Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 (1. samling)
L 86
Offentligt
949475_0001.png
949475_0002.png
949475_0003.png
949475_0004.png
949475_0005.png
949475_0006.png
949475_0007.png
Folketingets Politisk-Økonomiske UdvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
28. Januar 2011
Det Politisk-Økonomiske Udvalg har i brev af 5. januar 2011 stillet følgendespørgsmål nr. 6 (L 86), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraPernille Vigsø Bagge (SF).
J.nr. 2010-0003642
Spørgsmål nr. 6:
Har ministeren eksempler fra de nordiske lande eller andre EU medlemslandepå konkret og konstruktiv gennemførelse af forpligtelsen til at1. bistå klagere,2. foretage undersøgelser,3. offentliggøre rapporter og4. fremsætte henstillinger?Er der i disse tiltag indeholdt opfordringer til konkrete aktiviteter?
Endeligt svar:
De ønskede oplysninger er ikke umiddelbart tilgængelige. Institut for Menneskeret-tigheder har i kraft af sit medlemskab af Equinet, det europæiske netværk for lige-stillingsorganer, kendskab til, hvordan andre EU-lande løser opgaver i deres uaf-hængige ligestillingsorganer. Jeg har derfor bedt Instituttet om at bidrage til at af-dække den måde Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien har gennemført art.20 i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv 2006/54/EF og art. 12 i kønsligestil-lingsdirektivet om varer og tjenesteydelser 2004/113/EF.Instituttet har oplyst følgende:”SverigeI 2009 oprettede Sverige et samlet ligestillingsorgan (diskrimineringsombudsman-nen), som har til opgave at overvåge forskelsbehandling vedrørende syv beskyttel-seskriterier (køn, transseksuel identitet og udtryk, etnicitet, religion, handicap, sek-suel orientering og alder), der er beskyttet i den svenske lov om forskelsbehand-ling. Ombudsmannens opgaver i den forbindelse er beskrevet i loven om ligestil-lingsombudsmannen (2008:568) og loven om forskelsbehandlingsloven(2008:567). Med de to love blev de hidtidige organer om forskelsbehandling ned-lagt.Den svenske Ombudsmans opgaver i forhold til at:
bistå klagereOmbudsmannen har til opgave at behandle individuelle sager. Om-budsmannen har ret til at give uafhængig bistand til ofre for forskelsbe-handling, herunder retten til at indbringe deres sager for domstolene i om-budsmannens navn.
foretage undersøgelserOmbudsmannen har ret til at udarbejde uafhængige undersøgelser om for-skelsbehandling.
offentliggøre rapporterOmbudsmannen har ret til at offentliggøre rapporter om enhver problem-stilling, der vedrører forskelsbehandling. Som eksempel kan nævnes enrapport om subjektive erfaringer om forskelsbehandling.Ombudsmannen har ret til at udveksle information med tilsvarende euro-pæiske ligestillingsorganer og EU-institutioner.Ombudsmannen offentliggør en årlig rapport henvendt både til regeringenog den almindelige offentlighed. Undersøgelser og forskning er ofte hen-vendt til den almindelige offentlighed.
fremsætte henstillingerOmbudsmannen er udtrykkeligt pålagt at foreslå ændringer i lovgivningenom forskelsbehandling til regeringen.Ombudsmannen kommenterer hyppigt lovforslag, der har betydning forforskelsbehandlingsområdet.Ombudsmannen bruges ofte som juridisk ekspert om forskelsbehandlingog fremme af ligestilling. Andre statslige myndigheder er forpligtet til atsamarbejde med Ombudsmannen.
opfordre til konkrete aktiviteterMed hensyn til aktive foranstaltninger arbejder ombudsmanden som ensædvanlig myndighed. Ombudsmanden kan besøge arbejdsgivere, univer-siteter og tjekke deres ligestillingsplaner.Ombudsmanden er forpligtet til at følge den internationale udvikling og tilat have kontakt med internationale organisationer.
NorgeLikestillings-og diskrimineringsombudet blev oprettet i 2006 i henhold til antifor-skelsbehandlingsombudsloven. Ombudet afløste de øvrige organer, der beskæfti-gede sig med forskelsbehandling af beskyttede kriterier. Ombudet er et uafhængigtoffentligt administrativt organ, som henhører under ministeriet for børn, ligestillingog social inklusion. Ombudet arbejder med forskelsbehandling på grund af køn, af-stamning, hudfarve, religion eller tro, handicap, seksuel orientering, alder, politisk
2
overbevisning og foreningsfrihed.Det norske ombuds opgaver i forhold til atbistå klagereOmbudet har til opgave at afgive responsa om klager og sørge for informa-tion om juridiske rettigheder og dermed give juridisk rådgivning til ofre ogandre.Ombudet er upartisk, når det behandler klager og er et alternativ til at rejseen sag om forskelsbehandling. Ombudet repræsenterer ikke en part veddomstolene og er derfor ikke advokat for ofre.Ombudet tilbyder nødvendig gratis juridisk assistance om ligestilling ogforskelsbehandling til både ofre og andre interesserede. Assistancen beståri fortolkning af lovgivningen og underretning om, hvilke muligheder ofrethar for at gå videre med sagen, herunder mulighederne for at få fri proces.Ombudet skal sørge for, at sagen er veloplyst, og at en sagsfremstilling bli-ver forelagt for parterne med henblik på en frivillig afgørelse af sagen.Hvis det ikke lykkes, appelleres sagen til et nævn.foretage undersøgelserOmbudet skal overvåge generelle tendenser, identificere og offentliggørebetingelser i modstrid med lige muligheder og bekæmpelse af forskelsbe-handling.Ombudet skal fremskaffe information, støtte og vejledning om særlige for-anstaltninger også til arbejdsgivere.Ombudet skal udvikle en større forståelse for mekanismerne bag uligestil-ling og forskelsbehandling gennem dokumentation og overvågning.Ombudet skal sikre, at den norske lovgivning er i overensstemmelse medFN’s Kvindekonvention og Racekonventionen.Ombudet foretager uafhængige undersøgelser om forskelsbehandlingsem-ner.offentliggøre rapporterOmbudet skal fungere som et forum og informationscenter for offentlighe-den og et samlingspunkt for organisationer og institutioner, der også søgerat fremme ligestilling og bekæmpe forskelsbehandling.Hvert år offentliggør Ombudet et resumé i et udvalg af sagerne. Sagerneoffentliggøres også på Ombudets hjemmeside.Ombudet offentliggør hvert år en rapport om status for ligestilling på vigti-ge samfundsområder.Ombudet udveksler information med lignende europæiske ligestillingsor-ganer i Equinet, det europæiske netværk for ligestillingsorganer, og Om-
3
budet deltager også i et tilsvarende nordisk netværk.Ombudet undersøger årligt kommunernes rapporteringer om kønsligestil-ling.fremsætte henstillingerOmbudet fremsætter henstillinger i forbindelse med lovgivning, der har be-tydning for forskelsbehandling, og ministerier begrunder normalt, hvis deikke følger Ombudets henstilling. Et eksempel fra 2009 er Ombudets hen-stilling om at forbyde arbejdsgiveres spørgsmål om graviditet i ansættel-seinterviews, som først lykkedes efter flere år.Som et eksempel på anbefalinger fra Ombudet kan nævnes en informati-onskampagne om god praksis på arbejdspladserne.Ombudet udtaler sig om ligestillingslovgivningenopfordre til konkrete aktiviteterOmbudet samarbejder med NGO’er for at nå dem, der ikke kontakter Om-budet. Det gælder fx romaerne.Ombudet benytter sig også af radiospots, udarbejder brochurer og giver op-læg i forskellige fora.TysklandDet federale tyske organ for bekæmpelse af forskelsbehandling (AGG) blev opret-tet i 2006. Der blev valgt et centralt nyt ligestillingsorgan for at understrege vigtig-heden af beskyttelse mod forskelsbehandling og lette rådgivning og støtte til muli-ge ofre. Flere andre organer er beskæftiget med lignende opgaver. Organet tagersig af forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse, køn, religion, tro,handicap, alder og seksuel orientering.AGG’s opgaver i forhold til atbistå klagereAGG skal bistå personer juridisk med at beskytte deres rettigheder i for-hold til forskelsbehandling.AGG kan ikke afgøre sager, ej heller undersøge klager eller bringe sagerfor domstolene.Opgaven indebærer, at klagere skal informeres om juridiske muligheder oghjælpes til juridisk rådgivning fra andre organer.Assistancen til ofre fører ikke typisk til retssager. Arbejdet er mest rådgi-vende. Organet søger at nå en udenretslig løsningDer skal mægles mellem parterne, og organet kan foreslå løsninger til kon-
4
flikten.foretage undersøgelserAGG skal udarbejde videnskabelige rapporter om forskelsbehandling. Si-den 2009 har AGG udpeget en række forskere, der har til opgave at frem-skaffe viden og juridiske responsa om forskellige aspekter af forskelsbe-handling.AGG har etableret en database om forskelsbehandling, som bliver tilgæn-gelig inden for kort tid. Databasen vil både indeholde information og videnom, hvem der interesserer sig for forskelsbehandling.

offentliggøre rapporter

Hvert fjerde år skal AGG udarbejde en rapport om forskelsbehandling.Siden 2007 har AGG udsendt en lommeudgave om det federale tyske or-gan.Siden 2009 har AGG udgivet bøger, som angiver retningslinjer for be-kæmpelse af forskelsbehandling.Der er ikke nogen formel forpligtelse til at udveksle information med andreeuropæiske institutioner, men AGG er medlem af Equinet, det europæiskenetværk for ligestillingsorganer.AGG er ved at offentliggøre en bog om anonyme sager for at give et over-blik over forskelsbehandlingssager i Tyskland.

fremsætte henstillinger

AGG er aktiv i holdningsbearbejdelse angående bekæmpelse af forskels-behandling.
opfordre til konkrete aktiviteterAGG skal samarbejde med NGO’er og andre organisationer. Der er opret-tet et federalt netværk af folk, der arbejder med forskelsbehandling.AGG har søsat en kampagne med temaet mangfoldighed i stedet for ens-retning.
StorbritannienThe Equality and Human Rights Commission (EHRC) er oprettet i medfør afden engelske ligebehandlingslov (The Equality Act) fra 2006 og er den natio-nale menneskerettigheds Institution for Storbritannien. EHRC’s område dæk-ker både ligebehandling, forskelsbehandling og menneskerettigheder. Kom-missionen kan arbejde inden for beskæftigelse, ligestilling inden for varer ogtjenesteydelser, herunder boligområdet og uddannelse. De beskyttede kriterierer alder, handicap, køn, race, religion og seksuel orientering. EHRC har en be-styrelse bestående af kommissærer, der fastsætter Kommissionens arbejde ogmål.
5
EHCR’s opgaver i forhold til atbistå klagereEHCR kan yde juridisk assistance til ofre for diskriminati-on/forskelsbehandling.EHCR har kompetence til at stille spørgsmål eller tage juridiske forholds-regler for at forebygge overtrædelser af lovgivningen.EHCR kan deltage i andres sager for at fremme menneskerettigheder.EHCR kan tage sager op af egen drift.EHCR yder juridisk assistance til organisationer, herunder fagforeninger,der giver juridisk assistance. Assistancen består i juridisk rådgivning, kon-kret sagsbehandling og repræsentation for individer i sager, som falder in-den for ligestillings- og menneskerettighedslovgivningen.foretage undersøgelserEHRC kan iværksætte undersøgelser, der har til formål at identificere defaktorer, der bidrager til forskelsbehandling og krænkelser af basale lige-stillings- og menneskerettigheder.EHRC kan foretage undersøgelser af enhver ulovlig handling i relation tilforskelsbehandling samt foretage formelle undersøgelser af fx en bestemtsektor.EHCR lægger stor vægt på at udføre forskning om ligestilling og menne-skerettigheder.EHCR kan undersøge særlige sektorer eller organisationer enten i form afspørgeskemaer eller forskning. Sådanne undersøgelser skal munde ud i enrapport.offentliggøre rapporterEHRC er forpligtet til at offentliggøre rapporter om resultaterne af de un-dersøgelser, som Kommissionen har foretaget. Det kan fx være uafhængigerapporter om mål og indikatorer for indsatsen.EHCR kan iværksætte undersøgelser om forskellige emner ud fra et offent-liggjort kommissorium, der giver andre muligheder for at bidrage. Som ek-sempel kan nævnes en undersøgelse om køn i banksektoren.EHCR står for holdningsbearbejdelse og udbredelse af kendskab til lige-stilling og menneskerettigheder.fremsætte henstillingerEHCR kan fremsætte anbefalinger om alle forhold vedrørende forskelsbe-handling.
6
EHCR skal rådgive regeringen om ligestillings- og menneskeretslovgiv-ningens effektivitet. EHCR skal desuden rådgive om foreslåede lovæn-dringer.EHRC kan fremsætte henstillinger til offentlige myndigheder, der ikke haropfyldt deres forpligtelser til at fremme ligestilling. EHCR er fx gået ind isager, hvor offentlige myndigheder ikke har opfyldt deres ligestillingsfor-pligtelse. Der skal udarbejdes rapport om sådanne forhold. Henstillingerneer sanktioneret.EHCR præsenterer retningslinjer med god praksis til brug for arbejdsgivereog serviceudbydere, om hvordan man kan opfylde ligestillingslovgivnin-gens forpligtelser. Sådanne retningslinjer bruges også af domstole og nævnsom fortolkningsbidrag i konkrete sager.opfordre til konkrete aktiviteterEHCR har til opgave at fremme forståelse af vigtigheden af gode relationermellem forskellige ligestillingsgrupper og arbejde for at forebygge fjendt-lighed mellem forskellige grupper i det britiske samfund.EHRC publicerer omfattende vejledninger rettet til myndigheder. Vejled-ninger beskriver de lovregler, der gælder, de pligter, som myndighederneer pålagt og anviser god praksis inden for det område, som der sættes fokuspå.EHCR har en særlig forpligtelse til at identificere opståede forandringer isamfundet, der har betydning for bekæmpelse af forskelsbehandling, ogfastsætte mål og indikatorer til at måle fremskridt mod et mere ligestilletsamfund.EHRC iværksætter en række kampagner for at stimulere debatten og op-fordre befolkningen til at overveje, hvilket samfund man ønsker at leve i.”
Venlig hilsen
Inger Støjberg
7