Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om na-turgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet.dk og lov om fremme af ved-varende energiLovforslaget blev den 8. september 2010 sendt i ekstern høring til 92 organisationer og virk-somheder samt Ankenævnet på Energiområdet, Datatilsynet, Energitilsynet og Energiklage-nævnet med høringsfrist den 29. september 2010.Energistyrelsen har modtaget i alt 27 høringssvar.3F Fagligt Fælles Forbund, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet-Advokatsamfundet, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, CO-industri, For-eningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR),HMN Naturgas I/S, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og DanmarksTekniske Universitet (DTU) har meddelt, at de ikke har bemærkninger.Ankenævnet på Energiområdet, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Datatilsy-net, DONG Energy A/S, Energitilsynet, Energitilsynets Sekretariat, Forbrugerrådet, Forenin-gen af Rådgivende Ingeniører (FRI), KL (Kommunernes Landsforening), Københavns Kom-mune, Landbrug & Fødevarer, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere, TEKNIQ ogVindmølleindustrien har fremsendt bemærkninger.I det følgende gennemgås høringssvarene opdelt i afsnit knyttet til lovforslagets hovedemner.Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar. Energistyrelsens bemærkninger er anført ikursiv efter hvert emne.Udover de kommentarer, som er sammenfattet i dette høringsnotat, indeholder høringssvareneen række mere tekniske og redaktionelle kommentarer til lovforslaget. Disse kommentarer vilblive indarbejdet i lovforslaget i fornødent omfang. Endelig er der foretaget en række mindreændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslaget.

Energinet.dk i dag har rådighed over transmissionsnettet. Dansk Energi beklager i det lys, atEnergistyrelsen ikke har sikret, at den danske model, hvorefter ejerne af nettene reelt ikke harmulighed for at påvirke, hvem der benytter transmissionsnettet, er blevet indarbejdet i direkti-vet.Dansk Energi finder endvidere, at det er uhensigtsmæssigt, at lovforslaget ikke behandler deskattemæssige konsekvenser, som lovforslaget kan få for ejerne af transmissions-, elhandels-og elproduktionsvirksomheder.Dansk Industri bemærker, at ejermæssig adskillelse mellem transmissionsaktiviteter og pro-duktions- og handelsaktiviteter er helt afgørende for at sikre bedst mulig transparens i elmar-kedet og dermed også sikre, at prisdannelsen i markedet sker på så markedslignende vilkårsom muligt.DONG Energy skriver, at de overordnet set er meget tilfreds med gennemførelsen af de nyeEU el- og gasdirektiver.Energitilsynets Sekretariat vurderer, at lovforslaget på ganske glimrende måde afspejler de til-tag, som er indeholdt i den 3. energiliberaliseringspakke.Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) anfører, at man kan tilslutte sig ejermæssig ad-skillelse af transmission fra handel og produktion, og at det gælder for alle energiarter.Københavns Kommune og KL anfører, at: ”KK er naturligvis fuldt ud klar over, at Danmarker forpligtet til at opfylde direktivkravene på området. KK er imidlertid uforstående overfor,at man med lovforslaget foreslår en regulering, som på en række punkter er mere restriktiv,end direktivet kræver. Resultatet heraf er, at ejere af danske transmissionsvirksomheder på-lægges strengere krav, end det må forventes at blive tilfældet med transmissionsvirksomhe-derne i de fleste andre europæiske lande.”Landbrug & Fødevarer støtter fuldt ud princippet om en klar ejermæssig adskillelse af trans-mission fra produktions- og handelsaktiviteter i samtlige led i elforsyningen. Dvs. både for såvidt angår det overordnede net og det regionale transmissionsnet. De anser en total ejermæs-sig adskillelse for helt afgørende for, at det liberaliserede elmarked kan fungere optimalt forforbrugerne og på den måde sikre en effektiv prissætning på transport af energi og for at und-gå krydssubsidiering mellem forskellige aktiviteter. Landbrug & Fødevarer ser endvidere medstor bekymring på, at der i direktivet og det danske lovforslag åbnes op for en række undta-gelsesbestemmelser fra den ejermæssige adskillelse.Vindmølleindustrien anfører, at de foreslåede ændringer af de forskellige love lægger op tilbl.a. at skærpe ejerforholdene i energisektoren i forhold til f.eks. vertikal adskillelse. Generelter disse tiltag på linje med Vindmølleindustriens positive holdning til liberaliseringen af el-markedet.Energistyrelsens bemærkninger:Direktivet skaber rammerne for, at transmissionsaktiviteter overalt i Europa udøves uafhæng-igt af handels- og produktionsaktiviteter. Formålet hermed er at sikre lige adgang til trans-missionsnettene, samtidig med at transmissionsvirksomhederne foretager de nødvendige inve-steringer i nettene.Side 2

For at sikre dette stiller direktivet som udgangspunkt krav om ejermæssig adskillelse. Der erdog givet mulighed for visse undtagelser, dvs. ISO-optionen og ITO-optionen. Herudover til-lader direktivet undtagelsesvis bibeholdelse af gældende ordninger vedrørende vertikalt inte-grerede transmissionsnet, hvis de pågældende nationale regulatorer – i Danmark: Energitil-synet - og Kommissionen vurderer, at de gældende ordninger sikrer uafhængigheden aftransmissionsaktiviteterne mere effektivt end direktivets ITO-option.Direktivets formål med at sikre en effektiv og kontrollerbar adskillelse i alle medlemslande eri Danmarks interesse. Danmark var derfor under forhandlingerne positiv over for den ejer-mæssige adskillelse.Medlemslandende er efter direktivet ikke forpligtet til at gennemføre undtagelsesmuligheder-ne. Efter lovforslaget bliver alle direktivets undtagelsesmuligheder, bortset fra ITO-optionen,gennemført. ITO-optionen foreslås ikke gennemført, fordi dette ville indebære, at den aktuellemodel, der er valgt i Danmak, med Energinet.dk som eneste systemansvarlige virksomhed, ik-ke ville kunne bibeholdes uændret. Der henvises nærmere til afsnit 3. nedenunder om ITO-optionen.I forhold til den delvise undtagelse, der er indeholdt i direktivets artikel 44, stk. 2, kan Ener-gistyrelsen tilslutte sig, at eldirektivets artikel 44, stk., 2 gennemføres. Lovforslaget er ændreti overensstemmelse hermed. Der henvises nærmere til det særskilte afsnit 1.C. herom.Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke ændrer i gældende regler om beskatning, somgælder for virksomheder m.v. Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan den ejermæssigeadskillelse skal ske og overlader det til virksomhederne m.v. selv at bestemme de tiltag, somskal sikre, at kravene for ejermæssig adskillelse overholdes. Eventuelle skattemæssige konse-kvenser vil afhænge af den enkelte virksomheds egne dispositioner, hvorfor det ligger udenfor lovforslaget at redegøre herfor.1.B. Forholdet til grundlovens § 73Advokatrådet–Advokatsamfundet henviser til den foreslåede ISO-ordning og bemærker, atden på det foreliggende grundlag ikke kan vurdere, om forslaget indebærer et ekspropriativtindgreb. Advokatrådet-Advokatsamfundet finder ikke redegørelsen herfor i lovforslagets ge-nerelle bemærkninger fyldestgørende og savner en grundig analyse af de forhold, der normaltindgår i vurderingen af, om et indgreb er ekspropriativt.Dansk Energi har noteret sig, at Klima- og Energiministeriet vurderer, at lovforslaget ikke harekspropriativ karakter. Dansk Energi fremhæver, at en ekstern rådgiver for Dansk Energi harudarbejdet en redegørelse om spørgsmålet, som fastslår, at dele af eldirektivets regler omejermæssig adskillelse har ekspropriativ karakter i dansk sammenhæng. Dansk Energi anmo-der Klima- og Energiministeriet om at indhente en udtalelse fra Justitsministeriet angåendespørgsmålet om ekspropriation. Dansk Energi beder om, at denne udtalelse offentliggøres,hvorefter Dansk Energi igen vil forholde sig til spørgsmålet om ekspropriation i forhold til detkommende lovforslag.Københavns Kommune, hvis høringssvar KL også henviser til, mener, at lovforslaget inde-holder så vidtgående indgreb i ejendomsretten, at det har ekspropriationslignende karakter.Side 3

Københavns Kommune finder, at elforsyningslovens § 35 ikke i tilstrækkelig grad sikrer denuværende transmissionsselskabers økonomiske interesser.Energistyrelsens bemærkninger:Justitsministeriet er blevet anmodet om en vurdering af, hvorvidt forslagets bestemmelser omejermæssig adskillelse af eltransmissionsvirksomheder rejser spørgsmål i forhold til grundlo-vens § 73 om ekspropriation.Justitsministeriet har i den forbindelse givet udtryk for, at forslagets bestemmelser om ejer-mæssig adskillelse, jf. forslaget til elforsyningslovens §§ 19 a og 19 b, efter Justitsministerietsopfattelse vil have karakter af ekspropriative indgreb efter grundlovens § 73 for så vidt angåreksisterende eltransmissionsvirksomheder med net på mellem 100 kV og 200 kV, som på tids-punktet for forslagets ikrafttrædelse ikke er ejermæssigt adskilt fra elproduktions-, elhandels-,gasproduktions- og gashandelsvirksomheder. De berørte ejere vil derfor have krav på fuld-stændig erstatning, hvis de som følge af ekspropriationen lider et økonomisk tab.I den forbindelse kan der henvises til, at det følger af § 35 i den gældende elforsyningslov, attransmissionsnet på mellem 100 kV og 200 kV samt ejerandele i transmissionsvirksomheder,der ejer sådanne net, udelukkende kan afstås til staten. Pris- og betalingsvilkår for overtagel-se af ejerskabet fastsættes i mangel af enighed af Taksationskommissionen efter reglerne i lovom fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.Hvis en ejer finder ikke at have fået fuldstændig erstatning efter grundlovens § 73 for sit øko-nomiske tab som følge af ekspropriationen, må spørgsmålet i givet fald indbringes for dom-stolene.1.C. Implementering af ejermæssig adskillelse og undtagelsen i artikel 44Dansk Energi anfører, at forslaget til § 19 a, stk. 3, om ejermæssig adskillelse virker unød-vendigt strengt, da bestemmelsen ikke følger af direktivet.Københavns Kommune, hvis høringssvar KL også henviser til, fremhæver, at eldirektivets ar-tikel 44, som indeholder en undtagelse for mindre elproducenter, som er netto-elforbrugere,fra forbuddet mod samtidig at udøve kontrol/rettigheder over henholdsvis transmissionsvirk-somheder og elproduktions/forsyningsvirksomheder, ikke er inkorporeret. Den manglende in-korporering af denne undtagelsesmulighed indebærer, at enhver ejer af et transmissionssel-skab, som samtidig er involveret i selv den mest bagatelagtige elproduktions- eller forsy-ningsaktivitet, vil være omfattet af kravet om ejerskabsmæssig adskillelse.Energistyrelsens bemærkninger:Eldirektivets artikel 9, stk. 1, litra b, retter sig både mod de virksomheder m.v., som udøverkontrol eller rettigheder over transmissions-, el- eller gasproduktions-, elhandels- eller gas-forsyningsvirksomheden, samt mod selve transmissionsvirksomheden, som ejer transmissi-onsnettene, og virksomheder, der varetager el- eller gasproduktions-, elhandels- eller gasfor-syningsvirksomheden. De indeholder dermed også forbud mod, at en transmissionsvirksom-hed, direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre udøver kontrol eller rettighederover en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed, ligesomde indeholder forbud mod, at en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions- eller gashan-delsvirksomhed direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre udøver kontrol ellerrettigheder over en transmissionsvirksomhed.Side 4

Idet kravet i forslaget til § 19 a, stk. 3, allerede er omfattet i forslaget til § 19 a, stk. 2, vil stk.3, blive fjernet fra lovforslaget.Det bemærkes, at der ikke er tale om en indholdsmæssig ændring i forhold til den version aflovforslaget, der har været sendt i høring. Det skal ligeledes bemærkes, at der ikke er tale omoverimplementering. Der henvises i øvrigt til Kommissionens fortolkningsnotat om adskillel-seskravene1.Energistyrelsen kan tilslutte sig, at undtagelsen i eldirektivets artikel 44, stk. 2, gennemføres,således at visse elproduktions- og elhandelsaktiviteter ikke bliver berørt af kravene til ejer-mæssig adskillelse i forslaget til elforsyningslovens § 19 a, stk. 2 og 3. Det skal imidlertid un-derstreges, at undtagelsen i artikel 44, stk. 2, er snæver. Den vedrører alene elproduktions-og elhandelsaktiviteter, som er kontrolleret af en nettoelforbruger og forudsætter, at den øko-nomiske værdi af den elektricitet, som sælges, er ubetydelig i forhold til elforbrugerens andreforretninger. Bestemmelsen sikrer således ikke, at mindre elproduktions- og elhandelsaktivite-ter generelt undtages fra kravet om ejermæssig adskillelse. Lovforslaget vil blive tilrettet ioverensstemmelse hermed.1.D. Kontrolbegrebet – Fælles kontrolDansk Energi understreger den centrale betydning af lovforslagets kontrolbegreb for reglerneom ejermæssig adskillelse. I den forbindelse gør Dansk Energi opmærksom på, at lovforsla-gets bemærkninger til den nye § 19 a kan misforstås, når der står, at to eller flere ejere kanudøve kontrol sammen. Dansk Energi mener, at dette kan blive misforstået derhen, at to ellerflere ejere altid vil have kontrol og opfordrer til, at beskrivelsen af kontrolbegrebet bliver ud-dybet..Energistyrelsens bemærkninger:Dansk Energis høringssvar vedrører kontrolbegrebet og nærmere bestemt forståelsen af be-grebet”fælles kontrol”, som i forslaget til den nye § 19 a, beskrives som kontrol, der udøvessammen med andre. ”Fælles kontrol” er et særskilt juridisk begreb. Alene det, at en virksom-hed ejes af to eller flere ejere er ikke ensbetydende med, at der foreligger ”fælles kontrol”. Ibemærkningerne til § 19 a henvises der bl.a. til, at kontrolbegrebet er nærmere beskrevet iEuropa-Kommissionens konsoliderede meddelelse om jurisdiktion efter EF-fusionsforordningen. Det følger bl.a. af meddelelsen, at kontrol kan udøves som ”fælles kon-trol”. Fælles kontrol foreligger, når to eller flere personer eller virksomheder m.v. har mu-lighed for at udøve afgørende indflydelse på en anden virksomhed. Meddelelsen beskriverforskellige situationer, hvor fælles kontrol foreligger. Ifølge meddelelsen foreligger der ingenfælles kontrol, hvis der ikke kan antages et fast flertal i beslutningsprocessen, og når flertalletved hver enkelt lejlighed kan være sammensat af forskellige kombinationer mellem minori-tetsaktionærer.Bemærkningerne til lovforslaget vil blive justeret med henblik på at undgå misforståelser.1.E. Rettighedsbegrebet

Dansk Energi mener, at det er problematisk, at de rettigheder, der henvises til i forslaget til ny§ 19 a, stk. 2-4, ”bl.a.”omfatter beføjelsen til at udøve stemmerettigheder m.v. Dansk Energier for eksempel i tvivl om, hvorvidt finansielle rettigheder er omfattet af de rettigheder, derikke kan udøves efter forslaget. Dansk Energi opfordrer Energistyrelsen til at præcisere rettig-hedsbegrebet i lovforslaget og høringsnotatet, om nødvendigt efter drøftelse med Europa-Kommissionen med henblik på at få vejledende retningslinjer.Dansk Energi anfører endvidere, at virksomhederne ikke bør kunne idømmes bødestraf formanglende underretning vedrørende rettigheder, der ikke er udtrykkeligt nævnt i forslaget.Energistyrelsens bemærkninger:Det fremgår af bemærkningerne til forslag til ny § 19 a, at ordene ”bl.a.” er en ordret gen-nemførelse af eldirektivets artikel 9, stk. 2. Årsagen til, at der står bl.a., er, at kravene omejermæssig adskillelse også skal gælde, når en fysisk eller juridisk person råder over andrerettigheder, der ikke eksplicit er nævnt, men som giver den pågældende rettighedsindehavermulighed for at deltage i virksomhedens beslutningsprocesser eller på anden vis udøve ind-flydelse på virksomhedens drift. Rene finansielle rettigheder uden mulighed for at udøve ind-flydelse er ikke omfattet. Energistyrelsen skal i den forbindelse henvise til Kommissionensovenfor nævnte fortolkningsnotat om adskillelseskravene. Kommissionen har herudover tele-fonisk understreget over for Energistyrelsen, at beskrivelsen af rettigheder i direktivets artikel9, stk. 2, ikke er udtømmende og har henvist til ovennævnte fortolkningsnotat. Bemærkninger-ne til lovforslaget vil blive uddybet i overensstemmelse hermed.Certificerede virksomheder er i henhold til direktivet og det implementerende lovforslag for-pligtet til at underrette Energitilsynet om enhver planlagt transaktion, der har betydning foroverholdelse af kravene om ejermæssig adskillelse.Direktivet foreskriver endvidere, at virksomheder, der ikke opfylder deres forpligtelser i hen-hold til direktivet, kan pålægges sanktioner. I Danmark sker det via muligheden for bødestraf.Det er op til domstolene at vurdere, hvorvidt der i det konkrete tilfælde vil kunne pålæggesbødestraf.1.F. Transmissionsvirksomhedernes personaleDansk Energi forudsætter i forbindelse med forslag til en ny § 19 a, stk. 7, hvorefter personalefra en transmissionsvirksomhed ikke må overføres til en elproduktions- eller elhandelsvirk-somhed, at denne regel ikke begrænser personalet i transmissionsvirksomheden til selv at sø-ge arbejde hos elproduktions- eller elhandelsvirksomheder. Dansk Energi opfordrer til, at det-te uddybes og præciseres i lovforslaget og høringsnotatet.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen gør opmærksom på bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, hvorafdet fremgår, at bestemmelsen ikke begrænser den ansattes egen mulighed for at søge andetarbejde. Den ansatte er dermed ikke hindret i selv at søge arbejde, herunder hos elproduk-tions- eller elhandelsvirksomheder. Det skal imidlertid understreges, at det skal være den an-sattes egen frivillige beslutning at søge arbejde hos de pågældende virksomheder, og at en si-tuation, hvor den ansatte bliver opfordret af transmissionsvirksomheden eller på en andenmåde bliver påvirket til at søge arbejde hos elproduktions- eller elhandelsvirksomheden, måanses som omfattet af § 19 a, stk. 7.Side 6

1.G. HabilitetskraveneEnergitilsynets Sekretariat bemærker, at forslagets bestemmelser om transmissionsselskabersadskillelse fra produktions- og handelsselskaber tillige omfatter adskillelse fra gasprodukti-ons- og gasforsyningsvirksomhed. Sekretariatet finder, at lovens § 45 om habilitetskrav til le-delse og bestyrelse i transmissionsvirksomheder bør tilpasses i overensstemmelse hermed.Energistyrelsens bemærkninger:Direktivets habilitetskrav, der finder anvendelse i forhold til ejermæssigt adskilte virksomhe-der, jf. eldirektivets artikel 9, stk. 1, litra d, gennemføres i forslag til § 19 a, stk. 6. Derimodfinder § 45 i sin foreslåede affattelse alene anvendelse på transmissionsvirksomheder, dervælger at opfylde kravene i § 19 b eller eventuelt omfattes af undtagelsesmulighed i § 19 c.Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at ændre i elforsyningslovens § 45.Energitilsynets bemærkninger har dog ført til, at Energistyrelsen er blevet opmærksom på, atbestemmelsen i elforsyningslovens § 45, stk. 3, om, at habilitetskravene ikke gælder fornetvirksomheder, der har mindre end 100.000 tilsluttede forbrugere, skal justeres. I henholdtil eldirektivet vil undtagelsen alene kunne anvendes, hvis netvirksomhederne i en koncern til-sammen har mindre end 100.000 tilsluttede forbrugere. Forslaget vil blive ændret i overens-stemmelse hermed.

2. ISO-optionen

Advokatrådet-Advokatsamfundet mener, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, til hvilkenpris ansvaret kan overdrages til Energinet.dk, herunder om der skal forhandles om prisen iforbindelsen med overdragelsen.Dansk Energi anfører, at transmissionsvirksomhedernes bestyrelser ikke bør fratages deresgrundlæggende opgaver, der fremgår af selskabslovens § 115, ved overdragelsen af ansvaretfor drift, vedligeholdelse og udbygning af transmissionsnettene til Energinet.dk. Det anføresendvidere, at man lægger til grund, at valget af ISO-modellen ikke giver Energinet.dk ”rådig-hed” over nettet, og at Energinet.dk fortsat vil være forpligtet til at yde rådighedsbetaling tilde regionale transmissionsselskaber. Dansk Energi oplyser, at man ser positivt på, at lovfors-laget belyser økonomien ved valg af ISO-modellen men efterspørger ”nogle faste og rimeligeretningslinjer i lovforslaget, således at værdien af opgaverne kan opgøres korrekt”. Endvidereefterlyses en præcisering i lovforslaget af, at de investeringer, som virksomhederne finansie-rer, fortsat vil indgå i beregningen af transmissionsselskabernes indtægtsramme.Foreningen af Rådgivende Ingeniører anfører, at man kan tilslutte sig ISO-optionen.Københavns Kommune, hvis høringssvar KL også henviser til, anfører, at lovforslaget ”ikke itilstrækkelig grad tilgodeser transmissionsselskabernes interesser i forholdet mellem transmis-sionsselskaberne og Energinet.dk ved overdragelse af transmissionsnet til Energinet.dk ellerimplementering af ISO-modellen.” Det anføres endvidere: ”den såkaldte ISO-model i lovfors-lagets § 19 synes umiddelbart at indskrænke de normale ejerbeføjelser i en sådan grad, at det irealiteten ikke vil være attraktivt for de nuværende ejere af transmissionsselskaberne at bevaredette ejerskab.” Det findes særlig problematisk, at ISO-modellens krav om overdragelse afansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af transmissionsnettene skal ske til Energi-net.dk, der samtidig er den eneste mulige køber af nettene. Det anføres, at med overdragelsenvil Energinet.dk have en indsigt i driften og en mulighed for at påvirke denne på en måde, dervil påvirke markedsprisen til ugunst for sælger.Side 7

Energistyrelsens bemærkninger:ISO-optionen indebærer, at ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af transmissi-onsnettene overdrages til Energinet.dk, mens ejerskabet af nettene forbliver i de regionaletransmissionsvirksomheder. Den ændrede fordeling af opgaver, som fremgår af direktivet, in-debærer bl.a., at transmissionsvirksomhederne skal finansiere eller sikre fremmed finansie-ring af de investeringer, som Energinet.dk har truffet afgørelse om.Selskabslovens § 115 berøres ikke som sådan af forslaget. Bestemmelsen vil blot finde anven-delse inden for de nye rammer, som transmissionsvirksomhedens valg af ISO-optionen medfø-rer, herunder transmissionsvirksomhedens forpligtelse til at finansiere Energinet.dk’s investe-ringsbeslutninger.De nærmere regler om transmissionsvirksomhedernes og Energinet.dk’s forpligtelser vil, somdet fremgår af forslagets § 19 b, stk. 3, blive fastsat ved bekendtgørelse.Det er korrekt, som anført af Dansk Energi, at ISO-modellen ikke fratager de regionaletransmissionsselskaber deres forpligtelse til at stille nettene til rådighed for Energinet.dk. Derændres således ikke i det forhold, at nettene ejes af de regionale transmissionsvirksomheder,som stiller nettene til rådighed for Energinet.dk mod betaling. Betalingen sker efter reglerne iindtægtsrammebekendtgørelsen, der ikke berøres af lovforslaget. Betalingen af nødvendigenyinvesteringer vil fortsat blive indregnet som en forhøjelse af indtægtsrammerne, og dermedaf rådighedsbetalingen, idet også disse nye net ejes af de regionale transmissionsselskaber,uagtet at ansvaret for udbygningen vil ligge hos Energinet.dk.Det forudsættes i lovforslaget, at de regionale transmissionsvirksomheder fastsætter de spa-rede omkostninger ved overdragelse af forpligtelser til Energinet.dk i medfør af ISO-optionen. Med henblik på at sikre en smidig og ensartet administration af reglerne vil det bli-ve præciseret i lovteksten, at de sparede omkostninger fastsættes ud fra virksomhedens regn-skabstal. Da især vedligeholdelsesomkostningerne kan variere fra år til år, vil værdien af desparede omkostninger blive fastsat som et gennemsnit af omkostningerne i de seneste treregnskabsår inden overdragelsen, idet beløbene pristalsreguleres frem til overdragelsestids-punktet med det normalt anvendte prisindeks, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen.Vedrørende Københavns Kommunes bemærkninger om prissætningen af regionale net, dersælges til Energinet.dk, skal henvises til gældende regler, der ikke berøres af lovforslaget. Degældende regler om overdragelse af regionale transmissionsnet til Energinet.dk fremgår afelforsyningslovens § 35 og § 3 i lov om Energinet.dk. Prisfastsættelsen sker efter aftale. Hvisder ikke kan opnås enighed mellem parterne, fastsættes pris- og betalingsvilkår af Taksati-onskommissionen efter reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation ved-rørende fast ejendom. Reglerne indebærer, at prisfastsættelsen vil afspejle nettenes værdi ialmindelig handel.Såfremt en transmissionsvirksomhed vælger ISO-optionen, indebærer det, at virksomhedenoverdrager ansvaret for drift, vedligeholdelse og udbygning af deres net til Energinet.dk.Herved sparer virksomheden omkostningerne til disse aktiviteter. Virksomheden får derfor sinindtægtsramme beskåret med et beløb svarende til de sparede omkostninger. Dog vil betalin-gen af nødvendige nyinvesteringer blive indregnet som en forhøjelse af indtægtsrammen.Derudover er virksomhedens indtægtsramme og dermed indtjeningsevnen uændret. Da denSide 8

3. ITO-optionen

Dansk Energi finder, at de danske transmissionsvirksomheder bør have alle muligheder for atopfylde eldirektivets krav om ejermæssig adskillelse, og foreslår, at direktivets ITO-modelimplementeres i dansk ret.Københavns Kommune, hvis høringssvar KL også henviser til, mener, at ITO-modellen erden mindst indgribende af direktivets unbundling-modeller, idet den muliggør, at de nuvæ-rende ejere af transmissionsselskaberne bevarer ejerskabet til transmissionssnettene, samt atdriftsansvaret for nettene forbliver i transmissionsselskaberne. Københavns Kommune påpe-ger, at adskillelsen mellem transmissionsnet og produktion/forsyning i stedet opnås gennemkrav til funktionel unbundling og adfærdsregulering. Københavns Kommune finder det derforoverraskende og kritisabelt, at lovforslaget ikke tillader, at eldirektivets krav om unbundlingopfyldes gennem anvendelse af ITO-optionen. Københavns Kommune finder, at lovforslagetsbemærkninger, hvorved gennemførelsen af ITO-optionen afvises, ikke er korrekte og mener,at bestemmelserne i direktivets kapitel V om ITO-optionen ikke er til hinder for, at et trans-missionsselskab, som i øvrigt opfylder ITO-kravene, overlader en række opgaver til Energi-net.dk, som den uafhængige systemansvarlige virksomhed, idet dette alt andet lige vil skabeen endnu større uafhængighed af elproduktions- og forsyningsinteresser.Energitilsynets Sekretariat mener, at det er hensigtsmæssigt, at ITO-modellen ikke implemen-teres i Danmark. Energitilsynet mener, at lovforslagets bemærkninger er korrekte, når de på-peger, at den nugældende ordning, hvor Energinet.dk har det overordnede systemansvar, ikkeville kunne bibeholdes i ITO-modellen, og at modellen ville fordre en høj grad af ex-ante kon-trol fra Energitilsynets side. Derudover vurderer Energitilsynet, at en ITO-ordning vil væreganske ressourcekrævende ikke blot for Energitilsynet, men også for de berørte selskaber.På et generelt plan finder TEKNIQ det betænkeligt at bruge direktivets undtagelser til ejer-mæssig adskillelse.Energistyrelsens bemærkninger:I Danmark er systemansvaret samlet hos Energinet.dk. Dette er for at sikre en sammenhæn-gende, helhedsorienteret planlægning, og at der er åben og lige adgang for alle brugere afnettene.Den gældende arbejdsdeling, hvor systemansvaret er hos Energinet.dk, er fastlagt på bag-grund af ELFOR-aftalen fra 29. marts 2004 mellem økonomi- og erhvervsministeren og Elforom kapitalforhold i elsektoren og sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur påelområdet samt de bagvedliggende energipolitiske aftaler af henholdsvis 9. maj 2003 og 29.marts 2004.Side 9

Hvis ITO-optionen blev gennemført, ville den gældende arbejdsdeling ikke kunne opretholdes.Dette skyldes, at dele af systemansvaret ville skulle overdrages tilbage fra Energinet.dk til deregionale transmissionsselskaber, som måtte vælge ITO-optionen. Dette gælder f.eks. opgavervedrørende indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang til det pågældende transmissi-onsnet og ansvaret for planlægningen i forhold til udbygning af nettene.En sådan ændring vil være et tilbageskridt i forhold til de overordnede målsætninger om etsammenhængende og konkurrencedygtigt elsystem i Danmark.Energistyrelsen skal i øvrigt henvise til Kommissionens ovenfor nævnte fortolkningsnotat omadskillelseskravene, hvorefter en virksomhed, der opfylder ITO-kravene, ikke kan overladedele af sit ansvar for transmissionsaktiviteten til andre enheder.Energistyrelsen fastholder derfor, at ITO-optionen ikke bør gennemføres i dansk lovgivning.

4. Særlig undtagelse fra ejermæssig adskillelse og bibeholdelse af status quo

Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI), kan ikke tilslutte sig den foreslåede gennemfø-relse af direktivets særlige undtagelsesmulighed, hvorefter den gældende ordning vedrørendeen vertikalt integreret transmissionsvirksomhed vil kunne bibeholdes, hvis Energitilsynet ogKommissionen vurderer, at ordningen sikrer uafhængigheden af transmissionsnettets drift,vedligeholdelse og udbygning fra handel og produktionsdelene mere effektivt end direktivetsITO-option. Hvis undtagelsesmuligheden opretholdes, er det FRI’s opfattelse, at der ikke kanske stiltiende accept af certificering, men at certificeringen skal underlægges Energitilsynetsgodkendelse.Energistyrelsens bemærkninger:Den særlige undtagelse for vertikalt integrerede transmissionsvirksomheder, hvorefter statusquo vil kunne bibeholdes, forudsætter både Energitilsynets og EU-Kommissionens accept af,at de gældende ordninger sikrer udførelsen af transmissionsaktiviteten mere effektivt end di-rektivets ITO-option. Energistyrelsen mener, at de danske regionale transmissionsvirksomhe-der, der var vertikalt integrerede den 3. september 2009, bør have muligheden for at ansøgeEnergitilsynet og Kommissionen om at vurdere de ordninger, der gælder for dem, med hen-blik på at afgøre, om undtagelsesmulighedens forudsætninger er opfyldt.Energistyrelsen skal understrege, at bestemmelsen, hvorefter Energitilsynets certificering be-tragtes for udstedt, hvis ikke Energitilsynet træffer en udtrykkelig afgørelse inden for 4 måne-der efter modtagelsen af en ansøgning efter den særlige undtagelsesmulighed, er i overens-stemmelse med direktivet. Det bemærkes dog, at elforordningen for så vidt angår certificerin-ger efter direktivets særlige undtagelsesmulighed, kræver, at EU-Kommissionen træffer enudtrykkelig afgørelse, som er bindende for Energitilsynet. Muligheden for, at Energitilsynetscertificeringsafgørelse kan blive truffet stiltiende, kan derfor ikke føre til en situation, hvor envirksomhed bliver certificeret efter den særlige undtagelsesmulighed, uden at i det mindsteEU-Kommissionen har foretaget en effektiv vurdering af, om undtagelsesmulighedens betin-gelser er opfyldt.Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at ændre forslaget.

Dansk Energi ser meget positivt på, at de få virksomheder, der har transmissionsbevilling tilnet på mellem 50 kV og 60 kV, får mulighed for at anmode klima- og energiministeren om atfå netbevilling til de pågældende net og derved undgår at blive omfattet af den kommendelov. Dansk Energi mener imidlertid, at kravet om sammenlægning med det lokale distributi-onsnet ikke er nærmere begrundet og for indgribende overfor virksomhederne, hvorfor det børudgå. Dansk Energi anfører endvidere, at tidsfristen for sammenlægningen ikke er nærmerebeskrevet og opfordrer i det mindste til yderligere kommentering i bemærkningerne. Endvide-re anmoder Dansk Energi om, ”at den samlede rådighedsafhængige indtægtsramme til en50/60 kV transmissionsvirksomhed ved en fusion kan tillægges den mængdebaserede ind-tægtsramme”. DONG Energy anfører, at virksomheden fortsat ejer transmissionsnet, som stil-les til rådighed for Energinet.dk, uagtet at Energinet.dk har overtaget transmissionsnettet over100 kV. DONG Energy antager, at denne virksomhed vil kunne fortsætte på uændrede øko-nomiske vilkår. Slutteligt mener Dansk Energi, at de nye netbevillinger til net på 50/60 kV,skal undtages fra flere krav i elforsyningsloven end blot §§ 40-44. Dette skyldes, at kravenehar fokus på slutforbruget, f.eks. energispareforpligtelsen i § 22.Energistyrelsens bemærkninger:De få virksomheder, som har transmissionsbevilling til net på mellem 50 kV og 60 kV, opfyl-der ikke i sig selv kravene til distributionsbevilling, idet de har meget få tilsluttede forbrugere.Nettene skal imidlertid ses i sammenhæng med distributionsnet på lavere spændingsniveau.De vil derfor kunne opnå distributionsbevilling, hvis de indgår i en virksomhed, som også dri-ver net på lavere spændingsniveau med det formål af levere elektricitet til en ubestemt kredsaf forbrugere. Kravet om sammenlægning er således ikke ubegrundet.For at undgå at pålægge virksomhederne unødige byrder, er der ikke stillet krav om, at sam-menlægning skal ske inden opfyldelsen af kravet om ejermæssig adskillelse for transmissions-virksomheder. Virksomhederne kan i stedet anmode om at få en selvstændig netbevilling, ind-til sammenlægning med distributionsnet på lavere spændingsniveau finder sted på et seneretidspunkt. Der er af hensyn til virksomhederne ikke fastsat en tidsfrist for, hvornår sammen-lægningen skal finde sted.Energinet.dk har alene rådighed over de regionale transmissionsvirksomheders net på over100 kV. Virksomhederne honoreres herfor af Energinet.dk med et rådighedsbeløb. Transmis-sionsvirksomheder med 50/60 kV net har efter reglerne alene en mængdebaseret indtægts-ramme.DONG Energy’s oplysning har imidlertid afdækket, at der tilsyneladende har været en mis-forståelse omkring betalingen til DONG Energy’s transmissionsvirksomhed efter salget tilEnerginet.dk af 132 kV nettet, idet en del af indtægtsrammen burde have været ændret fra enrådighedsbaseret til en mængdebaseret indtægtsramme, som for alle øvrige 50/60 kV net.Denne reguleringsmæssige misforståelse vil nu blive afklaret af Energitilsynet og de berørteparter, så forholdene kan blive normaliseret. Denne sag påvirker ikke lovforslaget.Dansk Energis ønske om at undtage virksomheder med en selvstændig distributionsbevillingefter overgangsbestemmelsen fra elforsyningslovens øvrige krav til distributionsvirksomhederkan ikke imødekommes. Også transmissionsvirksomheder, som har forbrugere direkte tilslut-tet transmissionsnettet, skal udføre de opgaver over for forbrugerne, som måtte påhvile ennetvirksomhed. Dette fremgår i øvrigt også af transmissionsbevillingerne. Opgaverne vil dogvære af begrænset omfang, da der kun vil være et mindre antal tilsluttede forbrugere.Side 11

6. Ejermæssig adskillelse af gastransmission

DONG Energy bemærker, at man forstår forslaget til en ny § 10 b om ejermæssig adskillelsesåledes, at bestemmelsen alene vil være gældende for virksomheder, der ejer transmissionsnetpå dansk territorium, og at naturgastransmissionsvirksomhed beliggende i andre medlemssta-ter vil blive reguleret gennem de pågældende medlemsstaters implementering af direktivet.Landbrug & Fødevarer støtter den ejermæssige adskillelse på gasområdet.Energistyrelsens bemærkninger:Det bekræftes, at § 10 b kun vil gælde for transmissionsvirksomheder i Danmark. Energisty-relsen henviser imidlertid til, at direktivets bestemmelser om ejermæssig adskillelse som fore-slået i naturgasforsyningslovens § 10 b og i elforsyningslovens § 19 a finder anvendelse uan-set, om produktions- eller handelsvirksomheden er beliggende i Danmark eller i et andetland.Derudover har høringssvaret givet anledning til at tilføje nye bestemmelser i lovforslaget, derimplementerer eldirektivets artikel 9, stk. 12, og gasdirektivets artikel 9, stk. 12. Ifølge be-stemmelserne, der er identiske for el- og gasområdet, må virksomheder, der varetager pro-duktions- eller handelsvirksomhed under ingen omstændigheder direkte eller indirekte over-tage kontrol med eller udøve rettigheder over adskilte transmissionssystemoperatører i med-lemsstater, der anvender den ejermæssige adskillelse. Der henvises til lovforslaget og be-mærkninger hertil.

7. Naturgaslager

DONG Energy anfører, at man kan tilslutte sig valget af forhandlet adgang til lagrene med dettilhørende bortfald af kontrollen med lagerselskabernes priser efter lovens § 38. DONG Ener-gy mener, at kravet om anmeldelsen af priserne til Energitilsynet efter lovens § 40 bør bort-falde, idet kontrollen med priserne som nævnt bortfalder.DONG Energy opfordrer til, at bestemmelserne i naturgasforsyningslovens § 15, stk. 1, nr. 3,jf. § 12, stk. 1, nr. 6, ændres i lyset af Kommissionens fortolkende note vedrørende tredje-partsadgang til lager, hvorefter TSO’en ikke må tildeles forrang til indkøb af lagerkapacitetertil brug for balanceringsydelser. Endvidere ønskes en præcisering af, at TSO’ens indkøb af la-gerkapacitet til såvel nødberedskab som til balancering skal ske på markedsvilkår.Energitilsynets Sekretariat bifalder, at der skabes klarhed over, hvorledes der gives adgang tillager, idet den hidtidige ordning med forhandlet adgang med efterfølgende mulighed for regu-lator for at gribe ind ”ikke har været særlig operationel”. Sekretariatet anbefaler på baggrundaf direktivteksten, at der uanset at der i Danmark er valgt én type adgang, nemlig forhandletadgang, samtidig fastsættes og offentliggøres en række kriterier både for om og hvorfor, det erteknisk og/eller økonomisk nødvendigt at have adgang til lager, og for hvilken type adgang,der er valgt i lovgivningen.Landbrug & Fødevarer har den principielle holdning, at der skal sikres lige og ikke diskrimi-nerende adgang, samt at det er vigtigt, at de nationale tilsynsmyndigheder har effektive red-skaber til at gribe ind i prisdannelsen.Energistyrelsens bemærkninger:Side 12

Det er korrekt, som anført af DONG Energy, at henvisningen til lagerselskaber i naturgasfor-syningslovens § 40 om anmeldelse af priser og metoder er overflødig, idet lagerfaciliteter erreguleret i den nye § 20 a. Der vil derfor blive indføjet en ændring af naturgasforsyningslo-vens § 40, således at alle henvisninger til lagerselskaber og lagerydelser udgår.Det er endvidere korrekt, at det gældende krav i naturgasforsyningslovens § 15, stk. 1, nr. 3,om, at lagerselskaber skal stille kapacitet til rådighed for Energinet.dk’s (som den enestetransmissionsvirksomhed på naturgasforsyningsområdet) balanceringsydelser, ikke er i over-ensstemmelse med Kommissionens fortolkende note til direktivet. Henvisningen til lovens §12, stk. 1 nr. 6, vil derfor blive fjernet. Bestemmelsen i naturgasforsyningsloven skulle sikre,at såvel lagerselskaber som Energinet.dk ville bidrage til at sikre den tilstrækkelige balance inaturgassystemet. Det er stadig nødvendigt for et velfungerende marked. Det forudsættes der-for, at lagerselskaberne fortsat vil udbyde en tilstrækkelig varieret mængde af produkter, til atdet vil være muligt for Energinet.dk at opfylde sine forpligtelser vedrørende balancering i net-tet.Det fremgår af lovforslagets forslag til det nye § 20 a i naturgasforsyningsloven, at al adgangtil lagerfaciliteter udbydes ved forhandlet adgang. Det gælder således også transmissions-virksomheders køb af lagerkapacitet til balanceringsformål og til opretholdelse af forsynings-sikkerheden. DONG Energy’s ønske om markedsbestemte priser er således allerede opfyldt ilovforslaget.Vedrørende direktivets krav om fastlæggelse af kriterier for hvilke lagerfaciliteter m.v., derreguleres efter henholdsvis forhandlet og reguleret adgang, skal det præciseres, at alle lager-faciliteter samt al linepack og andre hjælpefunktionerer omfattes af reglerne om forhandletadgang. Baggrunden for, at reguleret adgang ikke finder anvendelse i Danmark, er, at for-handlet adgang, herunder brugen af udbud, vurderes at give den bedste mulighed for at sikreøkonomisk balance mellem den udbudte og den efterspurgte kapacitet. Denne vurdering byg-ger på en analyse af lagermarkedet for 2007/08 – 2010/11, som illustrerer, at der er opnåetkonkurrence på det danske lagermarked efter DONG Storage’s salg af lageret i Lille Torup tilEnerginet.dk. Såfremt konkurrencesituationen i Danmark i fremtiden ændrer sig i negativ ret-ning, kan der muligvis blive behov for en ændring af reguleringen via en lovændring. Dog vilden forstærkede naturgasforbindelse til Tyskland betyde en øget integration mellem det dan-ske marked og det øvrige europæiske marked og lagrene der. Lagersituationen i Danmarkskal ses i dette større perspektiv, der må forventes at øge konkurrencen på lagermarkedet iEuropa generelt. Disse forhold vil blive præciseret i lovbemærkningerne.Energitilsynet påser, at naturgaslagre udbydes på objektive, gennemsigtige og ikke diskrimi-nerende vilkår. Ved forhandlet adgang har Energitilsynet ikke mulighed for at gribe ind over-for prisniveauet, men alene i vilkårene for udbud af lagerkapacitet. Det er forventningen, atder er tilstrækkelig lagerkapacitet og tilstrækkelig konkurrence på markedet til at sikre modurimelige priser. Hertil kommer konkurrencemyndighedernes generelle mulighed for at gribeind efter de almindelige konkurrenceretlige regler.

9. Misbrug af oplysninger

DONG Energy mener, at forslaget til naturgasforsyningslovens § 46, stk. 3, der omhandlermisbrug af oplysninger, overimplementerer direktivet. DONG Energy påpeger, at der skal væ-re tale om forretningsmæssigt følsomme oplysninger, hvilket ikke fremgår af lovforslaget.Derudover mener DONG Energy, at det er uklart, hvilke selskaber, der er omfattet af be-stemmelsen, idet det er uklart, hvornår et selskab kvalificerer til at ”tilhøre samme selskabs-deltagere”.Energistyrelsens bemærkninger:F.s.v.a. omfanget af forbuddet mod misbrug, følger det allerede af den gældende bestemmel-se, at det er et forbud mod misbrug af oplysninger generelt, og der skelnes ikke mellem for-retningsmæssigt følsomme oplysninger og oplysninger, der ikke er forretningsmæssigt føl-somme. Energistyrelsen mener ikke, at der er anledning til at ændre dette.Vedrørende begrebet ”tilhører samme selskabsdeltagere” vil det overalt i lovforslaget, hvorbegrebet benyttes, blive fastsat, at det kun omfatter virksomheder, der kontrolleres af sammeselskabsdeltagere.

10. Eneretsklausuler

Dansk Energi (el) og DONG Energy (el og gas) gør opmærksom på, at de eksisterende mar-kedsmodeller og bagvedliggende it-systemer ikke giver teknisk mulighed for at håndtere mereend én leverandør pr. aftagersted.Advokatrådet-Advokatsamfundet bemærker til de foreslåede bestemmelser i både el- og na-turgasforsyningslovene, at de ikke bestemmer præcist, at der er et sådant forbud mod enerets-klausuler, eller hvem et sådant forbud eventuelt skulle rette sig imod. Ifølge advokatsamfundburde det formentlig også angives, at tiltag fra leverandøren, der belønner en erhvervskunde,der ikke indgår kontrakter med andre leverandører – ligesom tiltag, der straffer en illoyal kun-de – skal være omfattet af forbuddet.Energistyrelsens bemærkninger:Bestemmelsen i forslaget til elforsyningslovens § 6 b og naturgasforsyningslovens § 7 b inde-holder et forbud mod eneretsklausuler, hvis sigte er at udelukke konkurrerende og/eller sup-plerende tilbud, jf. også eldirektivets betragtning nr. 20. Energistyrelsen har valgt at gennem-føre bestemmelsen i tæt overensstemmelse med ordlyden i eldirektivets artikel 41, 3. afsnit.Energistyrelsen er bekendt med, at det i dag ikke er teknisk muligt at håndtere flere leveran-dører pr. aftagested (målepunkt), hvorfor bestemmelsen umiddelbart kun vil have betydningfor forbrugere med flere målepunkter.Side 14

De foreslåede bestemmelser i el- og gasforsyningslovene skal derfor ses i sammenhæng medde til enhver tid foreliggende tekniske og systemmæssige muligheder. På baggrund af de sy-stemmæssige muligheder i dag, er formålet med bestemmelsen at forbyde, at en leverandørforpligter en forbruger med mere end ét målepunkt til ikke at kunne indgå forskellige kontrak-ter på de enkelte målepunkter. I takt med udviklingen i de tekniske og systemmæssige mulig-heder vil en leverandør ikke kunne forpligte en kunde til at indgå kontrakt om dækning af heleel- eller gasforbruget på samme målepunkt.Energistyrelsen skal derudover henlede opmærksomheden på, at lovforslaget er blevet ændrettil at omfatte alle forbrugere, idet det inden for den ovenfor beskrevne forståelse af bestem-melsen ikke vurderes som hensigtsmæssigt kun at beskytte erhvervskunder mod eneretsklausu-ler.

11. Overvågningsprogrammer

Dansk Energi bemærker, at det efter eldirektivet kun er vertikalt integrerede netvirksomheder,der er omfattet af reglerne om at opstille overvågningsprogrammer, og at netvirksomheder,der er ejermæssigt adskilte, vil kunne undtages fra dette krav. Herudover påpeger DanskEnergi, at direktivet åbner op for, at kravet om overvågningsprogrammer ikke skal gælde fornetvirksomheder, der betjener færre end 100.000 tilkoblede kunder eller små isolerede syste-mer. Dansk Energi mener, at der efterhånden er tale om mange byrdefulde regler med utroligmange krav. Efter Dansk Energis mening, virker det meget uhensigstmæssigt, at en lillenetvirksomhed med 3000 tilkoblede kunder skal udarbejde et internt overvågningsprogram.Dansk Energi foreslår, at undtagelsen for overvågningsprogrammer implementeres for de smånetvirksomheder.TEKNIQ henviser til, at dens medlemmer i deres hverdag oplever, at en del af elselskabernebruger deres monopolaktiviteter (netselskaber) som platform for selskabernes sideordnede ak-tiviteter. TEKNIQ mener, at reglerne i praksis nemt kan omgås af selskaberne, og uden, at detfår den store konsekvens. TEKNIQ henviser eksempelvis til sammenblanding af informationog markedsføringsaktiviteter, krydssubsidiering m.m.Energistyrelsens bemærkninger:Både begrænsningen til vertikalt integrerede netvirksomheder samt muligheden for at undta-ge netvirksomheder med mindre end 100.000 tilsluttede kunder var allerede indeholdt i eldi-rektivet fra 2003. Ved implementeringen af 2003-direktivet har Folketinget valgt en mere bredgennemførelse af direktivets pligt for netselskaber til at opstille overvågningsprogrammer vedat underlægge alle netselskaber denne forpligtelse, uanset om de er vertikalt integrerede ellerej og uanset antallet af deres tilsluttede kunder. Energistyrelsen mener ikke, at der er anled-ning til at ændre herved. Forpligtelsen til at opstille et overvågningsprogram, der beskriverden pågældende netvirksomheds tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd, har bl.a. tilformål at beskytte forbrugerne. Forbrugere, der er kunder af mindre netvirksomheder, er ligeså beskyttelsesværdige som forbrugere, der er kunder af større netvirksomheder. Energisty-relsen mener, at de enkelte netvirksomheders tiltag for at forhindre diskriminerende adfærdkan være forskellig, alt efter netvirksomhedens konkrete situation. De pågældende tiltag, derindgår i et overvågningsprogram, kan være mindre omfangsrige i de tilfælde, hvor netvirk-somheden ikke er vertikalt integreret, og hvor risikoen for diskriminerende adfærd er mindreend i de tilfælde, hvor netvirksomheden er vertikalt integreret.Side 15

12. Overvågningsansvarlig

Dansk Energi har svært ved at se, at en person ansat i en net-/transmissionsvirksomhed, som isin øvrige opgaveløsning ikke må varetage opgaver på tværs af selskaber, der er tilknyttet tileller associeret med en pågældende virksomhed, eller som tilhører samme virksomhedsdelta-ger som net-/transmissionsvirksomheden, kan varetage opgaven med udarbejdelsen af over-vågningsprogrammet. Dansk Energi mener, at personens opgavevaretagelse vil være stærktbegrænset, og i det hele taget være uegnet til netop at udføre opgaven, idet vedkommende vilhave meget lidt kendskab til de aktiviteter, der skal beskrives i programmet. En person, derfagligt besidder de kompetencer, der er nødvendige for at skabe overblik over aktiviteter ogopgaver, der skal beskrives i overvågningsprogrammet, vil efter Dansk Energis mening ikkekunne beskæftiges i en sådan stilling. Dansk Energi beder om en nærmere redegørelse fordenne problemstilling.DONG Energy forstår lovforslaget således, at den overvågningsansvarlige skal være ansat ielnetselskabet, gasdistributionsselskabet eller lagerselskabet eller alternativt være helt ekstern.DONG Energy anser bestemmelserne for at være en over-implementering af de underliggendedirektivbestemmelser, som alene fastslår et krav om, at den overvågningsansvarlige skal være”fuldt uafhængig”, og skal have adgang til alle nødvendige oplysninger i det regulerede sel-skab og i tilknyttede selskaber. I DONG Energy vil elnetselskabet, gasdistributionsselskabetog gaslagerselskabet blive omfattet af kravene om udpegning af en uafhængig overvågnings-ansvarlig. DONG Energy opfordrer til, at det vil være muligt at udpege én fælles overvåg-ningsansvarlig for de 3 selskaber. Dette sker under henvisning til, at der ikke er interesse-sammenfald mellem de tre selskaber, og at der derfor ikke kan ske favorisering selskaberneimellem. DONG Energy henviser derudover til, at én fælles overvågningsansvarlig vil væremere effektivt internt og give bedre mulighed for at indføre ensrettede processer for internovervågning, som er konsistente og derfor bedre kan forankre sig i selskaberne. At have énovervågningsansvarlig vil endvidere være mindre byrdefuldt og dermed mere omkostningsef-fektivt. DONG Energy opfordrer endvidere til, at bemærkningerne til lovforslaget ændres så-ledes, at kravet om, at den overvågningsansvarlige skal være ansat i den pågældende virk-somhed, bortfalder. Alternativt bør der være mulighed for, at den pågældende medarbejderkan udlånes til selskabet med henblik på varetagelsen af opgaverne som overvågningsansvar-lig.Energistyrelsens bemærkninger:Direktiverne stiller krav om, at den overvågningsansvarlige skal være ”fuldt uafhængig”.Energistyrelsen mener, at kravet kan forstås på forskellige måder. Energistyrelsen finder detderfor hensigtsmæssigt at præcisere i lovforslaget, hvad kravet om fuldt uafhængighed nær-mere indebærer. I sit fortolkningsnotat vedrørende adskillelseskravene (se fodnote) henviserKommissionen til de detaljerede bestemmelser, der finder anvendelse på den overvågningsan-svarlige for en transmissionsvirksomhed, der benytter sig af direktivets ITO-model.Energistyrelsen finder, at kravene til en overvågningsansvarlig for en ITO-transmissionsvirksomhed, hvor ITO-ordningen er en rent adfærdsorienteret ordning, og hvorden virksomhedsinterne overvågning derfor spiller en central rolle for at sikre transmissions-virksomhedens uafhængighed, ikke behøver anvendes i samme omfang til en overvågningsan-Side 16

svarlig i øvrigt. Derfor har Energistyrelsen i lovforslaget ikke stillet alle de krav, som direkti-verne opstiller for en overvågningsansvarlig i en ITO-ordning.Den overvågningsansvarliges rolle består bl.a. i at sikre og kontrollere overholdelsen af envirksomheds overvågningsprogram. Overvågningsprogrammet skal beskrive virksomhedernestiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Det fremgår nærmere af bekendtgørelserne omovervågningsprogrammer i henhold til elforsynings- og naturgasforsyningslovene, hvilke til-tag et overvågningsprogram som minimum skal indeholde. Tiltag omfatter for eksempel tiltagfor at sikre, at bestemte oplysninger kun videregives på en ikke-diskriminerende måde ellertiltag for at sikre, at virksomheden i sin kundekontakt ikke favoriserer bestemte selskaber etc.Sikring og kontrol af overholdelsen af disse tiltag indebærer, at den overvågningsansvarligeovervåger relationerne mellem den overvågningspligtige virksomhed og andre selskaber ogsikrer, at disse er i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav. Hvis den overvåg-ningsansvarlige for en virksomhed samtidig har en stilling, noget ansvar, nogle interesser el-ler nogle forretningsforhold med andre virksomheder, hvis relationer med den overvågnings-ansvarlige virksomhed den skal overvåge, kan der opstå interessekonflikter, som kan påvirkeden overvågningsansvarliges uafhængighed. Derfor mener Energistyrelsen, at lovforslagetskrav til den overvågningsansvarliges uafhængighed er hensigtsmæssige. Det bemærkes i øv-rigt, at uafhængighedskravet ikke forudsætter, at den overvågningsansvarlige er ansat i denovervågningspligtige virksomhed.Der kan dog forekomme situationer, hvor der er flere netvirksomheder indenfor den sammekoncern, ligesom der, som i DONG Energys tilfælde, kan være virksomheder indenfor densamme koncern, der begge er forpligtet til at udpege en overvågningsansvarlig, og som vare-tager henholdsvis elnetvirksomhed og naturgasdistributionsvirksomhed, dvs. den samme slagsaktivitet både på el- og naturgasområdet. Lovforslaget vil blive ændret for at tillade virksom-hederne at bruge den samme overvågningsansvarlige i disse situationer.F.s.v.a. DONG Energys argumentation for, at én overvågningsansvarlig for alle overvåg-ningspligtige selskaber i DONG Energy-koncernen vil kunne sikre en mere konsistent over-vågning på tværs af selskaberne, bemærkes at koncernledelsen har mulighed for at udgivenogle overordnede retningslinjer vedrørende overvågningsprogrammer og deres kontrol in-den for lovens rammer. Det forudsættes, at disse retningslinjer ikke indskrænker den enkelteovervågningsansvarliges uafhængighed.Det bemærkes i øvrigt, at begrebet ”virksomheder, der tilhører samme virksomhedsdeltager”,som indgår i bestemmelserne vedrørende den overvågningsansvarlige, er blevet justeret for atpræcisere, hvad der menes med begrebet ”tilhører”. Der henvises til punkt 9. i høringsnota-tet.

2. Forslaget skal medvirke til, at netvirksomheder bevarer deres selvstændige identitet, sådet er klart for forbrugeren, at netvirksomhedens informationer og ydelser er adskilt frakoncernens øvrige aktiviteter vedrørende handel og produktion af elektricitet.3. Virksomheder er forpligtet til at forhindre enhver usikkerhed hos forbrugerne om, at derskulle være en sammenhæng mellem netvirksomheden og den koncernforbundne han-dels- eller produktionsvirksomhed.Dansk Energi mener, at en netvirksomhed godt kan skabe klarhed for forbrugeren om sin sær-skilte identitet samtidig med, at netvirksomheden fremsender kommunikation sammen medøvrige selskaber inden for den vertikalt integrerede virksomhed. Netvirksomheden kan for-hindre diskriminerende adfærd således, at bekendtgørelsen om intern overvågning ikke over-trædes. Konkrete tiltag fra netvirksomhederne må vurderes individuelt for, om tiltaget er medtil at skabe uklarhed om netvirksomhedernes særskilte identitet og dermed er en overtrædelseaf bestemmelsen, ligesom det må vurderes, om netvirksomhedernes tiltag er diskriminerendeadfærd og dermed overtrædelse af bekendtgørelsen om intern overvågning.DONG Energy henleder overordnet opmærksomheden på, at det er op til netvirksomhederneselv at opstille, beskrive og efterleve de tiltag, herunder tiltag vedrørende de nye bestemmel-ser om kommunikationsarbejde og identitetsstrategier, som skal forhindre diskriminerende ad-færd. Det er tilsynsmyndigheders rolle at vurdere, om selskabernes tiltag er tilstrækkelige ogom de er udformet, gennemført og kontrolleret korrekt.Energitilsynets Sekretariat påpeger, at det ikke fremgår klart af den foreslåede bestemmelse,hvorvidt en netvirksomhed for eksempel må sende regninger ud påtrykt koncernens logo sup-pleret med netvirksomhedens navn. Efter Energitilsynets vurdering bør det klart og utvetydigtfremgå af bestemmelsen, at denne praksis ikke længere er lovlig.Energistyrelsens bemærkninger:Formuleringen af de foreslåede bestemmelser i elforsyningslovens § 20 b og naturgasforsy-ningslovens § 11 b læner sig tæt op ad direktivets bestemmelse vedrørende elnet- og gas-distributionsvirksomheders kommunikationsarbejde og identitetsstrategier.Bestemmelserne er en særskilt udmøntning af elnet- og gasdistributionsvirksomhedernes for-pligtelse til at udelukke diskriminerende adfærd og dermed at bidrage til sikring af konkur-rencedygtige markeder. Ligesom elnet- og gasdistributionsvirksomheder på andre områder,for eksempel ved videregivelse af oplysninger om egne aktiviteter, der kan være forretnings-mæssigt fordelagtige, er forpligtet til ikke at diskriminere, skal elnet- og gasdistributionsvirk-somheder også i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier opføre sig på en ikke-konkurrence-forvridende måde. Dette uddybes i bemærkningerne til lovforslaget, som efterEnergistyrelsens opfattelse ligger indenfor direktivets rammer og dermed de foreslåede be-stemmelser i el- og naturgasforsyningslovene.Det er ikke overvågningsbekendtgørelserne, der indeholder forpligtelserne om ikke-diskriminerende adfærd. Disse forpligtelser er indeholdt i lovene og skal overholdes. Lovenesbestemmelser om overvågningsprogrammer supplerer lovenes forpligtelser om ikke-diskriminerende adfærd. Lovenes bestemmelser om overvågningsprogrammer forpligter virk-somhederne til at sikre, at forpligtelserne om ikke-diskriminerende adfærd efterleves i virk-somhedernes daglige drift.Side 18

14. Offentliggørelse af Energitilsynets afgørelser

Datatilsynet forudsætter generelt, at persondatalovens bestemmelser, herunder lovens behand-lingsregler, vil blive iagttaget i forbindelse med de behandlinger af personoplysninger, der vilske som følge af lovforslagets bestemmelser. Derudover bemærker Datatilsynet mere specifikti forbindelse med den bestemmelse, der vedrører offentliggørelse af Energitilsynets afgørel-ser, at persondatalovens regler skal iagttages i det omfang, der er tale om behandling af per-sonoplysninger omfattet af persondataloven. Idet lovforslaget bestemmer, at Energitilsynetsforretningsorden skal indeholde regler om offentliggørelsen af Energitilsynets afgørelser, an-moder Datatilsynet Energitilsynet om at overveje, hvorvidt den påtænkte behandling af per-sonoplysninger skal anmeldes til Datatilsynet. Derudover bemærker Datatilsynet, at der vedudarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har be-tydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skalindhentes en udtalelse fra Datatilsynet.Dansk Industri henviser i sammenhæng med offentliggørelsen af Energitilsynets afgørelser til,at direktivet bestemmer, at de regulerende myndigheders afgørelser skal gøres offentligt til-gængelige, men henviser samtidig til, at de forretningsmæssigt følsomme oplysninger behand-les fortroligt. Dansk Industri mener, at dette burde reflekteres i lovforslaget.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen har videresendt Datatilsynets høringssvar til Energitilsynet for at gøre op-mærksom på iagttagelsen af persondatalovens regler, når der er tale om behandling af per-sonoplysninger omfattet af persondataloven samt inddragelse af Datatilsynet som beskrevet iDatatilsynets høringssvar.Energitilsynet er ved offentliggørelse af sine afgørelser fortsat underlagt gældende ret i for-hold til forvaltningsmyndigheders offentliggørelse af oplysninger om fysiske eller juridiskepersoner i almindelighed, herunder de relevante bestemmelser i straffeloven, forvaltningslo-ven, persondataloven og offentlighedsloven. Derudover skal Energitilsynet som forvaltnings-myndighed overholde god forvaltningsskik, og det skal agere inden for de rammer, der kanudledes af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om proportionalitet og saglig-hed i forvaltningen.

Energistyrelsens bemærkninger:Videregivelse af oplysninger til andre reguleringsmyndigheder eller til agenturet skal efterdirektiverne omfatte alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af de regulerendemyndigheders opgaver efter direktivet. Det er en del af energireguleringsmyndighedernes op-gaver efter både el- og gasdirektivet at arbejde sammen med hinanden. Hvis det inden forrammerne af Energitilsynets opgave om at samarbejde med andre landes energiregulerings-myndigheder eller agenturet er nødvendigt, at Energitilsynet videregiver oplysninger, skaldette også kunne omfatte oplysninger, der ellers er underlagt Energitilsynets tavshedspligt ef-ter forvaltningsloven. Dette forhold vil blive præciseret i lovforslaget.F.s.v.a. ønsket om at videregivelse af fortrolige oplysninger alene skal kunne ske med samtyk-ke fra de berørte virksomheder, anser Energistyrelsen de sikringer, der er indeholdt i lovfors-laget, som tilstrækkelige. Videregivelse kan kun ske med Energitilsynets samtykke og til etformål, der er dækket af Energitilsynets samtykke. Som nævnt i bemærkningerne vil det her-udover være en forudsætning, at videregivelsen af oplysningerne tjener et formål, der er dæk-ket af el- eller gasdirektivet eller af el- eller gasforordningen. Derudover fremgår det af be-mærkningerne, at det bl.a. er en betingelse, at fortroligheden af de videregivne oplysningerfortsat bevares. Dette forhold vil blive præciseret i lovforslaget.

16. Journalføring

Dansk Energi og DONG Energy mener, at direktivernes bestemmelser om elhandelsvirksom-hedernes og naturgasleverandørers dataopbevaringskrav kun gælder for transaktioner med en-groskunder og transmissions-, lager og LNG-virksomheder og opfordrer til, at dette reflekte-res i lovforslaget.Derudover bemærker DONG Energy, at bestemmelserne om dataopbevaring skal ses i lysetaf, at der også pågår processer på EU-niveau, som på anden vis stiller krav til transparens,herunder krav til at kunne frembringe og i visse tilfælde stille disse data til rådighed offentligt.DONG Energy mener, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at der skal tages et skyldigthensyn til den administrative byrde samt, at det ikke er hensigten at gå videre end de retnings-linjer, som EU-Kommissionen i henhold til direktiverne vil vedtage omkring metoder og ord-ninger for denne journalføring samt form og indhold for de data, der skal opbevares. Desudenopfordrer DONG Energy til, at der gives en forsvarlig periode til implementering, når omfangog indhold til datakrav kendes, også i relation til transaktionsdata vedrørende el- og gasleve-ringskontrakter.Energistyrelsens bemærkninger:Energistyrelsen bekræfter, at direktivernes bestemmelse om elhandelsvirksomhedernes og na-turgasleverandørers dataopbevaringskrav kun gælder i forhold til transaktioner vedrørendekontrakter med engroskunder og transmissionsvirksomheder såvel som lager- og LNG-selskaber om levering af henholdsvis elektricitet eller naturgas. Dette vil blive ændret i lov-forslaget.I forhold til DONG Energys bemærkninger vedr. den administrative byrde angående datatop-bevaringskravet henvises der til, at dataopbevaringskravet indtil videre omfatter de data, derer nævnt i bemærkninger til bestemmelserne. Det drejer sig om følgende nærmere oplysningerom de relevante transaktioner vedrørende kontrakter om levering af henholdsvis elektriciteteller naturgas: varighed, regler om levering og afregning, mængde, datoer og tidspunkter forSide 20

udførelse og transaktionspriser samt midler til at identificere den pågældende engroskundeog nærmere detaljer om alle uafregnede kontrakter om levering af henholdsvis elektricitet ognaturgas. Når dataopbevaringskravet i henhold til relevante transaktioner vedrørende deriva-ter træder i kraft, vil dataopbevaringskravet omfatte tilsvarende oplysninger. Omfanget af dedata, der skal opbevares, svarer hermed til de data, der efter direktiverne er omfattet af opbe-varingskravet. I det tilfælde, at der på et senere tidspunkt vedtages anden EU-lovgivning, dervedrører energiselskabers registrering, opbevaring og rapportering af data, vil denne lovgiv-ning selvsagt skulle implementeres i dansk lovgivning. Hvis evt. senere EU-lovgivning vil æn-dre ved direktivernes bestemmelser om dataopbevaringskrav, vil dette således blive reflektereti el- og naturgasforsyningslovene.Herudover kan Energistyrelsen bekræfte, at retningslinjer, som Kommissionen evt. senerevedtager for at fastlægge metoder og ordninger for journalføring samt form og indhold for dedata, der skal opbevares, vil blive reflekteret i dansk lovgivning. I denne sammenhæng henvi-ses der til, at klima- og energiministeren efter elforsyningslovens § 2 a har hjemmel til at fast-sætte regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er omfattet af loven, ligesom ministeren efter § 3 i naturgasforsynings-loven har hjemmel til inden for lovens område at fastsætte regler med henblik på opfyldelse afDanmarks forpligtelser i henhold til EU-retten.Energistyrelsen mener ikke, at disse forhold, der er af helt generel natur, bør afspejles i be-mærkningerne til de relevante bestemmelser.

17. Energitilsynet

Energitilsynet anfører, at et centralt element i lovforslaget er bestemmelser, der præcisererEnergitilsynets institutionelle uafhængighed fra energisektoren og fra statslige myndigheder.Det konstateres, at ”de nye bestemmelser dermed vil give tilsynet – og især tilsynets formand-skab – et større og udvidet ansvar end det hidtil har været tilfældet.” Energitilsynet finder, at”det har naturligt konsekvenser for de ansættelsesmæssige vilkår for formand og næstformandfor Energitilsynet”. Det anføres endvidere, at man finder det naturligt, hvis klima- og energi-ministeren finder veje til at inddrage Energitilsynets formand ved beslutningen om udpegningaf chefen for Energitilsynets sekretariat. Desuden anbefales det, at chefen for Energitilsynetssekretariat benævnes direktør, for derved at styrke regulatormyndighedens gennemslagskraftherhjemme og i udlandet. Endelig anføres det, at Energitilsynet lægger vægt på, at sekretaria-tet tilføres tilstrækkelige ressourcer til at løfte det udvidede opgavefelt.Energitilsynets Sekretariat anfører, at lovforslaget ”på ganske glimrende måde afspejler de til-tag, som er indeholdt i 3. liberaliseringspakke”. Herudover nævnes det, at eldirektivets kravom, at en klagesag skal være færdigbehandlet inden 4 måneder kan være vanskeligt at opfyl-de, fordi der kan være store forsinkelser på virksomhedernes fremsendelse af nødvendige op-lysninger til brug for behandlingen af konkrete klager. Med henblik på at kunne overholde fri-sten for sagsbehandlingen efterspørges en adgang til at træffe afgørelser ”på det foreliggendegrundlag”, således som det hjemles i telekonkurrenceloven.DONG Energy opfordrer til, at den kommende bekendtgørelse om Energitilsynets opgaver vilindeholde et krav om, at opgavevaretagelsen sker under hensyntagen til ikke at øge branchensadministrative byrder unødigt, herunder at overvågningen af markedet sker på en hensynta-gende måde og med rimeligt varsel. DONG Energy finder endvidere, at det ikke er korrekt,som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 16, vedrørende naturgasforsyningslo-Side 21

vens § 41 a, at godkendelse af metoderne for fastsættelse af lagerselskabets priser hører tilblandt Energitilsynets kerneopgaver.Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) anfører, at man ser ”med stor tilfredshed, at Ener-gitilsynets uafhængighed sikres ved, at der sker en adskillelse af Energitilsynet fra energisek-toren og de statslige myndigheder. FRI lægger endvidere vægt på, at konkurrenceforhold, somer i strid med konkurrencereglerne skal indbringes for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.Landbrug & Fødevarer finder det helt essentielt, at der er en total uafhængig national kontrol-og tilsynsinstans med tilstrækkelige økonomiske ressourcer. Med hensyn til de foreslåede reg-ler om et større og udvidet ansvar til tilsynets formandskab finder Landbrug & Fødevarer, atdisse bestemmelser bør præciseres nærmere. De tilslutter sig ideen om, at Energitilsynet skalspille en mere aktiv rolle med hensyn til løbende at overvåge markedet og markedsprocesser-ne.TEKNIQ skriver, at man ”støtter, at Energitilsynet sikres uafhængighed af energisektoren ogstatslige myndigheder, men mener også, at Energitilsynet bør styrkes, så det kan føre det nød-vendige tilsyn”. Det anbefales, at det overvejes, ”om ikke tilsynet mere konsekvent skal an-vende sanktioner, hvis reglerne overtrædes.”Energistyrelsens bemærkninger:Energitilsynets opgaveportefølje øges med lovforslaget. Energitilsynets fremtidige opgaver vilblive fastlagt i en bekendtgørelse. Det vil blive sikret, at Energitilsynet kan få dækket de frem-tidige meromkostninger som følge af udskillelsen og den øgede opgaveportefølje.Chefen for Energitilsynets Sekretariat udpeges af klima- og energiministeren. Det er normalpraksis, at udpegningen af chefen for et sekretariat for et udvalg sker efter drøftelse med ud-valgets formand, i dette tilfælde formanden for Energitilsynet. Denne praksis forventes der ik-ke ændret ved.Løn og ansættelsesvilkår, herunder titel m.v., vil blive forhandlet med Finansministeriet, Per-sonalestyrelsen.Der er tradition for, at procedurer m.v. drøftes med de berørte parter, således at der sikres ensmidig administration, som efterspurgt af DONG Energy. Det skal dog understreges, at ensmidig administration ikke kun er afhængig af den administrerende myndighed, men også afet positivt og effektivt medspil fra de berørte parter.Energitilsynets Sekretariat efterspørger en mulighed for at kunne træffe afgørelser i klagesa-ger på det foreliggende grundlag i lyset af direktivets krav om en afgørelse inden for 4 måne-der.Da afgørelsen af sager, hvor der er uenighed mellem de berørte parter, eller hvor afgørelsenvil komme en part til skade, forudsætter fuld oplysning af sagen, inden afgørelsen træffes,kræver det en særlig hjemmel, hvis afgørelsen skal kunne træffes på et andet grundlagMed henblik på at sikre forbrugerbeskyttelsen og en hurtig og effektiv sagsbehandling fore-slås det, at Energitilsynet får mulighed for at give pålæg i sager omfattet af elforsyningslo-vens § 77, også i de tilfælde, hvor en virksomhed ikke rettidigt har leveret de nødvendige op-Side 22

18. Ankenævnet på energiområdet (ANE)

Ankenævnet på Energiområdet beklager, at Energitilsynets Sekretariat ikke fortsat kan vare-tage sekretariatsbistanden til ANE, men tager til efterretning, at sekretariatsfunktionen i frem-tiden kan varetages af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.Sammensluttede Danske Energiforbrugere (SDE) anbefaler, at ANE nedlægges eller at detssammensætning ændres, således at forbrugerbeskyttelsen øges.Energistyrelsens bemærkninger:Sekretariatsbetjeningen af ANE har hidtil været varetaget af Konkurrencestyrelsen, nu Kon-kurrence- og Forbrugerstyrelsen. Inden for Konkurrencestyrelsen har KonkurrencestyrelsensCenter for Energi varetaget sekretariatsbetjeningen af Energitilsynet og af ANE.Med lovforslaget udskilles sekretariatsbetjeningen af Energitilsynet til en uafhængig statsligenhed, mens sekretariatsbetjeningen af ANE fortsat varetages af Konkurrence- og Forbruger-styrelsen. Efter direktivet er det ikke muligt at lade Energitilsynets eget sekretariat varetagesekretariatsbetjeningen af ANE.ANE er etableret i medfør af reglerne i lov om forbrugerklager, der tillader økonomi- og er-hvervsministeren at godkende oprettelsen af og vedtægterne for private klagenævn. Disse reg-ler berøres ikke af lovforslaget. SDE’s forslag imødekommes derfor ikke.

19. Kontrolbesøg uden retskendelse

Dansk Energi lægger til grund, at forslaget ikke har til formål at fastsætte regler, der stillervirksomhederne dårligere end de regler, som følger af lov om retssikkerhed ved forvaltnin-gens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Dansk Energi opfordrer til, at dettepræciseres i høringsnotatet og bemærkningerne til det kommende lovforslag. DONG Energyanfører ligeledes, at lovforslaget i lyset af kontrolbesøgs indgribende karakter bør ændres, så-ledes at forholdet mellem de foreslåede bestemmelser og reglerne i retsplejeloven om straffe-retsplejen samt retssikkerhedsloven beskrives klarere. DONG Energy mener, at formuleringenaf stk. 1 bør afspejle de underliggende bestemmelser i retssikkerhedsloven. Dansk Industriskriver også, at bestemmelserne generelt bør være i overensstemmelse med retssikkerhedslo-ven.Advokatrådet-Advokatsamfundet mener, at formuleringen af elforsyningslovens § 81, stk. 2,og VE-lovens § 63, stk. 2 er uhensigtsmæssig. Energitilsynets adgang til lokaler mv. ved for-udgående retskendelse må forudsætte vigtige grunde. Der bør foretages en selvstændig vurde-ring af, om der er behov for sådan adgang, eller om en mindre indgribende kontrolmekanismevil være tilstrækkelig. Dansk Industri og DONG Energy finder også, at ordlyden af stk. 2 ermisvisende i forhold til det, som bestemmelsen sigter mod at regulere. Bestemmelsen bør somfølge heraf omformuleres.Side 23

Dansk Energi, DI og DONG Energy foreslår endvidere, at det præciseres, hvilke virksomhe-der, der er omfattet af bestemmelsen. Dansk Energi og DONG Energy mener endvidere, at detbør fremgå af lovbemærkningerne, at det bør være normen, at den kontrollerede virksomhedsom det første orienteres skriftligt om hvilke enheder kontrolbesøget omfatter samt hvilkentype overtrædelse, der undersøges for.Energistyrelsens bemærkninger:Lovforslaget vil blive ændret, således at der i lovbemærkningerne til forslaget til elforsynings-lovens § 81, naturgasforsyningslovens § 42 og VE-lovens § 63 redegøres for forholdet til be-stemmelserne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og op-lysningspligter (retssikkerhedsloven). De foreslåede ændringer om kontrolbesøg har ikke tilformål at stille de efter forslaget omfattede virksomheder dårligere end de regler, som følgeraf retssikkerhedsloven.Det vurderes endvidere, at det foreslåede stk. 2 kan udgå af lovforslaget.Det fremgår ikke udtrykkeligt af bestemmelserne i de gældende love, hvilke virksomheder, derer omfattet muligheden for adgang uden retskendelse. Lovforslaget tilsigter ikke at ændre påbestemmelsens anvendelsesområde. Det findes dog af retssikkerhedsmæssige hensyn relevantat præcisere anvendelsesområdet i bemærkningerne.For så vidt angår spørgsmålet om skriftlig orientering af virksomhederne henvises til reglernei retssikkerhedslovens § 5. Det er Energitilsynet, som vurderer, hvorvidt der skal gives forud-gående underretning.

21. Indførelse af en selvevaluering hos varmeforsyningsvirksomheder

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) finder det uheldigt, at Energitilsynets tilsyn medvarmeforsyningsvirksomheder fremover også kan ske på grundlag af en af virksomhedengennemført selvevaluering af regnskaber m.v. Det er uheldigt, at Energitilsynets tilsyn helt el-ler delvis uddelegeres til virksomheden selv. Forholdet virker inhabilt, og det foreslås, at derevt. fastsættes en administrativ afgift for dette tilsyn med varmeforsyningsvirksomheder.Sammensluttende Danske Energiforbrugere (SDE) finder tidspunktet for en ændring af tilsy-net med overholdelse af varmeforsyningsloven for upassende. SDE påpeger i høringssvarettilsynets undersøgelse af Region Midtjylland og Århus sagen og mener, at der først skal ryd-des op i fortidens fejl, før der kan indføres en ny kontrol metode.Side 24

Dansk Fjernvarme mener, at den påtænkte selvevaluering vil pålægge fjernvarmeforbrugerneen merudgift til kontrolforanstaltninger, som er overflødig henset til de tiltag, der allerede eriværksat. Det bør derimod være et krav, at revisorer, som påtager sig opgaven som revi-sor/rådgiver for branchens virksomheder, har de fornødne kvalifikationer og kendskab tilbranchens regnskabsaflæggelse. Enhver revisor er uafhængig af virksomheden efter revisor-loven, som også stiller krav om efteruddannelse. Dansk Fjernvarme mener, at der i stedet forbør stilles krav om et særligt certifikat for varmeforsyningsrevisorer.Energitilsynets Sekretariat hilser lovændringen af varmeforsyningsloven meget velkommenog har noteret sig, at tilsynet i reglerne kan stille krav om, at selvevalueringen ledsages af enerklæring fra en statsautoriseret revisor, som er uafhængig af virksomheden.Dansk Energi finder det uhensigtsmæssigt at indføre pligt til at selvevaluere i varmeforsy-ningsloven. Konsekvensen af forslaget er øgede administrative rutiner og udgifter ved, at enekstra ekstern revisor skal dobbelt-checke en anden ekstern revisors arbejde. Efter DanskEnergi’s opfattelse vil forslaget næppe sikre imod over- eller underdækninger på anlæggene.Derimod vil forslaget med sikkerhed påføre forsyningsselskaberne yderligere omkostningerog dermed højere varmepriser for varmekunderne. Det undrer Dansk Energi endvidere, at for-slaget fremsættes før, der er høstet erfaringer fra de nye krav til priseftervisning. Dansk Ener-gi anbefaler, at forslaget om selvevaluering umiddelbart sættes i bero og i stedet afventer erfa-ringer fra de nye krav. Dansk Energi har desuden efterspurgt opklaring af spørgsmål vedrø-rende revisorbistand til virksomheder inden for en koncern og indregning af omkostninger tilselvevaluering.KL konstaterer, at forslaget vedrørende ændring af varmeforsyningsloven vil påføre fjernvar-mevirksomhederne øgede omkostninger til revisorbistand, hvilket vil resultere i øgede varme-priser.Forbrugerrådet mener, at den tilsynsmodel, som lovforslaget lægger op til, fra et forbruger-synspunkt er stærkt utilfredsstillende som metode til at rydde op i de 300 regnskaber, somendnu ikke er gennemgået af Energitilsynet. Forslaget indfører en metode med årlig revisor-påtegning af regnskaberne, treårlige selvevalueringer med hjælp fra et andet revisionsfirma ogstikprøvekontrol af Energitilsynet. Forbrugerrådet finder, at det er svært at have tillid til, atselskaber, der hidtil ikke har været i stand til at føre et korrekt regnskab, nu gennem en evalu-ering af sig selv skal sikre deres kunder lige så godt som, hvis selskaberne var blevet analyse-ret af Energitilsynet. Når det samtidig fra Energitilsynet påpeges, at det ikke kan tages for gi-vet, at revisorerne har fuld indsigt i, hvad regnskabsaflæggelse efter varmeforsyningen inde-bærer, skærpes usikkerheden. Forbrugerrådet mener desuden, at en fortsættelse af den grundi-ge gennemgang til at gælde alle værker ikke bør indebære en fortsat neddrosling af andre til-synsopgaver.Energistyrelsens bemærkninger:Forslaget om at forpligte varmeforsyningsvirksomheden til at foretage en selvevaluering er etelement i en ny tilsynsmodel, hvor formålet er at effektivisere tilsynet og at sikre, at ansvaretfor overholdelse af varmeforsyningslovens pris- og leveringsbestemmelser ligger hos varme-forsyningsvirksomhederne. Som det fremgår af bemærkningerne, er det Energitilsynets ogRigsrevisionens vurdering, at der er behov for dette tiltag for at sikre et tilstrækkeligt effektivttilsyn.Side 25

Den model, som Energitilsynet og Rigsrevisionen har lagt op til, er bygget på en god balancemellem eget ansvar og offentligt tilsyn og vil være med til at sikre korrekt regnskabsaflæggel-se og prisgrundlag. Som led heri vil der blive stillet krav om, at selvevalueringen gennemføresaf en anden revisor end virksomhedens sædvanlige revisor. Forslaget vil blive ændret således,at dette bliver et lovkrav.En selvevaluering indebærer, at der ses på regnskaberne over en periode. Merværdien herveder at sikre, at årets regnskaber ses i sammenhæng med tidligere perioder, herunder med hen-læggelses- og afskrivningsplaner og tidligere over-/underdækninger. Desuden ligger der iselvevalueringen også en kontrol af opfølgning på seneste selvevaluering. Selv om selvevalue-ringen således er mere end blot en gentagelse af de seneste regnskabsafregninger, kan det ik-ke undgås, at der ved gennemførelse af en selvevaluering også skal ses på den kontrol, som erudført af den sædvanlige revisor. Derfor er det Energistyrelsens vurdering, at denne opgaveskal pålægges en anden, som kan kigge på regnskaberne med friske øjne. Hvis selvevaluerin-gen skal have en merværdi, skal den således ledsages af en erklæring fra en revisor, som ikkeer virksomhedens sædvanlige revisor.Hvis det på længere sigt viser sig, at kvaliteten i udarbejdelse af budget, prisgrundlag og ef-tervisning stiger betragteligt, vil den samlede tilrettelæggelse af tilsynet kunne tages op til re-vision.Af bemærkninger til forslaget fremgår det, at forslaget vil påføre varmeforsyningsvirksomhe-derne øgede omkostninger. Tilsynet indebærer ikke i dag gennemførelse af en mere omfatten-de selvevaluering. Ændring af tilsynsmodellen er imidlertid vurderet nødvendig i anledning afresultaterne af gennemgang af samtlige varmevirksomheders budgetter og regnskaber i regi-on Midtjylland. Det skønnes på baggrund af denne gennemgang, at en selvevaluering vil føretil øgede omkostninger i størrelsesordenen 20.000 – 40.000 kr. pr. varmevirksomhed. Disseomkostninger er som udgangspunkt indregningsberettigede.Der skal regnes med, at der skal foretages en selvevaluering ca. hvert tredje år.De omkostninger, som varmeforsyningsvirksomheder bliver påført, vil ikke kunne nedbringesved at Energitilsynet påtager sig opgaven i stedet for virksomhederne. Energitilsynets virk-somhed på varmeområdet er finansieret af branchen og er indregningsberettiget i prisen. Omopgaven løses af Energitilsynet eller andre vil således påvirke varmeprisen i samme størrel-sesorden.Fordelen ved den foreslåede tilsynsmodel er imidlertid, at ansvaret for overholdelse af regu-leringen forbliver hos varmeforsyningsvirksomhederne, samt at denne indsats vil kunne gen-nemføres indenfor en overskuelig tidsramme. Forslaget tager således sigte på at kvalificerevirksomhedernes egenkontrol, således at Energitilsynets kan føre et tilstrækkeligt effektivt til-syn uden yderligere tilførsel af ressourcer. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-get medfører forslaget, at Energitilsynets kontrol med varmevirksomheders overholdelse afbestemmelserne i kapitel 4, 4 a og 4 b kan tage udgangspunkt i selvevalueringen. Det vil øgekvaliteten i tilsynet med varmeområdet.

1. Ejermæssig adskillelse af eltransmissionsvirksomheder