker ligestillingen mellem mænd og kvinder.KL tager lovforslaget til efterretning, men tager forbehold for den efterfølgendepolitiske behandling af høringssvaret pga. tidsfristen.LO finder ikke, at vurderingen i lovforslagets bemærkninger om, at der ikke erbehov for en revision af loven er understøttet af fakta i relation til lovens kapitel4. Det er ikke opfattelsen, at reglerne om udpegning til råd, nævn og udvalg ik-ke giver anledning til problemer i dagligdagen.LO finder, at en revision af loven ville kunne føre til den afdækning af fakta,som er nødvendig. Det kunne f.eks. være interessant at få belyst, hvor mangedispensationer, der er givet, til hvilke parter og med hvilke begrundelser.LO kan derfor ikke tilslutte sig lovforslaget, men kan derimod tilslutte sig, atman udskyder revisionen et par år, så man har et mere fyldestgørende erfa-ringsgrundlag at revidere på.Ligestillingsafdelingens kommentarerDet er Ligestillingsafdelingens vurdering, at reglerne virker efter hensigten, ogat der er et fyldestgørende erfaringsgrundlag for at ophæve revisionsbestem-melsen nu.Ligestillingsafdelingens kontakt med myndighederne viser, at der ofte er for fåkvinder i flere af de nedsatte udvalg m.v., men at reglerne medvirker til, at myn-digheder, organisationer og andre, der har ret til at indstille medlemmer, gør enindsats for at indstille både en mand og en kvinde, så vidt det er muligt, og reg-lerne medvirker dermed til at forbedre kvinder og mænds mulighed for indflydel-se samt synliggøre både kvinder og mænds talent og kvalifikationer.

Reglerne medvirker derudover til, at de indstillende organisationer, myndighe-der m.v. bliver nødt til at afsøge feltet af kvalificerede kandidater grundigere, li-gesom det grundigere må overvejes, om der nu også er en saglig begrundelsefor ikke at kunne indstille personer af hvert køn til en post.Reglerne har givet den fornødne hjemmel til, at Ligestillingsafdelingen har haftmulighed for at anmode en myndighed om at genoverveje både indberetninger-ne og begrundelserne for at fravige reglen om at indstille både en mand og enkvinde til en plads samt genoverveje kønssammensætningen i et udvalg.Siden lovens ikrafttræden den 1. september 2010 har der været indberettet 63råd, nævn og udvalg, hvor kvinder gennemsnitligt har udgjort en andel på knap40 pct. Der er meddelt dispensation på baggrund af en saglig begrundelse imindst 21 indberetninger. Hver indberetning kan dække over flere fravigelser,som ressortministeren har fundet sagligt begrundet.Der har ikke siden lovens ikrafttræden været eksempler, hvor der har været enplads, der skulle stå tom, fordi indstillingen ikke var ledsaget af en saglig be-grundelse, og loven indeholder den fornødne fleksibilitet til, at man i praksis omnødvendigt kan fravige kravet om at indstille både en mand og en kvinde vedsaglige begrundelser.Muligheden for at fravige kravet om at indstille både en kvinde og en mand eranvendt i tilfælde, hvor krav om en særlig fagkundskab efter en konkret vurde-ring udelukker en ligelig kønssammensætning. Der kan endvidere være myn-digheder eller organisationer, som ikke har mulighed for at lade sig repræsente-re med både kvinder og mænd, for eksempel fordi det ene køn kun i ringe om-fang er repræsenteret eller valgt ind i kompetente organer.Fravigelsesbestemmelsen er anvendt i flere tilfælde:For eksempel har man i ”Udvalget om hunde” begrundet og godtgjort en skævkønsmæssig fordeling af 3 mænd og 6 kvinder i udvalget med, at der er tale omeksperter med et særligt kendskab til området. I ”Det Frie Forskningsråd – Na-tur og Univers” har en skæv sammensætning med 11 mænd og 5 kvinder væretbegrundet med, at det ikke har været muligt at finde egnede kvindelige kandida-ter indenfor det relevante fagområde. I ”Arbejdsgruppen om gennemførsel afdet nye forbrugerkreditdirektiv” har en skæv sammensætning med 8 mænd og 4kvinder været begrundet med at Dansk Kredit Råd og Finans og Leasing er or-ganisationer med få og næsten udelukkende mandlige ansatte.Institut for Menneskerettigheder henviser til høringssvar af 19. november 2008med bemærkninger til lovforslaget på området, som trådte i kraft den 19. sep-tember 2009. I høringssvaret bifaldt instituttet, at indstillingsprocedurerne til of-fentlige udvalg mv. blev styrket, og at indberetningspligten i ligestillingslovens §13, stk. 1, blev skærpet, således at der fremover skal ske indberetning hvertandet år. For at styrke og opprioritere området opfordrede instituttet imidlertidgenerelt til, at ligestillingsredegørelserne i en periode afleveres med korteretidsintervaller end hvert andet år og med mere detaljerede oplysninger end an-3

ført i bestemmelserne, herunder om eventuelle positive særforanstaltninger, jf.herved ligestillingslovens §§ 5, 5a og 6.Institut for Menneskerettigheder finder det af stor vigtighed, at ligestillingen mel-lem mænd og kvinder med hensyn til deltagelse i beslutningsprocesser mv. isamfundets styrkes og opprioriteres, ligesom der vedvarende bør være fokusherpå. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget side 6., at det offent-lige stadig har en udfordring med hensyn til at inddrage begge køns perspekti-ver og behov. For eksempel henvises til, at kønssammensætningen i de kom-munale udvalg ses at have ændret sig negativt.Instituttet henholder sig på denne baggrund til bemærkningerne i det tidligerehøringssvar og opfordrer til, at forpligtelsen til at udarbejde en redegørelse ud-bredes til ikke alene at omfatte Folketinget, statslige, kommunale og regionaleorganisationer, men til også at omfatte private virksomheder af en vis størrelse.Til illustration nævnes at private virksomheder i Sverige med ti ansatte ellerderover årligt skal udarbejde en ligestillingsredegørelse.Ligestillingsafdelingens kommentarerLigestillingsredegørelserne er lovregulerede, og en del myndigheder indberetterallerede i dag meget detaljeret om deres ligestillingsarbejde. Ligestillingsafde-lingen vurderer, at en redegørelse hver andet år giver god mulighed for at følgeog danne overblik over ligestillingsudviklingen på myndighedsområdet i Dan-mark.Med hensyn til ønsket om den svenske model, hvor private virksomheder årligtskal udarbejde en ligestillingsredegørelse, findes der i den allerede eksisteren-de ligelønslov krav om at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik for private virk-somheder, der har over 35 ansatte.KVINFO har oplyst, at i lyset af at loven tilsyneladende virker, kan KVINFO til-slutte sig, at revisionsbestemmelsen § 2, stk. 2, vedrørende ligestillingslovenskapitel 4 om kønssammensætning m.v. ophæves.KVINFO ønsker imidlertid på baggrund af de dispensationer, der er givet mereviden om, hvilke områder der er kendetegnet ved at mangle enten det ene ellerdet andet køns faglige kompetence. Det kunne være nyttigt at vide mere om ka-rakteren af dispensationer, herunder især hvilke områder og udvalg det drejersig om. Denne viden kunne danne grundlag for en målrettet indsats på de på-gældende områder og give ansøgerne om dispensation en fornemmelse af, in-den for hvilke områder der mangler faglig kompetence fra begge køn.I forhold til ligestillingsredegørelserne vil KVINFO foreslå, at det konkrete kon-cept bliver underlagt et kritisk eftersyn med henblik på at kvalitetssikre data, så-ledes at ligestillingsredegørelserne i højere grad end i dag giver overblik ogindsigt i arbejdet med ligestilling i stat, kommuner og regioner.KVINFO har en række administrative forslag til forbedring af ligestillingsredegø-relserne, der især drejer sig om forbedring af det elektroniske spørgeskema.4

F.eks. at der bliver opstillet en række mål for ligestillings- og mainstreamingsar-bejdet, at der sættes fokus på særlige områder i kommunernes arbejde for atgive mulighed for at dykke ned i et område og for en dybere forståelse af main-streamingsarbejdet samt at kravene til udfyldningsgraden skærpes.Ligestillingsafdelingens kommentarerLigestillingsafdelingen er i løbende kontakt med myndighederne for at sikre, atligestillingsredegørelserne bliver så effektivt et værktøj som muligt. De erfarin-ger, der høstes, indarbejdes i forbindelse med de næste ligestillingsredegørel-ser, sådan at redegørelserne hele tiden forbedres.