Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
L 87 Bilag 13
Offentligt
Klima- og energiministerens besvarelse afsamrådsspørgsmål A til L 87, Forslag tillov om ændring af lov om elforsyning, lovom naturgasforsyning, lov om Energi-net.dk og lov om fremme af vedvarendeenergi. (Gennemførelse af el- og gasdirek-tiverne m.v.)1. marts 20112010 - 795
Spørgsmål A:”Ministeren anmodes om en drøftelse af lovforslagetmed hensyn til definition af distributionsnet, forholdettil elforsyningslovens § 35 og net på mellem 50 kV og60 kV.”
Jeg kan konstatere, at der er flere, der er utilfredsemed 3. liberaliseringspakke.Putin sagde i sidste uge ved et møde i Bruxelles omdirektivets krav om en adskillelse af driften af el- oggasnettene og handlen: ”Vi taler i praksis om beslag-læggelse af ejendom”.Barosos svar var: ”Det vi beder udenlandske selska-ber om, er blot det samme, som vi beder vore egneselskaber om”.Lad mig starte med at slå fast, at Danmark fra startenhar støttet den 3. liberaliseringspakke, som vi nu er ifærd med at implementere med L 87. Det har vi, fordi1
vi tror, at pakken vil forbedre konkurrencen på el oggasmarkedet – og dermed være til fordel for danskevirksomheder.Efter pakkens vedtagelse har der i forbindelse medimplementeringen her i Danmark været lidt dønningerom de regionale eltransmissionsnet.For at sætte sagen i perspektiv tror jeg, at det er nød-vendigt at skrue tiden tilbage.Et bredt flertal i Folketinget imødekom i 2004 elsel-skaberne med en løsning på den såkaldte ”kapital-sag”. Det skete ved et forlig, der bakkede op om rege-ringens aftale med branchen, den såkaldte ELFOR-aftale. Kun Enhedslisten var ikke med.Elselskaberne fik med aftalen fuld rådighed over densåkaldte bundne kapital. Som modydelse skulle elsel-skaberne afstå 400 kV – nettet og systemansvaret ve-derlagsfrit til staten.Ejerne af transmissionsnettene skulle endvidere ac-ceptere, at 132/150 kV transmissionsnettet herefterkun kan sælges til staten, idet købsprisen fastsættesefter samme principper som ved ekspropriation, hvisog når virksomhederne måtte sætte nettene til salg.Eksisterende forkøbsrettigheder skal dog respekteres.Denne del af aftalen er udmøntet i elforsyningslovens§ 35 med statens køberet og -pligt.
2
Endelig skulle alle net- og transmissionsvirksomhederacceptere en ny indtægtsrammeregulering, som sikrervirksomhederne samme indtægter, som de hidtil hav-de haft samt mulighed for forhøjelser til dækning afomkostningerne til nødvendige nyinvesteringer.Alle ejere af transmissionsnet tilsluttede sig skriftligtELFOR-aftalen, inden loven trådte i kraft.I forhandlingerne om den 3. liberaliseringspakke, somDanmark med tilslutning fra elsektoren som nævntvarmt støttede, var fokus på at undgå, at nogle af destore medlemslande udhulede pakken.På baggrund af en henvendelse fra Dansk Energi blevdet undersøgt, om 132/150 kV nettet kunne omdefine-res til distributionsnet, således at de regionale trans-missionsselskaber kunne undgå kravet om ejermæs-sig adskillelse.Både Energistyrelsen og Dansk Energi drøftedespørgsmålet om omdefinition af 132/150 kV nettet påmøder med Kommissionen. Vi fik klart nej, fordi Kom-missionen vurderede, at det danske 132/150 kV netikke opfylder kravene til et distributionsnet.Der er således ingen tvivl om, at der også skal ske enejermæssig adskillelse af de regionale transmissions-selskaber.
3
Men det kan ske på flere måder - også flere end de 2planer, som Dansk Energi arbejder med, og somDansk Energi har præsenteret for udvalget.Jeg vil gerne understrege, at L 87 ikke automatisk ud-løser et krav om afståelse af transmissionsnettene tilEnerginet.dk, som Dansk Energi gav udtryk for i for-bindelse med foretrædet for Det Energipolitiske Ud-valg den 24. februar 2011.Jeg har redegjort for de muligheder for at opfylde kra-vet om ejermæssig adskillelse som eksisterer i minesvar til Energipolitisk Udvalg på spørgsmål 5 og 9 til L87. Mulighederne fremgår også af den oversigt, somjeg nu vil bede om bliver fordelt til jer.Dansk Energi foreslår en Plan B, hvorefter man viloverdrage rettigheder over transmissionsnettet til etnyt forbrugerejet selskab. Forslaget vil indebære enændring af § 35 og dermed ELFOR-aftalen.Hvis forligskredsen opfordrer mig til at til at åbne EL-FOR-aftalen og forliget fra 29. marts 2004, så gør jegnaturligvis det. Men jeg må sige, at jeg har svært vedat se det umiddelbare behov for at genforhandle afta-len. For det første har virksomhederne en rækkehandlemuligheder. De er ikke tvunget til at sælge tilEnerginet.dk som følge af 3. liberaliseringspakke. Ogfor det andet var Energinet.dks købsret og -pligt i for-bindelse med handel af de regionale net en del af densamlede aftale, som net- og transmissionsselskaberne4
fik i 2004 og som blandt andet frigav 20 mia. kr. tilselskabernes disposition.Samrådet her er også indkaldt med henblik på at drøf-te forholdet til net mellem 50 og 60 kV, som både kanfungere som distributionsnet og som transmissions-net.Det forholder sig sådan, at net mellem 50 og 60 kV,som fungerer som transmissionsnet, i lighed med alleandre transmissionsnet, er omfattet af direktivets kravom ejermæssig adskillelse. Men de er ikke omfattet afkravet i § 35 om, at de alene kan afstås til Energi-net.dk, ligesom de ikke stilles til rådighed for Energi-net.dk på samme måde som 132/150 kV nettet.Lovforslaget åbner mulighed for, at virksomhedernekan integrere 50 kV og 60 kV net i distributionsnettet.Hvis det sker, vil de pågældende net ikke længerevære omfattet af kravet om ejermæssig adskillelse.En integration af 50 kV og 60 kV net i distributionsnet-tene er allerede gennemført i en række tilfælde.I nogle tilfælde vil en sammenlægning med distributi-onsnettene indebære en vis omstrukturering, fordi 50kV og 60 kV nettene kan dække et større geografiskområde end de tilknyttede distributionsnet. Der skalsåledes ske en opsplitning af 50 kV og 60 kV nettet,så der bliver overensstemmelse med det geografiske
5
område, som de enkelte distributionsnet dækker. Denøvelse kan tage lidt tid.Der er imidlertid ikke nogen frist i lovforslaget for,hvornår en sammenlægning skal finde sted.
6
